Bølgerne gik højt på kommunalbestyrelsesmødet på Læsø mandag aften.

Kort efter TV2 Nords dækning af sagen om millionmysteriet var den nemlig på kommunalbestyrelsens dagsorden. Punktet endte med at tage en hel time med flere grove bemærkninger og beskyldninger undervejs.

Sagen drejer sig om en million, som seks ud af ni kommunalbestyrelsesmedlemmer i 2022 stemte for at give til Læsø Fonden, som ejer Læsø Kur og Læsø Salt, til energioptimering og til at modstå de høje energipriser. Nu er der tvivl om, hvorvidt pengene er gået til det formål eller ej, og om de er brugt på lovlig vis eller til ulovlig erhvervsstøtte som konkurrence til øens andre erhvervsdrivende.

På mandagens møde var der endnu engang bedt om en redegørelse af, hvad pengene var brugt til, og en erklæring fra revisorerne - på tidligere møder er det nemlig ikke lykkedes at komme med en forklaring. Endnu engang blev de, der ønskede en forklaring, skuffede.

- Jeg har skrevet flere gange, at jeg anmoder om en redegørelse fra Læsø Fondens bestyrelse, idet det er den, der har haft dispositionsret over den kapital. Når man har tilkendegivet, at man vil bruge pengene på en specifik måde, så synes jeg, revisoren skal kunne tilkendegive, om den er blevet det, sagde Niels Odgaard (K) på kommunalbestyrelsesmødet.

Det var efter, han igen havde fået fremlagt de dokumenter, forvaltningen kunne skaffe, men intet fra Læsø Fondens bestyrelse, hvor tre af kommunalbestyrelsens medlemmer inklusive borgmesteren også sidder.

Niels Odgaard læste på mødet op, at der i de oprindelige dokumenter stod: 'Der kan opnås væsentlig reduktioner i miljøpåvirkningen ved en intensiveret plan for investering i energireducerende tiltag.'

- Jeg vurderer ikke, at en sikkerhedsstillelse for en kassekredit er en investering. Det, mener jeg, er at låse de midler, så man ikke kan gøre noget, lød det fra Niels Odgaard.

Borgmester og viceborgmester i diskussion

Heller ikke viceborgmester Karsten Skov Petersen (DF) var tilfreds med aftenens redegørelse. Han havde medbragt en tidligere udtalelse fra Ankestyrelsen fra 2023.

'Det er Læsø Kommunes vurdering, at kapitalindskuddet som beskrevet er øremærket til specifikke aktiviteter. Hvilket konkluderende betyder, at der ikke er tale om erhvervsstøtte. Det er naturligvis under forudsætning af, at kapitalindskuddet udelukkende anvendes til de i sagsfremstillingen og dermed i beslutningsgrundlaget beskrevne energioptimerende tiltag. Læsø Kommune agter derfor i nærmeste fremtid at rette henvendelse til Læsø Fonden og til fondens revision med anmodning om dokumentation for anvendelsen af tilskuddet.'

Selvom denne vurdering blev lavet i marts 2023 er der altså stadig ingen dokumentation fra fondens bestyrelse.

- Den (millionen, red.) er så brugt til at stille en kredit i en bank, og det, mener jeg, er direkte ulovligt. Der står jo her, at det for lovlighed skal anvendes til energioptimering. Jeg mener egentlig, at der er foregået flere ulovlige ting, og efter min mening skulle man have en uvildig advokatundersøgelse på. Hvis du mener, at alt er forgået korrekt, Tobias (borgmesteren, red.), vil det også være en fordel for dig at få bevist, at du ikke har begået noget ulovligt, sagde Karsten Skov Petersen.

Det fik borgmesteren op af stolen.

- Bliver jeg beskyldt for nogen ulovligheder? Siden jeg skal renses. Jeg har lagt det hele frem. Det kan godt være, du har behov for at rense mig, men jeg har ikke behov for at rense mig, sagde Tobias Birch Johansen (V) på mødet.

Senere på mødet beklagede borgmesteren dog den lange tid, det er gået uden nogen dokumentation.

- Det er under al kritik, at der er gået så lang tid. Jeg lægger mig fladt ned, det er helt galt. Det skyldes både forglemmelser, ferie og alt mulig andet, sagde Tobias Birch Johansen.

- Vil I have krig?

Mandagens dækning af sagen fra TV2 Nord faldt også en af politikerne for brystet under aftenens møde. Jess Jessen Klixbüll (H) der både sidder i kommunalbestyrelsen og bestyrelsen for Læsø Fonden var vred over andre kommunalbestyrelsesmedlemmers udtalelser.

- Niels og Karstsen, jeg synes ikke, vi har haft et godt samarbejde i den her kommunalbestyrelse. Jeg bryder mig ikke om at se i TV2 Nord, at jeg er kriminel. Jeg synes, det er helt utilstedelige udtalelser, vi har set i fjernsynet i aften. Det udstiller os alle som fuldstændig ukompetente (inkompetente, red.), sagde Jess Jessen Klixbüll.

Han mente på mødet, at der allerede var gået valgkamp i den, når medlemmer udtalte sig, som de gjorde.

- Hvis det er krig, I vil have. Så er I kommet til den rette. Jeg har en uddannelse i det. Det har I ikke. Jeg synes, det er for fladt, at I stiller jer op i TV2 Nord og erklærer os alle sammen som tåber. Det kan I ikke være bekendt, sagde Jess Jessen Klixbüll.

Niels Odgaard slog dog fast, at han blot ønskede et svar på, hvad pengene er brugt til.

- Jeg har på ingen måde antydet, at nogen har gjort noget ulovligt. Det vil jeg gerne slå fast. Det vil jeg ikke høre for. Hvis fonden nu bare kom med en god, redelig forklaring om, hvad der skete, så havde vi ikke stået her på snart sjette måned.

Han vil nu sende en skriftlig anmodning om dokumentation til bestyrelsen for Læsø Fonden, så sagen kan tages op på ny til et kommende bestyrelsesmøde.

Du kan selv se og høre kommunalbestyrelsesmødet HER.

Efterdønningerne til kommunalvalg i Rebild har flere gange været endog særdeles dramatiske med konstituerings-aftaler og borgmester-kåringer, der ikke holdt. Forud for 2025-valget står det allerede nu klart, at kommunalvalget i Rebild denne gang bliver ekstraordinært spændende.

At folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) nu melder sig som kandidat, øger kun spændingen - og uforudsigeligheden.

Når valget allerede før hans beslutning om at stille op i hjemkommunen tegnede til at blive spændende, skyldes det, at en række af de kandidater, der sidst var blandt de største stemmeslugere, formentlig ikke står på stemmesedlen om et år.

Det gælder ikke mindst Allan Busk, der som spidskandidat for Den sociale fællesliste trak 1810 personlige stemmer og dermed blev kommunens topscorer. I 2023 forlod han byrådet af helbreds- og arbejdsmæssige grunde og arbejder i dag i 3F i København. 

Heller ikke veteranen Lene Aalestrup (K), der med 1115 stemmer fik næstflest i kommunen, stiller op igen. Også den radikale eks-borgmester Leon Sebbelin, som 997 stemte på, er ude af ligningen.

Flere andre navne vil formentlig også mangle. Men alene de tre her nævnte fik tilsammen næsten 4000 af de tilsammen 17.573 stemmer, der blev afgivet i Rebild Kommune i 2021. Dermed skal næsten hver fjerde vælger finde et nyt sted at sætte deres kryds. 

Hvis altså Allan Busk og co. holder fast i deres hidtidige beslutninger og meldinger. 

Allan Busk har een gang tidligere meldt sig ud af kommunalpolitik i Rebild for så alligevel at vende tilbage. Kunne det ske igen? 

Satser på dispensation 

I Socialdemokratiet har man under alle omstændigheder i Bjarne Laustsen en kandidat, der på flere måder kunne ligne en lidt ældre udgave af Allan Busk og måske kan trække nogle af hans mange stemmer. Det er i hvert fald, hvad man håber i partiet. Baggrunden i det faglige og fanden-i-voldskheden har de to til fælles. Allan Busk var selv folkevalgt socialdemokrat, indtil partiets politik under Helle Thorning-Schmidt fik ham til at melde sig ud.

Hos socialdemokraterne har man forlængst valgt gruppeformand Peter Hansen som spids- og dermed borgmesterkandidat. 

Bjarne Laustsen har faktisk for en halv snes år siden offentligt signaleret vilje til at blive borgmesterkandidat i Rebild, men det skind kom der ingen bukser ud af. Hvilken placering MF’eren, der for nylig meddelte, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg, får på listen ved 2025-valget i Rebild, afgøres først efter nytår, når Socialdemokratiet sammensætter sin kandidatliste.

På partiets kongres i september fik partiledelsen ikke det nødvendige flertal til at ophæve forbuddet mod dobbeltmandater. Det er dog tidligere set, at folketingsmedlemmer, der ikke genopstiller, har fået dispensation til kortvarigt at bestride to hverv. En sådan dispensation satser Bjarne Laustsen på - hvis da folketingsvalget ikke er kommet inden kommunalvalget!

Borgmester-effekten 

Hos Venstre - som i 2021 sikrede sig borgmesterposten til Jesper Greth - er Jesper Greth klar til en ny tørn som spidskandidat i Rebild. Han var i 2021 relativt ukendt og kom som spidskandidat med på afbud. 

Denne gang vil han sandsynligvis som alle siddende borgmestre nyde godt af den såkaldte borgmester-effekt, når de personlige stemmer gøres op. 

Sidst rakte hans 676 stemmer kun til en sjetteplads blandt valgets topscorere i Rebild.

Uanset hvordan borgmester-effekten måtte påvirke Venstre og Jesper Greth, tegner alt imidlertid til, at Rebild igen bliver et af de steder, hvor meget kan ske på valgnatten. 

Når borgerne i Rebild Kommune skal til stemmeurnerne i 2025, får de en ganske velkendt og erfaren kandidat at sætte deres kryds ud for.

Bjarne Laustsen stiller nemlig op for Socialdemokratiet i kommunen, skriver partiet i en pressemeddelelse.

- Nu har jeg valgt at stoppe til Folketinget, og derfor tænker jeg, at det kunne være godt at komme hjem og bruge en periode på kommunalpolitik. Jeg synes stadigvæk, at jeg har noget at byde på. Jeg er slet ikke færdig eller udbrændt med politik, siger den 70-årige folketingsveteran.

Bagerste række

Tilbage i september annoncerede Bjarne Laustsen, at han ikke agtede at stille op til næstefolketingsvalg, men at han agtede at sidde perioden ud.

Han sad første gang i Folketinget fra 1992 til 1994 som stedfortræder. Siden 1998 har han uafbrudt opnået valg i 'sin' kreds.

Ved valget i 2022 var det den kreds i Nordjylland, hvor Socialdemokratiet fik det bedste valg med 39 procent af stemmerne.

7601 nordjyder stemte dengang personligt på Bjarne Laustsen, som dermed fik tredjeflest stemmer af de syv S-politikere, der opnåede valg.

- Jeg tænker, at jeg sætter mig ned på den bagerste række, og så må vi se, om den erfaring, jeg har med i bagagen, er noget for medlemmerne, for jeg skal jo først opstilles, siger Bjarne Laustsen.

Det mener spidskandidat Peter Hansen helt sikkert, at den er.

- Vi er utrolig glade for, at Bjarne ikke bare lægger hænderne i skødet, efter hans mange års arbejde for Socialdemokratiet i Folketinget. Det bliver godt at få en erfaren kandidat med på holdet herhjemme, siger han.

Kommunalpolitisk jubilæum

Inden sin parlamentariske karriere var Bjarne Laustsen ansat på virksomheden Hydrema i Støvring, hvor han også var tillidsmand. Derfor var der i hans politiske liv ikke langt til den betegnelse, han siden har givet sig selv: Nordjydernes tillidsmand.

Samtidigt har Bjarne Laustsen boet det meste af sit liv i Støvring, og det kan derfor på alle måder blive en genkomst for folketingsveteranen. For hvis han bliver valgt ind i 2025, vil det være nøjagtig 40 år siden, han for første gang blev valgt til byrådet i Støvring og startede sin kommunalpolitiske karriere.

- Det bliver jo en genkomst eller en hjemkomst til lokalområdet, hvor jeg synes, at Rebild Kommune er i god gænge, men jeg vil gerne være med til at gøre den endnu bedre, siger Bjarne Laustsen.

Men bagerste række, Bjarne. Kan du leve med det i første omgang?

- Ja, det tænker jeg da, fordi jeg kan jo begå mig alle steder. Jeg behøver jo ikke at have nogle poster for at få mine synspunkter frem, og jeg synes, at der er så meget at kæmpe for.

Men om Bjarne Laustsen bliver en af kandidaterne i Rebild Kommune, afgøres først efter nytår, når Socialdemokratiet laver deres kandidatliste.

For nogle ses det måske bare som en undskyldning for lige at skovle lidt ekstra andesovs i løgnhalsen, selvom maven er fyldt til randen.

Men for mange danskere er det blevet en tradition med en håndfuld franske kartofler på tallerkenen juleaften.

Og det gælder særligt nordjyderne, viser en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer sidste år. Historisk er kartoffelchipsene en relativt ny tilføjelse til julemaden.

- Det kom jo på bordet i 60'erne på det tidspunkt, hvor velstandsdanmark slår igennem. Industrien begyndte langsomt at hjælpe den udarbejdende husmor, så det gik lidt nemmere det hele. Og så var der også noget for børnene, forklarer madhistoriker og museumsinspektør Bettina Buhl fra Det Grønne Museum og fortsætter:

- Dengang var det et twist af en nymodens ting. Det var noget særligt og ikke det samme som i dag, når ’man er sulten for sjov’.

Traditionelle nordjyder

Nu er chipsene blevet en fast del af højtiden hos over halvdelen af danskerne og størstedelen af nordjyderne.

Grunden til, at lige præcis den landsdel har en forkærlighed for den sprøde julespise, kan bunde i nostalgi, lyder historikerens bud.

- Så er der jo nogle generationer, der kan erindre julemiddagene med kartoffelchips. Og nordjyder er måske bedre til at holde fast i traditionerne – jo længere væk fra København des bedre, siger Bettina Buhl.

Rekrutterer julenachos-elskere

Hos Taffelchips mærker de i den grad efterspørgslen på de salte chips i december - her sælger de 300 procent flere af den slags poser end i resten af årets måneder.

- I år kører vi faktisk en ”rekrutteringskampagne', hvor vi udlodder værtindegaver i form af sovsekander og chips, så du ikke skal undvære din julechips, hvis du kommer på besøg i en hjem, der endnu ikke kender den fantastisk lækre tradition!, siger Marianne Nygaard Krag, marketingshef hos Taffel Danmark og langer ud efter danskerne i den østlige del af landet.

Og det kan faktisk være en nødvendighed, stemmer madhistorikeren i.

- Det jo så forfærdeligt, når vi skal holde jul hos andre, som vi ikke er opvokset med, og som ikke har samme traditioner. Vi er i følelsernes vold på det her tidspunkt af året, siger Bettina Buhl, som har en teori.

- Vi ved jo, at der er rigtig mange udeboende unge, der søger hjem fra Sjælland til den rigtig gode julemiddag. Det kunne jo være derfor, at tallene ser ud som de gør i Nordjylland.

Uanset hvor julen skal stå, og om familien strides omkring juletraditionerne, så har Taffels marketingschef et serveringstip til de såkaldte julenachos-elskere:

 - Man kan lige varme chipsene i den sidste ovnvarme, så de er lune og knasende sprøde, når de rammer sovsen, siger Marianne Nygaard Krag.

Således givet videre.

1500 kroner.

Det lyder bøden på, hvis man kører ind i Aalborg Centrum i en dieselbil uden det fornødne partikelfilter. Og der er ingen undtagelser.

Heller ikke, hvis du er i akut fødsel eller flygter hen til et krisecenter.

Men nu står de udskældte miljøzone-regler til en overhaling. Et lovforslag er lige nu i høring i Folketinget, hvor der indføres undtagelser for blandt andet akutkørsel.

- Det er afgørende, at alle danskere har adgang til vores hospitaler, uanset hvilken bil man måtte have, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Niels-Jacob Ulstrup, der er leder af Krisecenteret for Kvinder i Aalborg, har kaldt reglerne en tilsidesættelse af 'et behov, der i sidste ende kan betyde liv eller død', fordi flere af de kvinder, der flygter til krisecentret, kører i gamle dieselbiler.

Det seneste år er det sket to gange. Hør ham forklare mere om det her:

Derfor hilser han velkommen, at de pågældende kvinder kan blive fritaget for bøder.

- Det betyder, at så kan de frit søge herind uden at risikere at blive straffet for det. Og det er vi jo kisteglade for, siger Niels-Jacob Ulstrup.

Se på kortet her, hvor miljøzonerne ligger.

Ændringen forventes at træde i kraft 1. april.