Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Minister gør klar til at undskylde: Poul Nyrups far var en af de anbragte på Livø

I perioden fra 1911 til 1961 blev i alt 700 mænd anbragt på De Kellerske Anstalter på Livø. Mange af disse mænd på Livø blev steriliseret eller kastreret, for at de kunne få mulighed for at forlade øen – hvis de sagde nej, måtte de blive. Senere foregik indgrebet under tvang.

Godhavnsdrengene har allerede fået en undskyldning. De grønlandske børn, der blev sendt til Danmark, venter på deres. Nu skal udredning afklare, om anbragte på Livø også skal have en undskyldning fra staten.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har netop på et pressemøde offentliggjort, at staten går i gang med at undersøge, om de mennesker, der har været udsat for svigt og overgreb, mens de havde ophold på institutioner i Danmark, også skal have en undskyldning.

Tirsdag har regeringen fremlagt det kommissorium, der ligger til grund for en udredningen.

- Vi ved, at der er nogle meget mørke kapitaler i vores samfund, hvor nogle af de mest udsatte og sårbare mennesker er blevet udsat for det, som vi i dag vil betragte som overgreb, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et pressemøde.

Udredningen kommer til at fokusere på perioden fra 1933, da staten overtog ansvaret for forsorgen, og indtil 1980.

Udredningen skal være færdig om halvandet år.

Et kapitel blev skrevet på Livø

En del af historien om svigt i forsorgen er foregået i Nordjylland. Nærmere betegnet på Livø.

Limfjordsøen Livø blev i 1911 overtaget af De Kellerske Anstalter, som var Danmarks og Nordeuropas største anstalt for åndssvage eller udviklingshæmmede.

Historiker fra Aalborg Universitet Poul Duedahl, der er forfatter til bogen ”Billeder fra en anden verden. De Kellerske Anstalters Historie”, fortæller, at øen fungerede som opholdssted helt frem til 1961, hvor anstalten blev nedlagt.

- I perioden fra 1911 til 1961 blev i alt 700 mænd anbragt på Livø. For det var udelukkende mænd, som boede på øen, kvinderne blev sendt til Sprogø, siger Poul Duedahl.

Patienter og plejere på Livø.

Han fortæller, at mange af disse mænd på Livø blev steriliseret eller kastreret, for at de kunne få mulighed for at forlade øen – hvis de sagde nej, måtte de blive. Senere foregik indgrebet under tvang.

Og det var en sammensat type af mænd, der endte på Livø, for begrebet åndssvag blev den gang defineret meget bredt.

Poul Duedahl er historiker på Aalborg Universitet og forfatter til bogen 'Billeder fra en anden verden'.

- Man kan ikke sige, at åndssvage er det samme udviklingshæmmede, for man kunne være åndssvag på mange måder i datiden. For eksempel asocial åndssvag eller moralsk åndssvag – hvis åndssvagheden bestod i en forkert moral, vagabonderingstrang eller en seksuel afvigelse, så det var et meget bredere begreb, siger Poul Duedahl.

Han fortæller, at de første, der kom til Livø, var mænd med en lav intelligens kombineret med udøvelse af en eller anden form for kriminalitet. Men hurtigt udvider man antallet, og ofte blev der anbragt mænd på Livø, uden at der var foretaget en forudgående domsfældelse.

Grunden til, at der blev placeret en anstalt på Livø, var, at det omkring år 1900 og frem blev moderne at flytte afvigere ud på landet.

Robert Binger på Livø.

- Dels skulle de væk fra byen og folks blikke, og man havde også en ide om, at det var sundere med den friske havluft, og så kunne man samtidig lave åbne anstalter, hvor man var fri for mure og celler, og folk kunne gå frit omkring – dog under opsyn, siger Poul Duedahl.

Sådan fungerede i hvert fald hovedanstalten i Brejning mellem Vejle og Fredericia. Men det var ikke alle, der respekterede frihedens grænser. De stak af.

Derfor oprettede man en filial på Livø, hvor friheden var begrænset af Limfjordens havstrømme. Og Livø var på den måde helt perfekt som anstalt for afvigere. For ud over den friske luft og mulighed for blandt andet at arbejde på markerne, så var det også svært at komme væk fra øen, som på den måde nærmest fungerede som et åbent fængsel.

- Men problemet var, at nogen følte sig begrænset i deres frihed eller fejlanbragte og forsøgte at stikke af fra Livø. Nogen gik over isen og andre forsøgte at svømme, og der er flere eksempler på, at folk er druknet og er drevet i land som lig ovre på Løgstør-siden, siger Poul Duedahl.

Han fortæller, at en af de mænd, der blev anbragt på den Kellerske Anstalt på Livø, var tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, som var på øen i syv år fra 1924 til 1931.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, blev anbragt på øen i syv år.

Og den måde, han endte på Livø, var typisk for mange andre på den tid.

- Han var en ud af en stor børneflok, hvor moren var alene, og han havde lidt svært ved at følge med i skolen, fordi han blev mobbet og skulkede. Og for at have en mund mindre at mætte, så beder moren om at få ham sendt af sted. Men man kan ikke rigtig fælde ham for noget, så det bliver til en påstand om, at han har stjålet en sølvske og nogle penge derhjemme. På den baggrund indvilliger politimesteren i at skrive et brev til anstalten, mens embedslægen erklærer ham åndssvag, og så bliver Oluf sendt afsted til Livø, siger Poul Duedahl.

Hans Stephen Andersen var en af klienterne på De Kellerske Anstalter på Livø.

Anstalten på Livø lagde beslag på de fleste bygninger på øen, hvor af mange kan ses den dag i dag.

- Det er alle de pavilloner, der ligger derovre, som bliver brugt i dag som hotel og kursusejendom, og langt de fleste bygninger i landsbyen var under De Kellerske Anstalter, og gårdene blev efterhånden også opkøbt og brugt som anstalt – for eksempel avlsgården, hvorfra de anbragte mænd arbejdede på markerne, siger Poul Duedahl.

Han understreger, at anstalten, helt frem til den lukkede i april 1961, havde stor betydning for det omkringliggende samfund. For eksempel i Løgstør, hvor der var en del butikker, som leverede forsyninger til Livø.

Klienter på Livø spiller dilettantskuespil.
Charles Asmussen var en af klienterne på De Kellerske Anstalter på Livø.
Carl Adamsen var en af klienterne på De Kellerske Anstalter på Livø.
Traktortærskning på Livø.
De Kellerske Anstalter på Livø.
Bestyrelsen for De Kellerske Anstalter på Livø.

Nordjyske faglærere hyldet med prestigefyldt pris

Foto: TechCollege Aalborg

De to faglærere har vundet prisen for deres arbejde med en helt ny målgruppe på Techcollege i Aalborg.

Torsdag aften vandt faglærerne Christian Røhl og Ole Wiehl fra Aalborg Techcollege byggeriets faglærerpris.

Det er netop blevet offentliggjort til Building Awards på The Plant i København.

Det er de to faglæreres arbejde med en helt ny målgruppe i Techcollege-sammenhæng, nemlig de unge, der går i ottende og niende klasse, og som tager en såkaldt EUD 8/9, der gør, at de er blevet indstillet til prisen.

"Initiativet omkring EUD 8/9 er et nyudviklet initiativ, som er skabt i samspil mellem Aalborg Kommune og Techcollege, og Ole og Christian er i den grad lykkes med at skabe et alternativt skoleforløb, der kombinerer praksisfaglig skolegang og værkstedsundervisning på nye måder. Faglærer-teamet har arbejdet målrettet og haft modet til at ”gå på tværs” og sammensætte værkstedsundervisningen på helt nye måder," lyder det i de to læreres indstilling.

Byggeriets faglærerpris

Byggeriets Faglærerpris uddeles i et samarbejde mellem Uddannelsesforbundet og Boligfonden Kuben.

En dygtig lærer kan skabe begejstring for faget, tænde gnisten i elevernes øjne og i sidste ende sikre eksamensbeviset. Alligevel er faglærerne ofte en overset gruppe i samfundet.

Derfor hylder Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet den inspirerende byggefaglærer/lærerteam fra en erhvervsskole, som på exceptionel og usædvanlig vis motiverer, bakker op om og løfter de unge til at blive dygtige håndværkere. Prisen er siden 2022 blevet uddelt til byggeriets store prisfest Building Awards.

EUD 8/9 er et tilbud til skoletrætte elever, der kan bytte en del af den klassiske tavleundervisning i folkeskolen ud med tre dage med almindelige skolefag og to dage i værkstederne. Formålet med både den faglige og den praktiske undervisning er med henblik på at afslutte 9. klasse eksamen.

I et opslag på LinkedIn skriver Techcollege, at prisen er en anerkendelse og et skulderklap, der viser, at de to faglærere har ramt rigtigt i forhold til indsatsen med EUD 8/9.

Det er ikke første gang, at hæderen går til Aalborg Tech College. I 2021 vandt teamet bag grundforløb 1 på Techcollege Aalborg samme pris for deres nyskabende undervisning, evne til at fastholde eleverne og skabe gode relationer på tværs af fag.


Her gennemfører 100 procent af de ordblinde elever gymnasiet

Foto: Hjørring Gymnasium

Læsevejleder Marie Lund hjælper ordblinde elever med at gøre brugen af hjælpeprogrammer til en vane.

På Hjørring Gymnasium er ordblinde elever stillet ligeså godt som deres klassekammerater, der ikke har læse og skrivevanskeligheder.

- Med hjælpemidlerne går det så godt, at der lige nu på Hjørring Gymnasium er en gennemførelsesprocent på 100 for de ordblinde elever.

Sådan lyder det fra Vibe Skibdal Schmidt, der er uddannelseschef på Hjørring Gymnasium.

På Hjørring Gymnasium kommer alle eleverne efter studiestart nemlig igennem en screeningsproces for at undersøge, om de har udfordringer, når det kommer til at læse.

Det er med til at fange de elever, der har ordblindevanskeligheder, og efterfølgende kan gymnasiet sætte ind med at søge støtte til den ordblinde elev.

- Der er en gammel fordom om, at ordblindhed og intelligens hænger sammen, og det er bestemt ikke tilfældet. Der er ofte tale om meget motiverede og flittige elever med en stor arbejdshukommelse og en stærk arbejdsmoral, siger læsevejleder Marie Lund og fortsætter:

- Eleverne med ordblindevanskeligheder kommer ikke sovende til det, men når de starter her på gymnasiet, ved vi, at de allerede har den disciplin og motivation, der skal til.

Styrker elevernes læseevner

Men det er ikke kun de elever, der er ordblinde, som nyder godt af screeningen. Den opfanger nemlig også elever, der har læsevanskeligheder.

For de elever, hvor det er relevant, tilbydes der efterfølgende læse- og skrivekurser hos gymnasiets to læsevejledere.

- Mange unge mennesker har en nedsat læsehastighed. Vi træner læsehastigheden på læsekurser med de elever, som er screenet til at have en lav læsehastighed. Eleverne bliver interesserede, fordi de ret hurtigt opdager, at de bliver hurtigere til at læse ved at øve sig. Så 'læse, læse, læse' siger vi. Resultatet er heldigvis, at 'læse-musklen' vokser. Eleverne kommer til at læse hurtigere, og heldigvis stiger deres forståelse af tekstens indhold også, siger læsevejleder Dorthe Bukholdt.


Har bokset knap 300 kampe: Nu kommer nordjydes professionelle debut

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Frederik Lundgaard Jensen har debut som professionel bokser 29. november.

28-årig nordjyde debuterer til Danish Fight Night.

Når Danish Fight Night løber af stablen 29. november, er der i hvert fald en bokser, der uanset udfaldet får sig en mindeværdig aften.

Her debuterer den nordjyske fjervægtsbokser Frederik Lundgaard Jensen nemlig som professionel i Stald Palle.

Det skriver Danish Fight Nigt i en pressemeddelelse.

Og det er en bokser med et alenlagt CV.

For den 28-årige nordjyde, der oprindeligt kommer fra Pandrup, har bokset intet mindre end 280 kampe som amatør, og har vundet 13 DM-titler herunder 10 danske mesterskaber som elitebokser i voksenrækkerne.

Se interview med Frederik Lundgaard Jensen her.

Erfaren amatør

Han har desuden vundet guld ved de nordiske mesterskaber otte gange i tre forskellige vægtklasser og har deltaget flere gange i VM og EM.

I 2020 gik han to vægtklasser op og mødte sin landsholdkollega Nikolai Terteryan i en DM-finale, der i foromtalen blev kaldt årtiets boksekamp. Frederik Lundgaard Jensen vandt efter en meget tæt og spændende kamp.

OL-drømmen har desværre glippet i afgørende sekvenser, blandt andet på grund af en øjenskade og coronapandemien, men det har ikke slukket Frederiks ambitioner. Tværtimod er han klar til at jagte nye mål som professionel bokser.

- Jeg vil naturligvis gerne bokse mod de allerbedste og prøve at konkurrere på allerhøjeste niveau, ligesom jeg gjorde som amatør. Det ultimative mål er selvfølgelig at bliver verdensmester. Forhåbentligt kan jeg en dag få chancen for at bokse mod de allerbedste, men det gælder i første omgang om at bokse godt, få solgt mig selv, og vinde mine kampe. Jeg skal i første omgang omstille mig til at bokse flere omgange, siger Frederik Lundgaard Jensen.

I sin første kamp som professionel skal nordjyden bokse mod Alexandr Polinchevici fra Moldova.

Frederik Lundgaard Jensen

  • Født: 17. december 1995. Opvokset i Hune i Nordjylland.

  • Nuværende hjemby: Nørresundby

  • Højde: 180 cm.

  • Kampvægt: Ca. 57 kilo (fjervægt)

  • Klub: Pandrup Bokseklub

  • Træner: Brian Brix

  • Professionel debut: 29. november 2024 i Frederiksberg Hallerne

  • Amatørkarriere: 280 kampe. DM-guld 13 gange heraf 10 gange dansk mester som elitebokser i voksenrækkerne samt 8 gange nordisk mester i tre forskellige vægtklasser. 12 gange jysk mester. 1 gang sjællandsk mester. VM- og EM-deltagelse (5. plads ved EM i 2015 og 2022).

  • Guld i flere store internationale turneringer herunder GeeBee Tournament i Finland og Boxam i Spanien. Bronze ved EU-mesterskaberne i 2015 m.m.


Frivillige hænder løfter kunstmuseum: - Det betyder altså alt, at vi har dem

Foto: Kristian Steve Kristensen

Deadline er lige hjørnet og én ting er sikkert: Kunstbygningen i Vrå ville ikke fungere uden en helt bestemt gruppe mennesker.

Når et kunstmuseum kun har økonomi til to deltidsansatte og en praktikant, er der behov for ekstra hænder.

Især når der skal gøres klar til en ny vinterudstilling.

Det var vennen Kurt Thomsen (i rød), der forslog Kai Melgaard (i blå) at være med som frivillig. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Det er situationen i 'Kunstbygningen - Egelund samlingen' i Vrå - men heldigvis er der masser af frivillige, der er villige til at hjælpe.

- Det kan godt være, at vi er nogen i baggrunden, der planlægger, hvilke billeder der skal med og så videre, men de hopper ikke op på væggen af sig selv. Så vi er dybt afhængige af de frivillige for at få vores udstillinger op, taget ned, pakket, sendt afsted og endda også kørt frem og tilbage gennem landet. Så det betyder altså alt, at vi har dem.

Signe Højmark leder slagets gang, giver en hånd med og sørger for, at de frivillige er glade for at være med. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Frivillige får det til at løbe rundt

Sådan lyder det fra lederen af Kunstbygningen, Signe Højmark, som påpeger, at behovet for frivillige også er vokset.

- Vi var jo lukningstruet på et tidspunkt, men vi slap nådigt med en mindre nedskæring, så vi har måttet fyre en medarbejder, og det betyder jo, at sådan en som jeg må løbe hurtigere. Og det betyder også, at vi faktisk har endnu mere brug for vores frivillige.

De er i alt omkring 35 frivillige tilknyttet Kunstbygningen, hvoraf nogle hjælper til i reception, mens andre giver den gas med ophængning, nedtagning og transport af kunstværker og udstillinger.

Præcisionen skal være i orden, så både øjet og vaterpasset tages i brug, når museet gøres klar til ferniseringen. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Kammeratskabet er noget af det Kai Melgaard værdsætter ved arbejdet. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Den står på samarbejde, når de frivillige er i gang. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Selvom de frivillige ikke får betaling, får de dog andre goder, lyder det fra lederen af Kunstbygningen.

- Det er blevet endnu vigtigere at have dem, så vi nurser dem, så godt vi nu kan. Så har de forhåbentligt lyst til at blive her, siger Signe Højmark og fortsætter:

- Vi laver for eksempel en super god frokost for dem. Det er øl, snaps, sild, sky, løgringe og hele udtrækket. Og så er der kage, morgenmad, julefrokost og sommerfest. Så vi prøver på både at lave et arbejdsfællesskab og også i høj grad et socialt fællesskab.

Kai Melgaard må snart være professionel 'kunstophænger'. Foto: Kristian Steve Kristensen

Frivillige bytter røverhistorier

Kai Melgaard er en af de frivillige, der hjælper til med forberedelserne til vinterudstillingen.

Han er glad for at være med.

- Signe, hun er jo god mod os. Vi får nogle gode måltider mad og noget god snak. Så bytter vi de løgne, vi har fra byen... hvis der er nogen, fortæller den pensionerede hjælper.

- Det er godt kammeratskab, og så har vi det sjovt. Så det er win-win.

Glæden over at være frivillig på kunstmuseet er han ikke alene om.

- Der er sådan et hyggeligt fællesskab ved at mødes her. Vi interesserer os også en smule for kunst og synes, at det her er arbejde, vi kan klare. Det er spændende at arbejde på at få det til at se ordentligt ud, fortæller Knud Michael Jensen.

- Det er sammenhold og samarbejde, ik? Komme ud blandt andre i stedet for bare at sidde hjemme i sofaen, supplerer frivillig Michael Jørgensen.

Senest lørdag klokken 18 skal de frivillige senest være færdige, fordi her åbner ferniseringen af den nye vinterudstilling, hvor resultatet af kunstnernes og de frivilliges arbejde kan ses.

Med kort tid til deadline, værktøj, stiger og et stillads i udstillingen, tror Kai Melgaard dog på, at de bliver klar.

- Vi plejer at nå det. Det lykkes altid, fortæller han.

Når værkerne er ekstra tunge, er det godt, at der er hænder nok. Foto: Kristian Steve Kristensen. Foto: Kristian Steve Kristensen

Shelterdrabet: Vidner mente, tiltalte skjulte noget i shelteret

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg torsdag.

Torsdag var anden retsdag i retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for at have slået en 58-årig mand ihjel på shelterpladsen i Vadum i august sidste sommer.

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg i dag, men der var ikke nogen af dem, der havde set noget decideret inkriminerende.

Alligevel kan vidnernes forklaringer være meget vigtige for anklagemyndighedens bevisførelse. Der er nemlig flere af vidnerne, der hævder, at de har set en mand med en hund på shelterpladsen fredag eftermiddag. Og flere af disse vidner har i en fotomappe hos Nordjyllands Politi udpeget den drabstiltalte, som den mand de så på shelterpladsen.

Havde selv en anden forklaring

Men ifølge den forklaring som den tiltalte selv afgav, da han vidnede tirsdag, så var han slet ikke på shelterpladsen fredag eftermiddag. Han forklarede, at han havde pakket sammen og var taget hjem, da han var vågnet på shelterpladsen fredag morgen eller formiddag.

Den forklaring hænger ikke sammen med det, som dagens vidner forklarede.

Den drabstiltalte forklarede også, at han havde sovet på shelterpladsen alene fra torsdag til fredag, men en taxachauffør forklarede i dag, at han havde sat den 58-årige mand af på shelterpladsen torsdag aften.

Vidner mente han skjulte noget

To af dagens vidner mente, at den mand de havde observeret på shelterpladsen, skjulte noget inde i sit shelter.

En kvinde fortalte, hvordan han havde hængt et lagen op, så man ikke kunne se ind i shelteret. Og da lagnet var gledet lidt ned i den ene side, havde manden rettet på det, så hun overhovedet ikke kunne kigge ind.

- Jeg troede bare, at han ikke ville vise sit rod, sagde vidnet i retten.

Et andet vidne mente, at hun havde set, at manden havde gemt noget under to madrasser.

- De lå ikke fladt, de bulede op af, så jeg tænkte, at der var noget under. Noget der fyldte, sagde vidnet.

Ved næste retsmøde 4. december vil der være flere vidneafhøringer. Her er den tiltaltes ekskone indkaldt til at afgive forklaring. Vi skal også høre fra de kriminalteknikere, der arbejdede på drabsstedet. TV2 Nord følger sagen.