Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søstrenes liv ændrede sig, da “en bjørn” flyttede ind i deres mor

Foto: Morten Høeberg Mortensen

Søstrenes barndom var præget af sygdom og pengenød. Det har givet dem et særligt perspektiv på tilværelsen.

Tea og Tilde Olsen var kun seks og fire år – og slet ikke gamle nok til at forstå det.

Alvoren blev først tydelig, da lægerne senere gav en forklaring, som stadig er brændt fast i søstrenes hukommelse den dag i dag:

”Jeres mor har en bjørn inde i kroppen. Lige nu sover den bjørn. Og det skal den blive ved med. Det er derfor, at hun er meget her hos os, for vi skal sørge for, at den ikke begynder at dyrke motion. Vi skal have en doven bjørn.”

Deres mor havde kræft.

Hanne Ingemann Olsen fik konstateret kræft i 2004. Foto: Privatfoto

I dag kan man følge 26-årige Tea Olsen og hendes 23-årige søster Tilde Olsen, når de i programmet ’Først til verdens ende’ dyster om 250.000 kroner i et storslået ræs gennem Asien.

Men i mange år var det ikke ligefrem storslåede rejser til den anden side af jordkloden, der stod øverst på søstrenes ønskeliste.

I stedet drømte de om ting, som for de fleste andre kan virke helt banale.

At have en normal hverdag. At have et sted at kalde ”hjem”.

At have en rask mor.

Pigerne har både kæmpet sig gennem sygdom, frygt og pengenød for at nå til der, hvor de er i dag. Men ud over ar på sjælen har de også taget vigtig læring med sig.

I 'Først til verdens ende' dyster Tea (til venstre) og Tilde Olsen (til højre) om 250.000 kroner. Foto: Simun Waag / Strong Productions/TV 2

Alt ændrede sig

I 2004 flyttede "bjørnen” ind hos Tea og Tilde Olsen. Deres mor, Hanne Ingemann Olsen, havde fået konstateret brystkræft.

Hun var den eneste voksne i hjemmet efter at være blevet skilt fra pigernes far, da de var helt små.

Selvom søstrene var for unge til at kunne huske det øjeblik, de fik at vide, at deres mor var syg, så husker de tydeligt, hvordan hverdagen ændrede sig fra den ene dag til den anden.

Deres mor blev meget træt, og ud over at være afsted til behandlinger og konsultationer var hun også sommetider væk dage eller uger ad gangen på grund af indlæggelser.

Søstrene var for små til helt at forstå, hvad der skete med deres mor. Men de mærkede, hvordan hverdagen ændrede sig. Foto: Privatfoto

Derfor fik pigerne en aflastningsfamilie, som kunne tage sig af dem, når deres mor ikke var der. Det var en stor omvæltning for pigerne.

- Jeg kan huske første gang, vi skulle sove hjemme hos vores aflastningsfamilie. Jeg lå bare i sengen og tænkte, om det her skulle forestille at være vores familie nu? For det havde jeg altså ikke lyst til, siger den i dag 26-årige Tea Olsen.

Søstrene lærte dog hurtigt, at familien bare var der for at skabe et hyggeligt pusterum, mens deres mor var væk, og de endte derfor med at knytte sig tæt til dem.

Det var dog lillesøster Tilde, der tilbragte mest tid hos aflastningsfamilien.

Storesøster Tea var nemlig allerede begyndt at udvikle en frygt, som skulle ende med at blive definerende for resten af hendes liv.

Tea Olsen udviklede tidligt i livet en frygt, der stadig følger hende den dag i dag. Foto: Privatfoto

Behov for kontrol

Tea Olsen husker, at hun sad i et skab og græd. Hendes mor var død. Eller det troede hun i hvert fald.

Den lille pige, der med et barns tidsfornemmelse ikke kunne skelne mellem dage, uger og måneder, kunne bare konstatere at hendes mor havde været væk i lang tid. Så det var hun nok for evigt, var Tea overbevist om.

Det var heldigvis ikke sandt. Hun var ikke død. Men Tea Olsen havde udviklet en stærk seperationsangst, en frygt for at miste sin mor, hver gang hun ikke var der.

Tea Olsen var med sin mor til undersøgelser og behandlinger, så hun følte sig sikker på, at hun fik sin mor med hjem igen. Foto: Privatfoto

Derfor blev det hurtigt sådan, at Tea fik lov til at komme med sin mor til så mange behandlinger som overhovedet muligt, mens Tilde blev passet af aflastningsfamilien.

- Jeg fik et behov for at være med, for så følte jeg, at jeg kunne kontrollere situationen. Så var jeg sikker på, at jeg fik min mor med hjem igen, siger Tea Olsen.

Hun kom med til undersøgelser og behandlinger, sad enten i ventesale eller fik lov til at komme med ind. En enkelt gang fik hun endda lov til at styre strålekanonen.

I første omgang var ”bjørnen” kun en midlertidig gæst i familien. Men den skulle senere vende stærkt tilbage.

Tea og Tilde Olsen husker meget tydeligere, da deres mor fik kræft for anden gang. Foto: Privatfoto

Tilbagefaldet

Søstrenes mor overvandt kræften, og familien vendte tilbage til en mere normal hverdag.

Hun begyndte at arbejde igen og fandt en ny kæreste. Det betød, at familien i 2007 flyttede fra hovedstadsområdet og til Falster, hvor den nye kæreste boede.

Det blev dog starten på en lang nedtur.

Søstrene var ikke begejstrede for at flytte væk fra alt det, de kendte. Og som så mange andre børn af skilte forældre havde de svært ved at vænne sig til, at deres mor skulle danne par med en mand, som ikke var deres far.

Og så skete det utænkelige.

Tea og Tilde Olesen var ganske unge, da de måtte se i øjnene, at deres mor ville dø. Foto: Privatfoto

”Bjørnen” vendte tilbage. Deres mor fik et tilbagefald.

- Det var som om, at det hele skete på samme tid. Det var som en granat, der sprang vores liv i stykker, lige da det endelig var blevet samlet igen, siger Tea Olsen.

Og ikke nok med at kræften igen var en del af hverdagen. Denne gang var den også kommet for at blive.

Deres mor blev erklæret uhelbredeligt syg, efter at kræften havde sat sig i brystbenet.

Selvom søstrene blot var børn, var de nu tvunget til at se i øjnene, at deres mor skulle dø.

Sygdommen endte med at få konsekvenser for søstrene på flere forskellige måder. Foto: Privatfoto

Alene med frygten

Forholdet til den nye mand holdt ikke, og da moren stod over for en flere måneder lang indlæggelse, blev pigerne placeret i en plejefamilie. Nu var det ikke bare aflastning i timer eller dage ad gangen.

Nej, nu boede de i en periode permanent hos den nye familie og så langt mindre til deres mor, da hvert besøg skulle planlægges nøje.

Modsat aflastningsfamilien havde søstrene svært ved at knytte sig til plejefamilien. Det var nu ikke familiens skyld, men pigerne var frustrerede over følelsen af, at kommunen bare forsøgte at give dem en ny familie.

Kunne de da ikke forstå, at pigerne bare ville være ved deres mor?

Søstrene er lykkelige for, at de havde hinanden i den svære tid. Foto: Privatfoto

Pigerne var bange. Bange for at miste. Og de følte sig alene med frygten og sorgen, som de ikke turde dele med andre.

Den i dag 23-årige Tilde Olsen husker det ikke selv, men hun snakkede for nylig med en barndomsveninde, der genfortalte en historie fra dengang.

En lærer fortalte klassen, at nu var det igen blevet slemt med Tildes mor. Tilde var med det samme løbet grædende ud af lokalet og kom først tilbage, da de var færdige med at tale om det.

- Jeg talte ikke med andre om det. Når jeg talte om det, var det, som om det blev mere virkeligt. Det blev for virkeligt, at min mor var syg. Jeg ville heller ikke være hende med den syge mor, siger Tilde Olsen.

Tilde Olsen snakkede sjældent med andre børn om hendes mors sygdom. Foto: Privatfoto

Det var dog ikke kun morens sygdom og frygten for at miste hende, som påvirkede søstrenes hverdag.

En bivirkning til sygdommen var, at familiens økonomi tog et ordentligt slag.

Julehjælp og manglende kontingent

På grund af sin sygdom blev pigernes mor førtidspensioneret, og derfor var penge ikke det, der var mest af.

Pigerne kunne godt mærke, at deres familie ikke var som de andres. Ikke nok med at de var dem med den syge mor, de var også dem, der fik julehjælp, og dem, der ikke havde råd til det samme som alle de andre.

Det blev mere og mere tydeligt for pigerne, at de ikke havde lige så mange penge som alle de andre familier. Foto: Privatfoto

I skolen havde de en klassekasse, som forældrene betalte til, så børnene kunne komme på ture. Og her var søstrene altid bagud med betalingen.

”Husk lige jeres mor på, at hun skal betale til kassen”, kunne lærerne sige.

”Ja ja”, svarede pigerne.

Men de vidste udmærket godt, at det var, fordi deres mor ikke havde flere penge den måned.

Søstrene frygtede altid de første par dage efter sommerferien. Her kunne alle de andre børn berette om rejser og store oplevelser, mens søstrene kunne fortælle, at de havde leget i haven.

Der var ikke råd til ferier i udlandet for den lille familie. Foto: Privatfoto

Fritidsaktiviteter som dans eller gymnastik var der heller ikke råd til. Pigerne gik i en periode til fodbold, fordi klubben og forældrene var gode til at vende det blinde øje til de manglende kontingentbetalinger eller endda hjalp med at lægge ud, så søstrene kunne komme med til stævner.

På grund af økonomien var den lille familie tvunget til ofte at flytte – i jagten på et sted, hvor moren kunne få det til at køre rundt.

Til at starte med boede de i nogle gamle sommerhuse, som kommunen stillede til rådighed som midlertidige boliger.

Hverdagen føltes strukturløs, fordi familien manglede et sted at kalde "hjem". Foto: Privatfoto

Så landede de i et rækkehus på Sydfalster, men her var standen så dårlig, at de hurtigt måtte flytte igen.

- Hverdagen føltes meget turbulent og uden struktur. Lige når man begyndte at føle sig hjemme, så skulle vi flytte igen. Vi havde ikke et sted, som vi kunne vise vores kammerater og sige: ”Her bor vi”. Vi havde ikke et sted at kalde ”hjem”, siger Tea Olsen.

Tingene ændrede sig først for alvor, da familien i 2016 fik en frisk start.

Tea og Tilde Olsen bor i dag i Aalborg, kun ti minutter fra hinanden. Foto: Morten Høeberg Mortensen

Frygten for at miste

Den turbulente barndom har givet søstrene nogle ar på sjælen, som stadig er en del af deres liv den dag i dag.

Frygten for at miste sine nærmeste fylder stadig meget.

Hvis Tilde Olsen ringer til familie eller venner, og de ikke tager telefonen, kan hun tage sig selv i at google, om der er sket nogle trafikuheld.

- Så må det jo være årsagen, bilder jeg mig selv ind, siger lillesøsteren.

Som konekvens af en barndom præget af sygdom kæmper Tilde Olsen i dag med frygten for at miste sine nærmeste. Foto: Morten Høeberg Mortensen

Tea Olsen er også bange for selv at dø. Særligt op til store begivenheder.

I løbet af pigernes opvækst blev det altid udråbt som noget helt særligt, når moren fik lov til at opleve en stor begivenhed, så som at pigerne blev konfirmeret eller blev studenter.

Det har sat sig i Tea Olsen, som i dag bliver ængstelig, når en stor begivenhed nærmer sig.

- Så ligger jeg aftenen inden og tænker: ”Hvad nu hvis jeg dør? Eller hvad hvis en af de andre gør”. Det kommer jeg nok aldrig helt til at slippe, siger Tea Olsen.

Særligt inden store begivenheder, som eksempelvis at blive student, bliver Tea Olsen ramt af dødsfrygt. Foto: Privatfoto

Og hvor Tilde Olsen som konsekvens af den turbulente barndom har fået en trang til at leve i nuet og ikke dvæle så meget ved de svære følelser, så har hendes storesøster det helt omvendt.

Tea Olsen har udviklet et stort behov for at være i kontrol, og hun kan føle, at hele hendes verden ramler sammen, hvis tingene ikke går som planlagt. Hun bruger utroligt meget tankekraft på at bekymre sig og overveje alle mulige tænkelig og utænkelige scenarier.

Det tog særligt til, da hun startede på universitetet, hvor hun blev opslugt af karakterræs og præstationspres.

Storesøster Tea Olsen kender alt til snakken om præstationspres blandt unge. Hun kæmper selv med et stort behov for at være i kontrol. Foto: Morten Høeberg Mortensen

På et helt centralt område har den turbulente tid dog også gjort søstrene stærkere.

En frisk start

Den friske start kom i 2016, da pigerne flyttede med deres mor til Jylland. Nærmere bestemt den lille nordjyske by Fjerritslev.

De to søstre var nu blevet gamle nok til at få fritidsjob, hvilket lettede lidt af det økonomiske pres.

Og så var der sket noget helt utroligt.

Søstrene har i dag et helt særligt perspektiv på tilværelsen. Foto: Morten Høeberg Mortensen

Deres mors tilstand var stille og roligt blevet bedre. Kræften var der stadig, men hun var blevet så stabil, at det betød mindre og mindre for hverdagen.

Den dag i dag er hendes tilstand så stabil, at der går halvandet år imellem, at hun bliver indkaldt til tjek. Hun har stadig perioder, hvor hun er mere medtaget. Og de ved stadig, at hun kommer til at dø af sin sygdom. Men det er ikke sket endnu, og det er i sig selv fantastisk.

Tea og Tilde Olsen priser sig hver dag lykkelig for, at de stadig har deres mor. Foto: Privatfoto

Hendes læge havde på et tidspunkt sagt, at selvom hun nødigt ville bruge ordet, kunne hun kun komme i tanke om ”mirakel”, når hun skulle beskrive, hvor utroligt det er, at moren stadig er her så mange år efter sin dødsdom.

I dag bor søstrene i Aalborg, hvor de begge har en helt normal hverdag. Tea Olsen er jobsøgende efter at være blevet færdiguddannet, og Tilde Olsen er i gang med sin kandidatuddannelse.

På en måde er rollefordelingen mellem dem og deres mor nærmest vendt på hovedet.

Søstrene prøver at være stærke og støtte deres mor. Foto: Morten Høeberg Mortensen

Hvor deres mor tidligere holdt sin egen frygt inde for at virke håbefuld over for sine døtre, er det i dag meget tydeligere for Tea og Tilde Olsen at se, at deres mor jo også bliver bange og forskrækket, når der opstår tvivl om omkring hendes tilstand.

- Nu er det os, der holder vejret, men forsøger at bevare roen og sige: ”Det skal nok gå”. Og prøver at støtte hende uden at vise, hvor bange vi også er, siger Tilde Olsen.

Barndommen med sygdom og pengemangel har givet dem en stor taknemmelighed for selv de helt små ting i livet. Bare det at have et hjem. At have en velfungerende hverdag. At have deres mor.

Pigerne ved godt, at træerne ikke vokser ind i himlen, og derfor er de stadig tit bange for at miste deres mor Foto: Privatfoto

Søstrene skal nærmest holde sig selv tilbage for at ruske i deres venner, når de brokker sig over småting.

- Vi skal jo ikke bestemme, hvad andre skal føle. Vi har alle levet forskellige liv. Men vi tænker tit: ”Hallo, du har så meget at sætte pris på. Livet kan være så modbydeligt, men det er så godt lige nu”, siger Tea Olsen.

Og her midt i stilheden efter stormen fandt pigerne også modet til at kaste sig ud i noget, de aldrig troede, at de ville opleve.

Det var Tildes idé at melde sig til 'Først til verdens ende'. Tea var mere skeptisk. Foto: TV2

"The rest is history"

Tilde Olsen havde længe holdt af programmet ’Først til verdens ende’, og hun tænkte, at det kunne være en fantastisk oplevelse for søstrene at have sammen, hvis de prøvede at melde sig.

Tea Olsen, der jo er et lidt større kontrolmenneske, havde svært ved at få det til at passe ind i sin tidsplan i forhold til sit studie.

Men da hun sidste år blev færdiguddannet, havde hun pludselig tiden.

Så dagen inden ansøgningsfristen sendte hun en besked til sin lillesøster, hvor der bare stod:

”Skal vi gøre det?”

- And the rest is history, siger Tilde Olsen i dag.

'Først til verdens ende' blev præcis det kontroltab, som især Tea havde brug for. Foto: Philip Engsig/Strong Productions/TV 2

For søstrene virkede en rejse som i ’Først til verdens ende’ som noget, børn med deres baggrund aldrig ville opleve. Men de har fået utroligt meget ud af at være med i programmet.

For Tea Olsen har turen været det ultimative kontroltab, som hun havde brug for.

For når man rejser i ’Først til verdens ende’, må man affinde sig med, at held og uheld spiller en rolle, og at man aldrig rigtigt kan vide sig sikker på, hvad der venter om hjørnet, eller om tingene går, som man håber.

- På første etape satte jeg mig og græd, fordi det ikke gik, som jeg ville. Men jo længere vi kom, jo bedre blev jeg til at håndtere det. Det har gjort mig mere optimistisk, og nu kan jeg godt nogle gange se det fantastiske i, at der kan opstå ting, som jeg ikke havde planlagt, siger Tea Olsen.

Søstrene fik en kæmpe fælles oplevelse ud af at være med i 'Først til verdens ende'. De fik blandt andet snakket ud om deres forskelligheder. Foto: Simun Waag / Strong Productions/TV 2

Rejsen gav også anledning til masser af personlige snakke. Blandt andet fik søstrene talt om, hvorfor de er blevet så forskellige. Tea så realistisk, og Tilde er så optimistisk. Teas trang til at kontrollere og Tildes til at leve i nuet.

- Der er jo ikke en rigtig eller forkert måde at takle sådan en barndom på. Jeg har min måde, og Tea har hendes. Og det er helt okay. Det vigtige er jo bare, at man prøver at reflektere over det, så vi hver især kan få det meste ud af vores styrker og svagheder. For sådan nogle har alle mennesker, siger Tilde Olsen.

Der er ingen tvivl om, at den rejse, søstrene har været ude på i Asien, har været hård. Men den rejse, de har været på i livet, har været endnu hårdere.

Og i dag ville de ikke være den foruden. For den har gjort dem til dem, de er.

Se 'Først til verdens ende' mandage klokken 20.00 på TV 2 eller når som helst på TV 2 Play.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus.