Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jysk Hjemmepleje får hård kritik fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Styrelsen for Patientsikkerhed har givet et påbud til firmaet Jysk Hjemmepleje. Her erkender direktøren problemer med medicinhåndteringen.

Firmaet, der yder pleje af syge og ældre borgere i Rebild og Mariagerfjord Kommune, har ifølge styrelsen kritiske problemer med blandt andet medicinhåndtering.

Når medarbejderne hos Jysk Hjemmepleje kører ud for at tage sig af plejen af syge og ældre borgere, så har der ikke altid været styr på tingene. Det erkender direktøren.

- Jeg er så ked af det. Det er frygteligt, at vi er i den situation her, og at det bare ikke var godt nok, siger direktør i Jysk Hjemmepleje, Trine Thøgersen Jul.

Den 18. oktober kom Styrelsen for Patientsikkerhed på kontrolbesøg hos Jysk Hjemmepleje. Styrelsen lavede interviews og gennemgik journaler hos fire af firmaets borgere, to i Mariagerfjord Kommune og to i Rebild Kommune. 

Her udpegede de en lang række kritikpunkter om blandt andet mangelfuld sikring af borgernes selvbestemmelse og livskvalitet ved livets afslutning. Mangelfuld sikring af borgernes trivsel og relationer. Mangelfuld sikring af organisation, ledelse og kompetencer og problemer omkring medicinhåndteringen.

Det førte til at Jysk Hjemmepleje den 17. december modtog et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. I sin samlede vurdering skriver Styrelsen for Patientsikkerhed:

"Styrelsen vurderer, at de konstaterede problemer inden for medicinhåndtering, journalføring, sygeplejefaglige vurderinger og opfølgning herpå, herunder sikring af et forsvarligt grundlag for varetagelse af patientbehandlingen, samt instrukser samlet set udgør kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden."

Direktøren for Jysk Hjemmepleje erkender at kritikken er alvorlig.

- Det er altid alvorligt, når det er noget med medicin. Der er ikke andet at sige end, at det er et kæmpe problem siger Trine Thøgersen Jul.

Se historien som video:

Kommune kræver handlingsplan

Jysk Hjemmepleje blev startet i 2013 og har i dag 50 fastansatte og tager sig af omkring 250 borgere i Mariagerfjord og Rebild kommuner. Borgmesteren i Mariagerfjord Kommune ser med alvor på sagen.

- Nu beder vi dem om at komme med en handlingsplan, så vi er sikker på, at de ting, de ikke har helt på plads, at de nu bliver fulgt helt til dørs og at folk får den service, som de betaler for, siger borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen (V).

Uddrag af det Styrelsen for Patientsikkerhed fandt hos Jysk Hjemmepleje

- I nogen pilleæsker var der for meget medicin og andre var der for lidt.

- Der var manglende dokumentation i forhold til insulin og blodsukkermålinger.

- Mangler i den sygeplejefaglige dokumentation om borgerens hjerteproblemer.

- Der mangler instrukser om hygiejne og smitsomme sygdomme.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er problemerne i den alvorligste kategori, som de opererer med.

- Årsagen er, at vi har haft for lidt fokus på det i en periode. Vi har haft for lidt fokus på opstartssamtaler ude ved borgerne, fordi vi simpelthen har haft fokus på corona og på den generelle personalemangel, siger Trine Thøgersen Jul.

Stadig tillid til firmaet

Styrelsen for Patientsikkerhed kom på kontrolbesøg, efter at styrelsen havde modtaget to bekymringsbreve om forholdene i virksomheden. Ifølge Trine Thøgersen Jul er det en tidligere medarbejder, der har skrevet i hvert fald et af bekymringsbrevene til styrelsen, mens det andet er forfattet anonymt. I Mariagerfjord Kommune har borgmesteren stadig tillid til firmaet, som er det eneste private hjemmeplejefirma i kommunen.

- Enhver, der arbejder, laver fejl. De erkender, at de har lavet fejl, og de vil gerne rette op på dem, siger Mogens Jespersen.

Hos Alzheimerforeningen har direktør Nis Peter Nissen læst det påbud som Jysk Hjemmepleje har fået. Han mener at problemerne er meget kritiske og alvorlige.

- Det er meget kritisk og alvorligt. Fejlene handler blandt andet om medicinhåndtering og manglende dokumentation for eksempel om insulin og blodsukkermåling, som kan få alvorlige følger for patienterne. Disse områder er særlige opmærksomhedsområder, idet de ifølge sundhedsmyndighederne udgør særlige risikomedicin og risikosituationer, siger Nis Peter Nissen.

Pligtlæsning for statsministeren

Den seneste rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med hjemmeplejen og hjemmesygeplejen viser, at der var 465 tilsynsbesøg i årene 2017-2019. I en femtedel af tilsynene var der større eller kritiske problemer. Nis Peter Nissen mener derfor, at statsminister Mette Frederiksen rammer forbi, når hun i sin nytårstale taler for mindre kontrol og dokumentation i ældreplejen.

- Faktisk burde dette påbud (til Jysk Hjemmepleje, red.) være pligtlæsning for Mette Frederiksen, fordi det tydeligt viser vigtigheden af korrekt sundhedsfaglig dokumentation. Problemet i ældreplejen er ikke for megen dokumentation men ofte for lidt, siger Nis Peter Nissen.

Nyt tilsyn i februar

Hos Jysk Hjemmepleje er de nu i gang med at rette op på problemerne med hjælp fra kommunerne. Direktøren fortæller, at de er i gang med at gennemgå alle journaler hos borgerne, medarbejderne bliver sendt på kursus, og der er ansat nye ledere, der skal have særligt fokus på medicinhåndtering og dokumentation. Firmaet forventer, at Styrelsen for Patientsikkerhed kommer på et nyt kontrolbesøg i februar.

- Jeg synes, der så brandærgerligt, de ting der var ved kontrolbesøget, men jeg mener også, at vi nu er så langt, at vi kan sige, at vi glæder os til, at de kommer igen. Jeg forventer, at tingene er i orden der, siger Trine Thøgersen Jul. 


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.