Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

81-årige John er forsøgskanin på plejecenteret

81-årige John Nielsen tester VR-briller sammen med social- og sundhedsassistentelev Jeppe Jørgensen.

Kan ny velfærdteknologi give plejehjemsbeboere mere livsglæde og frigive personaleressourcer? Det tester John Nielsen på et plejecenter i Gedsted.

Han læner hovedet tilbage, mens social- og sundhedsassistentseleven Jeppe Jørgensen sætter vr-brillerne på hovedet af ham.

- Er der noget du gerne vil se? Skal det være den med cykelløb? spørger social- og sundhedsassistenten.

John Nielsen nikker. Han vil gerne se cykelløb, selvom han har prøvet det nogle gange nu. Den 81-årige mand, der bor på Plejecenteret Søndervang i Gedsted, er blevet prøvekanin. Han tester, om VR-briller kan bruges på plejecenteret.

- Det er dejligt. Man kan se det hele og følge med i, hvad der sker ude på ruten, siger John Nielsen.

Plejecenteret i Gedsted tester af, om VR-teknologien kan give de ældre livsglæde.

- Den her VR-brille er jo i 3D-format. Man føler, at man selv er med i filmen, om det så er cykelløb eller et naturprogram, siger plejecenterleder Anette Jacobsen.

Se indslaget herover.

Forsøger at finde nye veje

Når man bliver ældre, kan det være svært at huske at få drukket nok væske. Andre plejecentre i kommunen tester derfor kopper og bleer med sensorer, der kan overvåge, om beboerne får nok at drikke, så personalet ikke behøver at holde nær så meget øje med det. Den kunstige intelligens kan lave notater om væskeindtaget direkte i borgernes journaler.

- Vi får flere og flere ældre, vi skal tage os godt af. Vi ved, at der er knaphed på arbejdskraft, så vi prøver at finde nogle veje, hvor vi undgår, at personalet skal løbe hurtigere, men måske kan gøre tingene på en anden måde, siger Asger Andersen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

VR-billerne med cykelløb har sat gang i hukommelsen. I sine yngre dage løb John Nielsen maratonløb.

- Jeg kan huske, dengang jeg løb. Jeg vandt engang DM. Så ville de vide, hvor jeg kom fra. Det ville jeg sgu ikke fortælle, for den vej jeg boede på hed ”Benløse”, klukker John Nielsen, mens han husker tilbage på sin ungdom.

Personale spiller vigtig rolle

84-årige Eva Solvej Jensen har også testet VR-brillerne. Hun tvivler på, at hun vil få dem brugt fremover.

-  Der skal jo være personale, der har tid til at sætte os i gang med VR-brillerne. Det kniber sommetider, siger Eva Solvej Jensen, der ellers godt kan lide at se naturfilm på VR-brillerne.

Forsøgsperioden med VR-brillerne er ved at være slut, og udvalgsformanden er slet ikke i tvivl om, at velfærdsteknologi kommer til at fylde meget mere på plejecentrene i fremtiden.

Hvis man bruger velfærdsteknologi i stedet for at bruge personale, risikerer man så ikke, at der forsvinder noget nærhed til borgerne?

- Det er derfor, det er vigtigt, at det er personalet, vi gør til eksperter i, hvilken teknologi vi skal bruge, og hvilke borgere passer det til. Det passer nok ikke til alle. Men nogen kan have gavn af velfærdsteknologi, og det kan så frigive noget tid til nogle andre borgere, siger Asger Andersen.

Plejehjemslederen mener, at de skal blive ved med at bruge vr-briller, og også andre former for genoptræning i hjemmet, hvor borgerne er med via en tablet.

- Der kan godt sidde nogen alene ude af en grusvej og føle sig ensomme. Hvis man kan lære det her i en rimelig ung alder, så kan man godt få fornøjelse af at bruge det, så man måske ikke er så ensom, siger Anette Jacobsen.


På overfladen var alt godt, men Laura drømte om at dø

Foto: Michael Schmidt Thomsen

I en ny bog giver 19-årige Laura Swane Lund Krarup et indblik i sin egen kamp mod psykiske lidelser og selvmordstanker. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

-Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var.

Anne Lund Krarup, mor til Laura.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Er det akut, skal du ringe 112.

Du kan også skrive med en rådgiver her.

Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.

Kilde: Livslinien

Bogen 'Livet på Prøveperiode' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.


Ann gav sin hund kunstigt åndedræt: Nu jubler hun over borgerforslag

Foto: (Privatfoto)

Ann Hvarregaard og hunden Olga slap med skrækken efter forgiftningen. Privatfoto

Et nyt borgerforslag vil forbyde nikotinposer, og en af underskriverne er Ann Hvarregaard.

Ann Hvarregaard fik sig en ubehagelig og uventet oplevelse, da hun for tre uger siden var på gåtur med sin hund Olga.

Olga slikkede på en nikotinpose, og det var tæt på at være fatalt. Kort tid efter fandt Ann Hvarregaard sin hund liggende livløs.

- Hun trak ikke vejret, og hendes tunge var helt hvid. Jeg gav hende kunstigt åndedræt, og så fik vi heldigvis liv hende, hvorefter vi skyndte os ud på dyrehospitalet, forklarede Ann Hvarregaard dengang til TV2 Nord.

Voldsomt indgreb

Hunden overlevede, og dagen efter gik Ann Hvarregaard ind for at underskrive det borgerforslag, der vil forbyde nikotinposer. Dermed er hun en af de 50.000 underskrivere, der gør, at forslaget nu skal debatteres i Folketingssalen.

- Jeg kan sagtens se, det er et voldsomt indgreb. Der er altid to sider af samme sag, men når det har så stor en konsekvens og udgør en fare hver dag, så burde det blive vedtaget, siger Ann Hvarregaard.

Foruden faren for hunde har Tandlægeforeningen, Dyrenes Beskyttelse, Giftlinjen og Kræftens bekæmpelse også advaret mod brugen af nikotinposer.

- Før uheldet havde jeg ikke skænket faren ved nikotinposer ret meget, men det kom jeg til. Det er et spørgsmål om tid, før det er et barn, der sluger det, og så er det noget helt andet, uddyber Hvarregaard.

Men der har jo ikke været nogen uheld, hvor børn har slugt nikotinposerne?

Nej, heldigvis. Ikke endnu, siger Ann Hvarregaard.

Olga er rask igen

Hun arbejder selv med børn og går tur med dem hver eneste dag. Nikotinposer ligger i massevis, når de går i Klarup-området.

- Det er helt vildt, siger dagplejemoren.

Olga blev afsluttet på dyrehospitalet tirsdag godt tre uger efter uheldet. Levertallene har været alt for høje i ugerne efter uheldet på grund af nikotinforgiftningen.

Men selvom Ann Hvarregaard har underskrevet borgerforslaget, så tvivler hun på, at forslaget bliver vedtaget blandt politikerne.

- Der er rigtig mange, der bakker op om det, men jeg tror ikke, det bliver vedtaget. Der er for mange, der er imod, siger hun, men glæder sig over, at der nu er fokus på problemet.

De seneste måneder har nikotinposer været heftigt debatteret i det nordjyske. Derfor har blandt andet Mariagerfjord Kommune vedtaget, at kommunens ansatte ikke må benytte nikotinposer i arbejdstiden. Det kan du læse mere om herunder:


Foto: Jesper Bo Winther

Sent onsdag eftermiddag var E45 i en kort periode spærret i sydgående retning.

Det var et harmonikasammenstød mellem fire biler, der var indblandet i ulykken.

- Det skyldes formentlig for tæt kørsel mellem bilerne, siger Torben Arendrup, der er vagthavende hos Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab blev hidkaldt, og deres arbejde på stedet er nu overstået.

- Lige nu er der ryddet, og vejen er farbar igen. Der er umiddelbart ingen tilskadekomne ved uheldet, siger Torben Arendrup.

Uheldet skete mellem Info-Teria Dall og Svenstrup.


Tidligere storfisker vil rive kendt bygning ned - nu skal sagen afgøres

Det er huset her, som Henning Kjeldsen ønsker revet ned.

Den tidligere storfisker Henning Kjeldsen skal have lov til at rive en bevaringsværdig bygning ned. Det mener et flertal i Plan- & Miljøudvalget. SF er i mod og begærer nu sagen i byrådet.

Nedrivningen af hovedbygningen på Holstvej 16 i Skagen, som er tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner, splitter Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.

Udvalgets fire socialdemokratiske medlemmer stemte ja til, at der skal gives dispensation til at bygningen må rives ned, da de ikke vurderer, at bygningen bidrager til kulturmiljøet i Skagen.

SF's to medlemmer af udvalget, Tina Kruckow og Martin Tøttrup Kelkelund, stemte imod og begærer sagen i byrådet. Dermed bliver det nu op til byrådet på deres næste møde 18. december at beslutte, hvorvidt Henning Kjeldsen skal have lov til at rive bygningen på hjørnet af Holstvej ned.

Indsigelser fra flere

Byrådet har en gang tidligere behandlet spørgsmålet. Det var tilbage i august, hvor et flertal gav grønt lys til, at der skulle gives dispensation til nedrivning, hvorefter administrationen sendte sagen i nabohøring.

I høringsperioden har både Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Raabjerg Sogne samt Nordjyllands Kunstmuseum gjort indsigelser på, at der gives tilladelse til at rive den bevaringsværdige bygning ned.

Bygningen ønskes revet ned, da den skal give plads til udvidelse af Hotel Plesner, som ligger ved siden af, og samtidig skal 13 parkeringspladser, som er ved bygningen inddrages til udvidelse af hotellet.

Og netop det at 13 parkeringspladser forsvinder er et problem. Det mener løsgængeren Peter Sørensen, som stillede forslaget om, at sagen skulle sendes tilbage til administrationen, så man kunne få en redegørelse fra bygherren for, hvordan man ville løse parkerings-udfordringen ved udbygningen af hotellet.

Det forslag blev imidlertid stemt ned.


29-årig rumæner får udvisningsdom efter stribe af indbrud

Onsdag eftermiddag har en 29-årig rumæner fået en straksdom.

En 29-årig rumæner har onsdag fået en straksdom for flere indbrud i Aalborg. Straksdommen består af ét års fængsel samt efterfølgende udvisning af Danmark med et indrejseforbud på seks år.

I forbindelse med anholdelsen tirsdag eftermiddag blev rumæneren sigtet for tre tilfælde af indbrud, som han nu er dømt for. Det drejer sig om to indbrud begået mod villaer samt et indbrud begået mod et cafeteria.

Indbruddene er sket i perioden 29. november til 1. december, og derfor er det en efterforskning, der er gået stærkt. Og manden er kendt af politiet. I maj i år fik han et indrejseforbud mod Danmark.

- Det var et kort, men intenst efterforskningsforløb, der førte os på sporet af, at den nu dømte mand igen var indrejst i Danmark, siger Kenneth Rodam, der er efterforskningsleder hos Nordjyllands Politi.

Under indbruddene var smykker og kontanter blandt tyvekosterne.