Hårde vindstød aflyser flere færgeafgange
Af flere omgange har både DMI og TV 2 Vejr varslet ganske meget vind søndag eftermiddag og aften.
Faktisk varsles der i store dele af Nordjylland om vindstød op til orkanstyrke, og det får nu også Color Line til at aflyse flere afgange til og fra Hirtshals.
Det skriver Color Line på færgevirksomhedens hjemmeside.
I første omgang er der ændrede afgangstider på baggrund af vejrforholdene for afgangene ved middagstid, mens flere senere afgange mellem Hirtshals, Larvik og Kristiansand er aflyst.
Også DFDS skriver på sine hjemmeside, at den både søndag og mandag aflyser sine afgange grundet de hårde vindstød og vejrudsigterne. Selskabet sejler mellem Oslo, Frederikshavn og København.