Kongen mangler sit hoved. Og Thisted savner kongehovedet.

Det er forsvundet omkring 1. september - måske før, fortæller driftsassistent Bjarne Kim Karlsen fra Anlæg og Infrastruktur hos Thisted Kommune.

- Vi vil meget gerne have hovedet tilbage, understreger han.

Der er nemlig tale om et rigtigt gammelt hoved. Det forestiller kong Christian 8. og har stået på sin plads i byparken Christiansgave, siden den selvsamme konge skænkede byparken til Thisted i 1844.

Bronzebusten er skabt af Bertel Thorvaldsen.

1. september opdagede en af kommunens gartnere, at hovedet var væk. Kun søjlen står tilbage på sin plads.

- Siden har vi ledt og ledt overalt omkring søjlen, fortæller driftsassistenten.

Det er ikke første gang, hovedet er væk. De andre gange er det blevet fundet i buskene i byparken. Men altså ikke denne gang.

Bjarne Kim Karlsen fortæller, at hovedet - når det er på sin plads - er skruet fast i soklen. Med andre ord skal der ydes en indsats for at få det fri og stjæle det.

- Så det er helt klart noget, der er gjort med vilje, vurderer han.

Kommunen giver frit lejde

Kommunen vil dog så gerne have det historiske hoved tilbage, at det giver ”frit lejde” til den eller de personer, der har snuppet det.

Man kan enten sætte hovedet tilbage i byparken - eller man kan kontakte kommunen, som det fremgår af det her opslag på Facebook.

Politiet er ikke indblandet i sagen. Endnu.

- I første omgang vil vi give mulighed for at levere det tilbage, siger Bjarne Kim Karlsen.

Busten af kong Christian 8. har stor historisk værdi. Hvor meget den er værd i kroner og øre, er dog sværere at sige.

- Jeg har ingen anelse om, hvad det ville koste, hvis vi skulle have lavet en ny, siger Bjarne Kim Karlsen, der heller ikke mener, at det ville være det samme som originalen.

- Vi håber, at nogen fortryder og leverer hovedet tilbage.

Hvis man døjer med helbredet, skal man nu ikke vente så længe med at komme til behandling som tidligere.

I andet kvartal af 2024 har ventetiden været på 39 dage i Region Nordjylland, hvis man har haft behov for en ikke-akut behandling. Det er nu på samme niveau som før corona, og til sammenligning var gennemsnittet på ikke-akutte behandlinger i 1. kvartal i 2023 på 46 dage.

- Det er meget glædeligt for de nordjyske patienter, at de venter kortere tid på for eksempel at blive behandlet for et nedslidt knæ eller grå stær. Kortere ventetid er ensbetydende med større livskvalitet, og patienterne har også mindre risiko for forværring af deres tilstand, hvis de kommer hurtigere i behandling, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Den kortere ventetid er et resultat af regeringens akutpakke fra 2023, hvor der blev afsat flere penge, så der kunne igangsættes flere behandlinger.

Akutpakkens målsætning er, at ventetiderne på behandling skal være normaliseret inden udgangen af i år. Det er et niveau, som Region Nordjylland nu indfrier.

- Det viser, at der var behov for ekstra midler for at indhente den pukkel, der var opstået. I de forhandlinger var det ikke mindst vores kendskab og kontakter til patienterne ude i regionerne, som var afgørende for resultatet, siger regionsrådsformand Mads Duedahl.

Det optager nok nogle mere end andre. Men for i hvert fald 14.500 ansatte i Region Nordjylland og for mange af landsdelens politisk aktive har det længe været et stort tema: Er der også i fremtiden noget, der hedder Region Nordjylland? Eller vælger regeringen at fjerne de 17 år gamle regioner eller i det mindste reducere de nuværende fem til færre?

På onsdag skulle regeringens bud på, hvordan den såkaldte sundhedsstruktur-kommissions overvejelser og anbefalinger udmøntes, blive præsenteret.

Og på vandrørene lyder det helt sikkert til, at Region Nordjylland består i regerings-udspillet. Opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og stat ændres. Antallet af folkevalgte i regionsrådet - p.t. 41 - bliver muligvis også mindre. Men en nordjysk region, der blandt andet og ikke mindst skal styre sundhedsvæsenet, vil der fortsat være. 

Samlet appel fra Nordjylland

SVM-regeringen har stået i et dilemma: Moderaterne vil helst af med regionerne. Socialdemokratiet og Venstre ønsker dem bevaret.

En anden udfordring har været, at tre af regionerne, Hovedstaden, Syd og Midt hver har langt over en million indbyggere og alene derfor vurderes at være mere robuste. De to sidste, Region Sjælland og Region Nordjylland, har henholdsvis 836.000 og knap 600.000 indbyggere.
I Nordjylland har en samlet landsdel - alle kommuner, fra den store Aalborg til de mindste, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, fagbevægelse m.fl.- i usædvanlig enighed appelleret til, at man bevarer Region Nordjylland med dens nuværende geografiske udstrækning, selv om den er regionen med færrest indbyggere.

Man har henvist til, at regionen har vist evne til at arbejde sammen om sit universitetshospital og om lokalt at uddanne læger og andet personale til sundhedssektoren, så patienterne i Nordjylland på en række vigtige parametre får en behandling, der er i top. 

Man har peget på regionens geografiske udstrækning; allerede i dag er der langt mellem regionens nordligste og sydligste punkt, og ved en fusion med Region Midt ville der blive endnu længere, fra nord til syd næsten 300 kilometer. 

Samtidig har man kunnet henvise til, at den kommission, der har leveret indspark til den politiske proces, vurderer, at en enhed med et befolkningsunderlag på størrelse med Nordjylland faktisk er det ideelle til at skabe et velfungerende og sammenhængende sundhedssystem. 

Tilsyneladende har den brede og entydige nordjyske appel og de fagligt set gode resultater gjort deres virkning i regeringstoppen. 

Det er også blevet bemærket, at en tilsvarende bred appel ikke er kommet fra Region Sjælland. Nærmere tværtimod. Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Dam, der er Venstre-borgmester i Kalundborg, har talt for at nedlægge regionen som selvstændig enhed.

Og tilsyneladende er det, hvad regeringen lægger op til forud for de kommende politiske forhandlinger: At Region Sjælland lægges sammen med Region Hovedstaden, så der i fremtiden bliver fire i stedet for fem regioner. 

S mangler en spidskandidat  

For de politiske partier i Nordjylland har det været en udfordring, at afklaringen af regionens eventuelle fremtid har trukket ud så længe. For hvis der stadig er regioner med folkevalgte regionsråd, er valget til disse (og til kommunernes byråd) fastsat til 18. november næste år. 

Under normale omstændigheder var man på nuværende tidspunkt for længst i gang med at planlægge valgkampen.

Det ene regeringsparti, Venstre, følte sig dog så sikker i sin sag, at man allerede i juni genvalgte den siddende regionsrådsformand, Mads Duedahl, som spidskandidat.

Socialdemokratiet, der hidtil havde haft formandsposten i regionsrådet, men mistede den til Venstre efter 2021-valget, står i en anden situation. Den mangeårige regionsrådsformand Ulla Astman har forladt politik, så en ny spidskandidat skulle under alle omstændigheder vælges. 

Partiets sundhedsordfører i Folketinget, Flemming Møller Mortensen, var angiveligt kørt i stilling som ny spidskandidat, men han har for nylig meddelt, at han alligevel ikke stiller op. Frederikshavns afgående borgmester, Birgit S. Hansen, har sagt i medierne, at hun har sagt nej til opfordringer til at gå efter posten - opfordringer, som dog ikke synes at være kommet fra partiets nordjyske ledelse, der efter Flemming Møller Mortensens nej nu igen er på spidskandidat-jagt.

Mulighederne i den eksisterende regionsrådsgruppe er til at overskue. Så alt taler for, at man må se sig om blandt andre, der er klar til at tage en tørn i regionsrådet. En af dem, der tidligere har signaleret en sådan interesse, er Hjørrings tidligere borgmester, Arne Boelt.

Også andre partier afventer regeringens udspil, før de lægger sig fast på et kandidathold til regionsrådet. Men efter på onsdag ved de i det mindste officielt, at der efter regeringens opfattelse skal være et nordjysk regionsråd, som der i 2025 skal vælges medlemmer til. 

Igennem flere år havde de to mænd, Jesper Kramer Corfixen på 34-årige og Jimmi Pedersen på 55 år importeret og videredistribueret en kæmpe mængde narko. Faktisk lød sigtelserne på over 250 kilo amfetamin, over 420 kilo hash og fire kilo kokain.

Og ved Retten i Aalborg blev de mandag dømt, hvor dem 34-årige fik 13 år og 6 måneders fængsel og den 55-årige fik 12 års fængsel.

De to har også en særlig tilknytning til hinanden, da de er svigersøn og svigerfar, der har kendt hinanden i omtrent 12 år, forklarede de i retten.

Det fortæller specialanklager, Kim K. Kristensen.

- Jesper Kramer Corfixen tilstod, og det gjorde Jimmi Pedersen også. Jimmi Pedersen udbad sig dog betænkningstid i forbindelse med dommen, siger Kim K. Kristensen.

Sammen involveret i 195 kilo amfetamin

Den omfattende narkohandel begyndte helt tilbage i 2020, hvor Jesper Kramer Corfixen mellem 30. november 2020 og 5. januar 2021 indgik aftaler om leverance af fire kilo kokain. Derudover havde han mellem 16. januar 2021 og 8. marts 2021 handlet minimum 421,5 kilo hash.

Det hele foregik på en krypteret beskedtjeneste, hvor Jesper Kramer Corfixens anonyme profil også blev brugt til at modtage 50 kilo amfetamin 22. juli 2022.

De helt store mængder af amfetamin 6. februar i år, hvor svigerfar og svigersøn begge var involveret i håndtering af 195 kilo narkoen.

Her havde Jesper Kramer Corfixens stået for få amfetaminen læsset på en kassevogn, som blev kørt til Hvidovre. Her stod Jimmi Pedersen klar og bevogtede leverancen, indtil den store mængde narko blev sendt videre til en anden bil.

Der blev også fundet en stor mængde amfetamin på en adresse i Hals 12. marts i år, som Jimmi Pedersen havde. 7,4 kilo blev fundet, mens han også har været i besiddelse af 275 kilo hast ved den lejlighed.

Specialanklager Kim K. Kristensen kunne fortælle, at begge havde andre domme, hvor de også havde været involveret i andre narkohandler, som spillede ind på, at dommen endte så højt, som den gjorde.

- Retten lagde også vægt på arten og mængden, samt deres roller i sagen, lyder det fra anklageren.

Læserbrevet, som de seks borgmestre står som afsendere på, omhandler det omdiskuterede trawlfiskeri. Her bliver der lagt vægt på fiskerierhvervets vigtighed og betydning for deres kommuner.

Siden da har DR fået en aktindsigt der viser, at det er lobbyorganisationen Danmarks Fiskeriforening, der har skrevet læserbrevet, og at ikke ét eneste ord er skrevet af nogen af de seks borgmestre.

Det er ifølge magtforsker fra CBS, Christoph Ellesgaard, problematisk.

- Det handler om den offentlige debat. Vi skal vide, hvem der er afsender, og indlægget fremstår, som om det er borgmestrene, der har skrevet det, siger han til DR.

Tager ejerskab på det

De seks kommuner er medlemmer af Nordjysk Fiskerikommune Netværk, der er et netværk for kommunerne, der er afhængige af fiskeri.

Her er det Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro (V), der er formand, og han mener, at det er helt okay at de seks borgmestre står som afsendere af læserbrevet.

- I det øjeblik nogen skriver et læserbrev for os, så tager vi det op i bestyrelsen (red. i netværket), og går det igennem. Når vi så har godkendt det, så er det egentlig lige meget, hvem der har skrevet det, for så tager vi ejerskab på det, og det gjorde vi 20. august, siger han til TV2 Nord.

Selvom Søren Smalbro godt kan forstå, hvis man bliver forundret over, at dem der står som afsendere på et læserbrev ikke er de reelle afsendere, siger han, at det er helt normalt.

- Det gælder folketingspolitikere, borgmestre og mange andre mennesker. Laver man en pressemeddelelse eller et debatindlæg, så har man andre til at skrive det for sig. Når man godkender det skrevne, så overtager man ejerskabet, og det er normal praksis, slutter han.