Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Venstre-bagland dumper CO₂-modeller for landbruget og kalder dem "barbariske"

Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

32 af 44 fra Venstres bagland er imod de tre modeller for en CO₂-afgift, som en ekspertgruppe for nylig kunne fremlægge.

I sidste uge kunne en ekspertgruppe fremlægge hele tre modeller for, hvordan landbruget kan blive grønnere og udlede langt mindre CO₂ i fremtiden.

Men står det til en række Venstre-borgmestre, som TV 2 har talt med, er alle tre modeller fuldstændig ubrugelige.

Fælles for borgmestrene er, at de kommer fra en af de kommuner, der ifølge et Danmarkskort fra Altinget står til at blive hårdest ramt af en CO₂-afgift.

V-borgmestrene bliver bakket op af et flertal i Venstres bagland, som har svaret på en rundspørge for TV 2.

Af i alt 119 Venstre-borgmestre og -kredsformænd har 44 svaret på rundspørgen. Af dem svarer 32, at ingen af de tre modeller "kan bruges".

Foto: TV2

Det er ellers de tre modeller, som regeringen – inklusive Venstre – har sagt, at de vil gå videre med.

Jeg bryder mig ikke om, at vi altid skal være dukse i klassen

Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune (V)

Foruden rundspørgen har TV 2 talt med seks borgmestre, der heller ikke tøver med at kassere eksperternes bud på en CO₂-afgift.

- Jeg ser helst, at det ikke bliver en af de modeller. Jeg bryder mig ikke om, at vi altid skal være dukse i klassen, når vi i forvejen er blandt de bedste til at producere mest klimarigtige produkter, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, til TV 2.

Borgmester i Læsø Kommune, Tobias Birch Johansen, er enig:

- Det kan godt være, at de her modeller er de mest klimavenlige, men de er også de mest barbariske, siger han.

Frygten for tab af arbejdskraft

Noget af det, der går igen blandt de borgmestre, TV 2 har talt med, er frygten for, at alle tre modeller vil koste arbejdspladser i landbruget.

- Her i kommunen tabte vi cirka 160 arbejdspladser på minkene. Jeg frygter, at vi kan tabe op mod 200 arbejdspladser, hvis der kommer en CO₂-afgift. Og det er altså arbejdspladser, vi har brug for, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Back Laursen, til TV 2.

Ekspertudvalgets tre modeller:

Model 1: Den dyreste model

Afgift: 750 kroner per ton CO₂.

Konsekvenser for beskæftigelse i landbrugssektoren: En nedgang på 10,2 procent.

Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram oksekød stiger med 4,5 kroner, 500 gram grisekød stiger med 0,6 kroner, og 1 liter mælk stiger med 0,6 kroner.

Model 2: Mellemmodellen

Afgift: 375 kroner per ton CO₂.

Konsekvenser for beskæftigelse i landbrugssektoren: En nedgang på 6,1 procent.

Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram oksekød stiger med 2,3 kroner, 500 gram grisekød stiger med 0,3 kroner, og 1 liter mælk stiger med 0,3 kroner.

Model 3: Den billigste model

Afgift: 125 kroner per ton CO₂.

Konsekvenser for beskæftigelse i landbrugssektoren: En nedgang på 3,8 procent.

Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram oksekød stiger med 1,4 kroner, 500 gram grisekød stiger med 0,2 kroner, og 1 liter mælk stiger med 0,2 kroner.

Økonomiprofessor og formand for ekspertudvalget bag de tre modeller, Michael Svarer, har da heller ikke lagt skjul på, at CO₂-afgiften både vil betyde en forringelse af konkurrenceevnen og koste arbejdspladser for dansk landbrug.

- Der vil være et fald i produktionen i alle modeller, lød det fra formanden under præsentationen af udvalgets resultater.

Foto: TV2

Jammerbugts borgmester, Mogens Gade, advarer også mod modellerne, fordi han mener, at konsekvenserne kan blive for store.

- Jeg er bekymret for, at en landbrugskommune som os vil blive ramt, siger han.

En af dem, der har svaret, er Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard. Han siger til TV 2, at ekspertudvalget "har glemt den bundne opgave, som var, at det (en CO₂-afgift, red.) ikke måtte koste arbejdspladser".

I regeringsgrundlaget står der, at en kommende afgift skal indrettes, så ”erhvervets konkurrenceevne ikke forringes”, og der ”ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set”.

For Venstre-borgmester i Rebild, Jesper Greth, er det netop derfor, at modellerne ikke kan bruges.

- Vi går efter at finde en løsning, hvor landbrugserhvervet ikke rammes af færre arbejdspladser, siger han.

Opbakning til forhandlingerne

Enkelte af de borgmestre, som TV 2 har talt med, peger på, at det for Venstre i yderste konsekvens kan komme til at koste pladsen i regeringen, hvis en af de tre modeller bliver gennemført.

Brønderslev-borgmester Mikael Klitgaard siger til TV 2, at han derfor heller ikke forventer, at Venstre vil med gå med i en aftale, hvis det ender med en af de tre modeller.

- Hvis det alligevel ender sådan, vil regeringen ikke holde, siger han.

Regeringen har for længst forpligtet sig på at lave en CO₂-afgift. Hvorfor ikke erkende, at den kommer uanset hvad?

- Med de her modeller tager du livsgrundlaget væk fra nogle mennesker, der har en fødevareproduktion. Det kan ikke nytte noget, siger Mikael Klitgaard.

Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen er især bekymret for, at det kun er de største landbrug, der kan overleve en CO₂-afgift på bekostning af de mindre landbrug.

- Hvis det sker, kan vi ikke se os selv i øjnene, siger han til TV 2.

Bryder med regeringsgrundlag

Skulle Venstre vælge at lægge stemmer til en af de tre modeller, vil det ifølge dele af baglandet være et direkte brud med det regeringsgrundlag, som den samlede SVM-regering står bag.

27 ud af 43 svarer i TV 2s rundspørge, at det vil være i strid med regeringsgrundlaget, hvis en af modellerne bliver indført.

Foto: TV2

For langt de fleste, som TV 2 har talt med, er der til gengæld stor opbakning til, at Venstre bliver en del af aftalen om en ny afgift.

40 ud af 43 svarer, at de enten er helt enige eller enige i, at landbruget er bedst stillet ved, at Venstre er med i den kommende aftale.

Venstre vil noget andet

Blandt rækken af Venstre-borgmestre er der dog ingen, der forventer, at deres eget parti vil bakke op om de tre modeller.

Borgmester i Vesthimmerland, Per Bach Laursen, kalder modellerne for "gode debatoplæg", men anser dem ikke som værende realistiske.

- Hvis man sætter enten model 1,2 eller 3 i gang, så er der pludselig ikke nogen vej tilbage, hvis det ender med at betyde en langsom afvikling af landbruget, siger han.

I Rebild føler Venstre-borgmester Jesper Greth sig da også helt tryg ved, at ledelsen i Venstre ikke vil gå videre med modellerne i de interne regeringsforhandlinger.

- For nogle vil det nemmeste være at tage en af modellerne, siger han og tilføjer:

- Men det er heldigvis hverken det, Venstre siger, eller det, regeringsgrundladet lægger op til.

Lose vil ikke sende arbejdspladser til udlandet

Det er Venstres næstformand, Stephanie Lose, der står for forhandlingerne om en CO₂-afgift.

Hun har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men har i stedet sendt et skriftligt svar til TV 2, hvor hun skriver:

- Jeg er glad for, at mange bakker op om, at Venstre har valgt at søge indflydelse og tage ansvar for, at vi kan få lavet en grøn omstilling, som både sikrer, at vi kommer i mål med vores klimaambitioner, og samtidig fortsætter udviklingen af Danmarks landbrug og fødevareerhverv, så vi ikke bare sender arbejdspladserne og udledningerne til udlandet.

- Det store og svære arbejde er nu forankret i den grønne trepart med interessenter på området, som skal være med til at lave de brede og langsigtede løsninger. Og vi afslutter arbejdet senest i juni, lyder det.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.