Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Operation X afslører voldsom behandling af heste hos milliardær: - Det er vold, ikke ridning

Foto: TV2

I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera.

Eksperter og fagfolk er chokerede over behandlingen af hestene, men ifølge Andreas Helgstrand skal en hest “irettesættes lidt”.

Den danske dressurrytter Andreas Helgstrand har tjent over en milliard kroner på at bygge en forretning op om træning og salg af eksklusive dressurheste.

Ifølge ham selv sætter hans trænings- og salgscenter, Helgstrand Dressage, "internationale standarder" for hestesporten.

Men nu viser TV 2s skjulte optagelser i programmet ‘Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ en anden side af succeshistorien om den danske hestemilliardær.

Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe

Heidi Nielsen, hestedyrlæge

Ifølge flere fagfolk og eksperter foregår der mishandling og vold mod hestene i forbindelse med træningen på Helgstrands træningscenter i Nordjylland.

Andreas Helgstrand har ikke ønsket, at de skjulte optagelser skulle se dagens lys, så han har forsøgt at stoppe dokumentaren ved at lægge sag an mod TV 2.

Først efter to retsinstanser kan TV 2 nu – med rettens ord – vise det, hestemilliardæren ikke ønsker kommer frem. Det indebærer mærker fra pisk, sår fra sporer og kontroversielle træningsmetoder.

- Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe, siger Heidi Nielsen, der er hestedyrelæge, efter at have set en lang række skjulte optagelser af træningen.

En pengemaskine

I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera.

På stedet træner og sælger de, ifølge Helgstrand selv, nogle af de bedste og fineste heste til dressursport. Og markedet er ikke bare Danmark – det er hele verden. 90 procent af Helgstrands heste går til udlandet, siger han selv.

Andreas Helgstrand har også beriderelever. På Helgstrand Dressages hjemmeside fremgår det, at “Andreas er en rollemodel for mange unge og ambitiøse ryttere”.

Men spørgsmålet er, om hestene betaler en pris for succesen.

Det er jo virkelig en pengemaskine

John Randskov, dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening

Samtlige eksperter, der har set TV 2s skjulte optagelser, vurderer, at Helgstrand Dressage går på kompromis med dyrevelfærd for at opnå hurtige resultater.

Blandt andet bruger rytterne sporer, pisken og glidetøjlerne for hårdt og for meget, så hestene efterlades med sår og mærker efter piskeslag.

- Man skal slå ret hårdt for at lave det her. Det er voldsomt, konstaterer Heidi Nielsen efter at have set billeder af mærkerne på hestene, der ifølge hende stammer fra piskeslag.

Billeder, som TV 2s journalist har taget på Helgstrand Dressage. Sårene er kommet efter brug af pisk og sporer. Foto: TV2

'Operation X' har vist optagelserne til en række eksperter og fagfolk, der blandt andet har set flere uredigerede klip – herunder et 25 minutter langt klip af træningen. De konstaterer, at der foregår en hård og uetisk behandling af hestene, som udsættes for et vedvarende pres.

- Det er jo virkelig en pengemaskine. Det er ikke på hestens præmisser. Det er helt klart, siger John Randskov, der er dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening.

Vold, ikke ridning

TV 2s journalist når ikke at være længe på Helgstrand Dressage, før hun hører, at flere heste har sår og mærker.

Allerede på anden dag af sin ansættelse har TV 2s journalist en samtale med en hestepasser, der fortæller om en rytter, som er så flittig med pisken, at hesten tit får stribemærker.

Også andre hestepasser fortæller om hårdhændet behandling af hestene.

- Der er sådan en som Dafetti, den får smæk – den får tæsk, lyder det fra en hestepasser på de skjulte optagelser.

En hestepasser viser et billede af stribemærker, og TV 2s journalist filmer også selv lignende mærker på en hest. Eksperterne vurderer mærkerne stammer fra overdrevet brug af pisk.

TV 2s journalist opdager også sporesår, som i følge de ansatte opstår, når hestene bliver reddet hårdt med sporer.

Det vil sige, at det metalstykke, som rytterne har bag på støvlerne, er blevet sparket så hårdt ind i hesten, at det har revet hul på hestens hud.

Det her er vold. Det er ikke ridning

John Randskov, berider og rideinstruktør

Susan Kjærgaard, der er rideinstruktør og tidligere springrytter på landsholdet, kalder det en “fuldstændig urimelig og unfair” behandling af hestene.

- Sporesår opstår sjældent, fordi der kommer et hurtigt hak. Det sker gennem systematisk og gentagen gnaven, pres og smerte, indtil der til sidst kommer hul i huden, siger hun.

Heidi Nielsen er chokeret over, at rytterne fortsætter med at banke sporene ind i hesten, selvom det er tydeligt, at den reagerer uroligt og viser tegn på smerte.

- Det er ubehageligt at se på. Desværre har heste ikke nogen lyd. Havde det været hunde, vi gjorde det her mod, så havde det lydt forfærdeligt i den ridehal, siger hestedyrlægen.

Også John Randskov, der er berider og mangeårig rideinstruktør, er rystet over måden, rytterne behandler hestene på.

- Det her er vold. Det er ikke ridning, konstaterer han.

Bliver instrueret i at skjule sår

På et tidspunkt gør TV 2s journalist en hestepasser opmærksom på, at den hest, hun går med, har sår.

- Det ved vi godt. Det har vi styr på, lyder svaret fra hestepasseren på de skjulte optagelser.

En anden ansat fortæller, at det ikke er første gang, at den ene af hestene har sporemærker. Hun har set hestens sår bløde og fortæller, at hun putter noget creme på, så såret kan hele.

Men ud over at de ansatte er vidende om, hvordan hestene behandles, så fortæller de også om, at sårene skal skjules.

Når der er kunder på besøg, fortæller en hestepasser, at de bliver instrueret i at dække sårene med brun skosværte.

- De putter skosværte på. De gør det, når der kommer kunder, fortæller en hestepasser om sporesårene, som hun kalder rigtig slemme

Det samme gælder, når hestene har fået mærker fra piskeslag. Her fortæller en hestepasser, at mærkerne skal skjules ved, at de ansatte lægger et dækken hen over hestens ryg.

Eksperterne bemærker, at stort set samtlige heste bliver trænet med glidetøjler. Glidetøjler er kontroversielle, fordi det gør det nemmere for rytteren at trække hestens hoved ind mod kroppen.

Og det er endnu et punkt på listen over ting, som de ansatte skal holde skjult.

En dag får de ansatte at vide, at de skal huske deres ryttere på, at de ikke må bruge glidetøjlerne mellem klokken 13 og 14. Her kommer der nemlig kunder for at se på hestene.

Optagelserne gør et dybt indtryk på Bengt Holst, der er formand for Dyreetisk Råd.

- Sporesår og piskesår er helt uacceptabelt. Det skal ophøre med det samme. At man så prøver at skjule det, fordi man ved, at man ikke må, gør det kun endnu mere kriminelt, siger Bengt Holst.

Måtte ikke filme eller tage billeder

'Operation X' har talt med tidligere ansatte på Helgstrand Dressage, der bekræfter, at den overdrevne brug af pisk og sporesår, der blev dækket med skosværte, også foregik, da de var ansat.

De fortæller også, at man ikke må tage billeder eller filme, mens man er ansat hos Helgstrand Dressage.

Optager du det, vi står og snakker om?

Andreas Helgstrand i skjult samtale med TV 2s journalist

Optagelserne viser ikke Andreas Helgstrand selv ride på hestene. Men flere ansatte fortæller, hvordan den grove behandling er hverdag.

En rytter på Helgstrand Dressage fortæller selv til TV 2s journalist, at hun ved, at det er “synd for dyrene”.

- Men det er jo en fabrik. Der skal produceres nogle heste, så det er også et stort pres som rytter, lyder det på optagelserne.

Og ifølge samtlige fagfolk og eksperter så vidner TV 2s skjulte optagelser om, at der ikke blot er tale om enkelte episoder.

Susan Kjærgård undrer sig over, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved måden, hestene behandles på.

- Det er derfor, at jeg bliver så påvirket af det. Det viser, at det er en kultur, og at det er sådan, man gør på det sted, som alle andre, der gerne vil være noget inden for sporten i princippet, ser op til, siger Susan Kjærgård.

Ifølge veterinærkonsulent hos Dansk Ride Forbund Mette Uldahl viser de skjulte optagelser alvorlige brud på forbundets etiske retningslinjer. Hun vurderer også, at den grove håndtering af hestene foregår systematisk.

- Konklusionen er, at der er alvorlige tilfælde, hvor hestene bliver behandlet på en måde, som slet ikke er acceptabel, og hvor de udviser en alvorlig grad af skade, siger Mette Uldahl.

Men hvor meget ved Andreas Helgstrand om, hvordan hestene behandles?

På sin sidste arbejdsdag får TV 2s journalist mulighed for at spørge hovedpersonen selv.

Helgstrand Dressage leverer, ifølge Andreas Helgstrand, heste til hele verden. Foto: TV2

- En hest skal jo irettesættes lidt

Mens der optages med skjult kamera, gør TV 2s muldvarp Andreas Helgstrand opmærksom på, at hun har set ryttere ride på en voldsom måde, og at hun har set heste med sporemærker.

Under samtalen fortæller hun også, at hun har set hestens hoved blive tvunget ned, og at hun har taget et billede af det.

Det får Andreas Helgstrand til at svare:

- Hvis du er her, fordi du gerne vil lave ballade og gå ud og fortælle, at vi rider dårligt og gør dit og dat, så skal vi ud og finde en løsning på det, for vi er ikke interesseret i at have en eller anden heroppe, der ... Må jeg se dit billede?

Jeg synes bare, at det ser ikke så behageligt ud.

- Nej, nej, og det er igen, hvad er situationen, og nej, det ser ikke godt ud, men det gør det heller ikke, hvis du lige kigger der – når hun skridter der, så ser det også træls ud. En hest skal jo irettesættes lidt (...), for hvis du bare rider rundt med en lang tøjle og er flink ved den, det forstår de sgu ikke.

Men det er der jeg ser nogle fastholde dem og tvinge deres hovedet ned i lang tid ad gangen. Jeg vil bare lige høre, om du er opmærksom på, at det foregår?

- Ja, det er vi da.

Så accepterer du det da også?

- Nej, det gør jeg ikke. Det er ikke det samme som at sige, at man accepterer det, for jeg accepterer slet ikke. Men jeg kan ikke vide, hvad der foregår her på stedet.

Men er det ikke dit ansvar at vide det?

- Selvfølgelig er det det. Optager du det, vi står og snakker om nu? Må jeg se din lomme? Jeg bliver sgu lidt nervøs, for jeg har ikke lyst til at komme i medierne på et eller andet, siger Andreas Helgstrand.

Helgstrand: Kan ikke afvise fejl

Andreas Helgstrand har trods flere tilbud ikke ønsket at stille op til interview i 'Operation X'-dokumentaren.

Men han har sendt en sms til TV 2, hvor han skriver:

- Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op.

I sms’en understreger han også, at Helgstrand Dressage har fokus på at udvikle sig, så de sikrer, at hestesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

Læs hele Andreas Helgstrands svar her:

Det er centralt for vores arbejde, at vores hestes velfærd sættes over alt andet. Vi uddanner nogle af verdens bedste eliteheste, der deltager i OL og de største stævner inden for dressur. Det kan vi kun, hvis der er tillid mellem hest og rytter. 
 
Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op. Hvis vi ser lovovertrædelser, skal vi naturligvis handle på det.
 
Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

Optagelserne er fra januar 2023, men vi har ikke stået stille sidenda. Vi har blandt andet foretaget en ekstern advokatundersøgelse samt gennemgået vores retningslinjer grundigt. Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår.

Det betyder ikke, at vi er færdige med at lære. Det betyder, at vi hele tiden har fokus på at udvikle os, så vi sikrer, at hesteelitesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

- Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

- Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår, skriver Andreas Helgstrand.

Du kan se 'Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ onsdag klokken 20.00 på TV 2 eller lige nu på TV 2 Play.


Minister søgte svar på miljøproblem hos nordjysk fisker

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nordjysk fiskeskipper fortalte fredag fiskeriministeren om sine nye fiskeredskaber.

Fiskeskipper Johnny Pedersen fra Hirtshals har taget nye redskaber i brug for at fiske mere skånsomt, og fredag viste han teknologien frem for fiskeriminister Jacob Jensen (V), der besøgte den nordjyske havn sammen med flere andre folketingsmedlemmer.

- Jeg er rigtig interesseret i, at vi kan udvikle et godt og robust fiskeri i Danmark med de mange arbejdspladser, der følger med, men hvor vi også samtidig udvikler erhvervet på en måde, så man også passer endnu bedre på havmiljøet og havbunden, siger Jacob Jensen (V), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Se interview med ministeren her:

Slæber ikke på bunden

Det er såkaldte flydedøre, Johnny Pedersen i de seneste måneder har haft monteret på sit fartøj HG 281 Elin, som ministeren var kommet for at se. Tidligere brugte han redskaber, der slæber langs havbunden ved fiskeri med bundtrawl, men de nye trawldøre flyder cirka en meter over havbunden.

- Jeg forventer ikke, at vi fanger mindre ved at bruge sådan nogle døre, har fiskeskipperen tidligere fortalt til TV2 Nord.

- Det er rigtig interessant at opleve, hvordan man netop udvikler på redskaber, som i mindre grad rammer havbunden, men hvor man stadigvæk kan opretholde fiskeriet. Så det vil jeg selvfølgelig tage med videre i de politiske forhandlinger, der skal ske her om kort tid, siger Jacob Jensen (V).

For Johnny Pedersen betyder overgangen til flydedøre, at han kan spare 70.000 liter brændstof om året og udlede 178 tons mindre CO2. Fiskeriministeren håber, at man i den kommende tid også kan blive klogere på de miljømæssige fordele.

- Der skal selvfølgelig være et bedre datagrundlag, men det er ikke mere nyt, end der også er nogen ude i den store udland, som allerede bruger det. Vi skal blive endnu bedre til at kende det i Danmark på danske forhold, og vide, hvor effektivt det er til at fiske, men også i forhold til at passe bedre på havbunden, siger Jacob Jensen.


Nomineret til Reality Awards: Dolken og Knaldperlen er for alvor tilbage

De to reality-konger er nomineret til Årets Comeback, med programmet 'Fedt mand - tur!'.

I sommers gjorde de to gæve nordjyder Martin Vinther og Walid Bechara comeback, da de havde premiere med TV-programmet 'Fedt mand - tur!'

Og det er bemærket i branchen. Makkerparret har nemlig sikret sig en nominering til årets Reality Awards.

- Jeg synes, det er super fedt, at vi er blevet nomineret til Årets Comeback – det er kun grineren, siger Walid om nomineringen.

Blandede følelser omkring comeback

De to reality-konger havde forskellige følelser om deres comeback. Faktisk krævede det de helt gode overtalelsesevner at få makkerparret tilbage på skærmen.

Det tog nemlig over et år at overtale dem til et TV-comeback efter knap 10 års pause fra skærmen.

- Det har fandeme været sjovt, men også nervepirrende at være tilbage. Vi har jo været gemt lidt væk under Me Too, og der var vi lidt dem, man ikke måtte lege med. Så jeg var spændt på, om folk var klar til at lege med os igen, og det er jeg da ualmindeligt taknemmelig for, at de var, siger Martin Vinther, der er bedre kendt som Dolken.

Walid havde derimod nemt ved at skulle tilbage på skærmen.

- Jeg føler faktisk ikke rigtigt, at jeg har været væk fra at lave TV, selvom jeg egentlig har været væk i 10 år, fortæller Walid, der også går under navnet Knaldperlen.

Vil have guldet med hjem

Tilrettelægger Josefine Blicher Brader, der fik idéen om at lave et program med Knaldperlen og Dolken er meget glad for, at comebacket anerkendes.

- Jeg synes, at nomineringen af Walid og Martin til Årets Comeback er meget fortjent. De er i mine øjne et legendarisk makkerpar, som er helt fantastiske på TV, og jeg er meget glad for, at de sagde ja til at lave 'Fedt mand – tur!' med os, siger hun.

De to realitystjerner synes, at modtagelsen af TV-programmet er gået over al forventning, og spår deres vinderchancer til at være gode.

- Når vi alligevel skal derover, så kan vi ligeså godt gå efter guldet, siger Dolken.

- Jeg håber, at vi vinder, siger Knaldperlen.

Du kan se 'Fedt mand - tur!' via linket her.


18-årig erkender at have dræbt 13-årig pige

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi rejser nu tiltale mod den mand, der i marts 2024 blev sigtet for drabet på en 13-årig pige i Hjallerup.

En 18-årig mand, som har været sigtet og varetægtsfængslet siden marts, tiltales for at have dræbt en 13-årig pige i Hjallerup.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 13-årige blev dræbt 11. marts 2024. Her modtog Nordjyllands Politi klokken 22.10 en melding om, at en svært tilskadekommen person var fundet i Hjallerup.

Da patruljerne og ambulancen ankom, fandt man en svært tilskadekommen 13-årig pige, som kort efter blev erklæret død.

Lang efterforskning

Ganske kort tid efter anholdt politiet en dengang 17-årig mand samt en 13-årig pige. Den 13-årige blev løsladt kort efter, da hun ifølge politiets undersøgelser ikke havde noget med forbrydelsen at gøre. 

Anklagemyndigheden rejser nu tiltale mod den nu 18-årige mand.

- Selvom den tiltalte blev sigtet umiddelbart efter drabet og processen i den henseende var kort, så har det krævet en langvarig og tilbundsgående efterforskning for at fastslå hændelsesforløbet, gennemgå vidneudsagn og analysere de tekniske spor i sagen. Det er politiet nu i mål med og anklagemyndigheden har nu på baggrund af resultatet af efterforskningen rejst tiltale i sagen, siger specialanklager ved Nordjyllands Politi, Mette Bendix.

Erkender drab

Den 18-årige blev ved grundlovsforhøret sigtet for at have udsat den 13-årige pige for kvælning og have dræbt hende ved flere slag i hovedet med knyttet hånd og en mursten. Han blev desuden sigtet for at have voldtaget hende.

Ved grundlovsforhøret tilstod den i dag 18-årige mand grov vold med døden til følge, men ikke drab. Men nu ser sagen anderledes ud, fortæller hans forsvarsadvokat Mette Grith Stage til TV 2.

- Min klient erkender drab. I grundlovsforhøret havde vi ikke så meget tid til at gennemgå sagen. Nu har vi gennemgået materialet, og jeg har forklaret ham om forsætbegrebet. Ud fra det er vi blevet enige om, at det er en erkendelse af drab, siger hun til TV 2.

Den 18-årige nægter sig fortsat skyldig i voldtægt.

Sagen kører ved Retten i Hjørring, men er endnu ikke berammet.


Superligaen har et af verdens yngste hold: 25-årig er en af holdets gamle

AaB indtager vild plads på listen over verdens yngste hold, men hvor unge er de egentlig?

Er du klar til at føle dig gammel?

25-årige (!) Andreas Bruus var torsdag AaBs ældste, danske spiller. Han har også været holdets ældste i startopstillingen i de seneste kampe, hvor 18-årige Mads Bomholt har været yngst - på ligaens yngste mandskab.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse af det anerkendte schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, viser en granskning af dåbsattesterne, at AaB er det sjette yngste hold - i hele verden.

- Først og fremmest mærker jeg det udenfor banen. Det er utrolig dårlige pranks, der bliver lavet blandt alle de unge spillere i omklædningsrummet, siger "gamle" Andreas Bruus med benhård vestegnsmine - og glimt i øjet - direkte henvendt til teenageren fra Hadsund, Mads Bomholt.

Men hvor unge er AaB egentlig?

Tyson, Nokia, Teletubbies og Drogba: Så unge er AaB'ernes svar

Hvad var jeres første mobiltelefon?

Andreas Bruus (AB): Årh! Den helt gamle, gode Nokia. Den der ikke kan gå i stykker. Kan ikke huske hvad den hedder, men den helt gamle med både numre og tastatur og hele skidtet. Den ved jeg om ’Bomme’ kender?

Mads Bomholt (MB): Den har jeg sgu’ ikke haft. Jeg tror det var sådan en ipods, hed de vist dengang. Man kunne kun streame musik. Det var den første jeg fik.

Netflix har lige sendt en boksekamp. Hvem kendte i bedst af Mike Tyson og Jake Paul?

AB: Kender Tyson bedst, men kender begge to. Jeg er ikke så meget til Youtube og alt sådan noget.

Ved du hvem Tyson er?

MB: Ja, jeg ved godt hvem det er! Så ung er jeg heller ikke. Men det er klart at jeg i min tid har kendt mest til Jake Paul. Men jeg kender selvfølgelig begge to.

Hvad så i en langsom søndag morgen i fjernsynet, da i var knægte?

MB: I morgen-tv?! Åha, der fanger du mig. Det ved jeg ikke. (’Teletubbies’ råbes der i baggrunden, red.) Ja, nu du siger det. Det var faktisk noget af det. Og så selvfølgelig Disney Sjov fredag aften.

AB: Det er jo ikke om morgenen jo!

MB: Nej, men har jo ikke noget om morgenen…

AB: Er det ikke Disney Chanel det hedder? Jeg kan ikke huske programmerne jeg så, men kanalen hed Disney Chanel

Men Andras, du er vel trods alt for ung til at have set Snurre Snups Søndagsklub?

AB: Ja, der har jeg ikke været. Det vil jeg gerne indrømme.

Hvem var den første i havde bag på en udenlandsk fodboldtrøje?

AB: Drogba i Chelsea. Det var min første fodboldtrøje.

Kan du overhovedet huske ham, Mads?

MB: Jeg har ikke set ham spille! Men jeg har hørt ting om ham, men jeg har ikke set ham live. Jeg tror min første var Ronaldo, da han spillede i United.

Så jeg er nødt til at spørge – hvilken en af Ronaldo’erne er det?

MB: Cristiano. ’R9’ (den brasilianske Ronaldo, red.) har jeg ikke set, ham kender jeg slet intet til.

Rutineret ræv på 25

Det er en erklæret del af strategien at truppen skulle være ung. Det arbejde har James Gow, Julius Nagel og resten af de tyske investorers folk arbejdet målrettet på siden deres indtog.

Men for Andreas Bruus, der blev hentet på transfervinduets sidste dag, gør det ham ikke noget, at han som 25-årig er en gammel, rutineret ræv og en af dem unge som Bomholt skal læne sig op ad.

- Det er klart at til tider i kampene, hvis du spiller med et ældre hold, kan du mærke erfaringen. Er du foran med en enkelt eller to, er der flere spillere at trække på. Det er lidt der, vi nogle gange kan mærke, vi har en yngre trup. Men med det sagt, så har vi en del yngre spillere, som også spiller U-landsholdsfodbold og tager en del ansvar, forklarer Andreas Bruus.

Mads Bomholt, er Andreas gammel?

- Det syntes jeg! 25, det er…, indleder den unge midtbanespiller, inden han kort efter afbrydes.

- Det er jeg, når du ikke kender Drogba, tordner Andreas Bruus. Og sandt er det da også, at den 18-årige matchwinner fra Lyngby-kampen ikke huskede den tidligere Chelsea-legende.

Så unge er unge AaB

AaBs gennemsnitsalder ligger i denne sæson på 23,4 år, viser tallene fra det schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, har kigget på.

I Superligaen er FC Midtjylland næstyngst (24,1) og den kommende modstander Viborg F.F. tredjeyngst (24,6).

AGFs gennemsnitsalder er på 28,5 år og dermed er de Superligaens ældste.

Da AaB mødte FCN i sæsonens første kamp var holdet det næstyngste i AaBs historie med følgende spillere: Vincent Müller (23), Kasper Jørgensen (24), Lars Kramer (25), Sebastian Otoa (20), Nóel Atli Arnórsson (17), Kasper Davidsen (19), Malthe Højholt (23), Melker Widell (22), Mathias Jørgensen (23), John Iredale (24) og Oliver Ross (19).

Verdens yngste deles af ukrainske Rukh Lviv og franske RC Strasbourg med i gennemsnit 21,9 år.

Red Bull Salzburg fra Østrig er også yngre end AaB med 22,6 år i snit.

Stor forskel, trods alt

Det er dog ikke derfor, han må slæbe bolde og kegler til træning. Det er dåbsattesten, der afgør det, vanen tro. Men bare fordi at AaBs globalt set unge hold kun er lidt over teenagealderen, er der stadig en mærkbar forskel på sin tid som U17 kontra nu, understreger Mads Bomholt.

- Det kan man mærke både til træning og kamp. Der er mere intensitet på. Der er kæmpe forskel, men det er også dejligt at have nogle af de unge med heroppe, så man føler en vis tryghed. Vi har et rigtig godt sammenhold, og det hænger måske også sammen med, at truppen er så ung, og at vi stadig er lidt lalleglade mange af os. Det minder lidt om ungdomsfodbold, siger han.

Og så påhviler det rutinerede folk som 24-årige anfører Mathias Jørgensen, 25-årige Kasper Jørgensen eller hans makker på modsatte back, Andreas Bruus, at agere leder. Og der trækker den tidligere Brøndbyspiller på sin - i AaB-regi - gigantiske erfaring:

- Jeg prøver at tage det til mig og lære fra mig, det jeg nu kan lære fra mig. Så kan folk tage det til sig eller lade være. Jeg har både været i udlandet og vundet Superligaen. Det gør ikke ”ondt” (at være gammel, red.), men det er bare en anden rolle som jeg tager i stiv arm, slutter han.

AaB – med Andreas Bruus som alderspræsident – tager søndag imod Viborg, der i øvrigt er ligaens tredjeyngste hold. Hvilke drenge bliver mænd, finder vi ud af søndag klokken 14. Følg kampen på sport.tv2.dk.


Byrådspolitikere skal igen diskutere omstridt lydfil

Den hemmelige lydfil, hvor en kommunal medarbejder instruerer i at sortere i en aktindsigt er igen på byrådets dagsorden.

Det sidste er ikke sagt i sagen om den hemmelige lydfil, der har kastet politikerne i Frederikshavn Kommune ud i et stormvejr.

For sagen er endnu engang på dagsordenen, når politikerne i Frederikshavn Kommune mødes til byrådsmøde onsdag i næste uge.

Her har SF stillet et forslag om, at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af kulturen og arbejdsmiljøet i den afdeling, hvorfra lydfilen stammer.

Skal være uvildig og objektiv

Det var lidt af en bombe, da TV2 Nord i oktober kunne afsløre en hemmelig lydfil, hvor en medarbejder i kommunen fortæller, at hun har fjernet og sorteret i det materiale, som pressen - og dermed offentligheden – har søgt indsigt i.

Lydoptagelserne er fra et møde på Frederikshavn Havn 18. december 2023. Her erkender medarbejderen, at vedkommende udelader oplysninger i de sagsakter, som Frederikshavn Kommune har udleveret til TV2 Nord.

Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvorvidt det er et udtryk for en kultur, der ligefrem tilskynder til ulovlig sagsbehandling, har SF skrevet i sagsfremstillingen.

Men det skal ikke være en undersøgelse, som kommunen skal lave. Det skal ifølge SF være en ekstern part for at sikre fuld åbenhed og objektivitet.