Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mette vil adopteres af sin plejemor – men lovgivningen står i vejen

Foto: Sofie Bach / TV2 Nord

Mette Bach (til højre) drømmer om at blive adopteret af sin plejemor, Kirsten Bach (til venstre), men Mette og Kirsten har fået afslag hos Familieretshuset og i Ankestyrelsen.

Mette Bach har boet hos sin plejemor, siden hun var tre år gammel. Nu er hun 27 år og vil gerne adopteres, men det kan hun kun blive, hvis hun også bliver adopteret af sin plejemors kæreste.

I køkkenet i Korup ved Hadsund sidder Mette Bach og Kirsten Bach og kigger på Mettes barndomsbilleder. Der er både feriebilleder, konfirmationsbilleder, familieportrætter og lignende, og de går tilbage til, da Mette var tre år gammel.

Man kan godt blive i tvivl, når man ser dem sidde ved spisebordet og tale om barndomsminder, men Mette og Kirsten er ikke biologisk beslægtede. Mette Bach kom i pleje hos Kirsten Bach, da hun var tre år gammel, fordi hendes biologiske forældre havde misbrugsproblemer.

- Jeg kan ikke huske, at jeg ikke har boet ved Kirsten. Hun er den, der har været der hele vejen igennem fra start til slut. Og hun er her stadigvæk, selv nu hvor jeg er voksen og 27 år, siger Mette Bach.

Derfor er hun heller ikke længere i tvivl. Hun vil gerne adopteres af Kirsten, og Kirsten vil meget gerne adoptere Mette:

- Hun er en kæmpestor del af mit liv. Jeg har ikke to børn, jeg har tre børn, og det har jeg haft nærmest siden, hun flyttede ind. Så selvfølgelig vil jeg det, siger Kirsten Bach, som er mor til to drenge, som Mette ser som sine brødre.

Samlever skal også adoptere

I september søgte Mette og Kirsten Bach om lov til adoption. Til deres store overraskelse fik de afslag, og det samme skete, da de ankede sagen i Ankestyrelsen. Hvad Mette og Kirsten Bach ikke var klar over, er, at samlevende par, der har boet sammen i mere end 2,5 år, skal adoptere sammen.

Kirsten Bach har i snart 15 år boet sammen med sin kæreste, Gerhard, men selvom Mette har boet med Gerhard i sine teenageår, så har det aldrig været planen, at han også skulle adoptere hende.

- Gerhard kommer til, da jeg er 12 år gammel, og der har jeg boet i ni år sammen med Kirsten, så det rækker langt længere tilbage med Kirsten og mig. Og jeg kan rigtig godt lide Gerhard, det er ikke det, det handler om, men det her handler om mit og Kirstens forhold, og det tilhørsforhold jeg har til hende, siger Mette Bach.

Det er Kirsten enig i. Hun fortæller, at det kom meget bag på hende, at hun ikke kan adoptere Mette alene, især når Mette er voksen og ikke skal bo hos hende og Gerhard:

- Det er ikke en pige på syv år eller en pige på 14 år, der er på tværs. Det er en voksen kvinde, og det kom bag på mig, at hun bare er et nummer i systemet. Jeg var nok lidt naiv og troede, at det her bare ville være en formssag, men det var det godt nok ikke, siger Kirsten Bach.

Politikere vil tage sagen op med ministeren

Et bredt politisk flertal har i maj landet en aftale på socialområdet, der skal forbedre hjælpen til udsatte børn og familier og blandt andet sikre en større medbestemmelse for plejebørn.

Venstre arbejdede i den forbindelse for, at det skulle gøres nemmere for plejebørn over 18 år at blive adopteret, men det var der ikke politisk flertal for. 

Det ærgrer socialordfører for Venstre, Marie Bjerre, når hun hører om sagen om Mette og Kirsten. Hun vil nu tage sagen op med Social- og Ældreminister Astrid Krag, Soc.Dem.:

- Sagen rører mig faktisk dybt. Jeg synes ikke, det er i orden, at man ikke har mulighed for at blive adopteret. Mette har boet hos Kirsten, siden hun var tre år, så jeg kan godt forstå, hvis Mette ser Kirsten som sin rigtige mor, og det skal hun også have lov til at have på papiret. Vores lovgivning skal gerne understøtte de varige relationer, så det her er faktisk noget, jeg synes, vi bør få lavet om, siger Marie Bjerre, Socialordfører for Venstre.

Savner fleksibilitet i lovgivningen

TV2 Nord har i to dage forsøgt at få Social- og Ældreminister Astrid Krag i tale om sagen, men hun har ikke haft mulighed for at stille op. Ministeriet har i stedet henvist til Socialdemokratiets ordfører på området, Camilla Fabricius, men hun har heller ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Bjarne Laustsen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, vil ligesom Venstres Marie Bjerre tage sagen op med ministeren. Han mener, at der bør være mulighed for at give dispensation, så man også kan adoptere uden at bringe sin samlever ind i sagen:

- Jeg kan simpelthen ikke se, at der er et problem i det her, og det bør ikke være noget, staten blander sig i. I dag handler det jo om dine, mine og vores børn, så det her er en bagatel, synes jeg. Jeg har allerede forelagt det for ministeren og sagt, at her er noget ved førstkommende lejlighed, som vi bør kigge på, og jeg vil selvfølgelig blive ved med at presse på, for der er ingen gode forklaringer på, at det her ikke skulle kunne lade sig gøre, siger Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.

Hos Fagforeningen Plejefamiliernes Landsforening håber formand Thomas Vorre også på, at der kan åbnes op for dispensation af reglerne i sager, hvor det giver mening:

- Det er absolut noget, jeg synes, man skal diskutere. Det er ikke meningen, at anbragte børn skal stigmatiseres ved ikke at føle sig som en del af den familie, de betragter sig som en del af. Det her ligger også i en naturlig forlængelse af det forlig med ”Børnene Først”, hvor man ønsker, at børnene har en blivende familie, og der er rigtig mange plejefamilier, der skaber den blivende familie på den ene eller anden led. Så lidt fleksibilitet i lovgivningen, det ville være rart, siger Thomas Vorre, der er formand for Fagforeningen Plejefamiliernes Landsforening.

Herunder kan du se interview med Thomas Vorre, formand for Plejefamiliernes Landsforening:

Mangler sidste brik i puslespillet

Mette Bachs biologiske forældre er begge døde. Derfor vil det betyde meget for hende at blive adopteret af Kirsten, så hun får papir på det tilhørsforhold, som hun føler til Kirsten:

- Kirsten har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske, og nu har jeg ikke mine forældre længere, men Kirstens familie er min familie, og sådan har det egentlig altid været. Så for mig er det den sidste brik i puslespillet, der mangler at blive sat på plads i mit liv, siger Mette Bach.

Selvom Mette og Kirsten har fået afslag på adoption, så har Mette fundet en vej til alligevel at markere sit tilhørsforhold. Hun har skiftet sit eget efternavn ud med Kirstens, så de på den måde symboliserer, at de er i familie.

- Jeg kunne i første omgang ikke blive adopteret, men jeg kan da selv bestemme, hvad jeg vil hedde til efternavn, så jeg har taget Kirstens efternavn. Det, i sig selv, var en stor dag, men nu mangler vi bare lige det sidste, siger Mette Bach.

Foto: Sofie Bach / TV2 Nord

Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.


Borgerservice til Sæby-patienter uden MitID: - Ring på onsdag

Foto: Google Maps, grafik af Mie Leonora Heiberg

Patienter uden MitId kommer bagest i køen til at vælge læge, lyder bekymringen fra pårørende. Men borgerservice har løsning klar.

- Det er under al kritik.

Sådan lyder det prompte fra Christina Jensen. Hendes 79-årige far Kaj Jensen er én af de patienter, der er tilknyttet Lægehuset Sæbygårdvej i Sæby, og som onsdag i næste uge skal søge læge på ny.

Problemet er, at hendes far er fritaget for MitID.

- Han har ikke prædikatet som senil, men han er tæt på. Så han har brug for min hjælp, siger datteren.

Hun frygter derfor, at han og flere andre som ham bliver tilsidesat, når der 27. november klokken 9.00 åbnes op for, at lægehusets cirka 4850 patienter får mulighed for at søge ny eller eksisterende læge.

Det sker, fordi lægehuset på grund af lægemangel reducerer antallet af patienter til 4000. Patient-pladserne vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

- Så kommer alle dem uden MitID bag i køen. De er jo fuldstændig på Herrens mark de her mennesker. Der er mange rigtig svage mennesker, som ikke kan få samme hjælp, som jeg kan give min far, siger Christina Jensen.

Og det kan i værste fald betyde, at hendes far komme til at få langt til læge og skal have hjælp med transport, lyder bekymringen.

Kan ringe ind

Men det maner chef for Center for Kultur og Borgerservice i Frederikshavn Kommune, Steen Lindgaard, til jorden. De patienter, der er frataget for MitID, kan nemlig ringe ind og ordne sagen.

- Alle patienter i lægehuset har modtaget information fra Region Nordjylland om, at man kan kontakte kommunen telefonisk, hvis man ikke er i stand til at lave lægeskift digitalt, skriver han i en mail til TV2 Nord.

Sådan gør Sæbygårdvej-patienter uden MitID:

  • Ring til Borgerservice på kommunens hovednummer 98 45 50 00, 27. november mellem 9.00-12.00. Det er ikke muligt at lave lægeskiftet før.

  • Efter klokken 12.00 kan du ringe til den digitale hotline, der er åben til klokken 20.

  • Pårørende har mulighed for hjælpe telefonisk. Borgerservice skal dog sikre, at den som skal skifte læge er indforstået. For eksempel ved at der er oprettet en fuldmagt – enten skriftligt eller digitalt.

  • Hav dit sygesikringsbevis klar, når du ringer.

Har ikke fået besked

Det er gode nyheder for Christina Jensen, der ellers har fået flere forskellige ting at vide, når hun har ringet til kommunens borgerservice om sagen.

Her fik hun i første omgang at vide, at hendes far skulle møde fysisk op på borgerservice i Sæby 28. november, altså dagen efter, der var åbnet digitalt op for lægesøgningen.

I anden omgang har hun dog også fået at vide, at hun kan få håndteret hendes fars lægevalg over telefonen 27. november.

Men den besked har de altså ikke fået andre steder.

- Jeg har været forbi min fars postkasse her til morgen, der lå ikke noget, så det var heldigt, at jeg ringede igen, siger hun.

Steen Lindgaard vil ikke kommentere på den konkrete sag, men har sendt TV2 Nord det pågældende brev, borgerne skulle have modtaget fra Region Nordjylland og lægehuset. Til dem uden MitID skulle beskeden ligge i form af et fysisk brev i deres postkasse.

Brevet fra Region Nordjylland

Din nuværende lægepraksis, Lægehuset Sæbygårdvej, skal pr. 01.02.2025 have reduceret antallet af patienter. Du skal derfor vælge lægepraksis.

Lægehuset Sæbygårdvej videreføres på samme adresse

Du kan vælge mellem Lægehuset Sæbygårdvej eller en anden lægepraksis, der har åben for tilgang af patienter.

Vær opmærksom på at du gebyrfrit kan vælge lægepraksis i perioden fra og med den 27.11.2024 kl. 9.00 til og med den 17.12.2024. Valg af lægepraksis er kun gebyrfrit, hvis du vælger med virkning pr. 01.02.2025.

Du beholder din nuværende lægepraksis indtil da.

Valg af lægepraksis registreres i den rækkefølge valget foretages. Bliver Lægehuset Sæbygårdvej fyldt inden 17.12.2024, vil du ikke længere kunne tilmelde dig denne, men må vælge en anden lægepraksis med åben for tilgang af patienter.

På borger.dk/valg-af-læge kan du se, hvilke lægepraksis du kan tilmelde dig. Hjemmesiden viser dine aktuelle valgmuligheder og opdateres løbende.

Du skal vælge lægepraksis elektronisk med MitlD via borger.dk/valg-af-læge eller din kommunes hjemmeside.

Har du ikke mulighed for at vælge lægepraksis elektronisk, skal du i stedet ringe til din kommune. Valg af lægepraksis kan ikke ske ved henvendelse til regionen.

Hvis du ikke inden den 18.12.2024 har valgt lægepraksis, tildeler kommunen dig en lægepraksis.

Journal
Din journal vil automatisk blive overført til din nye lægepraksis.

Hvis du ikke ønsker din journal overdraget til din nye lægepraksis, kan du i forbindelse med dit valg af lægepraksis afkrydse i "Min læge skal ikke have overdraget journal". Din journal vil herefter blive overført til og opbevaret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sundhedskort

Dit nye sundhedskort vil blive sendt til dig med posten. Dit gamle kort skal klippes itu efter 01.02.2025.

På vegne af

Region Nordjylland

Steen Lindgaard lover samtidig, at borgerservice sidder fuldstændig klar til at hjælpe, når telefonerne åbner klokken 9.00 den 27. november.

- Frederikshavn Kommune har indsat ekstra ressourcer til at håndtere ekstraordinært mange opkald, og der er afsat ekstra ressourcer til sagsbehandlingen for de borgere, der ikke har MitID, lover han.


Minister søgte svar på miljøproblem hos nordjysk fisker

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nordjysk fiskeskipper fortalte fredag fiskeriministeren om sine nye fiskeredskaber.

Fiskeskipper Johnny Pedersen fra Hirtshals har taget nye redskaber i brug for at fiske mere skånsomt, og fredag viste han teknologien frem for fiskeriminister Jacob Jensen (V), der besøgte den nordjyske havn sammen med flere andre folketingsmedlemmer.

- Jeg er rigtig interesseret i, at vi kan udvikle et godt og robust fiskeri i Danmark med de mange arbejdspladser, der følger med, men hvor vi også samtidig udvikler erhvervet på en måde, så man også passer endnu bedre på havmiljøet og havbunden, siger Jacob Jensen (V), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Se interview med ministeren her:

Slæber ikke på bunden

Det er såkaldte flydedøre, Johnny Pedersen i de seneste måneder har haft monteret på sit fartøj HG 281 Elin, som ministeren var kommet for at se. Tidligere brugte han redskaber, der slæber langs havbunden ved fiskeri med bundtrawl, men de nye trawldøre flyder cirka en meter over havbunden.

- Jeg forventer ikke, at vi fanger mindre ved at bruge sådan nogle døre, har fiskeskipperen tidligere fortalt til TV2 Nord.

- Det er rigtig interessant at opleve, hvordan man netop udvikler på redskaber, som i mindre grad rammer havbunden, men hvor man stadigvæk kan opretholde fiskeriet. Så det vil jeg selvfølgelig tage med videre i de politiske forhandlinger, der skal ske her om kort tid, siger Jacob Jensen (V).

For Johnny Pedersen betyder overgangen til flydedøre, at han kan spare 70.000 liter brændstof om året og udlede 178 tons mindre CO2. Fiskeriministeren håber, at man i den kommende tid også kan blive klogere på de miljømæssige fordele.

- Der skal selvfølgelig være et bedre datagrundlag, men det er ikke mere nyt, end der også er nogen ude i den store udland, som allerede bruger det. Vi skal blive endnu bedre til at kende det i Danmark på danske forhold, og vide, hvor effektivt det er til at fiske, men også i forhold til at passe bedre på havbunden, siger Jacob Jensen.