I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera. Foto: TV2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Operation X afslører voldsom behandling af heste hos milliardær: - Det er vold, ikke ridning

Eksperter og fagfolk er chokerede over behandlingen af hestene, men ifølge Andreas Helgstrand skal en hest “irettesættes lidt”.

Den danske dressurrytter Andreas Helgstrand har tjent over en milliard kroner på at bygge en forretning op om træning og salg af eksklusive dressurheste.

Ifølge ham selv sætter hans trænings- og salgscenter, Helgstrand Dressage, "internationale standarder" for hestesporten.

Men nu viser TV 2s skjulte optagelser i programmet ‘Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ en anden side af succeshistorien om den danske hestemilliardær.

Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe

Heidi Nielsen, hestedyrlæge

Ifølge flere fagfolk og eksperter foregår der mishandling og vold mod hestene i forbindelse med træningen på Helgstrands træningscenter i Nordjylland.

Andreas Helgstrand har ikke ønsket, at de skjulte optagelser skulle se dagens lys, så han har forsøgt at stoppe dokumentaren ved at lægge sag an mod TV 2.

Først efter to retsinstanser kan TV 2 nu – med rettens ord – vise det, hestemilliardæren ikke ønsker kommer frem. Det indebærer mærker fra pisk, sår fra sporer og kontroversielle træningsmetoder.

- Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe, siger Heidi Nielsen, der er hestedyrelæge, efter at have set en lang række skjulte optagelser af træningen.

En pengemaskine

I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera.

På stedet træner og sælger de, ifølge Helgstrand selv, nogle af de bedste og fineste heste til dressursport. Og markedet er ikke bare Danmark – det er hele verden. 90 procent af Helgstrands heste går til udlandet, siger han selv.

Andreas Helgstrand har også beriderelever. På Helgstrand Dressages hjemmeside fremgår det, at “Andreas er en rollemodel for mange unge og ambitiøse ryttere”.

Men spørgsmålet er, om hestene betaler en pris for succesen.

Det er jo virkelig en pengemaskine

John Randskov, dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening

Samtlige eksperter, der har set TV 2s skjulte optagelser, vurderer, at Helgstrand Dressage går på kompromis med dyrevelfærd for at opnå hurtige resultater.

Blandt andet bruger rytterne sporer, pisken og glidetøjlerne for hårdt og for meget, så hestene efterlades med sår og mærker efter piskeslag.

- Man skal slå ret hårdt for at lave det her. Det er voldsomt, konstaterer Heidi Nielsen efter at have set billeder af mærkerne på hestene, der ifølge hende stammer fra piskeslag.

Billeder, som TV 2s journalist har taget på Helgstrand Dressage. Sårene er kommet efter brug af pisk og sporer. Foto: TV2

'Operation X' har vist optagelserne til en række eksperter og fagfolk, der blandt andet har set flere uredigerede klip – herunder et 25 minutter langt klip af træningen. De konstaterer, at der foregår en hård og uetisk behandling af hestene, som udsættes for et vedvarende pres.

- Det er jo virkelig en pengemaskine. Det er ikke på hestens præmisser. Det er helt klart, siger John Randskov, der er dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening.

Vold, ikke ridning

TV 2s journalist når ikke at være længe på Helgstrand Dressage, før hun hører, at flere heste har sår og mærker.

Allerede på anden dag af sin ansættelse har TV 2s journalist en samtale med en hestepasser, der fortæller om en rytter, som er så flittig med pisken, at hesten tit får stribemærker.

Også andre hestepasser fortæller om hårdhændet behandling af hestene.

- Der er sådan en som Dafetti, den får smæk – den får tæsk, lyder det fra en hestepasser på de skjulte optagelser.

En hestepasser viser et billede af stribemærker, og TV 2s journalist filmer også selv lignende mærker på en hest. Eksperterne vurderer mærkerne stammer fra overdrevet brug af pisk.

TV 2s journalist opdager også sporesår, som i følge de ansatte opstår, når hestene bliver reddet hårdt med sporer.

Det vil sige, at det metalstykke, som rytterne har bag på støvlerne, er blevet sparket så hårdt ind i hesten, at det har revet hul på hestens hud.

Det her er vold. Det er ikke ridning

John Randskov, berider og rideinstruktør

Susan Kjærgaard, der er rideinstruktør og tidligere springrytter på landsholdet, kalder det en “fuldstændig urimelig og unfair” behandling af hestene.

- Sporesår opstår sjældent, fordi der kommer et hurtigt hak. Det sker gennem systematisk og gentagen gnaven, pres og smerte, indtil der til sidst kommer hul i huden, siger hun.

Heidi Nielsen er chokeret over, at rytterne fortsætter med at banke sporene ind i hesten, selvom det er tydeligt, at den reagerer uroligt og viser tegn på smerte.

- Det er ubehageligt at se på. Desværre har heste ikke nogen lyd. Havde det været hunde, vi gjorde det her mod, så havde det lydt forfærdeligt i den ridehal, siger hestedyrlægen.

Også John Randskov, der er berider og mangeårig rideinstruktør, er rystet over måden, rytterne behandler hestene på.

- Det her er vold. Det er ikke ridning, konstaterer han.

Bliver instrueret i at skjule sår

På et tidspunkt gør TV 2s journalist en hestepasser opmærksom på, at den hest, hun går med, har sår.

- Det ved vi godt. Det har vi styr på, lyder svaret fra hestepasseren på de skjulte optagelser.

En anden ansat fortæller, at det ikke er første gang, at den ene af hestene har sporemærker. Hun har set hestens sår bløde og fortæller, at hun putter noget creme på, så såret kan hele.

Men ud over at de ansatte er vidende om, hvordan hestene behandles, så fortæller de også om, at sårene skal skjules.

Når der er kunder på besøg, fortæller en hestepasser, at de bliver instrueret i at dække sårene med brun skosværte.

- De putter skosværte på. De gør det, når der kommer kunder, fortæller en hestepasser om sporesårene, som hun kalder rigtig slemme

Det samme gælder, når hestene har fået mærker fra piskeslag. Her fortæller en hestepasser, at mærkerne skal skjules ved, at de ansatte lægger et dækken hen over hestens ryg.

Eksperterne bemærker, at stort set samtlige heste bliver trænet med glidetøjler. Glidetøjler er kontroversielle, fordi det gør det nemmere for rytteren at trække hestens hoved ind mod kroppen.

Og det er endnu et punkt på listen over ting, som de ansatte skal holde skjult.

En dag får de ansatte at vide, at de skal huske deres ryttere på, at de ikke må bruge glidetøjlerne mellem klokken 13 og 14. Her kommer der nemlig kunder for at se på hestene.

Optagelserne gør et dybt indtryk på Bengt Holst, der er formand for Dyreetisk Råd.

- Sporesår og piskesår er helt uacceptabelt. Det skal ophøre med det samme. At man så prøver at skjule det, fordi man ved, at man ikke må, gør det kun endnu mere kriminelt, siger Bengt Holst.

Måtte ikke filme eller tage billeder

'Operation X' har talt med tidligere ansatte på Helgstrand Dressage, der bekræfter, at den overdrevne brug af pisk og sporesår, der blev dækket med skosværte, også foregik, da de var ansat.

De fortæller også, at man ikke må tage billeder eller filme, mens man er ansat hos Helgstrand Dressage.

Optager du det, vi står og snakker om?

Andreas Helgstrand i skjult samtale med TV 2s journalist

Optagelserne viser ikke Andreas Helgstrand selv ride på hestene. Men flere ansatte fortæller, hvordan den grove behandling er hverdag.

En rytter på Helgstrand Dressage fortæller selv til TV 2s journalist, at hun ved, at det er “synd for dyrene”.

- Men det er jo en fabrik. Der skal produceres nogle heste, så det er også et stort pres som rytter, lyder det på optagelserne.

Og ifølge samtlige fagfolk og eksperter så vidner TV 2s skjulte optagelser om, at der ikke blot er tale om enkelte episoder.

Susan Kjærgård undrer sig over, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved måden, hestene behandles på.

- Det er derfor, at jeg bliver så påvirket af det. Det viser, at det er en kultur, og at det er sådan, man gør på det sted, som alle andre, der gerne vil være noget inden for sporten i princippet, ser op til, siger Susan Kjærgård.

Ifølge veterinærkonsulent hos Dansk Ride Forbund Mette Uldahl viser de skjulte optagelser alvorlige brud på forbundets etiske retningslinjer. Hun vurderer også, at den grove håndtering af hestene foregår systematisk.

- Konklusionen er, at der er alvorlige tilfælde, hvor hestene bliver behandlet på en måde, som slet ikke er acceptabel, og hvor de udviser en alvorlig grad af skade, siger Mette Uldahl.

Men hvor meget ved Andreas Helgstrand om, hvordan hestene behandles?

På sin sidste arbejdsdag får TV 2s journalist mulighed for at spørge hovedpersonen selv.

Helgstrand Dressage leverer, ifølge Andreas Helgstrand, heste til hele verden. Foto: TV2

- En hest skal jo irettesættes lidt

Mens der optages med skjult kamera, gør TV 2s muldvarp Andreas Helgstrand opmærksom på, at hun har set ryttere ride på en voldsom måde, og at hun har set heste med sporemærker.

Under samtalen fortæller hun også, at hun har set hestens hoved blive tvunget ned, og at hun har taget et billede af det.

Det får Andreas Helgstrand til at svare:

- Hvis du er her, fordi du gerne vil lave ballade og gå ud og fortælle, at vi rider dårligt og gør dit og dat, så skal vi ud og finde en løsning på det, for vi er ikke interesseret i at have en eller anden heroppe, der ... Må jeg se dit billede?

Jeg synes bare, at det ser ikke så behageligt ud.

- Nej, nej, og det er igen, hvad er situationen, og nej, det ser ikke godt ud, men det gør det heller ikke, hvis du lige kigger der – når hun skridter der, så ser det også træls ud. En hest skal jo irettesættes lidt (...), for hvis du bare rider rundt med en lang tøjle og er flink ved den, det forstår de sgu ikke.

Men det er der jeg ser nogle fastholde dem og tvinge deres hovedet ned i lang tid ad gangen. Jeg vil bare lige høre, om du er opmærksom på, at det foregår?

- Ja, det er vi da.

Så accepterer du det da også?

- Nej, det gør jeg ikke. Det er ikke det samme som at sige, at man accepterer det, for jeg accepterer slet ikke. Men jeg kan ikke vide, hvad der foregår her på stedet.

Men er det ikke dit ansvar at vide det?

- Selvfølgelig er det det. Optager du det, vi står og snakker om nu? Må jeg se din lomme? Jeg bliver sgu lidt nervøs, for jeg har ikke lyst til at komme i medierne på et eller andet, siger Andreas Helgstrand.

Helgstrand: Kan ikke afvise fejl

Andreas Helgstrand har trods flere tilbud ikke ønsket at stille op til interview i 'Operation X'-dokumentaren.

Men han har sendt en sms til TV 2, hvor han skriver:

- Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op.

I sms’en understreger han også, at Helgstrand Dressage har fokus på at udvikle sig, så de sikrer, at hestesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

Læs hele Andreas Helgstrands svar her:

Det er centralt for vores arbejde, at vores hestes velfærd sættes over alt andet. Vi uddanner nogle af verdens bedste eliteheste, der deltager i OL og de største stævner inden for dressur. Det kan vi kun, hvis der er tillid mellem hest og rytter. 
 
Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op. Hvis vi ser lovovertrædelser, skal vi naturligvis handle på det.
 
Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

Optagelserne er fra januar 2023, men vi har ikke stået stille sidenda. Vi har blandt andet foretaget en ekstern advokatundersøgelse samt gennemgået vores retningslinjer grundigt. Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår.

Det betyder ikke, at vi er færdige med at lære. Det betyder, at vi hele tiden har fokus på at udvikle os, så vi sikrer, at hesteelitesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

- Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

- Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår, skriver Andreas Helgstrand.

Du kan se 'Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ onsdag klokken 20.00 på TV 2 eller lige nu på TV 2 Play.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.