”Vingegaard knockouter Touren” – udlandet står i kø med superlativer
Foto: Christophe Petit Tesson/EPA/Ritzau Scanpix
Det ligner en tidlig afgørelse på årets Tour de France, er flere medier enige om.
Det er ikke kun i Danmark, at Jonas Vingegaards kørsel på 16. etape giver genlyd.
Danskerens magtdemonstration på Tour de Frances eneste enkeltstart bliver beskrevet med store ord i udenlandske medier og fra eksperter.
Nedenfor har vi samlet en udpluk af disse.
Belgiske Sporza: Game, set and match
- Jetjageren Jonas Vingegaard ydmyger Tadej Pogacar med en enkeltstart uden sidestykke.
Internationale Cyclingnews: Vingegaard fjerner al tvivl og knuser Pogacar
- Langt om længe tog Vingegaard tid på Pogacar og udbyggede sin føring med dominerende kørsel på enkeltstarten.
Hollandske Tom Dumoulin til NOS: - Den bedste enkeltstart nogensinde
Den tidligere verdensmester i enkeltstart var i begyndelsen mundlam, da han skulle analysere Jonas Vingegaards bedrift:
- Ingen ville have troet det. Ikke mig, ikke Vingegaard og ikke Pogacar.
- Vingegaard kørte uden sidestykke. Han efterlod intet på sin enkeltstart. Han kørte til det yderste, men samtidig kontrolleret, siger han blandt andet.
Franske L’Equipe:
Norske VG: Vingegaard med knockout på Pogacar
- Jonas Vingegaard kan have afgjort Tour de France 2023 allerede før de sidste bjergetaper. Danskeren knuste Tadej Pogačar på den individuelle tidskørsel.
Britiske The Independent: Vingegaard tager kontrol over Tour de France
- Vingegaard blæste hele feltet væk over de 22,4 kilometer mellem Passy og Combloux.
Internationalt nyhedsbureau: Vingegaard pulveriserer Pogacar
Flere internationale medier – heriblandt Yahoo og France24– har lagt nyheden fra et telegram ud, hvor hans sejr også bliver betegnet som ”knusende”.
LeTour: Vingegaard udklasserer Pogacar i kampen mod uret
Den officielle Tour de France-side lægger også vægt på, at det er Danmarks første sejr på en enkeltstart.
Hollandske De Telegraaf: Fænomenale Vingegaard smadrer Pogacar med et ”hammerslag”
Rubrikken er hårdtslående. Artiklen indeholder primært fakta.