Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vi er fan af den gode tone – hva’ fa’n er du?

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Statsministeren udskrev valg onsdag. Nu skal hun forsøge at genvinde magten fra sin nordjyske valgkreds.

Du bærer et stort medansvar i forhold til politikerlede og demokrati, når du blander dig i debatten, i de kommende uger.

Vi er fan af den gode tone – hva’ fa’n er du?

På TV2 Nord er vi klar til valgkampen. Vi har et hav af debatter, vælgermøder og intensiv dækning planlagt 24/7 frem til valgdagen og dagen efter valget.

Vi har også planlagt, at du som borger og vælger kan komme til orde. Blandt andet i vores livedebatter, som du kan følge online, og hvor du kan kommentere og stille spørgsmål direkte til politikerne. 

Dagligt er du også mere end velkommen i kommentarspor på vores Facebook-side og så videre. Det lyder jo meget godt, men det kommer med en regning: Det forpligter!

Vi holder øje med dig!

Vi kommer til at insistere på en ordentlig tone i debatten på alle de platforme, vi er tilstede på. 

Vi har et effektivt overvågningsværktøj, der gør, at vi døgnet rundt kan følge alle kommentarer og reaktioner på indhold fra os, og vi kommer til at insistere på den gode tone, når vi ser noget, der går over grænserne.

Vi kommer også til at slette kommentarer, der går over grænsen, og vi kommer i yderste konsekvens til at blokere mennesker, der gentagne gange træder over grænserne. Hvor de går, kommer vi tilbage til.

Vi værdsætter livlig debat

For først er det vigtigt at fastslå, at vi håber på en fantastisk livlig og god demokratisk debat under valgkampen. Folk, der lytter til hinanden og måske bliver klogere. Generel udveksling af politiske synspunkter. 

Altsammen er det fundamentale søjler i et demokrati. Det er almindelig respekt for andre og deres synspunkter også. Fordi andre mener noget andet, end vi selv gør, betyder det ikke, at de er dårlige mennesker eller idioter. De mener bare noget andet. 

Fordi politikere står for noget andet, end vi selv gør, betyder det ikke, at de er dårlige mennesker, som man har ret til at træde på, lave nedværdigende opslag om, true eller noget, der bare ligner. De mener bare noget andet, og det er deres demokratiske ret.

Du har et medansvar for demokratiet

I sidste ende har vi allesammen et kæmpe medansvar for, at vi fortsat kan have et godt og velfungerende demokrati. 

Vi har et medansvar for, at den politiske debat er en ligeværdig dialog og ikke en anledning til at udskamme og træde på andre. 

Vi har et medansvar i forhold til politikerlede. Politikerne bidrager uden tvivl også nogle gange selv til festen, men vi skal bare være meget bevidste om, at hver gang vi udskammer, nedværdiger og verbalt overfuser politikere, så sår vi nogle frø i et ukrudtsbed, hvor politikerleden i sidste ende kommer til at stå i fuldt flor. 

Vi graver grøfter mellem dem og os, og vi underminerer sammenhængskraften i det lille demokratiske land, Danmark.

Ytringsfrihed forpligter

Ja, vi har ytringsfrihed i Danmark. Men ytringsfrihed er noget helt andet end en ret til at overfalde andre på sociale medier. 

Det er noget helt andet end at udskamme andre, træde på andre, overfuse andre og udstille dem som idioter – alene fordi de har en anden politisk overbevisning. Med ytringsfriheden følger også en pligt: Pligten til at tænke sig om. Pligten til at huske, at der i den anden ende af den politiske debat faktisk er nogle mennesker af kød og blod. 

Ja, selv politikere er faktisk mennesker af kød og blod. Pligten til at huske, at de andre ikke nødvendigvis er satans yngel eller står i ledtog med Kim Jong-Un. De mener bare noget andet.

Hvor går grænsen?

Grænsen i debatten på TV2 Nord går naturligvis ved ytringer, der er ulovlige eller opfordrer og opildner til noget, der er ulovligt.

Grænsen går ved ytringer, der er i strid med reglerne om diskrimination på grund af køn, race, religion, seksualitet, politisk observans med mere.

Grænsen går ved hadefulde ytringer

Grænsen går ved personlige fornærmelser, som i øvrigt intet har med emnet at gøre

Og så går den i øvrigt, hvor TV2 Nord synes, den skal gå i alle andre tilfælde. For vi vil fred her til lands. Vi vil ikke have tastaturkrig, og vi vil ikke lægge platforme til den slags.

Vi er fan af den gode tone – hva’ fa’n er du?

Hjælp os med at passe på demokratiet og rigtig god valgkamp!


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: René Ryom

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere