Minus på 123 millioner i Mariagerfjord betyder fyringer
Foto: Mick Knive Anderson
Borgmester Mogens Jespersen og byrådet i Mariagerfjord Kommune skal finde 123 millioner kroner på kommunens budget.
Borgmester Mogens Jespersen og topembedsfolk fortæller, hvorfor kommunen pludselig skal spare 123 millioner kroner.
Onsdag sprang en økonomisk bombe i Mariager Fjord Kommune, da det stod klart, at kommunen kommer til at mangle 123 millioner kroner på næste års budget.
Det så ellers fornuftigt ud på rådhuset i Hobro, inden sommerferien for alvor satte ind.
- Den 29. juni lå vi på et normalt niveau omkring 30 millioner over 2019-budget, hvoraf vi allerede havde fundet cirka 22 millioner via en 1%-besparelse generelt, så vi var ret optimistiske med kun at mangle cirka otte millioner, fortæller borgmester Mogens Jespersen i dag på et pressemøde.
Hvad er den kommunale udligning?
- Statens bloktilskud til kommunerne for 2019 udgør 62 milliarder kroner.
- Økonomi- og Indenrigsministeriet giver den 28. juni 2018 alle kommuner meddelelse om deres del af tilskuddet, der kan lægge til grund for deres budgetlægning for 2019, der skal være på plads fire måneder senere i oktober.
- Udligningssystemet sigter mod at udjævne de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i skattegrundlag, forskelle i alderssammensætningen og forskelle i den sociale struktur. Udligningen skal sikre, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på lige økonomiske vilkår.
- En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal.
Men 3. juli lavede Indenrigsministeriet en ny beregning, der fordelte udligningskroner landet over, og pludselig stod det klart, at Mariagerfjord Kommune ville få 51 millioner kroner færre til næste års budget.
Siden den første udmelding om et underskud på omkring 30 millioner blev meldt ud inden sommerferien, blev tallet opjusteret til 81 millioner kroner - og nu altså til 123 millioner kroner.
- Vi er jo blevet straffet, fordi det er gået godt i kommunen, og vi har overskud på vores driftsbudget. Og jeg hylder sådan set princippet om, at de kommuner, der gør det godt, skal have færre penge - men vi undgår ikke fyringer i kommunen, og det kommer til at gøre rigtigt ondt at skabe balance i økonomien, siger han.
Hvordan blev 51 millioner til 123?
Siden udsigten til at miste et bloktilskund på 51 millioner blev en realitet i Hobro, har regnemaskinerne ikke stået stille i kommunen.
Kommunen mister udligningspenge af mange grunde, som selv inkarnerede regnskabsfolk og garvede kommunalpolitikere har svært ved at forstå. Lad os tage nogle af dem:
Det er populært at flytte til Hadsund, som i mange år har ligget under 5.000 indbyggere, som er en skilleline for tilskudsstørrelse. I år er indbyggertallet vokset til 5.003, og det betyder 3,3 millioner udligningskroner færre i kommunekassen.
Kommunens medfinansiering af sundhedsvæsenet sættes op. Det koster 11 millioner kroner.
Takstændringer vedr. unge giver 12,7 millioner
Der er færre børn i kommunen, det koster 19 millioner i udligningstilskud
Ændrede takster vedrørende sund aldring koster 14,6 millioner
En ændring i uddannelsesstatistikken giver 8,5 millioner
Et afdæmpet tempo for befolkningsnedgang koster 25,2 millioner
Altså et fald på omkring 41 millioner kroner.
- Derudover inddrager vi økonomiske buffere på 19 millioner kroner, og derfor er vi nødt til at se på et worst case scenario og sikre, at vi har penge nok til de udfordringer, der kan komme, forklarer økonomidirektør under fremlæggelsen af de dystre tal.
Kommunen afsætter derfor 17 millioner kroner ekstra på handicapområdet og 14 millioner kroner ekstra på arbejdsmarkedområdet, hvor det ikke er lykkedes at leve op til målet om at sætte 613 borgere på overførselsindkomst i arbejde.
Med øvrige udgifter skal der alt i alt findes 123 millioner kroner på 2019-budgettet.
Hvor skal pengene findes?
Med den barske udmelding går kommunen og dens ansatte en hård fremtid i møde.
- Vi lægger op til, at samtlige fagudvalg skal spare to procent oveni den ene procent, de i forvejen skulle spare. I økonomiudvalget, der blandt andet varetager løn til kommunens ansatte, skal der spares fire procent, siger borgmester Mogens Jespersen.
Fagudvalgene havde op til sommerferien i forvejen fundet en procent i budgettet svarende til 22 millioner. Derfor bliver det ekstra hårdt at finde to procent ekstra. Og i økonopmiudvalget skal der spares fire procent.
- Vi kommer ikke igennem det her uden af fyre medarbejdere, desværre, og jeg tør ikke udelukke noget som helst - heller ikke skolelukninger eller skattestigninger, men det skal være absolut sidste udvej. For hvis vi bare satte skatten op, uden at andre kommuner sætter skatten ned, ryger pengene bare videre til Christiansborg, siger Mogens Jespersen, der nu sætter gang i en proces, der skal være klar midt i oktober med konkrete spareforslag.
Torsdag eftermiddag mødtes han med 150 kommunale ledere og chefer, som blev orienteret om den alvorlige situation, og som i samme omgang blev bedt om at gå hjem og finde yderligere besparelser.
Borgmester: Udligningsprincippet fungerer
Trods de dystre udsigter til besparelser og fyringer er Mogens Jesper stadig tilhænger af det principielle i udligningssystemet.
- Vi bliver straffet for at drive kommune bedre end gennemsnittet og have kæmpeoverskud på driften og skal i højere grad klare os selv. Men som kommune bruger vi selv samme princip, når for eksempel kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde og selv skal til at betale nogle af deres udgifter.
Han er bare langt fra enig i de barske konsekvenser, udligningssystemet får i kommunerne fra år til år.
- Bare fordi vi er gået et mulehår frem på nogle af de 23 parametre, vi bliver målt på, skal vi af med 51 millioner årligt. Var vi gået bare lidt tilbage, ville vi have fået 51 millioner. Det er så lille en margin, der er umulig at forudse - og dermed er det også umuligt at budgettere sig ud af forskellene, siger Mogens Jespersen, som ikke afviser en skattestigning.
Trods de store besparelser mener borgmesteren ikke, at kommunens borgere kommer til at miste tilliden til, at politikerne har styr på kommunkronerne.
- Det er jeg sikker på. Hvis de kigger tilbage på de 12 år, hvor der har været noget, der hed Mariagerfjord Kommune, så er det kun gået én vej, og det er frem. Nu vælger vi at gå med livrem og seler, så de udgifter, der kommer fremad allerede er lagt ind i budgetterne, og de penge der mangler, dem finder vi, siger borgmester Mogens Jespersen.
Køreplan for nyt budget og nedskæringer
Med dagens briefing af medarbejderne er et svært stykke fagligt og politisk arbejde begyndt. 150 ledere og chefer skal nu hjem og tænke over, hvor der kan spares.
Den 29. og 30. august mødes fagudvalgene og drøfter spareforslagene, som forhandlingsudvalget så går videre med, inden de skal behandles i 1. behandling i byrådet det 20. september.
Så overtager økonomiudvalget arbejdet 17. september, inden spareforslagene skal 1. behandles i byrådet 20. september, og man forventer at vedtage de alvorlige besparelser på 2. behandling i byrådet i Mariagerfjord Kommune den 11. oktober.