Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I en nordjysk kolonihave brød konflikten ud i lys lue, da formanden fik en trussel på sms

Foto: TV 2

Konflikterne vokser over hækken i de danske kolonihaver, og nu beder flere om hjælp til at løse balladen

- Når folk ikke har slået deres græs, så kalder de det for biodiversitet. Jeg kalder det dovenskab.

68-årige Susanne Sørensen er en af i alt 172 kolonihaveejere i Haveselskabet Jørgen Berthelsens Minde i udkanten af Aalborg.

Hun har haft sin kolonihave i otte år sammen med sin fire år ældre mand, Keld Sørensen.

Og hvis der er noget, de to kan blive enige med hinanden og flere af deres jævnaldrende haveejere om, så er det, at biodiversitet og biodynamik er noget opreklameret fis, som ikke hører hjemme i en kolonihave.

Sådan én skal stå skarpt med lige rækker, pæne kanter og en veltrimmet græsplæne.

Susanne Sørensen kender til mange konflikter fra sin tid i kolonihavens bestyrelse. Foto: TV 2

Det gør haverne ikke alle steder i kolonihaven i Aalborg og i andre af Danmarks 1000 kolonihaveforeninger.

For en ung generation af småbørnsfamilier har fået øje på frirummet i de danske kolonihaver. De prioriterer ikke ukrudt og snorlige kartoffelrækker på samme måde, som den ældre gruppe af kolonihavebeboere gennem tiden har sat en ære i.

Dermed er der sået et frø til konflikt. Og dem er der rigeligt af i Haveselskabet Jørgen Berthelsens Minde, som TV 2 følger i den ny reportageserie ’’.

Her eskalerede de mange konflikter mellem haveejerne i sidste ende til trusler mod formanden.

- Hvad er det ved, hvis det ligner lort?

Spørger man kulturforsker ved Syddansk Universitet Johs. Nørregaard Frandsen, er det helt naturligt, at små uenigheder om haven kan udvikle sig til konflikter.

- Når nogen kommer og skubber til kanterne ved blomsterbedene, føler de aldrende pensionister fra arbejderklassen sig truet, siger kulturforskeren, der efter sommer udkommer med bogen 'Hvor ligger provinsen', som også omhandler de danske kolonihaver.

For den ældre generation er denne have det rene vildnis. For den yngre generation er det levested for dyr og planter. Foto: TV 2

For den ældre generation skal livet være nyttigt. De er vokset op med, at kolonihaven er en nyttehave med bærbuske og grøntsager – som skal stå i lige rækker, for sådan tager det sig bedst ud.

Sådan var normen dengang, og sådan skal det stadig være.

Det går godt i tråd med opfattelsen hos Susanne Sørensens fra kolonihaveforeningen i Aalborg.

Hun er helt med på, at ikke alle ønsker en have med blomster og drivhus, men hun forstår ikke, hvorfor man køber en kolonihave, hvis man ikke vil gøre noget ved den.

- Hvad er der ved det, hvis det ligner lort? Det skæmmer hele vejen, de bor på, siger hun.

Louise Aagaard Andersen er sammen med sin samlever, Magnus, én af de mange nye familier i kolonihaven. Foto: TV 2

Højt antal af konflikter

Hækken er mange steder blevet høj, og det gode naboskab mellem generationerne er ikke længere en selvfølge.

Tværtimod trives nabostridigheder nærmest lige så godt som ukrudt under den nu høje hæk.

Det fortæller Anne Rebsdorf, som er konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning.

Hun har gennem 3 år været rådgiver for Kolonihaveforbundet, hvor to tredjedele af landets 62.000 kolonihaveejere er organiseret.

For mange i den ældre generation skal en kolonihave indeholde et lille hus, en græsplæne og meget gerne en flagstang, så man kan se, når der er nogen. Og så en nyttehave med bær og kartofler. Foto: TV 2

Forbundets medlemmer har siden 2020 kunnet få gratis vejledning til, hvordan de tøjler en situation, der kan munde ud i en nabokonflikt. Ligesom forbundet har udbudt særlige konflikthåndteringskurser til haveforeningerne.

På 3 år har Anne Rebsdorf fået 38 telefoniske henvendelser fra kolonihaveejere, der af den ene eller den anden årsag har haft brug for at få sparring til at løse en konflikt i kolonihaveforeningen.

Det er et højt tal, vurderer hun.

- Hvis det for nogen er vigtigst, at man skaber levegrundlag for insekter, mens det for andre er vigtigst, at haven ser flot ud uden ukrudt, kan det være svært at skabe enighed, og det kan meget nemt give anledning til stridigheder, forklarer hun.

Hyggen over hækken er forsvundet

Susanne Sørensen har trods sine holdninger ingen konflikter med sine medkolonihaveejere i den nordjyske kolonihaveforening.

Det siger hun selv, og det samme siger de øvrige medlemmer af foreningen.

Hun burde med sine 68 år høre til i den gamle garde, men faktisk står hun midt i det hele med en fod i hver have.

Bestyrelsesmedlemmer på arbejde i kolonihaven i Aalborg. Blandt andet skal haverne inspiceres og kontrolleres, om de overholder foreningens regler. Foto: TV 2

Hun gider ikke de unges biodiversitet, men hun gider omvendt heller ikke de gamles skidtsnak.

Det er både måden at holde have på, men i særdeleshed også det sociale aspekt i at have en kolonihave, der skaber splid i den nordjyske haveforening.

De gamle i foreningen mener, at mange af de unge lukker deres dør og passer sig selv.

Og det passer ifølge dem slet ikke med den oprindelige kolonihavetanke, hvor hygge over hækken var næsten lige så vigtigt som velplejede blomsterbede.

Uenigheder eskalerer, fordi ingen taler sammen

Ifølge kulturforsker Johs. Nørregaard Frandsen er der noget om snakken.

- I dag er vi langt mere selvoptagede og indadvendte, så vi passer i højere grad os selv, siger han.

Det passer ikke så godt ind i den gamle kolonihavekultur, hvor man kom hinanden ved. Og det er netop de to forskellige kulturer, der kan være med til at få uenighederne til at eskalere og blive til deciderede konflikter.

Tidligere tog man snakken over hækken, men i dag er der ifølge Johs. Nørregaard Frandsen ikke et rum, hvor man kan mødes og sige til hinanden på en rolig måde, at det måske ville være bedre, hvis det træ ikke var der.

Der er lidt over 1000 kolonihaveforeninger i Danmark. Hver enkelt forening har sine regler og vedtægter. Nogle kan være meget detaljerede i forhold til, hvordan hver enkelt kolonihave skal tage sig ud. Foto: TV 2

- I dag bliver det ophobet, og så ender man med at få sagt tingene om ”det møgtræ” på en helt forkert måde, forklarer kulturforskeren.

Når det først er sagt på den måde, er der en stor risiko for, at det udvikler sig.

Enten kan det ende med, at naboerne råber ad hinanden, eller at de slet ikke vil tale sammen og undgår hinanden. Begge dele er en umulig situation, når man bor tæt som i en kolonihaveforening, mener konfliktmægler Anne Rebsdorf.

En stor del af de stridigheder, hun har haft indblik i, er opstået mellem nabohaveejere. De kan være startet som uenigheder om skellets placering, høje træer eller generende larm og støj.

Formanden fik en undskyldning

Anne Rebsdorf fortæller, at det også ofte er menige kolonihaveejere og bestyrelsesmedlemmer, som ikke kan blive enige.

Som i Haveselskabet Jørgen Berthelsens Minde, hvor den gamle garde mener, at foreningens nye formand, Finn Lund Nyby, er en regelrytter, som vil ændre hele foreningens grundlag over natten.

Formand Finn Lund Nyby har været centrum i flere konflikter i den nye serie 'Balladen om kolonihaven'. Foto: TV 2

Det resulterede i, at formanden på et tidspunkt modtog en sms, der indeholdt en trussel med ordene ”Pas nu på, hvad du gør”.

Den slags mere alvorlige sager ser Anne Rebsdorf ikke i udbredt grad. Det er oftere forskellige former for chikane, hvor folk klager over hinanden for at sætte den anden part i dårligt lys eller skriver knap så pæne passager om andre på sociale medier.

Sagen om sms-truslen blev løst med et møde mellem formanden og afsenderen, som gav en undskyldning for sin handling.

For mange af beboerne er en kold øl lig med hygge. Foto: TV 2

Ikke nemme at lave om på

Susanne Sørensen var medlem af bestyrelsen under Finn Lund Nyby, da han fik truslen.

Hun er klar i mælet og mener ikke, at det kan være rigtigt, at folk ikke taler pænt til hinanden. Men omvendt forstår hun også godt, at det kan være svært for kolonihaveejere, som har haft deres have i mere end 30 år, og der så kommer en, de føler, der vil ændre det hele.

- Vi gamle røvhuller er ikke så nemme at lave om på her og nu, griner hun.

Det er netop der, at hunden ligger begravet. Og måske kunne stridsøksen i virkeligheden også begraves der, lige ved siden af hunden.

For ifølge konfliktmægler Anne Rebsdorf opstår misforståelserne mellem generationerne, når de nye kommer til og vil ændre noget, som i de gamles øjne fungerer.

Hun peger på, at det er helt naturligt, at dem, der har været med til at bygge noget op, er glade for og stolte af det. Og hvis nogen så kommer med nye ideer, kan det nogle gange opleves som en kritik af det eksisterende.

- Noget af det, der mangler, er en anerkendelse af det, der allerede er skabt. Hvis den taknemmelighed bliver vist, vil der formentlig også komme større åbenhed for nye ideer, siger Anne Rebsdorf.

Se 'Balladen om kolonihaven' tirsdag klokken 20.50 på TV 2 eller her på TV 2 Play.


Stort projekt: - Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge!

Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Unges mentale sundhed skal have et boost, og man vil forsøge at få flere i job og uddannelse.

I Aalborg vil man have flere unge i arbejde, man ønsker at flere starter og gennemføre en uddannelse, og man ønsker at forbedre unges mentale helbred - og man ønsker også at mindste fraværet allerede i folkeskolen.

Derfor er der skabt en såkaldt 'trivselsalliance' mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, foreningsliv og erhvervsliv, som sammen skal arbejde hen mod netop det.

- Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge som mistrives. Vi skal tænke i nye løsninger og give de unge redskaber til at mestre eget liv. Gode eksempler på det er vores mestringsindsats i folkeskolen og arbejdet med ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. De gode erfaringer herfra og erfaringerne fra "Kulturvitaminer" og Aalborg Try Out" skal bringes i spil i dette partnerskab, siger Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Lige nu er de i gang med at udforme nogle konkrete indsatser, der skal kunne gøre en mærkbar forskel for trivslen blandt unge. Der er desuden fokus på at støtte unge i udsatte positioner. Og derfor er Den Obelske Familifond gået med i samarbejdet.

Planen er, at det samarbejdet skal være en langsigtet investering, og at det er de unge selv og deres erfaringer skal bidrage til den samlede trivselsindsats.

- Unges levede erfaringer vil fortsat stå helt i centrum. Deres stemmer er essentielle for at kunne skabe det kvalificerede og nuancerede grundlag for Aalborgs samlede og helhedsorienterede trivselsindsats, siger Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS - Socialt Udviklingscenter.


12-årige stopper al undervisning: Har vigtigt budskab til voksen

Hvad gør man egentlig, når man er 12 år gammel og gerne vil sige noget helt særligt til en voksen? Kayla ringede til Anders Bro.

Foran døren til et klasseværelse på Nors Skole står 12-årige Kayla Saray. Om lidt gør hun noget, hun ikke troede, hun turde.

Kayla har noget, hun gerne vil fortælle til en bestemt voksen, der sidder i klasselokalet bag den lukkede dør.

Hun er ikke alene på gangen. Lige ved siden af står Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han har guitar på skulderen og en sang, der venter på at komme ud.

Anders er her for at hjælpe Kayla. Hun er tydeligt nervøs.

Bag Anders løber tre fotografer rundt sammen med en lydmand og en journalist, der optager alt på en mobiltelefon. 

Så banker den 12-årige elev fra sjette klasse på døren ind til sine klassekammerater og undervisere. Da hun træder ind i lokalet, stopper al undervisning øjeblikkeligt, og der bliver helt stille i lokalet.

Alle burde have en Nicolai

Et par uger før møder Kayla Anders Bro og tv-holdet hjemme hos sig selv. Sammen med sin mor har hun skrevet til Anders og bedt om hjælp til at skrive en sang til den støttepædagog, hun har på skolen.

Støttepædagogen hedder Nicolai og er en helt særlig voksen for den 12-årige skoleelev. Kayla har ADHD og "noget autisme", som hun selv forklarer. 

I skolen har hun på mange måder haft det svært. Mange voksne har forsøgt at hjælpe den nu 12-årige pige - uden den helt store succes i følge Kayla og hendes forældre.

Men så skete der noget, da støttepædagogen Nicolai blev tilknyttet Kayla på Nors Skole. Han hjalp hende, så hun både fik det bedre og blev bedre fagligt i skolen.

Nicolai blev den fortrolige voksne for Kayla. Men nu slutter samarbejdet.

På Nors Skole kan man nemlig kun gå til sjette klasse, så Kayla skal flytte skole, og Nicolai følger ikke med.

- Da han ikke var der, havde jeg det meget dårligt og kunne ikke noget. Jeg er bange for, jeg kommer der ned igen, når jeg ikke har ham mere. Jeg er bange for, jeg ikke finder en, der er lige så god som ham, fortæller Kayla Saray.

Han aner intet

Og så er vi tilbage på skolen i Nors. Her sidder støttepædagogen Nicolai, og han aner intet om, at han skal være midtpunkt for en sang og et tv-program.

Men det finder han ud af, da Kayla og Anders sammen fortæller, at de har skrevet en sang til ham. Fordi han lige er den voksne, der har gjort en kæmpe forskel i Kaylas liv.

Og så går de ellers i gang og synger højlydt om og til støttepædagogen, som ikke rigtigt ved, hvad han skal gøre af sig selv.

Her kan du se hele programmet Få det Sunget: Alle burde ha' en Nicolai:


Uhyggeligt styrt får ingen indflydelse på Vingegaard-beslutning

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Hvis ikke Jonas Vingegaard vender retur til Baskerlandet Rundt, er det udelukkende grundet sportslige overvejelser.

I løbet af året har Jonas Vingegaard leveret store resultater, og blandt andet sluttede han som nummer to i Tour de France.

Alligevel husker mange nok bedst danskerens uhyggelige styrt tilbage i april under Baskerlandet Rundt, hvor Vingegaard var så slemt tilredt, at han troede, han skulle dø.

Vingegaard brugt det spanske etapeløb som forberedelse til Touren de seneste mange år, men er det overhovedet et scenarie at vende tilbage til et løb, hvor man potentielt har traumer efter så enorme smerter?

- Det er selvfølgelig noget, som jeg og holdet overvejer, om jeg skal køre. Men vi tænker kun på, hvad der er den bedste forberedelse til Tour de France. Så hvis vi synes, at det er en god forberedelse til Touren, så er det det, jeg kører, men jeg tror personligt, at jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet end Baskerlandet, som jeg har kørt de sidste fem-seks år.

Er der noget mentalt i det?

- Nej, det betyder ikke noget, synes jeg. Jeg tror, jeg har kørt det fem gange, og jeg føler egentlig, at der er andre World Tour-løb, jeg har lyst til at køre, og det er mere der, det stammer fra, forklarer Vingegaard til TV 2 Sport.

Styrtet sidder stadig i kroppen

Da Vingegaard styrtede i årets udgave af Baskerlandet Rundt, punkterede han en lunge, brækkede flere kraveben og ribben. Skaderne var så slemme, at der gik over en måned, før danskeren overhovedet satte sig på en cykel igen.

Styrtet kostede også en masse muskelmasse, og det er nu det, der er danskerens største hovedbrud.

De muskler skal tilbage i benene, så der kan trædes de nødvendige watt.

- Jeg er stadig ikke helt på den samme muskelmasse (som før styrtet, red.). Det er stadigvæk noget, vi arbejder på. Jeg prøver at genopbygge muskelmassen, og træningen går godt, så det er lovende i forhold til næste år, lyder det optimistisk fra Jonas Vingegaard.

Du kan læse meget mere om Vingegaards planer for den kommende sæson i artiklen nedenfor.


AaB-træner afviser: - Jeg vil ikke snakke om placering

AaB's cheftræner Menno van Dam i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.

AaB fik fire på stribe, da det er den fjerde kamp i streg, hvor klubben tager ét point med sig.

AaBs hollanske cheftræner vælger dog den positive vinkel på pointet - trods AaB i nu seks kampe, ikke har vundet:

- Hvis de andre hold taber fire kampe, og man ser på det ud fra det, så har vi vundet fire point. Ét point er bedre end nul.

En kedelig affære

Søndagens opgør endte nemlig 0-0 mod Viborg FF i en kedelig affære, hvor det var udeholdet, der dominerede.

Dermed missede AaB chancen for at nå næsten op på siden af Viborg - i stedet hedder afstanden nu fire point.

Men den snak preller af på AaB-træneren:

- Jeg vil ikke snakke for meget om placering. I dag tager jeg et rent bur med fra kampen. Vi forsvarede os godt, og vi er generelt blevet bedre i vores spillestil de sidste uger.

Især i første halvleg holdt udeholdet fra domkirkebyen AaB i et jerngreb, og i starten af anden halvleg måtte AaB's målmand, Vincent Müller, diske op med en mirakelredning.

Trods dominansen fra Viborg, mener AaB's cheftræner dog ikke, at der kun var tale om envejstrafik.

- Hvis man ser på de sidste 25 minutter af anden halvleg, så var det også god fodbold, siger den hollandske cheftræner.

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.


Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening

Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.

Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.

Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.

I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.

- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.

- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.

Mødte OL-svømmer

De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.

Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.

- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.

Stor interesse

Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.

En stigning på 10 procent på fem år.

- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.

Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.

- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.

OL-drømmene spirer stadig

Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.

- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.

Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.

- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.

- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.