Ny udligning begejstrer i Aalborg og Frederikshavn
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)
Bedre overblik, mindre straf for ledige borgere og P-millioner retur er nogle af de positive elementer to borgmestre ser i det nye udligningssystem.
Hans Henrik Henriksen (S), rådmand for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, kaldte det for røveri ved højlys dag, da daværende indenrigsminister Simon-Emil Ammitzbøll-Bille pludselig tog næsten alle de penge som Aalborg Kommune tjente ind via parkeringsbilletter og -afgifter fra Aalborg og flyttede dem til Christiansborg.
Han hævede den andel af den kommunale P-indtægt, der skulle tilgå staten, fra 14 procent til hele 70 procent og pludselig var al snak om at udbygge kommunale parkeringshuse taget af bordet. Ja faktisk endte den snak med at blive vendt om, så selvsamme kommunale P-hus på Sauers Plads midt i Aalborg, blev sat til salg. Det gav ingen mening for Aalborg Kommune at drive det, når staten alligevel tog hele indtægten. Den ordning er nu lavet om - igen.
Tirsdag blev regeringen, altså Socialdemokratiet, sammen med Venstre, SF, Radikale og Alternativet enige om et nyt udligningsystem, der skal omfordele den kommunale rigdom så de fattige kommuner får en del af de rige kommuners indtægter ligesom ordningen omfatter statslige tilskud.
28 P-millioner retur til kommunen - men en anden gevinst er større
I det nye regnestykke får de nordjyske kommuner samlet 469,7 millioner kroner mere end hidtil og i Aalborg lyder "gevinsten" på lidt over 36 millioner kroner. Heraf udgør parkeringsindtægten cirka 28 millioner.
- Vi måtte tilføre by- og landskabsforvaltningen over 20 millioner kroner i det sidste budget, så at vi nu får dem tilbage, betyder, at vi får penge, vi kan bruge på kernevelfærd og det kunne vi ikke før, lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune. Han er generelt godt tilfreds med det, han har nået at læse om det nye forlig, og selvom det er P-indtægterne der udgør den største "gevinst" i det nye regnestykke, er det ikke her, borgmesteren placerer sine roser til det nye forlig.
- For os i Aalborg var perspektivet, indtil det nye forlig blev landet, i højere grad, at vi skulle miste penge, og det kommer vi jo ikke til. Derudover er det meget glædeligt at det beskæftigelsestilskud, der har kostet os samlet en milliard kroner og som var helt skævt, bliver afskaffet og istedet en del af den generelle udligning, siger Thomas Kastrup-Larsen.
HOVEDPUNKTER I AFTALEN OM ET NYT UDLIGNINGSSYSTEM
Flere penge til udligningssystemet
Med reformen af udligningssystemet bliver der ifølge aftalepartierne skabt et mere robust og enkelt system, som vil give kommunerne stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer.
I alt medfører aftalen, at der flyttes cirka 1,4 milliarder kroner til landets 30 yderkommuner. Hovedbidragsyderne er stadig særligt Gentofte og Rudersdal.
Udligningssystemet får tilført op til 6,5 milliarder ekstra fra staten i 2021 og 5,5 milliarder kroner varigt.
Der kommer et særligt tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner på 1,5 milliarder kroner og et tilskud til udsatte hovedstadskommuner på 0,6 milliarder kroner.
Den såkaldte 'hovedstadsudligning' bliver afskaffet, og der bliver sat et loft over kommunernes rabat fra overudligningsordningen.
Flere penge til kommuner med mange ledige og svage ældre
Aftalen justerer en masse ting, der har været efterspurgt længe.
- Blandt andet kan kommunerne fremover i højere grad regne udgifter til dagpenge med i opgørelsen af deres behov for udligningspenge.
- Hvis der pludselig bliver ekstra mange ledige i en kommune, vil kommunen få et særligt tilskud.
- Udlændingeudligningen, der udløser penge til kommuner med særligt mange udlændinge, halveres.
- Der er forskel på, hvor længe borgere lever, og hvor svage eller friske, de er, mellem kommunerne. Aftalen sender flere penge til kommuner, hvor borgerne har en lav gennemsnitlig levetid, og som har høje udgifter til ældrepleje.
Udlændingeudligningen halveres
Udlændingeudligningen, der tilgodeser kommuner med en høj koncentration af indvandrere, bliver halveret. Det har særligt været Venstres store ønske.
Venstre og Konservative kritiserede, at regeringens udspil til en ny udligningsreform særligt tilgodeså socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn.
Indkomstskatten skal holdes i ro
Kommunernes indkomstskat skal under ét holdes i ro.
Kommuner med tab får dog mulighed for tilsvarende at øge indkomstskatten og selv beholde de ekstra indtægter. Til gengæld etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser, som svarer til rammen for skattestigninger.
Over fem år går staten så ind og finansiere de manglende indtægter, som kommunerne måtte få ved at sætte skatten ned.
Særlig aftale mellem S og V
Forliget er aftalt, så enkelte partier ikke har vetoret.
Samtidig har regeringen og Venstre ekstraordinært lavet et delforlig, der betyder, at de hver især ikke vil foretage grundlæggende ændringer af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, uden at der er enighed om det mellem de to store partier.
Beskæftigelsestilskudet har været en dårlig forretning for Aalborg fordi kommunen har en relativt højere ledighed end de øvrige nordjyske kommuner. Dels fordi kommunen har oplevet stor tilflytning og dels fordi Aalborg i høj grad er en uddannelsesby hvor mange nyuddannede i en periode optræder i ledighedsstatistikkerne.
Giver sikkerhed om økonomien
Frederikshavn Kommune vil med det nye forlig "vinde" 57,7 millioner kroner i ekstra udligning - og her får man faktisk også parkerings-millioner, der blev "stjålet" af den tidligere regering retur.
- Vi er glade for, det ser ud til, at vi får lidt flere penge til at løse vigtige kerneopgaver. Vi kan og gør meget selv for at sikre en klog drift. Vi effektiviserer, vi sparer og vi finder nye løsninger. Men der er ting, vi ikke er herre over, især på arbejdsmarkedsområdet, hvor vi har store udgifter til borgere på overførselsindkomst, udtaler borgmester Birgit S. Hansen (S) i en pressemeddelse.
- Det nye udligningssystem sikrer forhåbentligt, at vi fremadrettet ikke skal tage penge fra børn og ældre, for at holde hånden under arbejdsmarkedet, lyder det videre fra borgmesteren.
Et af de elementer, der i særlig grad vækker glæde i Frederikshavn er at det statslige finansieringsbidrag bliver gjort permanent. Det betyder at kommunerne nu i langt højere grad kender deres økonomi i årene der kommer - og kan lægge budgetter derefter.
- Hidtil har dette ikke være kendt under vores lokale budgetforhandlinger, og vi har derfor måttet bygge på forventninger og forhåbninger, som først blev kendt efter budgettets vedtagelse. Ændringen betyder forhåbentligt, at der vil være en langt større sikkerhed for økonomien i vores fremtidige budgetforhandlinger, udtaler borgmesterens byrådskollega Mette Hardam (V), der er næstformand i Økonomiudvalget i kommunen, i pressemeddelelsen.