Nikolaj og Sofie, der blev adpoteret til Thy, er en af de sager, der nu får politikerne til at reagere.
Undersøgelsen af adoptioner skal bredes ud af hensyn til adopterede, adoptivforældre og biologiske forældre, mener partierne.
Socialordførere fra SF, Enhedslisten og Nye Borgerlige vil have en uvildig og omfattende undersøgelse af adoptionssager fra en lang række lande.
Det sker, efter at TV 2 i dokumentaren 'Hemmeligheden i skyggearkivet' kan afdække, hvad eksperter betegner som systematisk svindel i en lang række adoptionssager med koreanske børn, der blev adopteret til Danmark igennem 1970'erne og 80'erne.
Nordjyske Peder Hvelplund fra Enhedslisten finder historierne fra dokumentaren "fuldstændig hjerteskærende".
- Det her handler om børn, der har fået frastjålet deres biologiske forældre, og det handler om forældre, der har fået frastjålet deres børn. Der er jo reelt tale om børnehandel. Derfor er det fuldstændig afgørende af hensyn til adopterede børn, adoptivforældre og biologiske forældre, at vi får det her undersøgt grundigt, ligesom man gør i landene omkring os, mener Peder Hvelplund.
Styrelse er part i sagen
Han henviser til Norge, Sverige, Belgien og Holland, hvor man har igangsat uvildige undersøgelser, sådan som FN opfordrede til i september sidste år.
Herhjemme er Ankestyrelsen allerede ved at undersøge adoptionssager fra Korea i 1960'erne og 70'erne. Men da styrelsen også har tilsynsansvaret, mener partierne ikke, at den kan undersøge sig selv.
- Jeg er bekymret for, at undersøgelsen ikke giver svar nok, for de undersøger jo sig selv. De står med ansvaret for at holde tilsyn for disse sager, siger Theresa Berg Andersen fra SF.
Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige bakker op om en uvildig undersøgelse, men er ikke vendt tilbage for at uddybe sit synspunkt.
Det er ret åbenlyst, at der er behov for forandring
Pernille Rosenkrantz-Theil, socialminister, Socialdemokratiet
Peder Hvelplund fra Enhedslisten påpeger også problemet i, at Ankestyrelsen er part i adoptionssagerne.
Begynder med Sydkorea
Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet har dog "meget stor tillid" til, at Ankestyrelsen kan undersøge adoptionsområdet i dag.
Det begrunder hun både med "det syn, der er på adoption i dag", og med at de mennesker, der havde noget med adoptionerne at gøre i undersøgelsesperioden, alle er gået på pension "for længst".
- Hvis det så efterfølgende viser sig, at der er nogle ting, der er underbelyst, så synes jeg da bare, vi skal rykke det et andet sted hen, lyder det fra ministeren.
Rosenkrantz-Theil har allerede sagt, at der skal gås "meget, meget kritisk" til adoptionsområdet. Reglerne blev ændret i 2016, og ministeren har svært ved at se, at det bliver sidste gang.
Hun ønsker dog ikke at blive mere konkret, før hun har set resultaterne af Ankestyrelsens undersøgelse. Den ventes færdig i efteråret.
Derefter skal der højst sandsynligt også undersøges adoptioner fra flere lande og flere tidsperioder.
Hvorfor ikke brede det ud fra starten og få vendt hver en sten?
- Vi har startet med at sige: Vi tager Sydkorea, fordi der er kommet rigtig mange børn derfra. Så får vi forhåbentligt nogle erfaringer om, hvordan vi bedst undersøger andre lande, sagde socialministeren onsdag.
- Når vi får Ankestyrelsens undersøgelse, skal vi se, hvad det er for nogle initiativer, der skal tages. Og jeg kan ikke se for mig, at der ingenting sker. Det er ret åbenlyst, at der er behov for forandring.
Et af de mest adopterende lande
Theresa Berg Andersen fra SF vil afvente Ankestyrelsens undersøgelse, før man sætter gang i en ny.
Det er helt uforståeligt, at Danmark skal være fodslæbende og ikke ligesom nabolandene anerkende, at de her børn har været udsat for en meget alvorlig krænkelse
Peder Hvelplund, socialordfører, Enhedslisten
Men både SF og Enhedslisten er overbeviste om, at man bør undersøge adoptioner fra alle 50 lande, hvorfra der er kommet adoptivbørn til Danmark, og i en meget længere periode.
- Danmark er et af de mest adopterende lande målt på indbyggertal. Der kan være langt flere adoptioner, der ikke er foregået ordentligt. Man laver uvildige undersøgelser i mange lande, så det kunne være klædeligt af Danmark at gøre det samme, siger Theresa Berg Andersen.
Peder Hvelplund kritiserer, at styrelsens undersøgelse kun er en historisk gennemgang af sagerne fra Sydkorea.
- Vi har en international forpligtelse til at følge op på anbefalingen fra FN og netop sikre, at vi får en uvildig undersøgelse og ikke det, som vi får her – nemlig udelukkende en deskriptiv beskrivelse af forholdene, siger han.
Lande skal hjælpe ofre
Efter at have set TV 2s dokumentar har Peder Hvelplund også svært ved at forestille sig en undersøgelse, der ikke giver anledning til en større kulegravning.
- De historier er jo virkelighed, og vi ved, at de ikke er enkeltstående. Så hvad er det, der gør, at vi ikke skylder de her børn at få undersøgt, hvad der er sket? spørger han.
- Det er helt uforståeligt, at Danmark skal være fodslæbende og ikke ligesom nabolandene anerkende, at de her børn har været udsat for en meget alvorlig krænkelse, og at vi derfor skal have hele området undersøgt. Vi skal have afdækket det her. Ikke kun for Sydkorea, men for alle transnationale adoptioner.
En gruppe rettighedseksperter fra FN udtalte i september 2022, at ulovlige transnationale adoptioner kan være i strid med forbuddene mod bortførelse, handel med børn og tvungne forsvindinger. Udmeldingen kom, efter at der blev sat spørgsmålstegn ved adoptioner i en række lande.
Eksperterne opfordrede derfor alle FN's medlemslande til at leve op til deres pligt til at forhindre ulovlige adoptioner og sikre, at alle ofre får den hjælp, de har brug for, til at kende deres oprindelse.
