Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

TV 2s fodboldekspert: - Glæder mig allerede til AaB

Jeg glæder mig allerede til på søndag, skriver fodboldekspert og -analytiker Morten Bruun.

For her skal jeg til Aalborg for at se AaB’s genoprykkede Superligahold spille mod Brøndby. Jeg skal tage meget fejl, hvis ikke det dejlige stadion i vestbyen bliver udsolgt. Det bliver ligesom i gamle dage.

Øh, nej. Det gør det så ikke. For AaB er ikke længere AaB. I hvert fald ikke i den forstand, at den nordjyske fodboldstolthed er i stand til at udfordre de bedste i dansk fodbold.

Hvor AaB i mange år var den tredje kraft i dansk fodbold, takket være dygtige lokale drenge, men også i kraft af dyre, udenlandske spillere, ja, så er AaB i dag en forandret størrelse. Det er vigtigt at forstå. Ikke kun for aalborgenserne. Men også for vi andre. AaB anno 2024 skal ikke bedømmes på samme måde som tidligere tiders superhold. For der er tale om et nyt AaB.

De tre point blev fejret som et mesterskab. Men AaB har også været så grueligt meget igennem

Morten Bruun

Et hurtigt rids: Indtil sommeren 2023 havde AaB altid været at finde i Superligaen. AaB blev mester i 1995, 1999, 2008 og 2014 og har to gange været i et gruppespil i Champions League. Navnlig i 1999 havde AaB et dyrt sammensat hold med spillere som Ståle Solbakken, Jozo Matovac, Anders Andersson og Frank Strandli. Ikke alle husker dem, men jeg kan fortælle, at kvartetten hørte til blandt de bedste spillere i Skandinavien. Og blandt de bedst lønnede.

Siden kom navne som Andreas Johansson, Martin Ericsson og Rade Prica til. Blot for at nævne de bedste.

Mesterhold med dansk stamme

Tingene forandrede sig. Mesterholdet i 2014 var primært sammensat af danske spillere som Kasper Kusk, Nicolaj Thomsen, Jakob Ahlmann, Rasmus Würtz og Kasper Risgård. Dengang vidste vi det ikke, men det var den foreløbigt sidste triumf. I de efterfølgende år blev AaB aldrig bedre placeret end nummer 5. Et par tabte pokalfinaler var, hvad det blev til. Ingen Europa Cup.

De udenlandske spillere, der blev hentet ind, var ikke længere så stærke. Men det var dog stadig sådan, at AaB brugte mange penge. I sæsonen 2022/23 opererede AaB således med et historisk højt spillerbudget. Ja, der er tale om et område med en voldsom inflation. Men alligevel.

Hvor om alting er, så fik AaB ikke megen valuta for de mange penge. Tværtimod. Mange års slingrekurs kulminerede i forrige sæson med flere trænerfyringer og nedrykning fra Superligaen. Jeg var selv til stede, da AaB tabte 1-0 til Silkeborg IF på Aalborg Portland Park i sidste spillerunde. Det var, som om tiden stod stille, da kampen blev fløjtet af, og supporterne nede på Vesttribunen foldede deres hånlige bannere ud. I er ikke logoet værdige. I var der ikke da I skulle bevise det. Fodboldfans sætter ikke kommaer.

Udenlandske ejere blev skelsættende

Nedrykningen var den mest synlige forandring i foråret 2023. Men mindst lige så skelsættende var det, at AaB fik udenlandske ejere, idet det tyske firma Sports Strategy Excellence 2022 (SSE22) købte sig ind i klubben og hurtigt overtog de fleste poster i den daglige ledelse. I Danmark møder vi den slags med en vis skepsis, men også med en lille forhåbning.

Er de rige, tænker vi? Ja, det er SSE22 måske nok. Men de bruger langtfra lige så mange penge på spillere, som AaB tidligere har gjort. AaB henter ikke længere etablerede topspillere. De henter billige, andenrangsspillere ind, primært fra de lavere rækker i Tyskland. Spillere, som ingen i Danmark har hørt om.

Lad mig tage navnene på AaB s nyerhvervelser i sommeren 2024: Vincent Müller. John Iredale. Oumar Diakhité. Kelvin John. Bjarne Pudel. Myliian Jiménez. Andres Jasson. Marc Nielsen. De seks førstnævnte var transferfrie. De to sidste kostede ikke meget mere end en tur op i Aalborgtårnet. Sådan er præmisserne for det nye AaB og det bør være udgangspunktet for vores forventninger. Alt andet vil være urimeligt og ude af takt med virkeligheden.

Succes er dem vel undt

Betyder det så, at AaB har et dårligt hold? Heldigvis ikke. Det kunne jeg ved selvsyn forvisse mig om i Viborg mandag aften. Her fik syv af de ovennævnte lykkeriddere spilletid og brugte den godt nok til at vinde 3-2 i en kamp, der bragte de tilrejsende fans og såmænd også AaB’s spillere og trænerstab i ekstase. De tre point blev fejret som et mesterskab. Men AaB har også været så grueligt meget igennem. Det var det nye AaB vel undt.

AaB bliver ikke tophold i 2024/25. AaB kommer heller i mesterskabsslutspillet. Men spiller Mathias Jørgensen og co. som hidtil under den nye, hollandske træner Menno van Dam, så skal de nok undgå nedrykning, hvilket vil være det første skridt i bestræbelserne på konsolidere AaB i Superligaen.

Det er først på længere sigt, at det nye AaB igen har en chance for at blive det gamle AaB. Altså et hold, der igen kan vinde mesterskaber.


Foto: Gyldendal Foto: Billeder Fra Bogen "danske Katastrofer" 2014/Ritzau Scanpix

Breaking

Mordbrand kostede 159 mennesker livet - nu får myndighed alvorlig kritik

En taskforce har brugt over tre år på at endevende branden på Scandinavian Star. Nu er den klar med en redegørelse.

En række påsatte brande på færgen Scandinavian Star endte som Skandinaviens største uopklarede mordsag. Nu er der nyt om branden, som kostede 159 mennesker livet.

I en redegørelse, som blev offentliggjort fredag eftermiddag, retter en såkaldt taskforce alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen. Her konkluderes det, at en grundigere kontrol af skibet med stor sandsynlighed kunne have reddet menneskeliv.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af ’clear grounds’, havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen i sin redegørelse.

I redegørelsen står der også, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer, lyder det.

Tvivl om efterforskning

Taskforcen blev nedsat i maj 2021 og har siden endevendt mordbranden, som brød ud natten til 7. april 1990, hvor færgen var på vej fra Oslo til Frederikshavn.

Det ligger fast, at flere påsatte brande forårsagede katastrofen på færgen, som først var begyndt at sejle på ruten mellem Nordjylland og Norges hovedstad en uge før, mordbranden fandt sted, men der er aldrig blevet placeret et endeligt ansvar.

Den efterfølgende efterforskning blev opdelt mellem Danmark, Sverige og Norge. Norsk politi fik til opgave at efterforske branden, svensk politi skulle identificere de omkomne og give teknisk bistand, og dansk politi skulle stå for at efterforske skibets ejer-, reder- og forsikringsforhold.

Der har efterfølgende været rejst tvivl om den danske del af efterforskningen. Derfor besluttede et enigt Folketing i 2021 at iværksætte en uvildig undersøgelse af ejer-, reder- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star. Det er resultaterne af denne undersøgelse, som fredag er blevet offentliggjort.

I forhold til både ejerforhold, forsikringsspørgsmål og påstanden om, at tre besætningsmedlemmer skulle have fået brande til at blusse op igen, konstaterer taskforcen, at:

- Der er ingen af de forhold, der giver anledning til yderligere politimæssige undersøgelser.

Preben Bislev fra Fjerritslev er en af de nordjyder, der overlevede mordbranden, som kostede 159 af 359 passagerer livet.

- Der går da ikke en uge, uden at man tænker på det, har han tidligere fortalt til TV2 Nord.

Se programmet 'Indblik', hvor Preben Bislev fortæller sin historie:

TV2 Nord har også tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'.

Den kan du se her:


Emil Kondrup Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Kendt familiefar i chok: Skal børn i anden klasse gå med makeup?

Make-up til yngre børn skal være leg og ikke noget, de absolut skal have på efter idræt, før de kan gå tilbage i klasselokalet, lyder det fra journalist Emil Kondrup.

Familiefar Emil Kondrup modtog en noget chokerende information, da han sad til forældremøde på Skørping Skole, hvor hans datter går i anden klasse.

- Der bliver sagt som en bemærkning, at skolen ikke har tid eller ressourcer til, at der skal lægges makeup efter idrætstimerne, fortæller han.

Forbavset kiggede Emil Kondrup rundt på de andre forældre.

- Det, troede jeg, ikke var en ting.

- Det var meget nyt for mig, og det kunne jeg konstaterer, at det var for flere, påpeger han.

Ikke mini-voksne

Diskussionen omkring brug af makeup havde Emil Kondrup først tænkt, at han skulle have eller høre om langt ude i fremtiden. Men pludselig var det et problem i datterens anden klasse.

- Det er hele den her med, hvor travlt vi har med at gøre børn til mini-voksne. Både med telefoner, smartwatch og makeup, og jeg forstår ikke, hvorfor man har så forbandet travlt med det, pointerer han og fortsætter:

- Børn skal klatre i træerne, lege med mudder og se ud, som de gør. Der er ikke nogle børn, der skal kigge i spejlet om morgen og tænke; 'det er jeg nok nødt til at gøre noget ved, inden  jeg tager afsted i anden klasse.'

En god leg

Derfor delte han et opslag på sin Instagram-profil torsdag aften. Her kom han med et 'brøl' ifølge ham selv.

- Jeg gider ikke pege fingre ad nogle, og jeg synes, Skørping Skole har håndteret det her rigtig fint, men jeg havde brug for at få fortalt, at jeg synes, det er en ærgerlig udvikling, forklarer han.

I hjemmet i Skørping er makeup ikke bandlyst eller farliggjort. Tværtimod.

- Det er jo en dejlig leg, når far har tømmermænd og gerne vil ligge på sofaen. Så kan de komme alt muligt i hovedet på mig, men makeup bliver brugt som en leg hos os, det er ikke noget, man skal have på, inden man tager i skole, påpeger han.

- Det er bedre at hente et barn, der er smurt ind i mudder end en, hvor der er noget mascara, der løber, understreger han afslutningsvist.


Foto: Frederikshavn Kommune

Byråd lander budget: Havns milliardgæld må ikke gå ud over velfærd

Et flertal i byrådet i Frederikshavn Kommune har indgået en budgetaftale for de kommende år.

Et flertal af byrådsmedlemmerne i Frederikshavn Kommune er med i den budgetaftale, der fastlægger rammerne for kommunens økonomi i de kommende år. Venstre står uden for aftalen.

Det oplyser borgmester Birgit Stenbak Hansen (S) fredag i en pressemeddelelse.

- Dette budget handler ikke om, hvilke partier, der har fået hvad. Dette budget handler om, at vi sammen tager ansvar for og samarbejder i forligskredsen om noget så vigtigt som et kommunalt budget, som berører borgere, ansatte, virksomheder - ja alle der har tilknytning til vores kommune, skriver forligskredsen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Det er vigtigt, at vi tager opgaven på os og læner os ind mod hinanden. Det har vi gjort her i respekt for opgaven.

Frederikshavn Kommune er udfordret økonomisk af den krise, Frederikshavn Havn befinder sig i.

Overtog milliardgæld

15. maj overtog kommunen i billedlig forstand nøglerne til havnen, da Frederikshavn Havn gik fra at være kommunal selvstyrehavn til udelukkende at være en kommunal havn. Dermed overtog Frederikshavn Kommune også havnens milliardgæld.

- Der er sat penge af til at betale renter og afdrag på Frederikshavn Havn. Budgettet indeholder en tilpasning af de kommunale anlægsprojekter, således udfordringen med Frederikshavn Havn ikke kommer til at påvirke den borgernære velfærd direkte, hvilket parterne er enige om er afgørende, skriver forligskredsen bag budgettet.

Frederikshavn Kommune tilfører i den nye budgetaftale næsten 28 millioner kroner om året til den borgernære velfærd, og så bliver der lagt 23 millioner kroner i kommunekassen som reserve til uforudsete udgifter.

- Vi har efter bedste evne sammen lavet et budget, der opfylder, hvad vi fandt muligt på kerneopgaverne med vores økonomiske vilkår, skriver forligskredsen i pressemeddelelsen.


Brødre får mange års fængsel for menneskehandel og narkosmugling

En 30-årig mand, Jesper Rasmussen, og mandens 46-årige bror, Lars Rasmussen er netop blevet dømt ved Retten i Aalborg i en ganske spektakulær sag. De tilstod begge anklagerne imod sig.

Her er den 30-årige mand, Jesper Rasmussen, blevet idømt fængsel i 11 år for blandt andet indsmugling og opbevaring af omtrent 131,5 kilo amfetamin. Her var det 10. april i år, at politiet slog til mod et værksted og dækdepot, hvor de store mængder amfetamin blev fundet.

- Han erkendte, at han havde hentet de store mængder i Tyskland i marts. Han var blevet presset til det, da han havde en stor gæld, forklarede han. Den vil blive slettet, hvis han hentede det. Og så skulle han så hurtigt videreoverdrage det. Men det kunne han så ikke alligevel, siger specialanklager Kim K. Kristensen.

Desuden blev han dømt for at videreoverdrage ni kilo amfetamin - et kilo til broren og otte kilo til en anden, som han ikke ville fortælle om.

Samtidig har mandens bror på 46 år, Lars Rasmussen, fået otte års fængsel for besiddelse af 46,7 kilo amfetamin og menneskehandel af en kvinde.

- Han havde tilknytning til værkstedet, hvor der blev opbevaret de cirka 46 kilo amfetamin, og han accepterede, at det var der. Han erkendte dog også at have solgt et kilo amfetamin, siger anklageren.

Den 46-årige mand skulle også have presset en kvinde igennem fem år og modtog trusler mod.

- Det er helt tilbage fra 2019 og frem til januar i år, at han har presset kvinden. Han forklarede, at han havde mødt hende på en Facebook-gruppe og havde endt med at låne hende penge. De penge ville han gerne have tilbage, fortæller Kim K. Kristensen og fortsætter:

- Så han ville lade hende blive i prostitution og have hende til at sælge billeder og videoer af sig selv, hvor han skulle modtage nogle penge. Samtidig var der dødstrusler mod hende, hvor han også truede hende med at skære hendes ører af. Så det var nogle ret grove trusler.

Nu skal de to brødre fortsætte deres varetægtsfængsling, indtil der er gjort klar til, at de skal afsone dommen.


Foto: Ben Reed

Seksdobbelt verdensmester indstiller karrieren

Den seksdobbelte verdensmester Casper Steinfath lægger SUP-brættet på hylden.

Han har som 31-årig allerede seks VM-titlen i stand up paddle (SUP) på cv'et, men det bliver maksimalt til én titel mere for thyboen Casper Steinfath. Han indstiller nemlig sin karriere efter VM i København, som finder sted fra 16. til 22. september.

Det oplyser han fredag i en pressemeddelelse.

- Det bliver meget følelsesladet at krydse den sidste mållinje og uddele highfives til mine venner i sporten, men jeg glæder mig også til at fokusere på andre ting i mit liv efter en lang og også lidt usandsynlig karriere, for sporten eksisterede nærmest ikke, da jeg startede, siger Casper Steinfath.

Det er Danmarks mest succesfulde SUP-surfer nogensinde, der takker af, når Casper Steinfath har gennemført sin sidste konkurrence torsdag 19. september.

Har overvejet karrierestop længe

Casper Steinfath fra Klitmøller har vundet VM-guld seks gange, adskillige andre VM-medaljer, og så har han krydset Skagerrak mellem Danmark og Norge på sit bræt samt padlet Danmark Rundt.

Steinfath vandt sin seneste VM-titel i 2019 og overvejede efterfølgende at indstille sin karriere. Det blev dog udskudt, fordi corona-pandemien brød ud.

- For mig er det vigtige at sætte et symbolsk punktum, for jeg har elsket min karriere i sporten, og jeg vil gerne sige ordentligt farvel til den kompetitive del af den sport, jeg har brugt halvdelen af mit liv på. I 2020 kom corona mig i forkøbet, men jeg synes, at et VM på dansk jord er det perfekte punktum for min karriere, siger thyboen.

Ud over de mange VM-medaljer blev Casper Steinfath også hædret med titlen som Årets Thybo i 2018.