Søstrene har endnu ikke brugt præmien på 250.000 kroner, men de har en plan med den.
Susie og Heidi Rasmussen følte, at oddsene var imod dem, da de kiggede på deres unge konkurrenter i ’Først til verdens ende’.
- Vi tænkte: ”Vi får aldrig et ben til jorden”, siger 53-årige Susie Rasmussen.
Feltets alderspræsidenter havde også en skidt start. De lagde ud med en fjerdeplads ved det første checkpoint i New Orleans, og flere gange på ruten så heldet ikke ud til at være med dem.
Men med gode beslutninger og en portion held lykkedes det alligevel de to ”nordjyske damer midt i livet” at komme først til målstregen og vinde præmien på 250.000 kroner.
- Det, synes vi faktisk selv, er ret sejt. Vi er lidt stolte, siger 49-årige Heidi Rasmussen.
Pengene, de vandt, står stadig på bankkontoen. Det kommer de til at gøre lidt endnu, selvom de har en plan med dem, fortæller søstrene.
Men det handlede heller aldrig "bare" om at vinde. Mest af alt handlede det om at gennemføre ræset sammen. Mens det stadig var muligt.
Medicin blev fløjet ind
Susie og Heidi Rasmussen var i tvivl om, hvorvidt de overhovedet ville få lov at komme afsted.
Susie Rasmussen fik i 2015 konstateret knoglemarvskræft. En kronisk sygdom, som i seks år har været holdt i bero. Men hendes situation kan til enhver tid ændre sig.
Hun arbejder ikke længere, og hver 4. uge er hun i behandling, hvor hun får medicin sprøjtet ind gennem maveskindet. Med 45 dages rejse i ’Først til verdens ende’ skulle hun have medicin undervejs.
Heldigvis turde produktionen godt at lade søstrene rejse afsted. Ved tredje checkpoint i Panama City blev medicinen fløjet hen til Susie Rasmussen, der forinden havde lært at stikke sig selv.
- Vi er så taknemlige for, at de (produktionen, red.) troede på, at vi kunne klare det her. Og at de ville tage os med på trods af de udfordringer, som de også skulle have med os. Det bøvl, der var, siger Susie Rasmussen.
- Ja, hold op, hvor har vi været heldige, tilføjer Heidi Rasmussen.
Mod og ulækre toiletter
Rejsen har på mange måder vist dem, hvor meget der kan lade sig gøre.
Mens søstrene i begyndelsen af rejsen fra New York til Buenos Aires var forsigtige, blev de undervejs mere og mere modige.
De blev eksperter i at sige ”pyt” til ulækre toiletter og tarvelige hoteller.
- Alle grænser blev overskredet hele tiden, siger Heidi Rasmussen med et grin.
- Jeg blev bedre til at tænke: ”Det kan jeg sgu godt det her. Nu gør vi det”, siger hun.
Søstrene turde også tage flere chancer undervejs på rejsen. For eksempel da de satsede og prajede en taxa til byen Guemes i Argentina i håb om, at de kunne nå en bus videre mod hovedstaden. Det var formentlig det, der gav dem sejren.
Gåpåmodet fortsatte også, da de kom hjem.
68.000 kroner
Efter at de landede i Danmark, besluttede søstrene – der gerne løber et halvmaraton et par gange om måneden – at lave et velgørenhedsløb.
Ruten skulle være ved den sti i Nørresundby, der hedder Verdens ende. De kan ikke huske, hvem af dem der først nævnte, at man kunne lave et velgørenhedsløb dertil, men tanke blev hurtigt til handling. Det var jo oplagt.
- Det blev et kæmpeløb med 600 deltagere. Vi blev blæst bagover og var nødt til at sige stop for flere tilmeldinger efter 14 dage. Det var en fantastisk dag, siger Susie Rasmussen.
Indsamlingen gik til Kræftens Bekæmpelse - selvfølgelig. Og det lykkedes dem at samle 68.000 sammen.
- Vi har faktisk lavet en forening, der hedder Motion for Velgørenhed, og vi har fået et cvr-nummer. I april har vi endnu et løb, fortæller Susie Rasmussen.
Ny drømmerejse
Med en præmie på 250.000 kroner fra 'Først til verdens ende' er der blevet råd til et par nye løbesko.
- Vi har måske også opgraderet lidt i modellerne, siger Heidi Rasmussen med et smil.
Men de har ventet med de helt store indkøb.
- Det er jo sådan, at når man vinder, så skal man jo betale skattemanden. Og det har først været nu, da årsopgørelsen kom, så vi har holdt lidt igen, siger Heidi Rasmussen.
- Vi er jo nordjyder. Vi skal lige passe på, at vi ikke gør noget overilet, tilføjer Susie Rasmussen med et grin.
Men nu har de overblik. Og søstrene satser på at komme til Sydamerika igen. De vil gerne tilbage til Argentina, hvor deres sidste checkpoint på rejsen i ’Først til verdens ende’ var.
- Vi nåede ikke at være der ret meget. Men det var et fantastisk land med så mange muligheder. Men når man er i et ræs, så suser man jo lidt igennem. Man nød det ikke lige så meget, som man kunne, siger Heidi Rasmussen.
- Ja, vi vil gerne se det nordlige Argentina, det kunne et eller andet. Og se Iguazu-vandfaldet, tilføjer Susie Rasmussen.
Og rejsen skal være ligesom i ’Først til verdens ende’, hvor de havde få planer og en rygsæk på ryggen, siger søstrene.
- Vi havde ikke prøvet at rejse på den måde, men det var bare så befriende. Vi behøvede ikke at planlægge så meget, at man egentlig bare tog det, som det kom. Det har helt klart åbnet op for den måde at rejse på, siger Susie Rasmussen.
