Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk forsker forudser, det kan blive nødvendigt at slukke for strømmen

Eksperter forudser, at danskerne kan blive ramt af strømsvigt den kommende vinter. Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Vi skal lave energisparekampagner i et omfang, som vi ikke kan forestille os, og alle skal tage ansvar, mener professor.

Mange danskere skal muligvis vænne sig til mørke rum og koldere stuer den kommende vinter.

For mangel på strøm kan blive et reelt og meget konkret problem i de danske hjem i løbet af det kommende halvår.

Vi skal finde mentaliteten fra oliekriserne i 1970'erne frem igen og spare på strømmen

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

Danmark – og hele Europa – står nemlig over for hidtil usete udfordringer med forsyningssikkerheden, hvilket betyder, at danskerne skal vænne sig til helt nye tider i forhold til vores strømforbrug.

Det mener to eksperter i energiforsyning, som TV 2 har talt med.

- Der er forhøjet risiko for mangel på strøm denne vinter, siger Klaus Winther, der er vicedirektør i Energinet og ansvarlig for systemdriften.

Der er ingen tvivl om, at en nedlukning for strømmen er det absolut sidste værktøj, vi har i skuffen

Klaus Winther, vicedirektør i Energinet

Han fastslår, at det ikke er sikkert, at det bliver virkelighed. Men overalt i Europa er elmarkederne præget af stor usikkerhed, høje priser og en stigende bekymring for forsyningssikkerheden den kommende vinter.

- Derfor bliver vi nødt til at tage situationen alvorligt, pointerer Klaus Winther.

I Danmark er det Energinet, der har det overordnede ansvar for at sikre, at produktionen af el og forbrug stemmer overens.

Den yderst eftertragtede el

Den nedslående melding fra vicedirektøren kommer i en tid, hvor hele Europa er presset mere end nogensinde før i forhold til tårnhøje elpriser og et trængt elmarked.

Det har ført til mangel på strøm, som ifølge Klaus Winther primært kan tilskrives tre forhold, der har gjort sig gældende de seneste måneder:

1) Stop af russisk gas til Europa

2)Vejret – i form af den meget varme og tørre sommer

3) Tekniske udfordringer på udenlandske kraftværker

Han forklarer, at situationen på de europæiske elmarkeder for tiden er meget anstrengt. Alle lande oplever, at produktionskapaciteten har svært ved at følge med efterspørgslen, hvilket betyder, at strømmen bliver væsentligt dyrere.

- Produktionen af el kan ikke følge med efterspørgslen, og det øger sandsynligheden for et strømsvigt, siger Klaus Winther.

Hvorfra får vi strøm i Danmark?

Strømmen på det danske elnet stammer fra flere forskellige energikilder:

  • Vindmøller.
  • Centrale kraftvarmeanlæg, som eksempelvis bruger kul, olie, halm og naturgas.
  • Decentrale kraftvarmeanlæg, som eksempelvis benytter gas og alternative energikilder som biomasse og affald.
  • Import af el fra Norge, Sverige, Tyskland og Holland – produceret blandt andet ved hjælp af vandkraft.
  • Køb af el fra private producenter og industrielle værker fra såvel ind- og udland.
  • Solceller.

Kilde: Energinet.dk

Før det kommer så vidt, forsikrer vicedirektøren, at Energinet vil gøre alt, hvad man kan, for at sikre, at de danske forbrugere – på trods af høje priser og knap forsyning – alligevel har strøm i stikkontakten.

Vejret kan blive afgørende

De færre leverancer af naturgas fra Rusland til Europa har været den vigtigste faktor for manglen på strøm, da mange europæiske kraftværker netop bruger naturgassen, som omdannes til strøm.

Desuden har den meget varme sommer – specielt i Sydeuropa – rent praktisk betydet, at mange floder er udtørret, og dermed er det blevet sværere at sejle blandt andet kul og olie til kraftværkerne.

Ikke mindst på Rhinen, der er et knudepunkt for europæisk trafik af råvarer til anlæggene.

Endelig har flere kraftværker over sensommeren været taget ud af drift for at blive klargjort til vinteren – blandt andet flere atomkraftværker i Frankrig.

- Der er mange faktorer, som rammer os i øjeblikket, og vi befinder os i en næsten perfekt storm, forklarer Klaus Winther.

Energinets vicedirektør er bekymret for, at Danmark kan stå over for en kold og langvarig vinter. For dermed vil risikoen for mangel på strøm være større, end hvis vi får en lun vinter med masser af vind og blæst.

Sverige kan også blive ramt af strømsvigt

Hos vores svenske naboer mod øst findes der også en regulær bekymring for mangel på strøm den kommende vinter.

Risikoen, for at der kan forekomme en afbrydelse af elektriciteten denne vinter, er steget og gået fra "lav" til "reel", og det er særligt i den sydlige del af Sverige, at der kan forekomme mangel på el.

Det siger den strategiske driftschef for Svenska Kraftnät, Erik Ek, som er myndigheden med ansvaret for en sikker elforsyning hinsidan.

Driftschefen forudser mulige kapacitetsproblemer i det tidsrum, hvor svenskerne har allermest brug for at importere strøm. Her vil det måske ikke være muligt at levere el til forbrugerne.

- Denne vinter, hvor det er koldest, er der en reel risiko for, at vi bliver nødt til at afbryde elforbruget i dele af det sydlige Sverige, udtaler Erik Ek i en pressemeddelelse.

Hvis afbrydelse af el bliver en realitet, viser beregninger fra Svenske Kraftnät, at det højst vil svare til cirka 2 procent af det samlede elforbrug i Sverige.

Timer uden strøm

Ifølge Klaus Winther er det umuligt at sætte procenter på, hvor slem situationen kan blive herhjemme, men han fastslår, at Danmark ikke står over for et decideret blackout, hvor hele landet må lukke ned for strømmen.

Hvis Danmark reelt kommer til at mangle strøm, vil de enkelte distributionsselskaber være nødsaget til at lukke helt ned for strømmen i et par timer – en ting, som vi aldrig før har oplevet herhjemme, forklarer Klaus Winter.

En sådan situation vil være særdeles mærkbar for den enkelte dansker, men vicedirektøren sammenligner det med en kabelfejl, hvor strømmen går, og der typisk vil være mørkt i et par timer.

- Der er ingen tvivl om, at en nedlukning for strømmen er det absolut sidste værktøj, vi har i skuffen. Jeg håber ikke, at det sker, men vi er klar, hvis det skulle kommer dertil, siger Klaus Winter.

Skal trække på erfaringer fra oliekriserne i 1970'erne

​Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han er helt enig i, at der findes en reel fare for strømmangel i Danmark den kommende vinter.

- Risikoen er enorm stor. Vi skal forbedrede os på, at det kan blive rigtig slemt i forhold til forsyningssikkerheden, siger han.

Professoren mener, at det bedste, Danmark kan gøre for at ruste os til vinteren og undgå strømsvigt, er at begynde at lave energibesparelser. Og det skal hellere ske i dag end i morgen.

- Vi skal finde mentaliteten fra oliekriserne i 1970'erne frem igen og spare på strømmen, siger Brian Vad Mathiesen.

Tyskland som pejlemærke

Energikrisen berører hele Europa, og professoren fremhæver Tyskland, hvor politikerne allerede har vedtaget en lang række tiltag, der har til hensigt at sænke landets samlede energiforbrug med 20 procent.

Det indebærer blandt andet, at varmen i offentlige bygninger bliver sænket til 19 grader. Når der ikke er nogen på kontorerne, skal der slukkes for den kølende aircondition, og desuden skal der om natten slukkes for belysningen af offentlige bygninger og monumenter.

- I Danmark skal vi kopiere den tyske model. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre forsyningssikkerheden og forsøge at holde elpriserne nede på, mener Brian Vad Mathiesen.

Danskerne kan i professorens optik stå over for "en voldsom krise" i form af skyhøje elpriser og mangel på strøm.

Derfor savner han, at de største distributører på elmarkedet herhjemme træder i karakter og tager ansvar for energitiltag, der kan sikre et mindre elforbrug.

- Vi skal lave energisparekampagner i et omfang, som vi ikke kan forestille os, og alle skal tage ansvar, siger professoren.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.