Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk forskningsleder skal stå for "verdens største studie" af senfølger

Selvom coronavirussen er ude af kroppen, kan kroppen stadig være mærket af sygdommen. Nu skal kæmpe dansk studie være med til kortlægge, hvem der bliver ramt af senfølgerne. Foto: TV 2

600.000 danskere har fået et spørgeskema i e-Boks. Måske kan deres svar blive en nøgle til at forstå senfølger – især dem, der viser sig som smerter.

For få dage siden sendte Lars Arendt-Nielsen et brev til 600.000 danskere.

Han leder et projekt, der skal kortlægge hundredetusindvis af danskeres coronasenfølger. Og måden, det sker på, er via et spørgeskema i e-Boks.

- Der er ikke lavet den her type undersøgelse før, og mængden af data gør den fuldstændig unik. Det er verdens største undersøgelse af coronasenfølger, siger Lars Arendt-Nielsen, der er forskningsleder og professor på Center for Neuroplasticitet og Smerte på Aalborg Universitet.

Holdet af danske læger og forskere fokuserer især på én type senfølger.

- Vi er særligt interesseret i at få kortlagt senfølger, der handler om smerter i muskler og led, siger han.

Muligt på grund af et særligt dansk system

Undersøgelsen, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, er delt i to gruppe deltagere.

Den største består af 600.000 danskere, der har været smittet med coronavirus i perioden fra marts 2020 til for 6 måneder siden. Tidsperioden er ikke tilfældig, fortæller Lars Arendt-Nielsen.

- Der er mange, der er trætte en måned eller to efter infektionen. Men vi vil gerne forstå dem, der har de længerevarende senfølger, siger han.

Tidligere har man kun lavet studier af coronasmittede, der har været indlagt.

- Men det er fornemmelsen, at der også kan være senfølger blandt dem med mildere forløb, siger Lars Arendt-Nielsen.

Resultaterne fra den store gruppe danskere skal sammenlignes med den anden gruppe: 2500 personer, som har været indlagt med virussen.

Immunsystemet går simpelthen amok

Lars Arendt-Nielsen, forskningsleder

Undersøgelsen ville være svær – næsten umulig – at gennemføre i andre lande, lyder det fra professoren.

- I Danmark har vi den unikke situation, at vi kan kontakte folk, fordi vi har cpr-numrene. Uden dem ville vi aldrig have en chance for at række ud til så mange mennesker, siger han.

Hvad håber de på at finde ud af?

Når svarene er tikket ind i det, Lars Arendt-Nielsen kalder for en "mega-database", skal dataen graves ud, behandles og analyseres henover vinteren.

- Selvfølgelig håber vi, at vi finder, at der ingen senfølgeproblemer er blandt de, der er ikke har været indlagt. Men vi tror desværre, at der kan være en del, der døjer med noget derhjemme, siger Lars Arendt-Nielsen.

Senfølger

Ifølge Sundhedsstyrelsens oplever omkring 10 procent af de personer, som får covid-19, langvarige symptomer, som varer i over fire uger efter sygdomsstart.

En del tidligere smittede oplever smerter i brystet eller i halsen, muskelsmerter og ondt i maven.

Udover smerterne er de hyppigste senfølger:

Åndenød og hoste

Træthed og feber

Kognitive problemer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, nedsat/ændret følesans, svimmelhed

Kvalme, diarre, vægttab/nedsat appetit

Symptomer på depression og angst

Tab af smags-/lugtesans, tinnitus, ørepine, ondt i halsen, svimmelhed

Hududslæt

Kilde: SST og CDC

Håbet er, at spørgeskemaerne kan hjælpe med at besvare et par af mange ubesvarede spørgsmål om senfølger.

Blandt andet om kroniske sygdomme som slidgigt eller ondt i ryggen kan gøre, at smerterne fra senfølger bliver værre og mere længerevarende, end de ellers ville være.

- En af vores hypoteser er, at én plus én bliver tre, siger Lars Arendt-Nielsen.

Fordi respondenterne i undersøgelsen er blevet smittet over en så lang periode, kan resultaterne måske også kortlægge, om senfølgebilledet ændrer sig, alt efter hvilken virusvariant der er tale om.

- Det er oplagt at undersøge, om de tidligere virusvarianter var mere aggressive på smertesystemet, end de senere er, siger Lars Arendt-Nielsen.

Når immunsystemet går amok

Når det netop er smerterne, holdet fokuserer på, skyldes det en mistanke, der blev vækket ved tidlige studier af coronapatienter. Her så man, at en markant del af dem døjede med muskel- og skeletsmerter, når virussen satte ind.

- Det triggede idéen hos os – for det betyder, at en omgang coronavirus kan påvirke kroppens smertesystem, siger Lars Arendt-Nielsen.

Når coronavirussen er i kroppen, starter den en række reaktioner. Blandt andet i celler, der sætter gang i stoffer, der direkte aktiverer vores smertesystem – det er det, nogle mærker som ømhed i kroppen og musklerne.

På det punkt er coronavirussen meget mere aggressiv end andre virusser, fortæller Lars Arendt-Nielsen.

- Immunsystemet går simpelthen amok. Det frigiver stoffer, der skal hjælpe og bekæmpe, men det er så massivt, at det aktiverer vores smertesystemer, siger han

Han sammenligner processen med, når vi er for længe i solen. Bagefter er huden følsom og sart, og selv lette berøringer eller et koldt bad kan gøre ondt. Det samme sker i vores indre smertesystem, når virussen rammer.

Men hvorfor fortsætter smerterne hos nogle, efter at virussen er ude af kroppen?

- Det er noget, man ikke forstår – endnu. Men en hypotese er, at immunsystemet stadig er på overarbejde, siger Lars Arendt-Nielsen.

Det er en unik mulighed

Lars Arendt-Nielsen, forskningsleder

Én god ting ved coronavirussen

Svarene på spørgeskemaerne kommer dog med visse usikkerheder.

For det første er resultatet meget afhængigt af, at antallet af besvarelser er højt nok, for at resultaterne kan være repræsentative. Holdet bag håber på en svarprocent over 50.

- Og for det andet: Når det er noget, folk selv svarer på, er der jo en indbygget bias, siger Lars Arendt-Nielsen.

Derfor slutter forskningen af senfølgerne heller ikke, når resultaterne ligger klar, understreger han.

For eksempel regner det danske forskerhold med at få mulighed for at indkalde folk til kliniske undersøgelser. På den måde kan de undersøge smertesystemerne mere detaljeret.

I det store perspektiv peger Lars Arendt-Nielsen på en gevinst ved det, som senfølgestudierne finder.

- Der er meget dårligt at sige om coronavirussen, men det er en unik mulighed for at forstå, hvorfor smertesystemet bliver aktiveret i så voldsom grad. Og måske kan den viden bruges til at udvikle ny, bedre medicin til kroniske smerter, siger han.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.