Efter en flot sommeruge med solskin, svag vind og temperaturer mellem 20 og 23 grader venter en våd efterårsuge, hvor temperaturen falder ti grader.

Mens vi mandag mange steder har fået temperaturen op mellem 20 og 23 grader, så vil termometrene lørdag kun nå op mellem 10 og 13 grader.

Det vil tilmed føles endnu koldere, da vinden bliver frisk til hård, som er i direkte modsætning til det næsten vindstille vejr i øjeblikket.

Våd ny uge – lokalt med en hel måneds regn

Sommergarderoben kan udskiftes med mere varmt tøj, og det er helt sikkert også en god idé at finde regntøj eller paraply frem.

Allerede mandag vil en front med regn diktere vejret i Danmark. Der ser ud til at komme regn til hele landet, men fronten bevæger sig meget i en nord-syd linje, så nogle får meget mere regn end andre.

Især i et bånd over den centrale og østlige del af landet kan tirsdagen blive meget våd.

Ovenstående prognose har mellem 15 og 30 millimeter regn til Østfyn, Det Sydfynske Øhav og Vestsjælland.

Våd uge præget af flere lavtryk

Tirsdagen er et billede på det markante vejrskifte, hvor de følgende dage også bliver med regn og byger.

Særligt fredagen ser meget våd ud, eftersom et lavtryk løber direkte ind over Danmark.

På ovenstående grafik ses lavtryk og fronter med massivt regnvejr over Danmark.

Lørdag ser ud til at stå for ugens pæneste himmel, men vejret bliver også koldt og blæsende. Søndag ventes nye regnbyger at løbe ind over landet med en smule højere temperaturer end lørdag.

Det er meget usikkert, hvor meget regn der vil falde over Danmark.

Ovenstående prognose viser 83 millimeter regn til Vestbornholm, mens Nord- og Østjylland generelt ventes at få mellem 5 og 15 millimeter regn. Normalt falder der 75 millimeter regn i gennemsnit i Danmark i løbet af hele september.

Måske syv måneder til solrige dage med over 20 grader

Selvom vejret nu skifter til en køligere version, så er der mulighed for 20 grader i begyndelsen af oktober. Sidste år nåede vi lige over 20 grader både 2. og 3. oktober.

Der er dog stor sandsynlighed for, at udsigterne til 20 grader er meget lange.

De foregående fire år holdt alle oktoberdage sig under 20 grader.

På landsplan falder første dag med 20 grader i gennemsnit 13. april. Det sker ofte først i Sønderjylland, mens man i Skagen og på Anholt normalt venter helt til juni, før temperaturerne overstiger 20 grader.

Det skal være slut med utætte vinduer, der må lukkes til med gaffatape, afskallet maling på bygningernes facader og manglende siddepladser til de ansatte på blandt andre Aalborg Kaserne.

Fremover skal det nemlig være muligt for kasernechefer at bruge op mod halvanden million kroner på at udbedre mindre fejl og mangler mod de 100.000, som de må bruge i dag.

Det fortæller socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup til TV2 Nord.

- Vi introducerer en, man kan næsten sige akut akutpakke, hvor man lokalt får et langt større rådighedsrum til, at man kan gå i gang med lidt mindre vedligeholdelsesopgaver i en langt større frihedsgrad, så det kan gå endnu hurtigere. Det mener jeg faktisk, at soldaterne har fortjent, siger Simon Kollerup (S).

Akutpakke lader vente på sig - det gør Arbejdstilsynet ikke

Hvis der nu er nogen, der synes, at de allerede har hørt om én akutpakke i sagen om nedslidte kaserner, så er det ikke forkert.

For i maj annoncerede partierne bag forsvarsforliget en akutpakke, der var målrettet de allermest grelle tilfælde på kasernerne. Men det er altså en pakke, der ikke har nået Aalborg Kaserne endnu.

- Pakken er i gang, men den er ikke færdig endnu. Det vil sige, at den ikke er kommet rundt om alle kaserner i alle hjørner. Og jeg kan sagtens forstå, at det er frustrerende at skulle vente på. Men Aalborg Kaserne er med i akutpakken, og der vil også komme hjælp dertil, siger forsvarsordføreren.

Men mens akutpakken ikke har nået Aalborg Kaserne, har Arbejdstilsynet til gengæld været forbi flere gange.

De har ad flere omgange måtte skride til af sikkerhedsmæssige hensyn. Underlaget udenfor kasernens garager har længe haft brug for en kærlig hånd.

- I år 2000 lavede jeg selv en sag for at få gjort noget ved underlaget, men meldingen var, at der ikke var penge til det, siger Leon Aaen Høivang, der er seniorsergent og tillidsrepræsentant ved Aalborg Kaserne.

Hvad rammerne er for den nye akutte akutpakke, vides ikke. Men Regeringen ventes at løfte sløret for den del senest onsdag.

En 50-årig mand fra det østlige Vendsyssel var sammen med en 60-årig mand i Retten i Hjørring i dag.

Her var den 50-årige tiltalt for at have stjålet kostbare borde fra sin arbejdsplads for en værdi omkring 750.000 kroner, mens den 60-årige var tiltalt for at have købt og videresolgt de dyre borde.

Den 50-årige havde ifølge politiets oplysninger over en periode fra april 2019 til november 2020 stjålet 18 hydrauliske løfteborde.

I november 2020 blev han dog ifølge oplysningerne taget i forsøget på at stjæle yderligere to borde fra arbejdspladsen, men her blev han i stedet bortvist fra sin arbejdsplads.

Nu har de to mænd fået deres domme.

- Rettens resultat blev, at de begge blev dømt skyldige, men ikke helt i overensstemmelse med tiltalen. Værdien kunne ikke bestemmes med sikkerheden, så det blev et skøn fra retten, forklarer anklagerfuldmægtig Marie Stigaard.

Den 50-årige var stadig dømt for særlig grov beskaffenhed, og den 60-årige blev dømt for hæleri i særlig grov beskaffenhed, selvom værdien ikke var helt oppe i samme boldgade, som de var tiltalt for.

Retten skønnede i stedet værdien for de stjålne borde til at være 300.000 kroner, og hæleriet var omkring de 200.000 kroner.

Den 50-årige mand, der havde stjålet fra arbejdspladsen blev idømt syv måneders betinget fængsel, imens den 60-årige fik fire måneders betinget fængsel for hæleriet, oplyser Marie Stigaard.

Den 50-årige mand modtog dommen, mens den 60-årige mand tog betænkningstid.

Hvis ulykken er ude, og der går brand i din villa, lejlighed eller noget tredje, så kan der være stor forskel på, hvor hurtigt brandvæsenet er fremme.

Og ikke mindst hvor hurtigt - eller langsomt om man vil - brandvæsenet er om at forlade brandstationen. Det fremgår af en opgørelse Fagbladet FOA har lavet på baggrund af tal fra Beredskabsstyrelsen.

Hvis det brænder, kan det i værste tilfælde handle om liv og død.

- I mine 20 år som brandmand har jeg set, hvordan ildebrande udvikler sig. Tid er en altafgørende faktor ved de fleste hændelser, og derfor er det også helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt, fortæller Thomas Brücker, der er sektorformand i FOA, og som organiserer ansatte i beredskabet.

Derfor er det ingenlunde uden betydning, hvilken kommune du bor i. Borgerne i Morsø Kommune har grund til at være mere urolige end dem i Aalborg.

For 46 procent af udrykningerne kom ikke af sted inden for fem minutter i Morsø Kommune i 2023, selvom loven siger, at der maksimalt må gå fem minutter. I Aalborg ser det betydeligt bedre ud. Her er brandvæsenet i syv procent af tilfældene i 2023 ikke rykket ud indenfor den føromtalte tidsramme.

Sådan ser tallene ud for din kommune:

Regeringen vil fjerne krav

På landsplan lever brandvæsenet i 29 kommuner ikke op til kravene i mindst 30 procent af tilfældene.

- I store dele af landet er det kommunale beredskab under et pres, på grund af store brande, oversvømmelser og ekstremt vejr. Det er blevet meget svært at overholde afgangskravet, siger Thomas Brücker.

Inden længe kan overtrædelserne af kravet imidlertid være fortid. Regeringen ønsker nemlig at afskaffe kravet til afgangstid. I stedet vil de gerne gøre sådan, at kommunerne skal fastsætte kravene til den såkaldte responstid ud fra 'lokale vurderinger'.

- Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem. Tværtimod. I min tid som brandmand og fagligt aktiv har jeg alt for ofte set, at den risikobaserede dimensionering blev besluttet ud fra, hvad der var muligt. Både operativt og økonomisk, lyder det fra Thomas Brücker.

Responstiden er den tid, det tager, før brandvæsenet er fremme på ulykkesstedet.

I dag må borgere i Udkantsdanmark væbne sig med større tålmodighed, end dem der bor i storbyerne, og det skal der ifølge Thomas Brücker gøres noget ved.

- Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og faglig hjælp, når ulykken er ude. Også dem i Udkantsdanmark.

Siden 60’erne har medarbejderne holdt til i, hvad der skulle have været midlertidige bygninger, men som aldrig er skiftet ud og ikke har set skyggen af renovation i 20 år.

Utætte vinduer der må lukkes til med gaffatape, revner i bygningsværket, både indvendigt og udvendigt, afskallet maling på bygningernes facader og manglende siddepladser til de ansatte.

- Jeg synes, at det er skrækkeligt, at vi udsætter vores medarbejdere for det her, siger Leon Aaen Høivang, seniorsergent og tillidsrepræsentant, Aalborg Kaserne.

Indtil videre, tomme løfter

Regeringen lovede sidste år flere penge til landets kaserner, efter at det kom frem, at flere kaserner er faldefærdige og ikke har set skyggen af vedligehold i mange år.

Det gælder for Aalborg Kaserne, hvor de efterhånden er blevet vant til at vente. Med arbejdsfaciliteter, der ifølge Leon Aaen Høivang får medarbejderne til at miste motivationen.

- Det er lige før, at vi ikke har råd til at købe en ny kuglepen, siger Leon Aaen Høivang.

I maj 2024 viste TV2 Nord, hvor skidt det stod til på Aalborg Kaserne. Her knap fire måneder senere er synet det samme. Det sker, selvom forsvarsordfører Simon Kollerup (S) dengang lovede, at problemerne på kasernen ville blive fikset inden årets udgang.

- Vi har vedtaget en helt særlig akutpakke for bygningerne i forsvaret. Det betyder, at der kommer håndværkere på ved de allermest grelle tilfælde allerede i år, sagde Simon Kollerup, der er forsvarsordfører i Socialdemokratiet, i maj.

Til det har Leon Aaen Høivang kun én kommentar:

- Det er et typisk politikersvar. Vi skal nok sørge for, at det sker, og så sker der ingenting.

Leon Aaen Høivang er frustreret over, at handlingen fra Christiansborg fortsat er udeblevet.

- Vi vil gerne fremstå som en moderne arbejdsplads, hvor folk trives ved at være, men der er ikke meget trivsel i at gå ind i en bygning, der er hærget både indvendigt og udvendigt, siger Leon Aaen Høivang.

Et påbud fik svunget pisken

De eneste, som Aalborg Kaserne har fået besøg af de seneste måneder, er Arbejdstilsynet, fordi de af flere omgange har måttet skride til af sikkerhedsmæssige hensyn. Underlaget udenfor kasernens garager har længe haft brug for en kærlig hånd. Det ved Leon Aaen Høivang alt om.

- I år 2000 lavede jeg selv en sag for at få gjort noget ved underlaget, men meldingen var, at der ikke var penge til det, siger han således.

Det er derfor først efter, at Arbejdstilsynet har givet et påbud, at der blev skredet til handling. Og hvornår Aalborg Kaserne ellers får penge til at udbedre skaderne, venter de fortsat svar på.

TV2 Nord har konfronteret Socialdemokratiets nordjyske forsvarsordfører Simon Kollerup (S) om de rystende forhold på de nordjyske kaserner.