Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter fundet af hans mennesketomme kutter, skrev hans ven et brev til ministeren om kampen mod ulovligt fiskeri

Muslingefiskerne har bidraget til iltsvind Limfjorden, siger forskere. En af dem, som prøvede at redde fjorden, måtte betale en dyr pris for sin kamp.

Fiskeren Reinhardt Schmidt er død. Limfjorden, som han fiskede i, er næsten død.

De to tragiske historier hænger sammen, hvis man spørger nogle af de fiskere, som Reinhardt Schmidt arbejdede sammen med.

Om morgenen 29. maj sidste år fandt turister 66-årige Reinhardt Schmidts fiskekutter grundstødt og mennesketom på Græm Strand. Reinhardt var faldet overbord under en fisketur i Vesterhavet.

Efter ulykken skrev en af Reinhardt Schmidts venner et brev, hvor han forklarede, hvad der var gået forud for dødsfaldet.

Brevet var til fiskeriminister Jacob Jensen (V).

Fordrevet fra Limfjorden

Afsenderen på brevet var fiskeren Allan Bach:

- Hej Jacob Jensen, ved ikke om du har hørt det, men vi har mistet Reinhardt Schmidt, stod der.

Allan Bach beskrev, at Reinhardt Schmidt var taget ud at fiske i Nordsøen, selvom vejret var på grænsen af det, som var forsvarligt for Reinhardt Schmidt i hans lille kutter:

- Men økonomien var desværre ikke til at tage hensyn til vejret. Reinhardt var (...) blevet fordrevet fra Limfjorden, hvor han havde modtaget både dødstrusler og var blevet forsøgt nedsejlet af muslingefiskere, skrev Allan Bach, som er på billedet herunder:

Allan Bach er fisker i Limfjorden. Han var venner med Reinhardt Schmidt. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Allan Bach kendte Reinhardt Schmidt, fordi de begge var i foreningen for de mindre fiskere i Limfjorden. I brevet forklarede han, hvordan at arbejdet i foreningen havde ført til Reinhardt Schmidts udstødelse fra fjorden:

- Reinhardt havde valgt at stå frem for at kæmpe kampen mod alle de ulovligheder, som sker i forbindelse med den herskende muslingeindustri i Limfjorden, stod der i brevet, som slutter med en opfordring:

- Jeg synes, at man skylder Reinhardts familie en forklaring på, hvordan det kan være, at der ikke var nogen, der reagerede – fra departementet (Fiskeriministeriet, red.) og Fiskeristyrelsen – på alle de åbenlyse afsløringer, der har været omkring muslingefiskeriet, skriver Allan Bach.

Muslingefestival i Løgstør. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Muslinger har en særlig rolle i flere af byerne ved Limfjorden.

Løgstørs officielle hjemmeside er muslingebyen.dk, og byen har blandt andet Muslingefestivalen, hvor det lokale kogelaug damper et ton muslinger.

Cirka to timers sejlads vestpå ligger Nykøbing Mors, som kalder sig Danmarks Skaldyrshovedstad og afholder den årlige skaldyrsfestival.

Foto: TV 2 Grafik / Nial Nordbjerg

Da Glyngøres bysbarn Jonas Vingegaard vandt Tour de France, donerede han en af sine gule trøjer til Glyngøres store muslingefisker, så den kunne hænge til skue i muslingefiskerens østersbar.

Jonas Vingegaard har også ladet sig portrættere foran den samme muslingefiskers skib – Helle på kajen i Glyngøre.

Men mange af muslingerne er i årevis blevet fanget med ulovligt store motorer, som TV 2 kan fortælle søndag.

Fiskerne har brudt de regler, man har indført for at beskytte miljøet.

Limfjordens økosystem er flere steder brudt ned på grund, fortæller professor Stiig Markager. Han mener, at muslingefiskeriet har bidraget til det. Billedet her stammer fra undervandsoptagelser på over 60 timer fra Limfjorden. Fotograferne så kun 2 fisk. Foto: Bent Yde Jørgensen / Chibal Film

Sådan her ser det ud, når der bliver fisket efter muslinger i Limfjorden.

- Det her er helt klart med til at slå fjorden ihjel, fordi det bringer alle næringsstofferne op fra bunden, og næringsstofferne er med til at danne iltsvind, fortæller professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager til TV 2.

Det var netop den form for fiskeri med tunge muslingeskrabere, som Reinhardt Schmidt forsøgte at stoppe.

Det medførte fjender og dødstrusler i Limfjorden, fortæller hans venner i dag.

Advarsler siden 1997

Første gang, at Reinhardt Schmidt gjorde myndighederne opmærksom på ulovligt store motorer i fiskeriet, var i 1997. Det skete gennem foreningen Levende Hav, hvor han var aktiv i en arbejdsgruppe for naturskånsomt fiskeri.

Kurt Svennevig Christensen stiftede foreningen og var venner med Reinhardt Schmidt indtil hans død:

- Modsat de fleste andre fiskere så levede Reinhardt for at fiske og ikke omvendt. Han havde en stor kærlighed til naturen og viste mig ofte billeder fra sine fisketure, fortæller Kurt Svennevig Christensen.

Billedet her er fra et tv-indslag med Reinhardt Schmidt i 2004:

Reinhardt Schmidt på sin fiskekutter i 2004. Foto: TV 2

Fiskerne var dog ikke de eneste, som oplevede ulovlighederne.

I en universitetsrapport fra RUC fra 2010 fortalte daværende vicefiskeriinspektør, Claus Wille, at ”inspektørerne kan se problemet under inspektioner, når fiskerne har redskaber liggende, som deres fartøjer ikke burde kunne bruge”.

Selvom at Claus Wille var ansat af Fiskeristyrelsen, som netop skulle gribe ind over for ulovligt fiskeri, så skete det ikke. Wille er i dag kontorchef i Fiskeristyrelsen og har ingen kommentarer.

Der var også andre indikationer på ulovlighederne. For eksempel både der var registreret med en motorkraft inden for reglerne. Men når båden blev sat til salg, havde den pludselig en motorkraft, der var langt højere.

Det skete eksempelvis, da den tidligere formand for muslingefiskernes forening satte sin båd til salg i 2015. Her fremgår det af annoncen, at skibet har en motor på 365 hestekræfter.

Begrænsningen i Limfjorden er 175 hestekræfter.

Salgsannonce for et muslingeskib med en motorkraft der er langt større end det tilladte i Limfjorden. Foto: TV 2

Reinhardt Schmidt gav dog ikke op, selvom at myndighederne ikke reagerede på advarslerne.

Da han i 2016 blev næstformand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, prøvede han igen flere gange at få myndighederne til at skride ind over for de ulovlige motorer.

Han bragte emnet op til kaffemøder med fiskeriordførere, husker Ib Poulsen, der var ordfører for Dansk Folkeparti fra 2015 til 2019.

Ib Poulsen, som er på billedet herunder, gik også videre til departementet med bekymringen om ulovlige motorer, men det kom der ifølge Ib Poulsen ikke noget ud af.

Ib Poulsen (DF) til åbent samråd med ministeren for fiskeri og ligestilling, Eva Kjer Hansen, 10. april 2019. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Han husker kaffemøderne med Reinhardt Schmidt som behagelige:

- Selvom vi ikke altid var enige, så havde vi respekt for hinanden. Det var ikke ligesom hans modpart – de store fiskere – som var decideret modbydelige, når man ikke makkede ret.

I 2019 skete der noget.

Dødstrussel

EU-Kommissionen udkom med en rapport, som kritiserede Danmarks manglende kontrol med motorkraft i fiskeriet.

Weekendavisen lavede derefter en forsidehistorie om ulovligt store motorer i Limfjorden. Avisen citerede blandt andet noget af det arbejde, som Reinhardt Schmidt havde været med til at lave i Levende Hav.

På baggrund af kritikken søsatte Fiskeristyrelsen en særlig kontrolkampagne af motorkraft i Limfjorden.

Men udviklingen i sagen kom med en pris for Reinhardt Schmidt.

Den dag at Weekendavisens artikel udkom, blev Reinhardt Schmidts ven Allan Bach ringet op af en af muslingefiskerne, fortæller Allan Bach i dag.

- Hvis det er Reinhardt, der har sladret, så slår jeg ham kraftedeme ihjel, lød beskeden fra muslingefiskeren ifølge Allan Bach.

- "Mafiametoder"

Truslen kom, efter at en af muslingefiskerne i Limfjorden ifølge Reinhardt Schmidt forsøgte at sejle ham ned.

Det fortalte Reinhardt Schmidt efterfølgende til flere af sine venner, som TV 2 har talt med.

Reinhardt Schmidt var upopulær, fordi hans kamp også handlede om penge, fortæller hans venner i dag.

De små fiskere i Limfjorden, som Reinhardt Schmidt repræsenterede, havde og har – ifølge Allan Bach – stadig i dag problemer med at overleve som fiskere.

Det kan godt være, at jeg fik sagt til ham, at han risikerer at få tæsk, hvis han kommer til festen.

Benny Rasmussen, fisker

De føler, at de bliver udkonkurreret på uærlig vis, når de store muslingefiskere bruger ulovligt store motorer.

De små fiskere i Limfjorden mener også, at de burde få lov til at fiske hjertemuslinger, som man kan tjene flere penge på end blåmuslinger.

De små fiskere vil – ifølge dem selv – bare fiske muslingerne på en mere skånsom måde end de store muslingefiskere.

På billedet her er Reinhardt Schmidt med i et tv-indslag fra TV Midtvest, som netop handler om uenighederne om hjertemuslingerne:

Reinhardt Schmidt filmet på sin fiskekutter i 2021 i et tv-indslag om hjertemuslinger. Foto: TV MIDTVEST

De to fiskere, som angiveligt skulle have henholdsvis truet og forsøgt at nedsejle Reinhardt Schmidt, benægter over for TV 2, at det er sket.

Der findes ingen anden dokumentation til at underbygge anklagerne. Flere kilder fortæller dog om andre lignende oplevelser, hvor de har lagt sig ud med de forkerte fiskere i Nord- og Vestjylland.

Allan Bach, som sendte brevet til fiskeriministeren, har også været ganske få meter fra at blive sejlet ned af en muslingefisker, fortæller han.

- Han stod bare oppe på dækket og grinede af os, siger Allan Bach.

Han havde sin ven Flemming Rasmussen ombord, som bekræfter, at de var lige ved at blive sejlet ned og at det ifølge hans opfattelse ikke var et uheld.

- Det er jo noget svineri. Det er rene mafiametoder, siger Allan Bach.

Dorthe Birkmose fra foreningen Levende Hav blev i 2020 opsøgt på Lemvig Havn, hvor hun sammen med resten af foreningen formidlede viden om forurening i havet, som man kan se på billedet herunder:

Foreningen Levende Havs oplysningskampagne på Lemvig Havn i 2020. Foto: Levende Hav

En fisker kom forbi deres telt og havde en klar besked til stifteren af foreningen og Reinhardt Schmidts ven Kurt Svennevig Christensen:

- Ham der Kurt må hellere passe på, ellers kan han risikere at få ørene i maskinen, lød beskeden fra fiskeren til Dorthe Birkmose.

Tommy Hassager er en anden fisker, som gjorde sig upopulær blandt de store muslingefiskere i Limfjorden. Omkring 2008 oplevede han efter et møde mellem fiskerne i Limfjorden, at en af fiskerne fulgte efter ham.

- Han går lige bag mig hele vejen hen til min bil. Jeg kan mærke ham hele vejen. Det er ikke mere end en meter, fortæller Tommy Hassager til TV 2 i dag.

Fiskeren gjorde ikke noget. Senere sagde den samme fisker til Tommy Hassager, at han ”skulle passe på, når han sejlede rundt i sådan en lille båd”, fortæller Tommy Hassager i dag.

Tidligere folketingsmedlem Ib Poulsen bruger også ordet ”mafiametoder”, når han beskriver fiskerimiljøet i Nord- og Vestjylland. Han har også været tæt på at blive sejlet ned, fortæller Ib Poulsen, som er afbilledet på sin båd herunder:

Tidligere fiskeriordfører for Dansk Folkeparti Ib Poulsen på sin båd. Foto: Ib Poulsen

Hans politiske virke var også grunden til, at han i 2017 ikke kom til Hanstholm Havns 50-års jubilæum, fortæller Ib Poulsen.

Det var kort efter, at han havde lavet en aftale med de røde partier – uden om den blå regering. En aftale som gik imod ønskerne fra de store fiskere.

Fiskeren Benny Rasmussen (billedet herunder), som var sur over aftalen, opsøgte Ib Poulsen inden festen på havnen og fortalte Ib Poulsen, at han ”kunne risikere at få tæsk, hvis han kom til festen”.

Fisker Benny Rasmussen. Foto: TV MIDTVEST

Hverken Ib Poulsen, Allan Bach eller Reinhardt Schmidt meldte episoderne til politiet. Allan Bach fortæller, at han var bange for at optrappe konflikten og dermed blive yderligere udsat.

Det var også begrundelsen for, at Reinhardt Schmidt ikke ringede til politiet, fortæller flere af hans venner i dag.

Ib Poulsen fortæller, at der ikke ville være kommet noget ud af en politianmeldelse, fordi det ville have været ord mod ord.

Alle fiskerne, der angiveligt skulle have truet eller brudt søfartsreglerne, har enten ikke svaret på TV 2s henvendelser eller nægter, at det er tilfældet.

Pånær fiskeren Benny Rasmussen der opsøgte Ib Poulsen.

- Det kan godt være, at jeg fik sagt til ham, at han risikerer at få tæsk, hvis han kommer til festen, fortalte han dengang til Nordjyske.dk. Senere undskyldte han også i et opslag på Facebook:

Truslerne satte sine spor i Reinhardt Schmidt, fortæller hans venner i dag.

Sidste tur i Limfjorden

Allan Bach husker en dag, de fiskede ved Løgstør Bredning for et par år siden. Reinhardt Schmidt lå for sig selv i et dårligt fiskeområde, som var langt fra andre fiskeskibe.

Efter at have klaret dagens fangst, sejlede Allan Bach hen til Reinhardt Schmidt for at hilse på.

Reinhardt Schmidts båd var stadig tom. Han havde intet fanget.

- Han var bange. Han turde ikke fiske derude, hvor muslingefiskerne var, fortæller Allan Bach.

Det var sidste gang, at Reinhardt Schmidt fiskede i Limfjorden. Derefter fiskede han kun i Nordsøen. Langt væk fra muslingefiskerne, fortæller Allan Bach.

En beslutning der ifølge flere af hans venner pressede ham på økonomien. De tror, at det var en af grundende til, at Reinhardt Schmidt tog ud og fiskede 27. maj.

- Han blev nødt til at tage de dage, han kunne få – også selvom det var dét, vi kalder snallervejr, siger Allan Bach.

- Det er vejr, som ikke er godt at fiske i, forklarer han.

Havarikommissionen

Ifølge Haverikommissionen blæste det omkring 10 meter i sekundet, da ulykken skete. Kommissionen mener ikke, at vejret var farligt at fiske i området taget i betragtning.

TV 2 har talt med en række lokale fiskere, som mener at det ikke var vejr, Reinhardt Schmidt normalt ville tage ud i på grund af, at han var alene på en lille båd. Specielt fordi det var i gang med at blæse yderligere op, da ulykken skete.

Blandt andet har TV 2 talt med fiskeren Ole Hansen, som har en båd på samme størrelse som Reinhardt Schmidts og fisker i de samme områder. Han fortæller, at han ikke tager ud, når det blæser mere end 10 meter i sekundet.

Man regner med, at Reinhardt Schmidt faldt over bord, da han hev garn ind.

- Da han først var faldet i, må han have vidst, at det var slut. Der er ikke noget, man kan gøre, fortæller Kurt Svinninge Christensen og fortsætter:

- Man kan vel holde sig oppe en time eller to i håbet om, at nogen skulle sejle forbi.

- Blålys det hele

Blot seks dage efter Reinhardt Schmidts død forsatte debatten om motorkraft fra talerstolen i Dansk Skaldyrscenter i Nykøbing Mors.

Taleren var en af de mest magtfulde folk i dansk fiskeri. Formanden for Dansk Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, talte til generalforsamlingen for Centralforeningen for Limfjorden. Det er muslingefiskernes forening.

Formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen. Foto: Danmarks Fiskeriforening

Kontrolkampagnen af motorkraft i Limfjorden var overstået. Fiskeristyrelsens opsummering af resultatet var opløftende for muslingefiskerne.

Der var godt nok konstateret nogle få overskridelser af motorkraft, men de var ”relativt små” skrev Fiskeristyrelsen.

På baggrund af kampagnen i Limfjorden konkluderede styrelsen også, at der ikke var grund til at ændre på tingene:

- Der er ikke behov for at foretage tilpasninger eller ændringer af den nationale lovgivning eller kontrol vedrørende motorkraft, skriver Fiskeristyrelsen.

Formand Svend-Erik Andersen brugte anledningen til at kritisere Weekendavisens artikel om motorkraft. En artikel som blandt andet byggede på Reinhardt Schmidts mangeårige arbejde.

- Vi får nok ikke nogen til at skrive på forsiden af Weekendavisen, at det var blålys det hele, men det er godt, at vi er kommet ud på den anden side, sagde han ifølge Fiskeritidende.

Fiskeristyrelsen i København. Foto: Simon Steensen / TV 2

Søndag kan TV 2 afdække en række problemer med den kontrolkampagne, som fik formanden for Dansk Fiskeriforening til at kalde alle anklagerne om ulovligt fiskeri for blålys:

- 11 muslingeskibe har i årevis sejlet med ulovligt store motorer, uden at Fiskeristyrelsen har grebet ind.

- Fiskeristyrelsen har taget muslingeskibe med ulovligt store motorer i kontrollen og ladet dem fiske videre uden sanktioner.

- Fiskeristyrelsen har fået advarsler om snyd med kontroller fra det firma, som styrelsen selv har hyret til at foretage kontrollerne.

I et svar til TV 2 anerkender styrelsen, at der har været fejl og mangler i sagsbehandlingen af motorkraftområdet.

Danmarks Fiskeriforening afviser, at deres medlemmer skulle have gjort noget ulovligt, og at deres fiskeri skulle være særligt skadeligt for miljøet.

Du kan læse artiklen og foreningens fulde svar her:

Reinhardt Schmidts begravelse i september 2023. Foto: Søren Jacobsen

Reinhardt Schmidts lig dukkede op i de tyske farvande. Han blev begravet i september.

Fiskeriminister Jacob Jensen (V) svarede aldrig på Allan Bachs brev.

Fødevareministeriets pressechef skriver, at ministeren aldrig fik forelagt Allan Bachs brev uden at forklare hvorfor.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.


Den travleste tid: Det vælter ind med kunder hos Jesper

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denne weekend er en af de største for juletræssælgeren. Næste weekend er lidt af en joker.

Weekenden bliver for mange brugt på at slappe af og ordne de praktiske ting i hjemmet, inden en ny uge begynder. Men sådan er det ikke hos Jesper Tøttrup på Mellemgård.

Han har rygende travlt denne weekend. For han sælger juletræer, og det er netop denne weekend, at forventer at handle allermest.

- Lørdag solgte jeg 120 træer, og normalt er det sådan, at lørdag er en indikation på, hvordan søndagen bliver. Søndag er altid større og de seneste år har jeg solgt det dobbelte om søndagen, siger Jesper Tøttrup, mens han går rundt i plantagen.

Da TV2 Nord fanger ham på telefon søndag formiddag, er der allerede fyldt med folk, der er ude for at finde det perfekte juletræ.

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Usikker på udfaldet af næste weekend

Juletræssælgeren havde egentlig frygtet at søndagens dårlige vejr, ville skræmme kunderne væk, men det er der altså intet, der tyder på. Der er også nok at lave for børnefamilierne - for foruden at fælde juletræer, er der en lille butik med julepynt og dekorationer, et krearum til børn og selvfølgelig mulighed for at spise æbleskiver og drikke varm kakao.

- Vi tager en god pris for vores træer, men vi går også op i, at vi giver folk en god oplevelse, siger han.

Prisen for et af hans juletræer er 170 kroner per meter, det bliver altså typisk 330-340 kroner for et træ. Og han sælger både Normannsgran, rødgran og Nobelis.

Det er netop nu - i de to sidste weekender inden jul, at han plejer at sælge mest.

Alligevel er han en smule usikker på næste weekend.

- Det er så tæt op ad jul, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Men jeg har hørt de andre juletræsproducenter ad og flere af dem forventer en stor weekend alligevel, forklarer han.

Over hele sæsonen sælger han mellem 1200-1500 træer. Indtil videre sælger han hvert år flere træer end det forrige.


Patienter skal vente i månedsvis på hjælp: - De har simpelthen så ondt

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patienter i Thy og på Mors med kroniske lidelser risikerer at skulle vente i månedsvis på at blive røntgenfotograferet eller scannet.

Ventetider på op mod fem måneder for en røntgenundersøgelse eller scanning er helt uacceptabelt.

Så kontant er udmeldingen fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, efter hun er blevet gjort bekendt med meget lange ventetider for foreningens 800 medlemmer i Thy og på Mors.

En stor del af dem er frustrerede over, at de må vente mange måneder, hvis de skal røntgenfotograferes eller scannes. Det fortæller kredsformand Lone Pedersen fra Koldby.

- I så lang en periode kan der ske en stor forværring af deres sygdom, hvis ikke de kommer hurtigt afsted, siger Lone Pedersen.

Ud af regionen

I stedet for undersøgelser på Aalborg Universitetshospital i Thisted bliver de gigtsyge henvist til blandt andet Skive og Holstebro. Dermed skal de køre ud af regionen.

- Jeg har kendskab til medlemmer, der bor i Hanstholm, og som siger nej til at køre til Skive eller Holstebro. De har simpelthen ikke kræfter til at sidde i en bus eller en bil, og må vente fem måneder på røntgen i Thisted, fortsætter Lone Pedersen.

Gigtpatienterne i Thy og Mors har mødt udfordringen over en længere periode, og det belaster i høj grad deres psyke, siger kredsformanden.

- Det betyder, at deres sociale liv går i stå. De kan ikke komme ud blandt andre mennesker, fordi de simpelthen har så ondt, samtidig med at de bliver kede af, at de ikke kan blive behandlet, siger hun.

Generelt er der på landsplan lange ventetider på røntgen og scanning. Men Region Nordjylland skiller sig ud, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

- Ventetider på en røntgenundersøgelse på op til et halvt år er jo bare starten af et behandlingsforløb. Det vil sige, at Region Nordjylland er langt, langt fra at overholde behandlingsgarantien. Og det er helt uacceptabelt set fra patientens perspektiv, siger direktøren.

Formanden for det ansvarlige politiske udvalg i den Region Nordjylland, Lina Hundebøll Jespersen fra Venstre, er også langt fra tilfreds med situationen.

- Selvom vi ved, at området er hårdt belastet, så ved vi godt, at borgerne i Thy og på Mors har langt til behandling, så det er vigtigt, at vi forfølger det her, siger udvalgsformanden.

Hvad kan I gøre politisk for at komme de frustrerede gigtpatienter i møde?

- Vi kan blive ved med at sætte fokus på det og forfølge, at ventetiderne bliver sat ned, siger Lena Hundebøll Jespersen.

Ikke begejstret 

Et andet regionsrådsmedlem, Anny Winther fra Venstre, er heller ikke begejstret for de dystre tal.

- Jeg synes, der er noget vi skal have hanket op i. Derfor vil jeg stille spørgsmål til regionsrådet, så vi kan få opklaret, hvad der er årsagen til de lange ventelister, siger hun til TV MIDTVEST.

Og kredsformanden for Gigtforeningen Thy-Mors synes kun det kan gå for langsomt med at få de månedlange ventelister bragt ned.

- Det kan føre til en menneskelig tragedie, at man ikke bliver behandlet indenfor den tid, det skal være, siger Lone Pedersen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB’s Kasper Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at han hader at spille kamp på kunstgræsbaner.

Især på Silkeborgs kunstgræsbane, som går for at være den 'hurtigste' i Danmark.

Og efter AaB’s 1-1 kamp på selvsamme bane tilbage i oktober måned sagde samme Kasper Jørgensen lige efter kampen, at 'det er noget lort at spille på'.

Men Kasper Jørgensen må dog finde sig i lige nu at træne på AaBs nyanlagte kunstgræsbane på anlægget i Øster Uttrup, da græsbanerne er lukket ned for i år - men det er han helt indforstået med.

Og for en uge siden var Kasper Jørgensen og AaB tilbage på Danmarks hurtigste bane i Silkeborg, hvor de spillede 2-2 i den første af to kvartfinaler i dette års pokalturnering.

Mandag klokken 19.00 spilles returkampen på Aalborg Portland Parks grønsvær, og det glæder Kasper Jørgensen sig til. Først og fremmest, fordi kampen er på græs, og det, mener Kasper Jørgensen, er en klar fordel for AaB, fordi Silkeborg ikke kan få gang i deres hurtige kombinationsspil, som de er kendt for på kunstgræsbanen i Silkeborg. 

Brændte selv

På spørgsmålet om man helt burde forbyde at spille 3F superligakampe på kunstgræs, trækker Kasper Jørgensen på smilebåndet.

- Det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg er klart mere til græs end kunst. 

Mandag gælder det en plads i semifinalen, hvor der skal findes en vinder.

Ultimativt kan kampen ende i en straffesparkskonkurrence, og derfor sluttede gårsdagens træning med intern straffesparks konkurrence, som træner Menno Van Dam bad os om ikke at filme.

Man skulle jo nødig afsløre, hvilke fem spillere der i givet fald skal sparke for hjemmeholdet.

Om det var kunstgræsbanens skyld, at netop Kasper Jørgensen misbrugte sit spark, da han til stor morskab for de øvrige spillere gled og sparkede bolden langt over målet, skal vi lade være usagt. 

Vinderen af mandagens kvartfinale går videre til en semifinale, som først spilles i 2025. Selve finalen spilles Kristi Himmelfartsdag 2025, og ikke i Parken på Nationalstadionet som man plejer. Den er i stedet henlagt til Brøndby Stadion.

Mandagens kamp kan ses direkte på Viaplay.


Frivillige står for julehjælpen: - Det er en ære

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Projekt Kirke i Nordjylland har i år haft rekord-mange ansøgere, og de uddeler i omegnen af 1600 julehjælpsposer.

Julen handler for mange nordjyder om den brune sovs, de sprøde flæskesvær og brune kartofler.

Men for mange andre er det slet ikke en mulighed. For fjerde år i træk stiger antallet af julehjælpsansøgninger til støtteorganisationer som Mødrehjælpen, Blå Kors og Projekt Kirke.

- Vi kan se en helt tydelig stigning. Vi kan se det på, hvor tidligt folk ansøger og det klare antal af folk, der søger. Der er flere, vi må afvise, lyder det fra Projekt Kirkes lokale koordinator i Hjørring, Vibeke Frandsen Lundorf.

David Lundager har taget sine to børn med til at hjælpe med julehjælpen.

En af de frivillige på stedet, David Lundager, sætter en ære i at møde op og hjælpe med at afvikle Projekt Kirkes dag for julehjælp.

- Det betyder meget for mig at få lov at være en del af det her. Man får lov at se alle de mange mennesker, som det her har så stor en betydning for. Det er en ære, siger David Lundager.

Se det hele indslaget om julehjælpen her:

En kurv med alt godt til julebordet- og juletræet.

I Projekt Kirkes julepose er der alt godt til juleaften, så familierne ikke skal stå med tomme tallerkener, og så er der også gaver til børnene.

- Det er mennesker, som kan have svært ved at få en jul til at køre rundt, som vi andre kan være vant til det. De får virkelig gavn af det her, siger Carsten Jensen, præst i Projekt Kirke i Hjørring.

Det gode eksempel

For David Lundager handler det ikke bare om, at han gerne vil hjælpe. Til uddelingen har han nemlig taget sine børn med, så de også lærer af det.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at starte med mine egne børn, så de lærer, at det med at kunne hjælpe andre, der måske ikke har samme ressourcer og muligheder, det er rigtig vigtigt, lyder det fra faren til Levi og Mathi.