Nordjysk forskningsleder skal stå for "verdens største studie" af senfølger
Selvom coronavirussen er ude af kroppen, kan kroppen stadig være mærket af sygdommen. Nu skal kæmpe dansk studie være med til kortlægge, hvem der bliver ramt af senfølgerne. Foto: TV 2
600.000 danskere har fået et spørgeskema i e-Boks. Måske kan deres svar blive en nøgle til at forstå senfølger – især dem, der viser sig som smerter.
For få dage siden sendte Lars Arendt-Nielsen et brev til 600.000 danskere.
Han leder et projekt, der skal kortlægge hundredetusindvis af danskeres coronasenfølger. Og måden, det sker på, er via et spørgeskema i e-Boks.
- Der er ikke lavet den her type undersøgelse før, og mængden af data gør den fuldstændig unik. Det er verdens største undersøgelse af coronasenfølger, siger Lars Arendt-Nielsen, der er forskningsleder og professor på Center for Neuroplasticitet og Smerte på Aalborg Universitet.
Holdet af danske læger og forskere fokuserer især på én type senfølger.
- Vi er særligt interesseret i at få kortlagt senfølger, der handler om smerter i muskler og led, siger han.
Muligt på grund af et særligt dansk system
Undersøgelsen, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, er delt i to gruppe deltagere.
Den største består af 600.000 danskere, der har været smittet med coronavirus i perioden fra marts 2020 til for 6 måneder siden. Tidsperioden er ikke tilfældig, fortæller Lars Arendt-Nielsen.
- Der er mange, der er trætte en måned eller to efter infektionen. Men vi vil gerne forstå dem, der har de længerevarende senfølger, siger han.
Tidligere har man kun lavet studier af coronasmittede, der har været indlagt.
- Men det er fornemmelsen, at der også kan være senfølger blandt dem med mildere forløb, siger Lars Arendt-Nielsen.
Resultaterne fra den store gruppe danskere skal sammenlignes med den anden gruppe: 2500 personer, som har været indlagt med virussen.
Immunsystemet går simpelthen amok
Lars Arendt-Nielsen, forskningsleder
Undersøgelsen ville være svær – næsten umulig – at gennemføre i andre lande, lyder det fra professoren.
- I Danmark har vi den unikke situation, at vi kan kontakte folk, fordi vi har cpr-numrene. Uden dem ville vi aldrig have en chance for at række ud til så mange mennesker, siger han.
Hvad håber de på at finde ud af?
Når svarene er tikket ind i det, Lars Arendt-Nielsen kalder for en "mega-database", skal dataen graves ud, behandles og analyseres henover vinteren.
- Selvfølgelig håber vi, at vi finder, at der ingen senfølgeproblemer er blandt de, der er ikke har været indlagt. Men vi tror desværre, at der kan være en del, der døjer med noget derhjemme, siger Lars Arendt-Nielsen.
Senfølger
Ifølge Sundhedsstyrelsens oplever omkring 10 procent af de personer, som får covid-19, langvarige symptomer, som varer i over fire uger efter sygdomsstart.
En del tidligere smittede oplever smerter i brystet eller i halsen, muskelsmerter og ondt i maven.
Udover smerterne er de hyppigste senfølger:
Åndenød og hoste
Træthed og feber
Kognitive problemer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, nedsat/ændret følesans, svimmelhed
Kvalme, diarre, vægttab/nedsat appetit
Symptomer på depression og angst
Tab af smags-/lugtesans, tinnitus, ørepine, ondt i halsen, svimmelhed
Hududslæt
Håbet er, at spørgeskemaerne kan hjælpe med at besvare et par af mange ubesvarede spørgsmål om senfølger.
Blandt andet om kroniske sygdomme som slidgigt eller ondt i ryggen kan gøre, at smerterne fra senfølger bliver værre og mere længerevarende, end de ellers ville være.
- En af vores hypoteser er, at én plus én bliver tre, siger Lars Arendt-Nielsen.
Fordi respondenterne i undersøgelsen er blevet smittet over en så lang periode, kan resultaterne måske også kortlægge, om senfølgebilledet ændrer sig, alt efter hvilken virusvariant der er tale om.
- Det er oplagt at undersøge, om de tidligere virusvarianter var mere aggressive på smertesystemet, end de senere er, siger Lars Arendt-Nielsen.
Når immunsystemet går amok
Når det netop er smerterne, holdet fokuserer på, skyldes det en mistanke, der blev vækket ved tidlige studier af coronapatienter. Her så man, at en markant del af dem døjede med muskel- og skeletsmerter, når virussen satte ind.
- Det triggede idéen hos os – for det betyder, at en omgang coronavirus kan påvirke kroppens smertesystem, siger Lars Arendt-Nielsen.
Når coronavirussen er i kroppen, starter den en række reaktioner. Blandt andet i celler, der sætter gang i stoffer, der direkte aktiverer vores smertesystem – det er det, nogle mærker som ømhed i kroppen og musklerne.
På det punkt er coronavirussen meget mere aggressiv end andre virusser, fortæller Lars Arendt-Nielsen.
- Immunsystemet går simpelthen amok. Det frigiver stoffer, der skal hjælpe og bekæmpe, men det er så massivt, at det aktiverer vores smertesystemer, siger han
Han sammenligner processen med, når vi er for længe i solen. Bagefter er huden følsom og sart, og selv lette berøringer eller et koldt bad kan gøre ondt. Det samme sker i vores indre smertesystem, når virussen rammer.
Men hvorfor fortsætter smerterne hos nogle, efter at virussen er ude af kroppen?
- Det er noget, man ikke forstår – endnu. Men en hypotese er, at immunsystemet stadig er på overarbejde, siger Lars Arendt-Nielsen.
Det er en unik mulighed
Lars Arendt-Nielsen, forskningsleder
Én god ting ved coronavirussen
Svarene på spørgeskemaerne kommer dog med visse usikkerheder.
For det første er resultatet meget afhængigt af, at antallet af besvarelser er højt nok, for at resultaterne kan være repræsentative. Holdet bag håber på en svarprocent over 50.
- Og for det andet: Når det er noget, folk selv svarer på, er der jo en indbygget bias, siger Lars Arendt-Nielsen.
Derfor slutter forskningen af senfølgerne heller ikke, når resultaterne ligger klar, understreger han.
For eksempel regner det danske forskerhold med at få mulighed for at indkalde folk til kliniske undersøgelser. På den måde kan de undersøge smertesystemerne mere detaljeret.
I det store perspektiv peger Lars Arendt-Nielsen på en gevinst ved det, som senfølgestudierne finder.
- Der er meget dårligt at sige om coronavirussen, men det er en unik mulighed for at forstå, hvorfor smertesystemet bliver aktiveret i så voldsom grad. Og måske kan den viden bruges til at udvikle ny, bedre medicin til kroniske smerter, siger han.