Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er ikke en ufarlig operation, siger ekspert om bjergning af Mærsk-containere

Fire af containerne er ifølge Mærsk drevet i land, mens et bjergningsfartøj er på udkig efter de andre.

Indtil videre er det kun indholdet fra fire containere, som siden 22. december er skyllet op på strandene i Nordjylland, efter Mærsk-skibet Mayview tabte 46 containere under julestormen Pia.

Hvor de resterende containere er, og hvorvidt der er gået hul på dem, er endnu ikke klarlagt.

Hvis containerne flyder, kan de tage flere måneder at bjerge

Kim Alfastsen, kaptajn og indehaver af J.A. Shipping

Torsdag har Mærsk tilkaldt assistance fra Holland, hvor et skib ankommer i weekenden for at scanne havbunden for containere.

Men hvordan foregår en sådan bjergningsoperation på det åbne hav? TV 2 har talt med kaptajn og salvagemaster Kim Alfastsen, der er indehaver af J.A. Shipping, som har mangeårig erfaring med at bjerge blandt andet containere.

- Det er ikke en ufarlig operation. Redningsmandskabet kan komme i klemme og blive ramt, når containerne vipper i vandoverfladen på åbent hav med vind, siger han.

To scenarier – et farligt, et nemmere

Kim Alfastsen, som ikke er en del af indsatsen i Skagerrak, fortæller, at der typisk vil være to scenarier, der venter bjergningsmandskabet. Enten vil de skulle lede efter containere, der stadig driver ved vandoverfladen, eller containere der er sunket til bunds.

Det er førstnævnte operation, der kan være farlig.

- Det bedste er, at de driver til bunds. De er klart nemmest og mest sikre at finde ved hjælp at en dykkeroperation. De andre kræver godt dagslys, og at noget af containeren stikker op.

I tilfælde af at de 44 containere, eller nogle af dem, driver rundt i havoverfladen, sætter man folk ud i gummibåde, fortæller Kim Alfastsen. Her benytter mandskabet sig af nogle særlige kæder med kroge i hjørnerne på containerne, så de kan blive slæbt til lands eller hejst op på et skib.

- De er vigtige at få hurtigt op, fordi de også kan være farlige for skibstrafikken. Men det kan bare være et lille bitte hjørne, der stikker op, så de er svære at se, når det blæser.

Ekkolod og sonar

Det er som regel dykkere og erfarne bjergere, der løser opgaver som denne. Ifølge chef for sikkerhed og miljø i Mærsk, Nynne Norman Scheuer, er bjergningsfartøjet Assister indsat for at lokalisere og bjerge de tabte containere.

Desuden kommer et specialfartøj fra Holland i weekenden. Skibet skal scanne havbunden med ekkolod og sonar.

Kim Alfastsen er dog optimistisk for oprydningsarbejdet i Skagerrak.

- To eftersøgningsskibe er ikke så tosset. De kan se et vist stykke ud til hver side med godt eftersøgningsudstyr. Så de skal nok finde containerne, siger han og tilføjer, at succesraten typisk er høj i forbindelse med bjergning af skibe.

Spørgsmålet er i stedet, hvor længe Mærsk er villige til at lede efter de tabte containere, lyder det.

- Man kan ikke have dem liggende i havet, så de skal selvfølgelig finde dem. Hvis de, der går til bunds, har gjort det samtidig, ligger de forholdsvis tæt, og så tager det ikke lang tid – måske en uge. Men hvis containerne flyder, kan de tage flere måneder at bjerge, siger Kim Alfastsen, der også peger på vind- og strømforhold som en faktor for, hvor svære de bliver at lokalisere.

Frygter hul på containere

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har torsdag afholdt et hastemøde om sagen med miljøordfører for Folketingets partier.

Inden mødet sagde ministeren til TV 2, at ”det er et spørgsmål om tid, før der går hul på containerne, eller strømforhold betyder, at de ryger ind på land. Derfor er det kun begyndelsen, vi indtil nu har set”.

Og hvis der går hul på containerne, kan det ende i en katastrofe, siger formand for Thorupstrand Kystfiskerilaug Thomas Højrup.

- Det værste er simpelthen – går der hul på de her, så får vi en katastrofe, som kan vare i uendelig lang tid, lyder det fra formanden.

Han husker tilbage på en hændelse i 2007, hvor en container faldt i vandet uden for Vorupør, der ligger ved Thy. Shampooflaskerne driver nemlig stadig rundt den dag i dag og forurener havene.

Fiskere bliver hjemme

De 42 containere i havet har da også allerede fået konsekvenser i Nordjylland.

Thorup Strand-fiskerne, der netop nu burde være på havet for at fange torsk til de nordjyske nytårsborde, har besluttet at holde sig på land, fordi de forsvundne containere kan få store konsekvenser for et lille fiskefartøj.

Desuden risikerer de, at deres garn bliver viklet om vraggods. Derfor har Mærsk allerede meldt ud, at fiskerne vil blive kompenseret for det arbejde, som de ikke kan udføre.

Problematikken var oppe at vende på hastemødet med miljøministeren. Alligevel er Kim Edberg, miljøordfører i Ny Borgerlige, fortsat bekymret:

- Den eneste bekymring jeg har, er hvor hurtigt man kan få containere op fra havbunden. Og om fiskerne i den anden ende bliver kompenseret, som de skal, og at vi ikke bare spiser dem af. Vi bliver nødt til at sørge for, at de erhverv, der bliver ramt, kommer ud af det med noget rimelighed.

Magnus Heunicke oplyser, at det nu skal klarlægges, hvad der præcis er i de containere, som stadig befinder sig i eller på havet. Derudover skal der lægges "en robust plan" for oprydningen.

Ifølge Mærsk er der dog ikke noget farligt gods som kemikalier eller olie i containerne – der er udelukkende tale om husholdningsartikler, lyder det.


Har du undret dig? Derfor er bygninger og monumenter farvet orange

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Rundt om i Aalborg er der i disse uger mere orange end normalt.

Hvis du er på en gåtur i Aalborgs midtby, støder du muligvis på noget, som du ellers normalt ikke ser. Dele af byen er nemlig pyntet op med orange i forbindelse med Orange Dage.

Orange Dage er en FN-kampagne, som sætter fokus på vold mod kvinder og kvinders rettigheder. Det betyder blandt andet, at Aalborg Kongres- og Kulturcenter er dækket til med orange farver mandag og tirsdag, mens også Gåsepigen og lygtepæle på Vesterbro er dækket i orange de kommende uger.

Foto: Signe Svane Kryger

Orange Dage løber henover de næste 16 dage, og her vil i hele perioden være en masse events i Aalborg med fokus på kvinders tryghed og selvforsvar, mens der også vil være samtaler og foredrag om emnet.

Foto: Signe Svane Kryger

Herunder kan du læse om Julie, der har været udsat for psykisk vold:


'LUB' har fløjet Challenger-fly i 14 år: - OL-tur med Dronningen i 2012 var ikke helt dårlig

Challenger-flyet har 25 års jubilæum, og i 14 af årene har 'LUB' været pilot på flyet.

Challenger-flyet, der har hjemme på Flyvestation Aalborg, har været på vingerne i 25 år. Derfor tog den mandag en jubilæumstur i det nordjyske, hvor den fløj lavt over landsdelen.

En af flyets piloter er manden med den militære forkortelse 'LUB'. Han har fløjet flyet i 14 år.

- Du kunne spørge hvem som helst, og de ville sige, at det er et fantastisk fly at flyve, siger han og uddyber, om flyet, som bliver omtalt som en hun.

- Hun er ved at være en aldrende kvinde, men bliver vedligeholdt utrolig godt, og vi passer rigtig godt på hende. Og hvis man passer på sine ting, så holder de i lang tid, siger 'LUB'.

Herunder kan høre LUB fortælle om flyets forskellige opgaver:

OL-tur med Dronningen

Med sin store erfaring i flyets cockpit har 'LUB' også prøvet mange forskellige ting med flyet.

- Det bedste er nok de forskelligartede opgaver. Det bliver aldrig kedeligt, fordi den ene dag handler det om regeringschefer eller kongelige, der skal ud at flyve, og det næste øjeblik handler det om, at du flyver rundt ved Færøerne i rigtig dårligt vejr og leder efter en savnet person, siger han.

Han var også en del af aktionen i 2021, hvor flyet blev indsat i Afghanistan.

- Den mest givende oplevelse har været evakueringsturen i Kabul, hvor vi fik at vide med kort varsel, at samtlige danskere skulle hives ud af Kabul, inden Taliban overrendte stedet.

- Men en tur i 2012 med Dronningen til OL var heller ikke helt dårlig, siger han med et smil.

VIDEO: Se indslaget om 25-års jubilæet herunder:


Taktisk finurlighed sikrer Vendsyssel FF point mod topholdet

Vendsyssel FF fik et tiltrængt point mandag aften på hjemmebanen i Hjørring.

Sæsonen har ikke været en dans på roser for Vendsyssel FF. Snarere tværtimod. Forventningerne, om at kunne lege med i toppen af NordicBet Ligaen, er blevet erstattet med at være en del af bundkampen, hvor få point skiller dem fra nedrykningsstregen.

Derfor var det et kærkomment point, som Vendsyssel FF tilspillede sig mandag aften, da de spillede 1-1 mod det absolutte førerhold OB.

Overraskende var det, at Vendsyssels nummer ni, Lasse Steffensen, spillede i midterforsvaret, selvom han de seneste sæsoner primært er blevet brugt på angriberpositionen. Og Steffensen kom til at spille en nøglerolle.

Med det ene point ligger Vendsyssel FF nu på 17 point efter 17 spillerunder. Det rækker foreløbigt til en niendeplads, hvor de ligger side om side med københavner-holdet B93, og blot to point under dem ligger HB Køge på den nedrykningsgivende 11.plads.

Hårdt tilkæmpet point

Det var odenseanerne, som kom bedst fra start. Fynboerne var mest på bolden i første halvleg, og efter godt en halv times spil, var det den tidligere Hobro-spiller Louicius Deedson, som bragte OB foran 1-0.

Men sekunder før pausefløjtet kom der balance i regnskabet igen. Lasse Steffensen, som var blandt banens bedste i det vendsysselske midterforsvar, assisterede Kasper Kusk, og så fik de fremmødte på Nord Energi Arena lidt at varme sig på inden pausen.

I kampens slutfase var flere Vendsyssel-spillere nede at ligge, fordi de kæmpede med kramper, men på trods af et OB-overtag formåede Vendsyssel FF at holde gæsterne fra fadet, og derfor sluttede det 1-1.

Næste gang Vendsyssel FF skal i aktion er på hjemmebane på søndag, når Esbjerg fB kommer på besøg.

Artiklen opdateres med reaktioner fra Vendsyssel-lejren...


Millionmysteriet på Læsø: - Jeg mener, der er foregået en del ulovligheder

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Der kan være tale om ulovlig erhvervsstøtte og inhabilitet, mener ekspert.

På Læsø bliver der hvisket om både inhabilitet, forkert brug af midler og ulovlig erhvervsstøtte, og nu har ukendte borgere sat halmballer op med teksten "???? 1 mill" lige overfor borgmesterens hus.

Teksten refererer til en helt bestemt million.

En million, som kommunalbestyrelsen i 2022 gav til den privat fond Læsø Fonden til energioptimering og til at sikre dens virksomheder mod de stigende energipriser. Men nu ser det ud til, at pengene er brugt på noget andet.

- Jeg mener, der er foregået en del ulovligheder, siger Karsten Skov Petersen (DF), der er viceborgmester på Læsø.

Karsten Skov Petersen (DF) mener, at tre medlemmer af kommunalbestyrelsen var inhabile, da beslutningen om millionen blev taget. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Læsø Fonden ejer Læsø Salt og ejede Læsø Kur, og det ser ud til, at Læsø Fonden valgte at give millionen til bankgaranti for Læsø Kur, der efterfølgende gik konkurs, og nu er åbnet med nye ejere.

- Det har jo aldrig nogensinde været hensigten, siger Karsten Skov Petersen.

- At man beder om nogle penge til et formål, men bruger dem til noget andet, det, synes jeg, ikke er ordentligt, siger Niels Odgaard (K), der er kommunalbestyrelsesmedlem på Læsø.

Kommunalbestyrelsesmedlemmet har derfor bedt om en redegørelse og en erklæring fra revisoren på, hvad pengene er brugt til.

Se indslaget her:

Vil kræve undersøgelse

Mandag aften er der kommunalbestyrelsesmøde på Læsø. Her er millionmysteriet for anden gang på dagsordenen, da redegørelsen for millionen på seneste møde var for mangelfuld.

Flere kommunalbestyrelsesmedlemmer kræver nemlig svar på, hvad der er sket med millionen, og om den er brugt på lovlig vis.

- Selvfølgelig skal det undersøges, siger Karsten Skov Petersen.

- Jeg beder om, at man redegør for, at man har brugt den million kroner efter den formålsanvendelse, som var beskrevet i dagsordnen, siger Niels Odgaard.

Niels Odgaard stemte imod milliontilskuddet og mener, at der må være gennemsigtighed med, hvad pengene er brugt til. Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Ifølge borgmesteren er sagen klar.

- Der er ikke noget skjult i sagen overhovedet. Pengene er stillet til garanti over for en driftskredit i Læsø Kur, og der er de så også gået tabt, siger Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (V).

Tobias Birch Johansen (V) er foruden borgmester også formand for Læsø Fonden, som pengene blev givet til. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Borgmesteren mener ikke, at der er noget problem med anvendelsen af kapitalindskuddet. Karsten Skov Petersen og Niels Odgaard mener derimod ikke, det er indenfor de rammer, pengene blev givet. Også flere andre kommunalbestyrelsesmedlemmer gjorde det klart på seneste møde, at de mente, pengene kun kunne bruges til energiformål.

Ifølge kommunalforsker og -ekspert ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, er der også god grund til, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne undrer sig.

- Hvis jeg sad som kommunalbestyrelsesmedlem, så ville jeg føle, at jeg var blevet ført bag lyset. Man får at vide, at det ikke er en blankocheck, og at det skal gå til energirenovering, men i realiteternes verden viser det sig jo, at det bliver en blankocheck, som overhovedet ikke bliver brugt til energirenovering, siger Roger Buch.

Han mener, at formålet er formuleret meget upræcist på både møder og i dagsordner og referater, og at der endda kan være tale om ulovlig erhvervsstøtte, da det ikke er kommunernes opgave, at gå ind og støtte det private erhvervsliv og dermed konkurrere med andre virksomheder. Fonden er dog oprettet af kommunen netop med formålet at støtte erhvervslivet, hvilket kan være en kattelem.

Hør Roger Buch her:

Inhabil beslutning?

Da milliontilskuddet blev besluttet i kommunalbestyrelsen, var der tre, der stemte imod, og seks, der stemte for.

Der har dog været tvivl om, om tre af dem, der stemte for, var inhabile. De sidder nemlig også i bestyrelsen for Læsø Fonden.

- Vi har som sagt tre medlemmer af kommunalbestyrelsen, der sidder i fonden, i bestyrelsen. Og der mener jeg jo, at man er inhabil, hvis man beder om at få penge til sig selv, sagde Karsten Skov Petersen på mødet i 2022.

Folmer Hjort Kristensen (S) rejste sig endda selv op på mødet og spurgte, om han var inhabil. Efter forskellige argumenter for og imod, gik man dog videre til afstemningen om millionen uden at stemme om habiliteten.

Når du ser på det i dag, var I så inhabile, jer der sidder begge steder?

- Det er svært at sige. Det er svært at sige. Altså det er jo kommunalbestyrelsen, der afgør det, ikke også?, siger Folmer Hjort Kristensen.

Folmer Hjort Kristensen (A) mener også, at pengene blev givet med et klart formål, som, han forventer, er blevet fulgt. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

At Folmer Hjort Kristensen selv stillede spørgsmål til sin habilitet, roser Roger Buch. Han mener dog, det er et stort problem, at der ikke ligger en juridisk vurdering til grund for beslutningen om at lade alle stemme, men bare en snak mellem politikerne.

- Man kan godt sidde i en bestyrelse udnævnt af kommunen og være habil. Men i sådan en situation her, så er det umiddelbare bud, at man er inhabil. Der er en klar, stærk økonomisk interesse for den her fond i at få de her penge, siger Roger Buch.

Borgmesteren er selv en af dem, der har dobbeltroller, men mener ikke, at der er noget at komme efter i forhold til habilitetsspørgsmålet. Der kan dog også være et andet problem ved borgmesteren og de to andres indgående kendskab til fonden.

- Efter kort tid står man med en konkurs. Det er ret vigtigt, om borgmesteren har haft en mistanke eller en bekymring for det, for hvis det er tilfældet, er kommunalbestyrelsen da virkelig blevet ført bag lyset, siger Roger Buch.

Både habilitetsspørgsmålet og spørgsmålet om mulig ulovlig erhvervsstøtte kan behandles i Ankestyrelsen, hvis nogen vælger at gå videre med det efter aftenens møde.

- Hvis vi ikke får nogle fyldestgørende svar fra borgmesteren, så vil jeg prøve, om jeg kan samle flertal til, at der bliver lavet en uvildig advokatundersøgelse, siger Karsten Skov Petersen.


18 varebiler ribbet på en nat: Tyvene er gået efter én bestemt ting

Foto: Grafik: Rigmor Sams / Colourbox

Politiet beder om hjælp til at fange tyvene, som slog til i Thy og på Mors natten til søndag.

Hele 18 forskellige varebiler i Thy og på Mors er blevet ribbet for værktøj natten til søndag.

- Det er voldsomt. Jeg har i hvert fald ikke prøvet det før, siger politikommissær René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted.

Han forventer oven i købet, at tallet vil stige.

- Når folk møder ind og får kigget i deres varevogne, kommer der måske flere anmeldelser, vurderer han.

Der er tale om syv varebiler på Mors - primært i Nykøbing - og 11 i Thy, heraf de fleste i Thisted. Men tyvene er også nået forbi både Klitmøller, Østerild og Vesløs.

Politiet fortæller, at der er brugt samme fremgangsmåde i alle de 18 tilfælde.

- Der er blevet smadret en siderude, fortæller René Carlsen.

Varebilerne er blevet ribbet for værktøj. Den samlede værdi tør politiet ikke komme med et bud på, men der er tale om et stort beløb, understreger man.

Tre personer i mindre bil

Politiet arbejder ud fra den teori, at der er tale om de samme gerningsmænd, som altså har haft travlt. Indbrudsbølgen begyndte lørdag aften og blev ved hele natten.

- Vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at der i et enkelt tilfælde er tale om andre gerningsmænd, men det virker usandsynligt, at der ikke er tale om de samme personer for hovedparten af varebilernes vedkommende, siger politikommissæren.

Det er lykkedes at fange tyvene på videovervågning et af stederne.

- Derfor kan vi sige, at der formentlig er tale om tre personer, som er kørende i en mindre bil, beretter René Carlsen.

Men politiet har brug for flere oplysninger og beder om hjælp.

- Hvis man har set noget, eller hvis man oven i købet har noget videoovervågning, som man kan tjekke, så hører vi meget gerne om det, understreger politikommissæren.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.