I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera. Foto: TV2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Operation X afslører voldsom behandling af heste hos milliardær: - Det er vold, ikke ridning

Eksperter og fagfolk er chokerede over behandlingen af hestene, men ifølge Andreas Helgstrand skal en hest “irettesættes lidt”.

Den danske dressurrytter Andreas Helgstrand har tjent over en milliard kroner på at bygge en forretning op om træning og salg af eksklusive dressurheste.

Ifølge ham selv sætter hans trænings- og salgscenter, Helgstrand Dressage, "internationale standarder" for hestesporten.

Men nu viser TV 2s skjulte optagelser i programmet ‘Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ en anden side af succeshistorien om den danske hestemilliardær.

Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe

Heidi Nielsen, hestedyrlæge

Ifølge flere fagfolk og eksperter foregår der mishandling og vold mod hestene i forbindelse med træningen på Helgstrands træningscenter i Nordjylland.

Andreas Helgstrand har ikke ønsket, at de skjulte optagelser skulle se dagens lys, så han har forsøgt at stoppe dokumentaren ved at lægge sag an mod TV 2.

Først efter to retsinstanser kan TV 2 nu – med rettens ord – vise det, hestemilliardæren ikke ønsker kommer frem. Det indebærer mærker fra pisk, sår fra sporer og kontroversielle træningsmetoder.

- Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe, siger Heidi Nielsen, der er hestedyrelæge, efter at have set en lang række skjulte optagelser af træningen.

En pengemaskine

I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera.

På stedet træner og sælger de, ifølge Helgstrand selv, nogle af de bedste og fineste heste til dressursport. Og markedet er ikke bare Danmark – det er hele verden. 90 procent af Helgstrands heste går til udlandet, siger han selv.

Andreas Helgstrand har også beriderelever. På Helgstrand Dressages hjemmeside fremgår det, at “Andreas er en rollemodel for mange unge og ambitiøse ryttere”.

Men spørgsmålet er, om hestene betaler en pris for succesen.

Det er jo virkelig en pengemaskine

John Randskov, dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening

Samtlige eksperter, der har set TV 2s skjulte optagelser, vurderer, at Helgstrand Dressage går på kompromis med dyrevelfærd for at opnå hurtige resultater.

Blandt andet bruger rytterne sporer, pisken og glidetøjlerne for hårdt og for meget, så hestene efterlades med sår og mærker efter piskeslag.

- Man skal slå ret hårdt for at lave det her. Det er voldsomt, konstaterer Heidi Nielsen efter at have set billeder af mærkerne på hestene, der ifølge hende stammer fra piskeslag.

Billeder, som TV 2s journalist har taget på Helgstrand Dressage. Sårene er kommet efter brug af pisk og sporer. Foto: TV2

'Operation X' har vist optagelserne til en række eksperter og fagfolk, der blandt andet har set flere uredigerede klip – herunder et 25 minutter langt klip af træningen. De konstaterer, at der foregår en hård og uetisk behandling af hestene, som udsættes for et vedvarende pres.

- Det er jo virkelig en pengemaskine. Det er ikke på hestens præmisser. Det er helt klart, siger John Randskov, der er dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening.

Vold, ikke ridning

TV 2s journalist når ikke at være længe på Helgstrand Dressage, før hun hører, at flere heste har sår og mærker.

Allerede på anden dag af sin ansættelse har TV 2s journalist en samtale med en hestepasser, der fortæller om en rytter, som er så flittig med pisken, at hesten tit får stribemærker.

Også andre hestepasser fortæller om hårdhændet behandling af hestene.

- Der er sådan en som Dafetti, den får smæk – den får tæsk, lyder det fra en hestepasser på de skjulte optagelser.

En hestepasser viser et billede af stribemærker, og TV 2s journalist filmer også selv lignende mærker på en hest. Eksperterne vurderer mærkerne stammer fra overdrevet brug af pisk.

TV 2s journalist opdager også sporesår, som i følge de ansatte opstår, når hestene bliver reddet hårdt med sporer.

Det vil sige, at det metalstykke, som rytterne har bag på støvlerne, er blevet sparket så hårdt ind i hesten, at det har revet hul på hestens hud.

Det her er vold. Det er ikke ridning

John Randskov, berider og rideinstruktør

Susan Kjærgaard, der er rideinstruktør og tidligere springrytter på landsholdet, kalder det en “fuldstændig urimelig og unfair” behandling af hestene.

- Sporesår opstår sjældent, fordi der kommer et hurtigt hak. Det sker gennem systematisk og gentagen gnaven, pres og smerte, indtil der til sidst kommer hul i huden, siger hun.

Heidi Nielsen er chokeret over, at rytterne fortsætter med at banke sporene ind i hesten, selvom det er tydeligt, at den reagerer uroligt og viser tegn på smerte.

- Det er ubehageligt at se på. Desværre har heste ikke nogen lyd. Havde det været hunde, vi gjorde det her mod, så havde det lydt forfærdeligt i den ridehal, siger hestedyrlægen.

Også John Randskov, der er berider og mangeårig rideinstruktør, er rystet over måden, rytterne behandler hestene på.

- Det her er vold. Det er ikke ridning, konstaterer han.

Bliver instrueret i at skjule sår

På et tidspunkt gør TV 2s journalist en hestepasser opmærksom på, at den hest, hun går med, har sår.

- Det ved vi godt. Det har vi styr på, lyder svaret fra hestepasseren på de skjulte optagelser.

En anden ansat fortæller, at det ikke er første gang, at den ene af hestene har sporemærker. Hun har set hestens sår bløde og fortæller, at hun putter noget creme på, så såret kan hele.

Men ud over at de ansatte er vidende om, hvordan hestene behandles, så fortæller de også om, at sårene skal skjules.

Når der er kunder på besøg, fortæller en hestepasser, at de bliver instrueret i at dække sårene med brun skosværte.

- De putter skosværte på. De gør det, når der kommer kunder, fortæller en hestepasser om sporesårene, som hun kalder rigtig slemme

Det samme gælder, når hestene har fået mærker fra piskeslag. Her fortæller en hestepasser, at mærkerne skal skjules ved, at de ansatte lægger et dækken hen over hestens ryg.

Eksperterne bemærker, at stort set samtlige heste bliver trænet med glidetøjler. Glidetøjler er kontroversielle, fordi det gør det nemmere for rytteren at trække hestens hoved ind mod kroppen.

Og det er endnu et punkt på listen over ting, som de ansatte skal holde skjult.

En dag får de ansatte at vide, at de skal huske deres ryttere på, at de ikke må bruge glidetøjlerne mellem klokken 13 og 14. Her kommer der nemlig kunder for at se på hestene.

Optagelserne gør et dybt indtryk på Bengt Holst, der er formand for Dyreetisk Råd.

- Sporesår og piskesår er helt uacceptabelt. Det skal ophøre med det samme. At man så prøver at skjule det, fordi man ved, at man ikke må, gør det kun endnu mere kriminelt, siger Bengt Holst.

Måtte ikke filme eller tage billeder

'Operation X' har talt med tidligere ansatte på Helgstrand Dressage, der bekræfter, at den overdrevne brug af pisk og sporesår, der blev dækket med skosværte, også foregik, da de var ansat.

De fortæller også, at man ikke må tage billeder eller filme, mens man er ansat hos Helgstrand Dressage.

Optager du det, vi står og snakker om?

Andreas Helgstrand i skjult samtale med TV 2s journalist

Optagelserne viser ikke Andreas Helgstrand selv ride på hestene. Men flere ansatte fortæller, hvordan den grove behandling er hverdag.

En rytter på Helgstrand Dressage fortæller selv til TV 2s journalist, at hun ved, at det er “synd for dyrene”.

- Men det er jo en fabrik. Der skal produceres nogle heste, så det er også et stort pres som rytter, lyder det på optagelserne.

Og ifølge samtlige fagfolk og eksperter så vidner TV 2s skjulte optagelser om, at der ikke blot er tale om enkelte episoder.

Susan Kjærgård undrer sig over, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved måden, hestene behandles på.

- Det er derfor, at jeg bliver så påvirket af det. Det viser, at det er en kultur, og at det er sådan, man gør på det sted, som alle andre, der gerne vil være noget inden for sporten i princippet, ser op til, siger Susan Kjærgård.

Ifølge veterinærkonsulent hos Dansk Ride Forbund Mette Uldahl viser de skjulte optagelser alvorlige brud på forbundets etiske retningslinjer. Hun vurderer også, at den grove håndtering af hestene foregår systematisk.

- Konklusionen er, at der er alvorlige tilfælde, hvor hestene bliver behandlet på en måde, som slet ikke er acceptabel, og hvor de udviser en alvorlig grad af skade, siger Mette Uldahl.

Men hvor meget ved Andreas Helgstrand om, hvordan hestene behandles?

På sin sidste arbejdsdag får TV 2s journalist mulighed for at spørge hovedpersonen selv.

Helgstrand Dressage leverer, ifølge Andreas Helgstrand, heste til hele verden. Foto: TV2

- En hest skal jo irettesættes lidt

Mens der optages med skjult kamera, gør TV 2s muldvarp Andreas Helgstrand opmærksom på, at hun har set ryttere ride på en voldsom måde, og at hun har set heste med sporemærker.

Under samtalen fortæller hun også, at hun har set hestens hoved blive tvunget ned, og at hun har taget et billede af det.

Det får Andreas Helgstrand til at svare:

- Hvis du er her, fordi du gerne vil lave ballade og gå ud og fortælle, at vi rider dårligt og gør dit og dat, så skal vi ud og finde en løsning på det, for vi er ikke interesseret i at have en eller anden heroppe, der ... Må jeg se dit billede?

Jeg synes bare, at det ser ikke så behageligt ud.

- Nej, nej, og det er igen, hvad er situationen, og nej, det ser ikke godt ud, men det gør det heller ikke, hvis du lige kigger der – når hun skridter der, så ser det også træls ud. En hest skal jo irettesættes lidt (...), for hvis du bare rider rundt med en lang tøjle og er flink ved den, det forstår de sgu ikke.

Men det er der jeg ser nogle fastholde dem og tvinge deres hovedet ned i lang tid ad gangen. Jeg vil bare lige høre, om du er opmærksom på, at det foregår?

- Ja, det er vi da.

Så accepterer du det da også?

- Nej, det gør jeg ikke. Det er ikke det samme som at sige, at man accepterer det, for jeg accepterer slet ikke. Men jeg kan ikke vide, hvad der foregår her på stedet.

Men er det ikke dit ansvar at vide det?

- Selvfølgelig er det det. Optager du det, vi står og snakker om nu? Må jeg se din lomme? Jeg bliver sgu lidt nervøs, for jeg har ikke lyst til at komme i medierne på et eller andet, siger Andreas Helgstrand.

Helgstrand: Kan ikke afvise fejl

Andreas Helgstrand har trods flere tilbud ikke ønsket at stille op til interview i 'Operation X'-dokumentaren.

Men han har sendt en sms til TV 2, hvor han skriver:

- Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op.

I sms’en understreger han også, at Helgstrand Dressage har fokus på at udvikle sig, så de sikrer, at hestesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

Læs hele Andreas Helgstrands svar her:

Det er centralt for vores arbejde, at vores hestes velfærd sættes over alt andet. Vi uddanner nogle af verdens bedste eliteheste, der deltager i OL og de største stævner inden for dressur. Det kan vi kun, hvis der er tillid mellem hest og rytter. 
 
Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op. Hvis vi ser lovovertrædelser, skal vi naturligvis handle på det.
 
Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

Optagelserne er fra januar 2023, men vi har ikke stået stille sidenda. Vi har blandt andet foretaget en ekstern advokatundersøgelse samt gennemgået vores retningslinjer grundigt. Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår.

Det betyder ikke, at vi er færdige med at lære. Det betyder, at vi hele tiden har fokus på at udvikle os, så vi sikrer, at hesteelitesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

- Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

- Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår, skriver Andreas Helgstrand.

Du kan se 'Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ onsdag klokken 20.00 på TV 2 eller lige nu på TV 2 Play.


Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Byfest var ved at dø: Redning blev billige øl og gamle traditioner

Sidste år kunne Kimbrerfesten i Aars melde om rekordoverskud.

På programmet er blandt andet musik, optog, strip, billige bajer - og gule ærter.

Og så er der revy.

Kimbrerfesten i Aars har eksisteret siden 1947. Og Pia Havbro fra Aars har været en del af Kimbrerrevyen i 22 år. Kun afbrudt af to graviditeter.

- Jeg kan ikke undvære det, konstaterer hun.

Inden hver forestilling tager hele revyholdet et Dr. Nielsen shot. Engang prøvede revyformanden uden, og den gik ikke, fortalte Pia Havbro. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Onsdag var der generalprøve på dette års forestilling, som bliver vist flere gange under dette års Kimbrerfest, der løber af stablen denne weekend. Flere af forestillingerne er udsolgt. Og så lang tid folkene bag kan huske, har Kimbrerfest også været lig med revy.

- Det er så sjovt, når vi står på scenen, og der er gang i teltet. Mange af os har været med i mange, mange år, så vi er blevet en lille familie, siger Pia Havbro og fortæller, at også publikum er gengangere.

- Vi har sågar flere, der ser revyen to gange.

Revyen tager udgangspunkt i sjove begivenheder fra året - og der sniger sig også flere elementer ind fra lokalområdet.

- Vi er amatører, og det er kun for sjov. Vi er ikke forpligtet ud over evne, så hvis vi glemmer noget eller laver fejl, så er det helt ok.

Torsdag slog de deltagerrekord med 4000 gæster mod sidste års 3500. Fredag kom 8500 gæster forbi for blandt andet at høre musikeren Gobs. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rekordoverskud

Sidste år slog Kimbrerfesten rekord. De otte foreninger bag kunne nemlig dele 652.000 kroner.

Men sådan har det ikke altid været. For før coronapandemien trak tænder ud på alle sociale begivenheder, valgte folkene bag at flytte Kimbrerfesten ud af midtbyen.

Og det havde nær kostet byfesten livet. For der var ikke ligeså stor opbakning til festen udenfor byen, fortæller Allan Mølgaard, der er medlem af Kimbrerfestkomiteen.

Flere aktiviteter under Kimbrerfesten kunne meldes udsolgt allerede før festen gik i gang. Det var blandt andet modeshowet om torsdagen, revymiddagen og stegt flæsk spisning. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Efter coronapandemien valgte bestyrelsen at genoptage byfesten i anlægget i Aars, og pludselig kom opbakningen tilbage.

- Vi lavede lidt nytænkning og fik nogle friske kræfter til, og så beholdt vi de gamle dyder, men med et twist af noget nyt, og det må man sige, der er lykkedes, siger Martin Dahl, der er formand for Kimbrerfestkomiteen.

Allerede nu er der forventninger om at overgå sidste års besøgstal på 17.000 gæster. Ifølge Martin Dahl kvitterer gæsterne for den gammeldags måde at holde byfest på, med stegt flæsk, revy, billigere priser i baren, strip, gule ærter og optog.

- Nogle siger, det måske ikke hører tiden til mere, men vi mener, vi har succes med det hele, så vi er lidt gammeldags på nogle punkter, og det holder vi ved, siger Martin Dahl.

Kan ikke undvære overskud

Også foreningerne bag er glade for, at der atter er stor opbakning til Kimbrerfesten. For overskuddet luner i foreningskasserne.

- Det er et godt tilskud til de unge. For så er der en masse materiale og gode timer, vi kan give til børnene og de unge, på baggrund af det, vi tjener hernede, siger formand for Aars Idrætsklub, Per Mølgaard.

Selvom der ifølge Per Mølgaard, formand for Aars Idrætsklub, var stor opbakning fra klubbens medlemmer, så har de de senere år haft svært ved at finde frivillige, og de må derfor finde alternative metoder. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hos Aars Tennisklub er pengene fra sidste års Kimbrerfest gået til en ny padelbane.

- Så slap vi for at søge fonde, så det er vi glade for, siger formand for Aars Tennisklub, Jesper Kristensen.

Foreningerne bag skal til gengæld hjælpe ved at skaffe frivillige hænder - og ifølge de to formænd, er det ikke pengene, der er det vigtigste. Det er at skabe en god fest.

- Vi vil da helst heller ikke undvære pengene, for så skulle vi ud og banke på døre og spørge det lokale erhvervsliv, så de er vigtige, men det er vigtigst at skabe en god fest, siger Per Mølgaard.

Jesper Kristensen (t.h) er formand for Aars Tennisklub, og en af dem, der både skal skaffe frivillige til byfesten, og selv være en. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Svært ikke at smile

Kimbrerfestkomiteen har også allerede armene over hovedet, selvom dette års overskud ikke er opgjort endnu. For allerede på førstedagen, torsdag, kom flere mennesker forbi end hidtil. Og vejret spiller en kæmpe rolle, siger formanden.

- Det er svært ikke at smile, siger Martin Dahl.

Revyskuespillerinden Pia Havbro glæder sig da også over, at hun kan se frem til at spille revy i revyteltet mange år endnu.

- Jeg er så glad for, der var nogle stærke folk bag, der ikke ville lade den her byfest dø, siger hun.

Herning Tivolipark er at finde til byfesten. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kimbrerfesten fortsætter søndag, hvor blandt andet børnehittet Onkel Reje kommer og optræder.


Foto:

Fredag blev der indgået budgetforlig i Jammerbugt Kommune imellem 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen. Herunder Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet.

- Vi har i Jammerbugt kommune en tradition for brede budgetforlig, hvilket vi fortsætter med i dette års budgetaftale, lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade.

Budgetlægningen har ifølge borgmesteren været udfordrende, og det har været nødvendigt at træffe svære beslutninger. Allerede i juni måned blev der vedtaget reduktioner i budgettet for budget 2024 og budget 2025.

- I budgetprocessen har vi haft fokus på at sikre et solidt budget, og det er igen lykkedes os at prioritere de store serviceområder på trods af et stramt udgangspunkt, konstaterer borgmesteren.

Derfor er det også lykkedes at afsætte midler til at sikre den demografiske udvikling både i forhold til børnepasning, skole og seniorområdet.

På beskæftigelsesområdet ses der fortsat store stigninger i udgifterne til især seniorpension og førtidspension. For at imødekomme disse stigninger i udgifter er der i 2025 afsat samlet 33,2 millioner kroner til området, mens der er afsat 22,4 millioner kroner til ældreområdet.

Derudover oplyser borgmesteren, at der investeres bredt i Jammerbugt Kommune med både store og små investeringer. Der er blandt andet afsat midler i 2025 til Masterplan i Brovst samt Tandklinik ved Sundhedshuset i Brovst. Samtidig afsættes der flere penge i 2025 til asfalt og bygningsvedligeholdelse.

I budgettet for 2026 afsættes der desuden penge til investering i Nr. Halne skole, cykelsti ved Kvorupvej i Pandrup samt cykelsti til Biersted.

 Og så vil Jammerbugt Kommune fortsætte den grønne omstilling ved at udskifte den resterende del af kommunens gadelamper til LED-belysning i løbet af 2025.

Budgettet godkendes endeligt, når Kommunalbestyrelsen 2. behandler det den 11. oktober 2024.


Foto: Aalborg Lufthavn

Raser over kommunal støtte til lufthavn: Frygter det går udover forbrugerne

Preben Bang Henriksen (V) planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren.

- Jeg er temmelig rystet over det her.

Sådan lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V).

Han raser over, at Aarhus Lufthavn gennem de seneste 10 år har fået tilført flere hundrede millioner kroner i kommunal støtte, for at lufthavnen kunne holde sig på vingerne – men det er en ulige konkurrencesituation ifølge folketingspolitikeren.

- Mange, mange, mange millioner går til Aarhus Lufthavn og ingenting til Aalborg Lufthavn. Det skaber en skævvridning i konkurrencen, det er klart, konstaterer han.

Også bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn, Thomas Kastrup-Larsen, mener, at de store milliontilskud fra ejerkommunerne i Østjylland er med til at skabe en uholdbar konkurrencesituation hos de jyske lufthavne.

- De bruger pengene til blandt andet at give til flyselskaber og på andre måder rykke hele konkurrencebilledet, så vi i den anden ende skal betale mere til flyselskaberne for at få dem til at lave ruter hos os. Så de laver en forrykning af hele konkurrencebilledet i Jylland, og det rammer både Aalborg og Billund Lufthavn, forklarer han.

Aalborg Kommune fortæller til Transportministeriet, at de ikke har givet tilskud til Aalborg Lufthavn siden 2016. Den nordjyske lufthavn lever altså helt og aldeles for egne tjente penge – modsat Aarhus Lufthavn, der de seneste 10 år ifølge Thomas Kastrup-Larsen har fået hele 591 millioner kroner i kommunale tilskud.

Behov for et kig på reglerne

Både Aalborg Lufthavn og Preben Bang Henriksen frygter, at den såkaldte konkurrenceskævvridning i sidste ende kommer til at gå ud over forbrugernes pengepung, og derfor har de begge et klart håb.

 - Nu ved jeg, de havde et stort underskud sidste år, og de kommer også til at få et stort underskud i år, men så må de jo rette forretningen op og drive den på nogle bæredygtige vilkår, i stedet for at den offentlige kasse skal finansiere dem, det ser vi i Aalborg Lufthavn meget gerne ske, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren, ligesom han også opfordrer Aalborg Lufthavn til at søge juridisk afklaring på, hvorvidt den offentlige støtte er i overensstemmelse med EU-reglerne for den frie konkurrence.

- Jeg synes ærligt talt, at det her virker som et eksempel på det stik modsatte af fri konkurrence, siger politikeren.

Et konkurrencebaseret samfund

Bestyrelsesformand Thomas Kastrup-Larsen kan glæde sig over, at Aalborg Lufthavn netop har haft sin bedste august måned i seks år målt på antallet af passagerer – her kom flere end 133.000 gæster gennem dørene i den nordjyske lufthavn.

Helt så succesfuldt går det ikke i Aarhus Lufthavn, og derfor har der gennem årene været behov for økonomisk hjælp fra både ejerkommunerne – Aarhus, Norddjurs og Syddjurs – og fra private.

- Jeg ser Aarhus Lufthavn som sådan en businesscase, der er baseret på håb og politiske ambitioner og meget lidt på konkret forretning - og det synes jeg, de skal få rettet op på og konkurrere på lige kommercielle vilkår med os andre, pointerer Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen forstår ikke, hvorfor Aarhus Lufthavn gang på gang kan hjælpes med kommunale midler.

- Hvis de er nødt til at lukke, så er det jo altså ikke vores skyld. Vi lever i et samfund, der er konkurrencebaseret, og det er nu en gang rimelig sundt, at alt ikke styres af staten, så Aarhus Lufthavn må jo indrette sig derefter og foretage de besparelser, de kan, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V).


Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Se billederne: Brandmænd fra hele verden indtager nordjysk by

For første gang nogensinde udspiller brandmændenes OL, World Firefighters Games, sig på dansk grund. Begivenheden blev skudt i gang lørdag i Aalborg, og derfor var byens gader fyldt med brandmænd fra hele verden, da den officielle åbningsceremoni blev afholdt.

Over den næste uge vil brandmændene dyste i over 50 discipliner. De varierer fra udbredte idrætsgrene som badminton, atletik og golf til mere eksotiske discipliner som kast med hestesko og svømning med finne. Så vil der desuden også være discipliner, der tager udgangspunkt i jobbet som brandmand.

- Jeg tror, forventningen er at se en hel masse sjove sportsgrene og få noget socialt samvær med en hel masse brandfolk fra alle mulige nationer og få nogle kontakter rundt omkring i verden, lyder det fra Dennis Møller Hovn, der er en af de dansk deltagende brandmænd.

Oprindeligt skulle Aalborg have været vært for World Firefighters Games i 2020, men corona-pandemien betød først en udsættelse til 2021 og sidenhen endnu en til 2024.

- Det er fuldstændig fantastisk, for vi har ventet seks år på det. Vi har gjort en stor indsats for at komme her, og vi er meget taknemmelige for at være her, og for at Aalborg vil afholde konkurrencen her. Vi har taget en hel del med hertil fra New Zealand, lyder det fra Britt Reed, der også deltager.

Omkring 1.500 deltagere og pårørende deltager. Hong Kong, Sverige, England, Tyskland, Polen og Holland har flest deltagere.

Se billeder herunder:

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Aalborg Universitet om kemieksplosion: - Vi er dybt berørt

Fire personer er lørdag kommet til skade efter en eksplosion ved et af Aalborg Universitets kemishow på Tønder Bibliotek.

Her er en 22-årig mand kom svært til skade, og er blev bragt til behandling på sygehuset. Han er dog uden for livsfare.

Derudover er tre børn kommet lettere til skade. De to af børnene er kørt til behandling på sygehus, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede, og forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi.

Institutleder for kemi- og biovidenskab, Kim Lambertsen Larsen, skriver i en SMS til TV2 Nord, at to kemishowkoordinatorer er på vej til Tønder for at tale med de studerende.

- Vi er selvfølgelig dybt berørte af det, som er sket.

- Vi vil gerne levere viden om naturvidenskab på en let tilgængelig måde, men ingen skal komme til skade, når studerende fra Aalborg Universitet har kemishows, lyder det fra institutlederen.

Han oplyser desuden, at man er ved at danne sig et overblik over, hvad der præcis er sket.