Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Operation X afslører voldsom behandling af heste hos milliardær: - Det er vold, ikke ridning

Foto: TV2

I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera.

Eksperter og fagfolk er chokerede over behandlingen af hestene, men ifølge Andreas Helgstrand skal en hest “irettesættes lidt”.

Den danske dressurrytter Andreas Helgstrand har tjent over en milliard kroner på at bygge en forretning op om træning og salg af eksklusive dressurheste.

Ifølge ham selv sætter hans trænings- og salgscenter, Helgstrand Dressage, "internationale standarder" for hestesporten.

Men nu viser TV 2s skjulte optagelser i programmet ‘Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ en anden side af succeshistorien om den danske hestemilliardær.

Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe

Heidi Nielsen, hestedyrlæge

Ifølge flere fagfolk og eksperter foregår der mishandling og vold mod hestene i forbindelse med træningen på Helgstrands træningscenter i Nordjylland.

Andreas Helgstrand har ikke ønsket, at de skjulte optagelser skulle se dagens lys, så han har forsøgt at stoppe dokumentaren ved at lægge sag an mod TV 2.

Først efter to retsinstanser kan TV 2 nu – med rettens ord – vise det, hestemilliardæren ikke ønsker kommer frem. Det indebærer mærker fra pisk, sår fra sporer og kontroversielle træningsmetoder.

- Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe, siger Heidi Nielsen, der er hestedyrelæge, efter at have set en lang række skjulte optagelser af træningen.

En pengemaskine

I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera.

På stedet træner og sælger de, ifølge Helgstrand selv, nogle af de bedste og fineste heste til dressursport. Og markedet er ikke bare Danmark – det er hele verden. 90 procent af Helgstrands heste går til udlandet, siger han selv.

Andreas Helgstrand har også beriderelever. På Helgstrand Dressages hjemmeside fremgår det, at “Andreas er en rollemodel for mange unge og ambitiøse ryttere”.

Men spørgsmålet er, om hestene betaler en pris for succesen.

Det er jo virkelig en pengemaskine

John Randskov, dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening

Samtlige eksperter, der har set TV 2s skjulte optagelser, vurderer, at Helgstrand Dressage går på kompromis med dyrevelfærd for at opnå hurtige resultater.

Blandt andet bruger rytterne sporer, pisken og glidetøjlerne for hårdt og for meget, så hestene efterlades med sår og mærker efter piskeslag.

- Man skal slå ret hårdt for at lave det her. Det er voldsomt, konstaterer Heidi Nielsen efter at have set billeder af mærkerne på hestene, der ifølge hende stammer fra piskeslag.

Billeder, som TV 2s journalist har taget på Helgstrand Dressage. Sårene er kommet efter brug af pisk og sporer. Foto: TV2

'Operation X' har vist optagelserne til en række eksperter og fagfolk, der blandt andet har set flere uredigerede klip – herunder et 25 minutter langt klip af træningen. De konstaterer, at der foregår en hård og uetisk behandling af hestene, som udsættes for et vedvarende pres.

- Det er jo virkelig en pengemaskine. Det er ikke på hestens præmisser. Det er helt klart, siger John Randskov, der er dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening.

Vold, ikke ridning

TV 2s journalist når ikke at være længe på Helgstrand Dressage, før hun hører, at flere heste har sår og mærker.

Allerede på anden dag af sin ansættelse har TV 2s journalist en samtale med en hestepasser, der fortæller om en rytter, som er så flittig med pisken, at hesten tit får stribemærker.

Også andre hestepasser fortæller om hårdhændet behandling af hestene.

- Der er sådan en som Dafetti, den får smæk – den får tæsk, lyder det fra en hestepasser på de skjulte optagelser.

En hestepasser viser et billede af stribemærker, og TV 2s journalist filmer også selv lignende mærker på en hest. Eksperterne vurderer mærkerne stammer fra overdrevet brug af pisk.

TV 2s journalist opdager også sporesår, som i følge de ansatte opstår, når hestene bliver reddet hårdt med sporer.

Det vil sige, at det metalstykke, som rytterne har bag på støvlerne, er blevet sparket så hårdt ind i hesten, at det har revet hul på hestens hud.

Det her er vold. Det er ikke ridning

John Randskov, berider og rideinstruktør

Susan Kjærgaard, der er rideinstruktør og tidligere springrytter på landsholdet, kalder det en “fuldstændig urimelig og unfair” behandling af hestene.

- Sporesår opstår sjældent, fordi der kommer et hurtigt hak. Det sker gennem systematisk og gentagen gnaven, pres og smerte, indtil der til sidst kommer hul i huden, siger hun.

Heidi Nielsen er chokeret over, at rytterne fortsætter med at banke sporene ind i hesten, selvom det er tydeligt, at den reagerer uroligt og viser tegn på smerte.

- Det er ubehageligt at se på. Desværre har heste ikke nogen lyd. Havde det været hunde, vi gjorde det her mod, så havde det lydt forfærdeligt i den ridehal, siger hestedyrlægen.

Også John Randskov, der er berider og mangeårig rideinstruktør, er rystet over måden, rytterne behandler hestene på.

- Det her er vold. Det er ikke ridning, konstaterer han.

Bliver instrueret i at skjule sår

På et tidspunkt gør TV 2s journalist en hestepasser opmærksom på, at den hest, hun går med, har sår.

- Det ved vi godt. Det har vi styr på, lyder svaret fra hestepasseren på de skjulte optagelser.

En anden ansat fortæller, at det ikke er første gang, at den ene af hestene har sporemærker. Hun har set hestens sår bløde og fortæller, at hun putter noget creme på, så såret kan hele.

Men ud over at de ansatte er vidende om, hvordan hestene behandles, så fortæller de også om, at sårene skal skjules.

Når der er kunder på besøg, fortæller en hestepasser, at de bliver instrueret i at dække sårene med brun skosværte.

- De putter skosværte på. De gør det, når der kommer kunder, fortæller en hestepasser om sporesårene, som hun kalder rigtig slemme

Det samme gælder, når hestene har fået mærker fra piskeslag. Her fortæller en hestepasser, at mærkerne skal skjules ved, at de ansatte lægger et dækken hen over hestens ryg.

Eksperterne bemærker, at stort set samtlige heste bliver trænet med glidetøjler. Glidetøjler er kontroversielle, fordi det gør det nemmere for rytteren at trække hestens hoved ind mod kroppen.

Og det er endnu et punkt på listen over ting, som de ansatte skal holde skjult.

En dag får de ansatte at vide, at de skal huske deres ryttere på, at de ikke må bruge glidetøjlerne mellem klokken 13 og 14. Her kommer der nemlig kunder for at se på hestene.

Optagelserne gør et dybt indtryk på Bengt Holst, der er formand for Dyreetisk Råd.

- Sporesår og piskesår er helt uacceptabelt. Det skal ophøre med det samme. At man så prøver at skjule det, fordi man ved, at man ikke må, gør det kun endnu mere kriminelt, siger Bengt Holst.

Måtte ikke filme eller tage billeder

'Operation X' har talt med tidligere ansatte på Helgstrand Dressage, der bekræfter, at den overdrevne brug af pisk og sporesår, der blev dækket med skosværte, også foregik, da de var ansat.

De fortæller også, at man ikke må tage billeder eller filme, mens man er ansat hos Helgstrand Dressage.

Optager du det, vi står og snakker om?

Andreas Helgstrand i skjult samtale med TV 2s journalist

Optagelserne viser ikke Andreas Helgstrand selv ride på hestene. Men flere ansatte fortæller, hvordan den grove behandling er hverdag.

En rytter på Helgstrand Dressage fortæller selv til TV 2s journalist, at hun ved, at det er “synd for dyrene”.

- Men det er jo en fabrik. Der skal produceres nogle heste, så det er også et stort pres som rytter, lyder det på optagelserne.

Og ifølge samtlige fagfolk og eksperter så vidner TV 2s skjulte optagelser om, at der ikke blot er tale om enkelte episoder.

Susan Kjærgård undrer sig over, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved måden, hestene behandles på.

- Det er derfor, at jeg bliver så påvirket af det. Det viser, at det er en kultur, og at det er sådan, man gør på det sted, som alle andre, der gerne vil være noget inden for sporten i princippet, ser op til, siger Susan Kjærgård.

Ifølge veterinærkonsulent hos Dansk Ride Forbund Mette Uldahl viser de skjulte optagelser alvorlige brud på forbundets etiske retningslinjer. Hun vurderer også, at den grove håndtering af hestene foregår systematisk.

- Konklusionen er, at der er alvorlige tilfælde, hvor hestene bliver behandlet på en måde, som slet ikke er acceptabel, og hvor de udviser en alvorlig grad af skade, siger Mette Uldahl.

Men hvor meget ved Andreas Helgstrand om, hvordan hestene behandles?

På sin sidste arbejdsdag får TV 2s journalist mulighed for at spørge hovedpersonen selv.

Helgstrand Dressage leverer, ifølge Andreas Helgstrand, heste til hele verden. Foto: TV2

- En hest skal jo irettesættes lidt

Mens der optages med skjult kamera, gør TV 2s muldvarp Andreas Helgstrand opmærksom på, at hun har set ryttere ride på en voldsom måde, og at hun har set heste med sporemærker.

Under samtalen fortæller hun også, at hun har set hestens hoved blive tvunget ned, og at hun har taget et billede af det.

Det får Andreas Helgstrand til at svare:

- Hvis du er her, fordi du gerne vil lave ballade og gå ud og fortælle, at vi rider dårligt og gør dit og dat, så skal vi ud og finde en løsning på det, for vi er ikke interesseret i at have en eller anden heroppe, der ... Må jeg se dit billede?

Jeg synes bare, at det ser ikke så behageligt ud.

- Nej, nej, og det er igen, hvad er situationen, og nej, det ser ikke godt ud, men det gør det heller ikke, hvis du lige kigger der – når hun skridter der, så ser det også træls ud. En hest skal jo irettesættes lidt (...), for hvis du bare rider rundt med en lang tøjle og er flink ved den, det forstår de sgu ikke.

Men det er der jeg ser nogle fastholde dem og tvinge deres hovedet ned i lang tid ad gangen. Jeg vil bare lige høre, om du er opmærksom på, at det foregår?

- Ja, det er vi da.

Så accepterer du det da også?

- Nej, det gør jeg ikke. Det er ikke det samme som at sige, at man accepterer det, for jeg accepterer slet ikke. Men jeg kan ikke vide, hvad der foregår her på stedet.

Men er det ikke dit ansvar at vide det?

- Selvfølgelig er det det. Optager du det, vi står og snakker om nu? Må jeg se din lomme? Jeg bliver sgu lidt nervøs, for jeg har ikke lyst til at komme i medierne på et eller andet, siger Andreas Helgstrand.

Helgstrand: Kan ikke afvise fejl

Andreas Helgstrand har trods flere tilbud ikke ønsket at stille op til interview i 'Operation X'-dokumentaren.

Men han har sendt en sms til TV 2, hvor han skriver:

- Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op.

I sms’en understreger han også, at Helgstrand Dressage har fokus på at udvikle sig, så de sikrer, at hestesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

Læs hele Andreas Helgstrands svar her:

Det er centralt for vores arbejde, at vores hestes velfærd sættes over alt andet. Vi uddanner nogle af verdens bedste eliteheste, der deltager i OL og de største stævner inden for dressur. Det kan vi kun, hvis der er tillid mellem hest og rytter. 
 
Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op. Hvis vi ser lovovertrædelser, skal vi naturligvis handle på det.
 
Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

Optagelserne er fra januar 2023, men vi har ikke stået stille sidenda. Vi har blandt andet foretaget en ekstern advokatundersøgelse samt gennemgået vores retningslinjer grundigt. Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår.

Det betyder ikke, at vi er færdige med at lære. Det betyder, at vi hele tiden har fokus på at udvikle os, så vi sikrer, at hesteelitesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

- Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

- Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår, skriver Andreas Helgstrand.

Du kan se 'Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ onsdag klokken 20.00 på TV 2 eller lige nu på TV 2 Play.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.