Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søstre har fundet hinanden efter 43 års adskillelse: - Det er surrealistisk

Maria Ifversen og Rekha Simoni Kotyza begyndte tilbage i april at lære hinanden at kende. I august fik de svar på, at de er søstre. Foto: Privatfoto

Nordjyske Maria Ifversen har ad flere omgange prøvet at finde frem til sin lillesøster, men der skulle gå mange år, før det lykkedes.

For 48 år siden blev to søstre født i Bangladesh, omkring 7500 kilometer herfra.

Begge blev de adopteret, da de var små piger. 

Den ene kom til Skagen, den anden til Randers.

Det med at tænke, at der er en søster i Danmark, har altid ulmet i mine tanker

Maria Ifversen, Brovst

Men først 40 år senere fandt de ud af, at de var vokset op kun halvanden times køretur fra hinanden.

Et opslag på Facebook endte med at sætte gang i en række begivenheder, der til sidst førte til, at mysteriet om de to søstre, der blevet revet væk fra hinanden, blev opklaret.

40 års eftersøgning

Det var Maria Ifversens adoptivforældre, der, da hun var bare syv år gammel, begyndte at tale om, at hun måske havde en søster et sted.

De kontaktede adoptionsbureauet, men de kunne hverken fortælle om navn eller fødselsdato på søsteren. De kunne dog fortælle, at søsteren også var kommet til Danmark. Flere informationer kunne de ikke få.

I omkring ti år prøvede forældrene at finde frem til Maria Ifversens søster, men uden held.

Da Maria Ifversen blev omkring 18 år gammel, blev hun nysgerrig og begyndte at kontakte adoptionsbureauet selv for at finde svar. Men dokumenterne var ikke til at finde, og hun fik bare at vide, at papirerne ikke kunne findes frem igen.

Livet gik videre. Og hun lagde eftersøgningen på hylden i nogle år. Men hun glemte aldrig søsteren.

- Det med at tænke, at der er en søster i Danmark, har altid ulmet i mine tanker, fortæller Maria Ifversen.

Indledte jagten på Facebook

3. april satte Maria Ifversen sig ved sin computer og skrev et opslag på Facebook. Det gjorde hun, fordi hun håbede på, at opslaget nåede ud til nogen, der også var adopteret fra Sister Benedict børnehjemmet i Chittagong, Bangladesh.

- Jeg håbede bare på, at nogen derude kunne se nogle ligheder med mig, eller at de kunne erindre noget fra samme børnehjem. Bare et eller andet, fortæller Maria Ifversen.

Til venstre er Maria Ifversen, og til højre er hendes lillesøster Rekha Simoni Kotyza Foto: Ukendt

Hun skrev blandt andet, at hun altid har vidst, at hun har en biologisk søster, og at hun i mange år har haft lyst til at finde hende. Derfor lagde hun nu de informationer om børnehjemmet, årstal og billeder, hun havde, ud på det sociale medie.

Vi snakkede rigtig godt sammen, og jeg følte, at vi havde en speciel og kærlig energi

Maria Ifversen, Brovst

- Jeg havde et stort håb om, at der var et mirakel derude. Men jeg kunne heller ikke gøre meget mere end at give de oplysninger videre og bare tro på, at hun var derude et sted, fortæller Maria Ifversen.

Billede afslørede afgørende detalje

1500 mennesker har siden delt opslaget. Utallige beskeder er tikket ind fra andre adoptivbørn, der troede, at de var hendes søster.

Én henvendelse skilte sig dog ud af mængden.

Et billede fra børnehjemmet i Chittagong, Bangladesh. De to piger i midten er Rekha Simoni Kotyza og Maria Ifversen. Foto: Privatfoto

En kvinde fra en Facebook-gruppe for adoptivbørn fra Bangladesh sendte et billede til Maria Ifversen.

Billedet var taget på børnehjemmet og viste seks børn, og Maria Ifversen kunne med det samme genkende sig selv.

En af de små piger på billedet manglede nemlig højre arm. Præcis som hende selv.

En helt særlig forbindelse

Kvinden fra Facebook-gruppen fortalte Maria Ifversen, at hun stadig havde kontakt til en af de andre piger på billedet. Og hende burde Maria Ifversen kontakte, lød opfordringen.

Den i dag voksne kvinde hed Rekha Simoni Kotyza, og 18. april skrev Maria Ifversen en besked til hende.

Hun nævnte ikke noget om, at de kunne være søstre. Men de to kvinder fandt gennem telefonsamtaler ud af, at de havde en del ting til fælles.

- Vi snakkede rigtig godt sammen, og jeg følte, at vi havde en speciel og kærlig energi, fortæller Maria Ifversen.

Vi vidste at uanset hvad, var vi sjælssøstre, og vi var ikke i tvivl om, at vi ville være i kontakt, fordi vi har sådan et specielt bånd mellem os

Maria Ifversen, Brovst

De opdagede fællestræk i livssyn, værdier og personlighed. Rekha Simoni Kotyza beskriver, at det lige så godt kunne være fordi, de begge er adopteret og vokset op i Danmark, men at de havde en dyb forbindelse, der ikke var til at beskrive.

- Jeg tænkte, at vi også havde det samme fighter- og overlevelsesgen, fortæller Rekha Simoni Kotyza.

En dag sendte Rekha Simoni Kotyza et billede af dem fra børnehjemmet, hvor hun knuger Maria Ifversens hånd, og de to kvinder begyndte at tale mere om, hvad de havde tilfælles.

De fandt ud af, at de har den samme karakteristiske tand og det samme mærke mellem tæerne, og de begyndte at mistænkte, om de måske var beslægtede.

Sjælesøstre eller biologiske søstre?

I maj sendte de derfor hver især en dna-test afsted. Men de var faktisk ikke så nervøse for svaret.

- Vi vidste at uanset hvad, var vi sjælssøstre, og vi var ikke i tvivl om, at vi ville være i kontakt, fordi vi har sådan et specielt bånd mellem os, fortæller Maria Ifversen.

Torsdag 18. august kom svaret på testen: De var søstre.

- Vi turde næsten ikke tro på det. Jeg kunne slet ikke forstå det. Jeg var fuldstændig rørt, og Rekha var bare overvældet, fortæller Maria Ifversen om deres første telefonsamtale, efter at svaret var kommet.

De to søstre har været adskilt, siden de var omkring fem år. Mere end 40 år senere er de igen forenet. Foto: Privatfoto

Allerede tre dage senere mødtes de for første gang som søstre.

- Vores kram var ikke bare et venindekram, det var et kram, man ikke kan beskrive. Alt rejste sig, og jeg havde ikke lyst til at slippe hende. Det var helt magisk. Vi tudede, fortæller Maria Ifversen.

Vokset op kun 140 kilometer fra hinanden

Tilfældigheder bragte dem altså sammen. To familier i det samme lille land, der adopterede to piger, som var født mere end 7000 kilometer væk.

- Det er surrealistisk og mærkeligt, at vi er vokset op så tæt på hinanden, fortæller Maria Ifversen.

Det samme mener hendes søster Rekha Simoni Kytoza. Hun beskriver, at hun egentlig aldrig har manglet noget i sin opvækst, men at Maria Ifversen er en ekstra gave i hendes liv.

I dag bor de stadig tæt på hinanden. Maria Ifversen i Brovst og Rekha Simoni Kytoza i Randers.

I virkeligheden var det, Maria Ifversen har ledt efter i så mange år kun halvanden times køretur væk.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.