Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Venstre-bagland dumper CO₂-modeller for landbruget og kalder dem "barbariske"

32 af 44 fra Venstres bagland er imod de tre modeller for en CO₂-afgift, som en ekspertgruppe for nylig kunne fremlægge.

I sidste uge kunne en ekspertgruppe fremlægge hele tre modeller for, hvordan landbruget kan blive grønnere og udlede langt mindre CO₂ i fremtiden.

Men står det til en række Venstre-borgmestre, som TV 2 har talt med, er alle tre modeller fuldstændig ubrugelige.

Fælles for borgmestrene er, at de kommer fra en af de kommuner, der ifølge et Danmarkskort fra Altinget står til at blive hårdest ramt af en CO₂-afgift.

V-borgmestrene bliver bakket op af et flertal i Venstres bagland, som har svaret på en rundspørge for TV 2.

Af i alt 119 Venstre-borgmestre og -kredsformænd har 44 svaret på rundspørgen. Af dem svarer 32, at ingen af de tre modeller "kan bruges".

Foto: TV2

Det er ellers de tre modeller, som regeringen – inklusive Venstre – har sagt, at de vil gå videre med.

Jeg bryder mig ikke om, at vi altid skal være dukse i klassen

Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune (V)

Foruden rundspørgen har TV 2 talt med seks borgmestre, der heller ikke tøver med at kassere eksperternes bud på en CO₂-afgift.

- Jeg ser helst, at det ikke bliver en af de modeller. Jeg bryder mig ikke om, at vi altid skal være dukse i klassen, når vi i forvejen er blandt de bedste til at producere mest klimarigtige produkter, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, til TV 2.

Borgmester i Læsø Kommune, Tobias Birch Johansen, er enig:

- Det kan godt være, at de her modeller er de mest klimavenlige, men de er også de mest barbariske, siger han.

Frygten for tab af arbejdskraft

Noget af det, der går igen blandt de borgmestre, TV 2 har talt med, er frygten for, at alle tre modeller vil koste arbejdspladser i landbruget.

- Her i kommunen tabte vi cirka 160 arbejdspladser på minkene. Jeg frygter, at vi kan tabe op mod 200 arbejdspladser, hvis der kommer en CO₂-afgift. Og det er altså arbejdspladser, vi har brug for, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Back Laursen, til TV 2.

Ekspertudvalgets tre modeller:

Model 1: Den dyreste model

Afgift: 750 kroner per ton CO₂.

Konsekvenser for beskæftigelse i landbrugssektoren: En nedgang på 10,2 procent.

Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram oksekød stiger med 4,5 kroner, 500 gram grisekød stiger med 0,6 kroner, og 1 liter mælk stiger med 0,6 kroner.

Model 2: Mellemmodellen

Afgift: 375 kroner per ton CO₂.

Konsekvenser for beskæftigelse i landbrugssektoren: En nedgang på 6,1 procent.

Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram oksekød stiger med 2,3 kroner, 500 gram grisekød stiger med 0,3 kroner, og 1 liter mælk stiger med 0,3 kroner.

Model 3: Den billigste model

Afgift: 125 kroner per ton CO₂.

Konsekvenser for beskæftigelse i landbrugssektoren: En nedgang på 3,8 procent.

Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram oksekød stiger med 1,4 kroner, 500 gram grisekød stiger med 0,2 kroner, og 1 liter mælk stiger med 0,2 kroner.

Økonomiprofessor og formand for ekspertudvalget bag de tre modeller, Michael Svarer, har da heller ikke lagt skjul på, at CO₂-afgiften både vil betyde en forringelse af konkurrenceevnen og koste arbejdspladser for dansk landbrug.

- Der vil være et fald i produktionen i alle modeller, lød det fra formanden under præsentationen af udvalgets resultater.

Foto: TV2

Jammerbugts borgmester, Mogens Gade, advarer også mod modellerne, fordi han mener, at konsekvenserne kan blive for store.

- Jeg er bekymret for, at en landbrugskommune som os vil blive ramt, siger han.

En af dem, der har svaret, er Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard. Han siger til TV 2, at ekspertudvalget "har glemt den bundne opgave, som var, at det (en CO₂-afgift, red.) ikke måtte koste arbejdspladser".

I regeringsgrundlaget står der, at en kommende afgift skal indrettes, så ”erhvervets konkurrenceevne ikke forringes”, og der ”ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set”.

For Venstre-borgmester i Rebild, Jesper Greth, er det netop derfor, at modellerne ikke kan bruges.

- Vi går efter at finde en løsning, hvor landbrugserhvervet ikke rammes af færre arbejdspladser, siger han.

Opbakning til forhandlingerne

Enkelte af de borgmestre, som TV 2 har talt med, peger på, at det for Venstre i yderste konsekvens kan komme til at koste pladsen i regeringen, hvis en af de tre modeller bliver gennemført.

Brønderslev-borgmester Mikael Klitgaard siger til TV 2, at han derfor heller ikke forventer, at Venstre vil med gå med i en aftale, hvis det ender med en af de tre modeller.

- Hvis det alligevel ender sådan, vil regeringen ikke holde, siger han.

Regeringen har for længst forpligtet sig på at lave en CO₂-afgift. Hvorfor ikke erkende, at den kommer uanset hvad?

- Med de her modeller tager du livsgrundlaget væk fra nogle mennesker, der har en fødevareproduktion. Det kan ikke nytte noget, siger Mikael Klitgaard.

Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen er især bekymret for, at det kun er de største landbrug, der kan overleve en CO₂-afgift på bekostning af de mindre landbrug.

- Hvis det sker, kan vi ikke se os selv i øjnene, siger han til TV 2.

Bryder med regeringsgrundlag

Skulle Venstre vælge at lægge stemmer til en af de tre modeller, vil det ifølge dele af baglandet være et direkte brud med det regeringsgrundlag, som den samlede SVM-regering står bag.

27 ud af 43 svarer i TV 2s rundspørge, at det vil være i strid med regeringsgrundlaget, hvis en af modellerne bliver indført.

Foto: TV2

For langt de fleste, som TV 2 har talt med, er der til gengæld stor opbakning til, at Venstre bliver en del af aftalen om en ny afgift.

40 ud af 43 svarer, at de enten er helt enige eller enige i, at landbruget er bedst stillet ved, at Venstre er med i den kommende aftale.

Venstre vil noget andet

Blandt rækken af Venstre-borgmestre er der dog ingen, der forventer, at deres eget parti vil bakke op om de tre modeller.

Borgmester i Vesthimmerland, Per Bach Laursen, kalder modellerne for "gode debatoplæg", men anser dem ikke som værende realistiske.

- Hvis man sætter enten model 1,2 eller 3 i gang, så er der pludselig ikke nogen vej tilbage, hvis det ender med at betyde en langsom afvikling af landbruget, siger han.

I Rebild føler Venstre-borgmester Jesper Greth sig da også helt tryg ved, at ledelsen i Venstre ikke vil gå videre med modellerne i de interne regeringsforhandlinger.

- For nogle vil det nemmeste være at tage en af modellerne, siger han og tilføjer:

- Men det er heldigvis hverken det, Venstre siger, eller det, regeringsgrundladet lægger op til.

Lose vil ikke sende arbejdspladser til udlandet

Det er Venstres næstformand, Stephanie Lose, der står for forhandlingerne om en CO₂-afgift.

Hun har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men har i stedet sendt et skriftligt svar til TV 2, hvor hun skriver:

- Jeg er glad for, at mange bakker op om, at Venstre har valgt at søge indflydelse og tage ansvar for, at vi kan få lavet en grøn omstilling, som både sikrer, at vi kommer i mål med vores klimaambitioner, og samtidig fortsætter udviklingen af Danmarks landbrug og fødevareerhverv, så vi ikke bare sender arbejdspladserne og udledningerne til udlandet.

- Det store og svære arbejde er nu forankret i den grønne trepart med interessenter på området, som skal være med til at lave de brede og langsigtede løsninger. Og vi afslutter arbejdet senest i juni, lyder det.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.