- Vi føler os som en lus mellem to negle, lyder opråb fra borgmestre
Foto: TV 2
Mikael Klitgaard (V) er borgmester i Brønderslev Kommune. Han mener, at regeringen burde sende kommunerne nogle flere penge.
Den økonomiske redegørelse giver kommunerne stærke kort på hånden til de kommende økonomiforhandlinger, vurderer TV 2s politiske redaktør.
Det går rigtigt godt for Danmarks økonomi.
Det var konklusionen, da regeringen torsdag fremlagde 'Økonomisk Redegørelse'.
Og når det går så godt, må der også falde lidt ekstra af til kommunerne. Sådan lyder det fra en række borgmestre i en rundringning, som TV 2 og TV Midtvest har lavet.
TV 2 har talt med 16 borgmester, der alle er enige i, at kommunerne bør tilføres milliarder for at løfte velfærden.
Ifølge borgmestrene æder det specialiserede socialområde kommunernes budgetter. Det specialiserede socialområder dækker blandt andet udgifter til mennesker med handicap og socialt udsatte.
Kommunerne er nødt til at spare yderligere på velfærden, hvis ikke der tilføres milliarder, lyder det.
Økonomisk redegørelse
Regeringens økonomiske redegørelse viser, at der er en forventning om en vækst på 2,7 procent i år og 1,8 procent næste år.
Det er ifølge TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, "forbløffende gode tal”.
Regeringen præsenterer tre gange om året 'Økonomisk Redegørelse'. Det sker som udgangspunkt i maj, august og december.
I redegørelsen fra december 2023 var vurderingen, at væksten i 2024 ville ende på 1,4 procent. Siden da er forventningerne til den danske vækst altså steget markant.
En lus mellem to negle
I Brønderslev har Venstre-borgmester Mikael Klitgaard store forventninger til de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne, nu hvor det går så godt med dansk økonomi.
- Det er rigtig svært for borgerne at forstå, at vi skal spare på mange områder, når det samtidig fortælles, at det går så godt på landsplan, siger han til TV 2.
- Vi føler os som en lus mellem to negle. Vi er under pres, fordi det er os, folk kommer til og siger: Det kan ikke kan passe, at vi ikke kan løse opgaverne, når nu man siger, at der er penge, fortæller han.
Mikael Klitgaard peger på det specialiserede socialområde, psykiatrien og ældreområdet som steder, hvor kommunen især er presset.
I efteråret afsatte regeringen 32 milliarder kroner ekstra i dens 2030-plan til velfærd, hvoraf 19 milliarder skal gå til at dække de forventede stigende udgifter til flere ældre og børn frem mod 2030.
Men ifølge flere af de borgmestre, TV 2 har talt med, dækker de 32 milliarder kroner kun lige akkurat den demografiske udvikling.
Flytter penge rundt blandt de dårligste
Hvidovre Kommune er blandt de kommuner, der efterspørger flere penge til kommunens budgetter.
- Vi forstår ikke, at regeringens pengekasse bugner, mens vi skal sidde og flytte penge mellem folk, der har det dårligst i vores kommuner. Det giver ingen mening, siger borgmester Anders Wolf Andreasen (SF).
Her er det også især det specialiserede socialområde, der udfordrer økonomien. Det har ført til, at Hvidovre Kommune har måttet finde 40 millioner kroner andre steder i kommunens økonomi.
Derfor er borgmester Anders Wolf Andreasens krav til regeringen klart:
Hvidovre Kommune har brug for 15 millioner kroner for at dække udgifterne til det specialiserede område.
Hvis ikke der kommer flere penge, kan det ramme eksempelvis kommunens fritidshjem og plejehjem hårdt, lyder det fra borgmesteren.
De 15 millioner kroner, som kommunen mangler, svarer til 30 hjemmehjælpere, og dem har Anders Wolf Andreasen ”ikke lyst til at afskedige”.
Hvor presset er kommunernes økonomi?
Kommunernes økonomi er mere presset på nuværende tidspunkt, end den har været i flere år.
Sådan lyder det fra Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Især to ting presser kommunerne, vurderer han.
1) Kommunerne mistede to milliarder kroner i forbindelse med den stigende inflation, som de ikke er blevet kompenseret for.
2) Desuden er der det specialiserede socialområde, hvor udgifterne bare ”vokser og vokser og vokser”, og som kommunerne har ”fået meget begrænsede midler til”.
Ifølge Kurt Houlberg steg udgifterne sidste år med omkring halvanden milliarder kroner, og kigger man seks år tilbage, er det steget med næsten seks milliarder kroner.
- Den udvikling ser ikke ud til at stoppe, siger Kurt Houlberg.
Det specialiserede område dækker over støtte til børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Klassisk forhandlingstaktik
Opråbet fra borgmestrene om at få tilført flere penge kommer på et tidspunkt, hvor regeringen og KL står over for forhandlingerne om kommunernes økonomi de kommende år.
Ifølge Hans Redder, der er politisk redaktør på TV 2, er opråbet fra kommunerne en klassisk forhandlingstaktik, man hører hvert år forud for forhandlingerne.
Men den økonomiske redegørelse er godt nyt for kommunerne, vurderer han.
- Den giver stærkere kort på hånden forhandlingstaktisk for kommunerne, siger han.
Hans Redder peger desuden på, at borgmestrene har brug for at levere synlige resultater, fordi de kan ane et kommunalvalg i horisonten.