Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Analyse: Minkene vil spøge i den nordjyske valgkamp

Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen og Inger Støjberg kan forrykke balancen i landsdelen yderligere i et valg, der i forvejen tegner til at blive et af de mest uforudsigelige i årtier, skriver TV2 Nords politiske analytiker.

De er omkring 40 centimeter lange, findes i flere farver - og kan måske afgøre folketingsvalget.

Ikke mindst i Nordjylland er der mange, der gerne vil tale om dem i den netop indledte valgkamp. Men der er andre, der vil gøre meget for, at valgkampen ikke (primært) skal handle om dem.

Ikke desto mindre er det dem - minkene - der har udløst et valg nu.

Minkene, som der i Nordjylland var tre millioner af på flere hundrede ejendomme, er nu stort set borte. Den dramatiske nedslagtning har ændret livet for familier og lokalsamfund i hele landsdelen.

Men de pelsede dyr vil uden tvivl i de kommende uger gå igen og spøge i valgkampen.

Søren Wormslev er politisk analytiker på TV2 Nord. Foto: Mick Knive Anderson

Siden minkkommissionen i juni kom med sin rapport og gav diskussionen om statsministerens påståede magtfuldkommenhed ny ilt, har regeringen gjort, hvad den kunne, for at få andre temaer øverst på den politiske dagsorden. Det er sket med en stribe af udspil om alt muligt andet.

At økonomien og sikkerhedssituationen siden kun er blevet forværret, har - uden på nogen måde at antyde, at regeringen har ønsket det sådan - skubbet yderligere på og givetvis hos mange trængt både minksagen og andre emner lidt i baggrunden.

Når man for måneder siden spurgte danskerne, hvilke emner der optog dem mest, kom sundhedsvæsenet i top. Det fylder stadig meget. Men dyrere priser i butikkerne og gas, der siver ud i Østersøen, mens Putin rasler med atom-sablen, rokker ved, hvad der optager de mange her og nu.

Varsler om fyringer på slagteriet i Sæby illustrerer, at uroen kan få andre og alvorligere konsekvenser end, at prisen på smør eller brænde stiger.

Særlig fokus på Nordjylland

Med en række nye partier med kendte skikkelser i front er der varmet op til et af de mest uforudsigelige valg i årtier. Der bliver uden tvivl, også nationalt, særlig fokus på Nordjylland, fordi to af valgets ubestridte frontfigurer begge har ladet sig opstille her.

Tiden vil vise, hvor meget Mette Frederiksen og Inger Støjberg de facto tager del i den nordjyske valgkamp. Som partiledere skal de vise flaget i hele landet. Ikke mindst Danmarksdemokraterne er i ekstrem grad bygget op om stifterens person. Hendes navn indgår ligefrem i partiets officielle navn!

Ved valget i 2019 deltog Mette Frederiksen ikke i eet eneste traditionelt vælgermøde i Nordjylland.

Uanset om det sker denne gang eller ej, kan netop opstillingen af hende og Inger Støjberg forrykke det politiske landskab i Nordjylland. Fordi vælgerne i Nordjylland, når de står i valglokalet, modsat alle andre kan udtrykke deres sympati for de to kvindelige toppolitikere direkte, med en personlig stemme på en af de to.

Mette Frederiksen lignede længe en sikker vinder af det næste valg, takket været en - vedgår de fleste - solid håndtering af første del af pandemien. Men så kom minkene …

En beslutning uden lovhjemmel blev sat i værk. Ingen rundt om bordet spurgte tilsyneladende til hjemlen - vovede ingen at gøre det, fordi så megen magt i tiden forinden var samlet på få hænder?

Efterfølgende kom lovhjemlen i hus, men skaden var sket. Og da Mette Frederiksen nægtede personligt at påtage sig noget ansvar, var den radikale tålmodighed brugt op.

Støjberg: Jeg ønsker ikke at bryde loven

Inger Støjberg på sin side brød loven og gjorde det, måtte man forstå, bevidst, da hun uden individuel sagsbehandling beordrede asylansøger-par adskilt. Hun blev dømt ved Rigsretten, sagde umiddelbart efter, at hun ville gøre det igen - men har på det seneste modereret sine holdninger lidt. "Jeg anerkender, at der var formelle ting, der gik galt," og "Jeg ønsker da på ingen måde at bryde loven," sagde hun for nylig i Berlingske.

Mette Frederiksen på sin side satte for nylig spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var korrekt at tale om en minkskandale, men anerkendte siden, at jo, der var tale om en politisk skandale.

Med andre ord har vi på den nordjyske stemmeseddel to fremtrædende kandidater, der begge i deres kølvand har sager om brud på loven, og som begge vækker stærke følelser, både hos tilhængere og modstandere.

Feinschmeckere vil holde øje med, hvem af de to der opnår det højeste stemmetal. I 2019 stemte 43.489 nordjyder personligt på Mette Frederiksen. Inger Støjberg var opstillet i den lidt mindre vestjyske storkreds, hvor 28.420 satte kryds ved hendes navn.

De skal nok blive valgt begge to. Spørgsmålet er, hvor meget deres kandidaturer i samme storkreds vil forrykke tilslutningen her i Nordjylland til de enkelte partier og øvrige kandidater - og dermed, hvem der udover de to ender med at udgøre det nordjyske hold på Christiansborg.

14 af de 19, vi valgte i 2019, stiller op igen. Et helt ædrueligt bud er, at nogle af de 14 ikke får deres ønske om genvalg opfyldt. Blandt andet fordi Støjberg og Frederiksen stiller op og formentlig forskubber balancen, måske også mere her end i andre landsdele.

Glider hun i minken?

Spørgsmålet er også, om en af de to efter valget kommer i regering. Mette Frederiksen lignede længe en indiskutabel vinder af det næste valg. Men så kom minkene.

Den nordjysk fødte og valgte statsminister har gang på gang sagt, at selve beslutningen - at slå minkene ned af hensyn til folkesundheden - var den rigtige. Det er der andre end socialdemokrater, der mener. Kernen er, at man hastede en beslutning igennem og begyndte at udmønte den, uden at lovgrundlaget var i orden.

Det vil oppositionens kandidater med garanti vifte deres socialdemokratiske kandidater under næsen med i valgkampen. S-kandidaterne vil omvendt spørge, om deres partifæller ville have fredet mink-erhvervet i den pågældende situation. Det er en forudsigelig meningsudveksling, som ikke vil gøre ret mange ret meget klogere.

Vi kommer (forhåbentlig) til at høre kandidaterne tale om mangt og meget og om meget andet end mink de kommende uger. Men hvis Mette Frederiksen efter valget må overdrage nøglerne til Statsministeriet til en anden, er det sandsynligt, at eftertiden om hende vil sige, at hun gled i minkene.

Ligesom hendes partifælle og forgænger Hans Hedtoft, der efter at have forladt posten i 1950 som følge af en strid om smørrationering, fik det eftermæle, at han gled i smørret. 


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: René Ryom

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere