Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Morsø topper listen: Her får flest mulige godkendt Arne-pension

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ved årsskiftet trådte den nye 'Arne-pension' i kraft, og Morsø er den kommune, hvor den største andel af ansøgerne har fået tildelt pensionen.

Fra 1. januar 2022 gik de første borgere på den såkaldte Arne-pension, der giver mulighed for at forlade arbejdsmarkedet op til tre år før tid.

På Mors er der 94 personer, der kan se frem til at stemple ud fra deres arbejdspladser for sidste gang i år for at gå på tidlig pension. Det svarer til knap 10 procent af alle de borgere, der var berettigede til at søge Arne-pensionen.

Dermed ender Morsø Kommune på førstepladsen blandt de kommuner, hvor den største andel af de søgeberettigede har fået tildelt den meget omtale pension.

Aftalen om ordningen kom på plads i efteråret 2020, og i år får de første borgere udbetalt den nye pension. I alt har 3700 valgt at stoppe med at arbejde fra 1. januar, mens tallet stiger til over 10.000 i løbet af 2022.

- Det gør mig stolt, at knap 11.000 borgere kan få glæde af tidlig pension i løbet af det første år. Der er tale om borgere, der har knoklet på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, og jeg synes kun, det er fair og retfærdigt, at de kan trække sig tilbage lidt før, så de kan opleve en god pensionstilværelse, siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S).

Top 3 over kommuner med personer tildelt tidlig pension

Morsø Kommune:  94 tildelt tidlig pension. Det er 9,2 procent af ansøgerne.

Billund Kommune: 92 tildelt tidlig pension. Det er 8,1 procent af ansøgerne.

Tårnby Kommune: 129 tildelt tidlig pension. Det er 7,7 procent af ansøgerne.

Kilde: Notat fra Beskæftigelsesministeriet


Blandt de kommende pensionister på den nye ordning er tre ud af fem mænd, mens resten er kvinder. Der er desuden relativt flest håndværkere og slagteriarbejdere, der har fået mulighed for at gå på tidlig pension i år.

- En ting er de tusindvis af borgere, der har valgt at gå fra 1. januar, men en anden ting er den tryghed hos de mange, der har fået tilkendt tidlig pension, men endnu ikke har gjort brug af den. De har nu ro i maven, siger ministeren.

Fakta om ret til tidlig pension

  • Fra 1. august 2021 kunne man søge om ret til tidlig pension. Udbetalingerne sker tidligst 1. januar 2022. 
  • Ydelsen er 13.500 kroner før skat.
  • Man skal minimum have været på arbejdsmarkedet i 42 år, når man fylder 61 år, for at få pensionen.
  • 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til 3 år med tidlig pension, 43 år giver ret til 2 år, og 42 år giver ret til 1 år.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

I alt har 34.000 danskere indtil videre ansøgt om retten til tidlig pension, og ud af disse har mere end 12.000 fået ret til 3 års tidligere pension, og 13.000 danskere har fået ret til 1 eller 2 års tidligere pension.

Bliver slidt af at sidde stille

Anja Jensen, formand for fagforeningen HK, ser positivt på tallene.

- Det er rigtig godt. Jeg er ked af, at nogen har brug for det, men det er godt, at de får muligheden, siger Anja Jensen.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets tal er HK, som fortrinsvis repræsenterer kontorarbejdere, den fagforening, hvorfra andenflest har fået tildelt retten til tidlig pension.

- Man kan også blive slidt ned af at sidde stille eller at foretage gentagne bevægelser. Ikke kun af at bære på noget tungt eller ligge på sine knæ, siger Anja Jensen.


Derfor er hun glad for, at folk tildeles retten på baggrund af antal år, de har været på arbejdsmarkedet, og ikke kun på baggrund af hvor fysisk nedslidende jobs de har haft.

Dårligst tænkelige timing

Det er imidlertid ikke alle, der er tilfredse med, at tusindvis af mennesker nu forsvinder fra arbejdsmarkedet.

Ifølge Dansk Industri forsvinder der nemlig hænder fra arbejdsmarkedet i en tid, hvor der er historisk meget brug for det. Ledigheden i Danmark nåede fredag det laveste niveau i 13 år.

Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef hos Dansk Industri, mener ikke, at timingen kunne være dårligere.

- Ordningen indføres på et tidspunkt, hvor virksomhederne mangler medarbejdere i et omfang, vi ikke har set i mange år i stort set alle brancher og over hele landet. Det vil utvivlsomt koste omsætning og vækst for virksomhederne og dermed for samfundet, siger Steen Nielsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard anerkender dog ikke, at det faktum, at det går godt med dansk økonomi, kan bruges som argument mod retten til tidlig pension.

- Folk bliver ikke mindre nedslidte af, at vi pludselig har højkonjunktur, siger Peter Hummelgaard.

Derfor afviser han at skære i ydelsessatsen for at gøre ordningen mindre attraktiv for danskerne. Derudover opfordrer han virksomheder til at arbejde aktivt for at holde seniorer på arbejdsmarkedet så længe som muligt.


Noura kan ånde lettet op: Nu skal hun ikke længere frygte for sin familie

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Noura Quibassi har fulgt meget med i medierne den sidste tid.

Da Noura Quibassi stod op til en våbenhvile mellem Hizbollah og Israel, krammede hun som det første sine forældre.

60 dage.

Det er foreløbigt varigheden af den våbenhvile, der trådte i kraft klokken 03.00 dansk tid, og som Israel indgik med den libanesiske, militante bevægelse Hizbollah.

Våbenhvilen markerer et potentielt vendepunkt efter mere end et års kampe i Libanon mellem Israel og Hizbollah.

Og det får Noura Quibassi fra Aalborg til at ånde lettet op.

- Det er jeg meget glad for, og jeg er rigtig taknemmelig over, at det endelig er sket. Jeg havde et håb om, det ville ske, fortæller den butiksansatte, der er af libanesisk afstamning.

Frygt og stress

Den seneste tid har været præget og frygt og stress over, at der skulle ske hendes familiemedlemmer noget. Familien har været nødt til at flygte, fordi der er blevet smidt bomber i de byer, de bor i.

Derfor har hun i den sidste tid haft et ekstra vågent øje på telefonen for at holde kontakten med de familiemedlemmer i Libanon, der var i fare som følge af kampene.

- Vi har selvfølgelig været meget nervøse, og hele tiden opmærksom på medierne. Og tjekker telefoner, og skriver og ringer til familie, for ligesom at høre om alt er vel, om de mangler noget, og om de har det okay. Det har virkelig været hårdt, fordi man går altid med tanken om, hvad nu hvis der sker noget, og mister jeg nu en familiemedlem? Man er virkelig gået og stresset rigtig meget, siger Noura Quibassi.

Se hele interviewet med Noura Quibassi her.

Hun håber, at våbenhvilen kommer til at række ud over de 60 dage, som parterne foreløbigt er blive enige om.

- Det håber jeg. Da jeg gik i seng i går, tænkte jeg ikke, at jeg ville vågne op til en våbenhvile, men det er jeg så evigt taknemmelige for.

Nu skal familien tilbage til deres hjem og finde fodfæstet igen.

- Altså, nu er meget af det også udover, hvor de arbejder, og de skal til at finde ud af, hvordan de skal reparere det hele, og få alle de skader, der er sket, fikset. De kommer jo selvfølgelig ikke tilbage til den samme hverdag, de har været vant til, men de behøver ikke frygte krigen længere, siger Noura Quibassi.


Arkiv. C. W. Obels Plads, hvor det hele startede.

5.700.000.000 kroner. Men så får du også en Strandvejs-adresse, blandt andet.

Det er immervæk en sjat.

5,7 milliarder kroner.

Men så er der også papir på 105 ejendomme.

De er nu handlet i det, der er i fagsprog hedder "et skøde", og forklaringen er at sælger og køber kender hinanden særdeles godt.

Det er nemlig den Aalborg-etablerede og særdeles kendte, tidligere tokaksgigant C.W. Obels ejendomsinvesteringsfirma, der både er køber og sælger.

- Der sker nogle ret store interne ændringer i forhold til vores ejendomsportefølje. Handlen er led i en omstrukturering i Obel-koncernen, oplyser administrerende direktør, Jan Kristensen til TV2 Nord.

Disse matrikler er handlet i milliardhandlen

I alt er der handlet over 100 - helt præcist 105 - ejendomme i 5,7 milliarder kroners handlen, fordelt på københavnske og nordjyske matrikler:

o Amaliegade, 1256 København K

o Badehusvej, 9000 Aalborg

o C.A. Olesens Gade, 9000 Aalborg

o Gammeltorv, 1457 København K

o Gasværksvej, 9000 Aalborg

o Halfdansgade, 2300 København S

o Hillerødgade, 2200 København N

o Kastetvej, 9000 Aalborg

o Langebrogade, 1411 København K

o Nimbusparken, 2000 Frederiksberg

o Overgaden Neden Vandet, 1414 København K

o Philip Heymans Alle, 2900 Hellerup

o Regnbuepladsen, 1550 København V

o Rued Langgaards Vej, 2300 København S

o Ryesgade, 2200 København N

o Stigsborgvej, 9400 Nørresundby

o Strandboulevarden, 2100 København Ø

o Strandgade, 1401 København K

o Strandvejen, 2900 Hellerup

o Strandvejen, 9000 Aalborg

o Synergivej, 9000 Aalborg

o Trekronergade, 2500 Valby

o Tuborg Parkvej

o Vestergade, 1456 København K

o Visionsvej, 9000 Aalborg

o Wildersgade, 1408 København K

Kilde: Tinglysningen

Det betyder at Den Obelske Familiefond, der årligt uddeler store beløb til nordjyske formål, samler sine ejendomsaktiver i et selskab ejet direkte af fonden.

Kort sagt betyder det, at sælger af de 105 ejendomme, hvoraf nogle har prominente placeringer som Strandvejen, Amaliegade og Overgaden Neden Vandet i København, nu ejes af C.W. Obel Ejendomme fra 1. januar 2024, som er et anpartsselskab under stiftelse. Sælger er Obel Ejendomsinvest.

Det fremgår af Tinglysningen.

- Omstruktureringen giver en mere simpel og fri adgang til midler til anvendelse i fondets uddelingsaktiviteter, forklarer Jan Kirstensen.

Det er altså mere formalia, der er tale om. Direktøren forsikrer da også om driften fortsat vil blive betjent af samme medarbejdere som altid. Rent formelt skal alle privat- og erhvervslejere i C.W. Obel Ejendomme bare have skriftlig meddelelse om, at deres lejekontrakt er overført til et nyt selskab.

- Det medfører ingen formålsændringer i Det Obelske Familiefond, der som led i deres almennyttige virke blandt andet indgår større partnerskaber med kulturelle og sociale fyrtårne i Nordjylland, lyder det videre.

C. W. Obels historie går helt tilbage til 1787, hvor Christen Winther med kongeligt privilegium fik lov til at anlægge ”en fuldkommen og komplet tobaksfabrik i Aalborg”. Samme år begynder produktionen i en købmandsgård beliggende på det, der i dag kendes som C.W. Obels Plads i Aalborg.

Den nøjagtige pris for de 105 matrikler lyder på 5.741.383.000 kroner.


Fabelagtige Fabian sikrer sejr til Aalborg Håndbold

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Aalborg Håndbold vinder 34-26 og sikrer videre overlevelse i Champions League-puljespillet.

Ingen over ingen under. Fabian Norsten blev kampens helt store spiller, da Aalborg Håndbold her til aften satte en tyk streg under, at de stadig er med i Champions League-puljespillet med en sikker sejr over Kielce på 34-26.

Og det kan man blandt andre takke sprællemanden i målet, Fabian Norsten, for. Alene 13 redninger i første halvleg siger alt.

Det er sjældent, man ser publikum rejse sig og give stående bifald efter bare syv minutters håndbold. Men det gjorde de over 5000 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena.

Se interview med Fabian Norsten her.

Fabian Norsten lagde nemlig ud med at redde de første fem forsøg fra gæsterne fra Industria Kielce, samtidigt med at målene raslede ind i den anden ende, og efter syv minutter var aalborgenserne foran 5-0. Og mens Kielces træner tog en tidlig timeout, rejste tilskuerne og hyldede især Fabian i målet for en vanvittig start på kampen. 

Og han fortsatte, hvor han slap. Han nappede nemlig også lige et straffekast ved stillingen 8-2 til Aalborg Håndbold.

Og det var ikke enden på målfesten, der fortsatte gennem hele første halvleg. Gæsterne kom lidt bedre med efter en katastrofal start, men de kom aldrig nærmere end fire mål. Ved pausen var stillingen 20-13 takket være 13 redninger af en flyvende Fabian Norsten.

Se interview med Simon Dahl her.

Aalborg Håndbold forsatte målmaskinen fra første halvleg og Fabian Norsten tog igen (jule)pynten af gæsternes skytter, og da uret rundede 20 minutter af anden halvleg bragede Alex Vlah frem med sin femte scoring.

Det gjorde, at Aalborg Håndbold var foran med 10 mål til 30-20 og kampen afgjort.

Det fik de 5400 tilskuere op af stolene, da de kunne tiljuble spillerne efter en forrygende håndboldaften med fabelagtige Fabian i hovedrollen.

Aalborg Håndbold vinder 34-26.


Kinesisk skib mistænkt for sabotage foretog mystisk manøvre over søkabler ved Læsø

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Den kinesiske bulk carrier Yi Peng 3 foretog en mistænkelig manøvre over danske søkabler på vej mod Rusland.

Fragtskibet Yi Peng 3, der nu ligger omgivet af danske og tyske flådefartøjer i Kattegat, bremsede lige oven over tre kabler mellem Læsø og Sverige.

I havet mellem Læsø og Sverige skete der noget usædvanligt den 7. november 2024 lidt før klokken ni om morgenen.

Jeg finder det mistænkeligt, at et handelsskib - som i princippet er i transit fra en havn til en anden - opfører sig på den måde

Jens Wenzel Kristoffersen, forsvarsanalytiker og tidligere skibsfører

Et kinesisk fragtskib, der var på vej sydpå i Kattegat for fuld kraft, sagtnede pludselig farten.

Skruerne kørte langsommere og langsommere rundt, indtil det 224 meter lange skib lå næsten helt stille og kun bevægede sig med cirka én kilometer i timen.

Sådan lå skibet i cirka fem minutter, indtil der atter blev sat fart på skruerne og fartøjet fortsatte sydpå gennem Kattegat, Øresund og Østersøen.

Data fra Yi Peng 3's rejse viser, at den satte hastigheden ned fra 13 knob (ca. 24 km/t) til 0,5 knob (ca. 0,9 km/t) netop som skibet passerede tre undersøiske kabler mellem Læsø og Sverige. Foto: Marine Traffic / TV 2

Skibet havde kurs mod den russiske havn Ust-Luga, og på det tidspunkt var der ikke ret mange, som havde hørt om fragtskibet Yi Peng 3.

Det har ændret sig, for nu ligger skibet omgivet af danske, svenske og tyske flådefartøjer, mens myndighederne forsøger at opklare om Yi Peng 3 er indblandet i sabotage af telekabler på bunden af Østersøen.

Manøvren ved Læsø

Hidtil har fokus været på to mistænkelige forhold, hvor Yi Peng 3 sejlede over kabler på havbunden ved Gotland og syd for Sverige, netop som de gik i stykker.

Men nu kan TV 2 fortælle, at Yi Peng 3 også udførte en usædvanlig manøvre nordøst for Læsø om morgenen den 7. november - altså 10 dage inden kablerne i Østersøen blev beskadiget.

Såkaldte AIS-data, der angiver skibets position, viser, at Yi Peng 3 passerede hen over to strømkabler og et datakabel med nedsat fart ud for Læsø, hvorefter skibet gik i helt stå cirka 850 meter efter at have passeret kablerne.

På billederne herunder ses kablerne som tre krøllede linjer skråt på tværs af kortet.

Yi Peng 3 begyndte at sætte hastigheden ned umiddelbart inden det nåede kablerne. På billedet her er hastigheden 9,9 knob, hvilket svarer til cirka 18 km/t Foto: Marine Traffic / TV 2
Hastigheden faldt drastisk under passagen af de to første kabler. På billedet her sejler Yi Peng 3 med en hastighed på 3,8 knob, hvilket svarer til cirka 7 km/t. Foto: Marine Traffic / TV 2
Skibet gik nærmest i stå efter at have passeret det tredje kabel på havbunden. Hastigheden er nu kun 0,5 knob, hvilket svarer til 0,9 km/t. Foto: Marine Traffic / TV 2

Ingen andre steder på rejsen fra Port Said i Egypten til Ust-Luga i Rusland har kaptajnen ifølge skibets data udført lignende manøvrer, hvor rejsen kortvarigt er blevet afbrudt for derefter at blive genoptaget.

TV 2 har talt med tre nuværende og forhenværende orlogskaptajner, der uafhængigt af hinanden kalder Yi Peng 3's manøvre nordøst for Læsø for "mistænkelig".

Mistanken

Ifølge Jens Wenzel Kristoffersen, der er forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis og tidligere skibsfører, er der risiko for, at Yi Peng 3 har foretaget sig et eller andet på havbunden ved kablerne mellem Danmark og Sverige.

- Jeg finder det mistænkeligt, at et handelsskib - som i princippet er i transit fra en havn til en anden - opfører sig på den måde. Det vil et handelsskib normalt ikke gøre, siger Jens Wenzel Kristoffersen til TV 2, der mener at skibets kaptajn bør forklare, hvorfor det lå stille ud for Læsø.

- Ved en eventuel afhøring bør skibsføreren eller kaptajnen forklare skibets bevægelse, siger han.

Også pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen synes, manøvren er opsigtsvækkende.

- Det siger mig, at han har noteret sig kablerne. Hans opførsel er mistænkelig, siger Vermund Søgaard-Sørensen.

- Skibets adfærd bekræfter, at der er nogle hændelser nøjagtigt der, hvor den har været flere gange. Det der med, at man påstår, det er et hændeligt uheld - så har man ikke flere hændelige uheld indenfor det samme døgn, siger Pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen

Kigger man på skibets rute og sammenligner med, hvordan andre skibe bevægede sig i området på daværende tidspunkt, er der heller ingen åbenlys forklaring på manøvren.

- Man kan se af AIS-sporene, at skibet ikke har været i en vigemanøvre i forhold til et andet skib. Det er derfor mistænkeligt at farten sættes ned lige over eller efter kablerne, siger forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen.

Yi Peng 3 ligger for anker i Kattegat onsdag den 20. november 2024. Det ene anker er nede mens det andet er oppe. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Han tilføjer, at manøvren ved Læsø ligner en tidligere manøvre, som skibet foretog efter kabelbruddet på C-Lion1 ud for Sydsverige.

- Det er jo én til én sammenligneligt med det, vi har set i Østersøen. Den slår ned i fart, sejler over kablerne og ligger herefter stille, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Han hæfter sig desuden ved, at kablerne ved Læsø ligger på nogenlunde samme dybde, som det ødelagte C-Lion1 mellem Tyskland og Finland, hvor Yi Peng 3 er mistænkt for at være årsag til kabelbruddet.

Yi Peng 3 på vej hen over kablerne. Der er ingen modgående trafik, der kan forklare hastighedsændringen. Foto: Marine Traffic / TV 2

Data fra skibet viser desuden, at det efter at have passeret kablerne med lav hastighed gjorde holdt, netop som det var på vej ind i et område, hvor der er deponeret gamle sprængstoffer på havbunden.
Derfor kan det være farligt at sejle med et anker eller andre genstande nede på bunden.

- På grund af fare for udtrængning fra miner eller andre objekter, der indeholder sprængstof på bunden, advares fartøjer mod at kaste anker, at fiske og foretage anden aktivitet på havbunden, står der i en udgivelse fra USA's efterretningstjenester, der nævner det konkrete sted i Kattegat på side 226.

Efter at have ligget stille over zonen med sprængstoffer på havbunden, satte Yi Peng 3 atter hastigheden op, så den nåede cirka 25 kilometer i timen. Foto: Marine Traffic / TV 2

Kablerne

De kabler, som Yi Peng 3 passerede hen over, er henholdsvis to kabler med elektricitet og et kabel der transporterer data mellem Danmark og Sverige.

Kablerne hedder Kattegat 2 og Konti-Skan, og de drives af henholdsvis TDC Net og Energinet.

TV 2 har været i kontakt med begge, men ingen af dem har registreret uregelmæssigheder i driften 7. november.

- At vi leverer kritisk digital infrastruktur, tager vi meget seriøst. Vi overvåger vores netværk døgnet rundt året rundt, og vi vurderer løbende vores procedurer, når vi ser ændringer i trusselbilledet. Det gælder også i forhold til vores søkabler, siger TDC Net's sikkerhedsdirektør, Karsten Brinkmann til TV 2.

Den kinesiske bulk carrier Yi Peng 3 foretog en mistænkelig manøvre over danske søkabler på vej mod Rusland. Billedet er taget i Kattegat 27. november Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

TDC Net oplyser, at selskabets kabler ud for Læsø er gravet ned i havbunden, så det ikke umiddelbart er muligt at få fat i dem med et anker eller lignende.

- Vi nedgraver altid vores søkabler med en sikkerhedszone til hver side. Samtidig er brøndene aflåste og med alarm. Det er de foranstaltninger, vi altid har benyttet, siger Karsten Brinkmann til TV 2.

Energinet vil ikke oplyse hvilke sikkerhedstiltag selskabet har omkring konkrete kabler, men Flemming Birck Pedersen, der er Director og CSO i Koncernberedskab og Risk, vil gerne komme med en generel udmelding.

- Generelt kan vi sige, at søkabler både kan ligge direkte på havbunden eller være spulet ned i havbunden for på den måde at ligge mindre udsat over for for eksempel skibsankre eller trawl, siger han til TV 2.

Se hele indslaget om det kinesiske skib her.

I forhold til at både TDC’s og Energinets kabler muligvis er gravet ned, siger Jens Wenzel Kristoffersen, at det kan være forklaringen på, at der ikke skete noget kabelbrud i Kattegat - altså såfremt mistanken mod det kinesiske skib holder vand.

- Dét har de formentlig ikke vidst, siger han.

Han mener, at det nu vil være oplagt at undersøge havbunden ved de to kabelforbindelser nærmere.

- Det vil være rigtigt fint, hvis man kan sende et eller andet ned og få undersøgt havbunden. Eventuelt med droner for at se om der er slæbespor, der kan kædes sammen oversejlingen, eller spor på havbunden, som kan afsløre, at der eventuelt har været anvendt et anker, siger han.

Det diplomatiske spil

Imens ligger Yi Peng 3 fortsat stille i Kattegat.

Samtidig foregår der heftig diplomatisk aktivitet mellem en række europæiske lande og Kina, der ifølge international ret har øverste myndighed over skibet, så længe det ligger i internationalt farvand.

 - Det er klart, at det må indgå i den samlede dialog med de kinesiske myndigheder, så fremt der kan etableres en sammenhæng. Det er jo en del af den historik, man er ved at oparbejde, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Yi Peng 3 bevogtes i øjeblikket af danske, tyske og svenske flådefartøjer. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Onsdag 27. november sagde Mao Ning, der er talsmand for Kinas udenrigsministerium, at der stadig foregår forhandlinger om skibet.

- Som vi tidligere har sagt, er kommunikationsvejene mellem Kina, Sverige og andre relevante parter ikke blokeret. Jeg vil gerne gentage Kinas vedvarende støtte til samarbejde mellem alle lande for at bevare sikkerheden omkring undersøiske kabler og anden infrastruktur i overensstemmelse med international lov, lød det fra Mao Ning.

TV 2 har henvendt sig til Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste om sagen, men begge myndigheder oplyser, at man ikke har nogen kommentarer til de nye oplysninger.

Udenrigsministeriet er også blevet spurgt til de nye oplysninger, men vil heller ikke kommentere dem.

Det hører ifølge ministeriet til i "det lukkede diplomatiske rum", de opererer i, men ministeriet skriver følgende til TV 2:

- Udenrigsministeriet er i løbende dialog med de mest involverede lande i håndteringen af denne sag, herunder også Kina. Af hensyn til den igangværende sag og Udenrigsministeriets samarbejde med andre lande, kan vi ikke oplyse yderligere om den diplomatiske dialog.


Tre dage tilbage: Knap 2000 ulovlige våben indleveret

Der er tre dage tilbage af aktionen, men hvis man gerne vil indlevere våben, skal man være obs på, at ikke alle politistationer har åbent 30. november.

Knive, macheter, sabler, ammunition, pebersprays og jagtvåben.

Det er bare nogle af de effekter, som nordjyderne har indleveret på fire nordjyske politistationer i forbindelse med den frit lejde aktion, der startede 1. november. Indtil videre er det blevet til 1766 indleverede genstande.

- Hver eneste gang, vi har de her aktioner, er vi spændte på, hvor meget vi modtager. Og det billede vi får i år, ligner meget godt det billede, vi har haft tidligere år, siger Lars Jensen fra Nordjyllands Politi.

Frit lejde aktionen betyder, at man i november måned kan indlevere ulovlige våben anonymt og uden risiko for at indkassere en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse.

Landsrekord

På landsplan har aktionen denne gang sat rekord. Hvor der i 2017 blev indleveret 24.546 våben i en lignende aktion, er der denne gang med tre dage tilbage af aktionen indleveret 24.766 våben.

Se et udsnit af de ting, der er blevet indleveret i Nordjylland.

Og de er vigtige at få væk fra samfundet, lyder det.

- De her våben er jo nogle våben, som folk af den ene eller anden grund har haft hjemme på bopælen. Det kan være arvestykker, eller det kan være noget, de finder under oprydning, men det vigtige er at vi får de her våben væk fra samfundet, så de ikke ender på de forkerte hænder, siger Lars Jensen.

Det er dog ikke alt, man må indlevere. Onsdag ville en velmenende borger indlevere en granat på politistationen i Aalborg. Det resulterede i, at man måtte lukke dørene, indtil de kunne sikre granaten. Den afventer nu at blive afhentet af EOD.

- Vi vil meget gerne have, at våben er afladt, når vi modtager dem. Hvis man ligger inde med håndgranater og dets lige, så vil vi meget gerne have et opkald først. Det skal man ikke komme til politistationen med. Man skal ringe 1-1-4, og så skal vi nok vejlede i, hvordan vi får de her ting afhentet, siger Lars Jensen.

I Nordjylland kan man indlevere våben på politistationerne i Frederikshavn, Hjørring, Aalborg og Hobro. Man skal dog være opmærksom på, at ingen af politistationerne er åbne 30. november. Derfor er det i princippet sidste chance fredag 29. november.

Opgørelsen over indleverede våben i Nordjylland, dækker ikke Thisted og Morsø, der hører under Midt- og Vestjyllands politikreds.