Vingegaard vinder stjernebesat gadeløb i Singapore
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard hyldes i Paris efter at have vundet den 109. udgave af Tour de France i sommeren 2022.
Iklædt den gule trøje fra Tour de France-triumfen vandt Vingegaard foran Chris Froome og Vincenzo Nibali.
Flade gader i Singapore lyder ikke som noget, der passer særlig godt til Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard.
Søndag deltog han i showløbet Singapore Criterium på 61 kilometer, og da det hele skulle afgøres, sad danskeren såmænd med i en stjernebesat femmandsgruppe, da skulle afgøre løbet.
En gruppe med i alt 11 Grand Tour-sejre på CV'et.
Jonas Vingegaard (Jumbo/Danmark)
Vincenzo Nibali (Astana/Italien)
Chris Froome (Israel/Storbritannien)
Enric Mas (Movistar/Spanien)
Simon Geschke (Cofidis/Tyskland)
På den sidste kilometer angreb Vingegaard og slog et pænt hul.
Ingen af konkurrenter kunne følge med på den flade afslutning, og så endte det med dansk sejr i Singapore Criterium.
Top-3
Jonas Vingegaard
Chris Froome
Vincenzo Nibali
Efter løbet var der god stemning og masser smil i målområdet.
Gadeløbet Singapore Criterium er skabt i samarbejde med Tour de France, hvorfor Vingegaard undtagelsesvis måtte køre i sin gule trøje fra sejren i årets Tour de France.
Sejren tæller ikke i de officielle statistikker, hvor Vingegaard i 2022 har kunnet skrive flere triumfer på listen af meritter. Blandt dem etapesejr i Critérium du Dauphiné og to af slagsen i Tour de France, hvor han altså endte som historien anden danske vinder.
Dagens nummer tre, Vincenzo Nibali, kørte sit sidste cykelløb. Han indstiller karrieren efter denne sæson.