Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Minister reagerer på borgerforslag: - Forældrene har ansvar, men skal også have hjælp

Foto: Ib Christensen

Digitaliseringsministeren vil se nærmere på borgerforslag, der ønsker at skabe tryggere rammer for børn og unge i den digitale verden.

- Jeg hilser debatten velkommen.

Sådan lyder det fredag aften fra den nordjyske digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), da TV MIDTVEST forholder hende et populært borgerforslag.

Flere end 30.000 har skrevet under på "Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!".

Når det 50.000 underskrifter, kan det tages op i Folketinget, men allerede nu er debatten i gang.

- Jeg må forholde mig til det. Jeg synes, debatten skal tages, så vi kan snakke om, hvordan skal et digitalt samfund se ud og hvad tillader vi, lyder det fra Marie Bjerre.

Forældre skal se indad

Borgerforslaget lægger op til, at der skal tages politisk handling i form af lovændringer.

Det er med henblik på at skærme børn og unge fra de algoritmer, der tilpasser indholdet til brugere og kan være afhængighedsskabende.

At det er et problem anerkender man også os regeringspartiet Moderaterne.

Men lovgivning er ikke vejen frem, hvis man spørger digitaliseringsordfører, Jeppe Søe.

- Umiddelbart siger jeg, at forslaget i mine øjne går for langt, for der er ingen grund til det. Vi kan starte med at gøre dannede forældre opmærksomme på, at hvis de laver profil til deres barn, hvor de oplyser den rigtige alder og ikke låner deres egen tablet ud, så er der faktisk gode begrænsninger som vi skal bruge, lyder det fra Jeppe Søe. 

Borgerforslagets konkrete punkter:

• Forbud mod indsamling af data fra børn under 16 år.

• Forbud mod såkaldt adfærdsbaseret markedsføring til børn under 16 år.

• Forbud mod manipulerende designpraksisser, der kan påvirke børn til at se upassende indhold eller fastholde deres opmærksomhed mod deres vilje.

• Krav om at techvirksomheder gennemfører og offentliggør en såkaldt "Children's Impact Assessment" efter engelsk forbillede før lanceringen af en større ny service eller produkt målrettet børn og unge.

• Krav om at tech-firmaer offentliggør deres dataindsamlingspraksis, indholdmoderationspraksis og algoritmiske brug, herunder hvilke datatyper og -mængder, der indsamles og bruges til algoritmisk forstærkning eller targeting.

• Krav om klare, præcise og letforståelige politikker og procedurer for moderation af indhold og appeller af indholdsbeslutninger.

• Forbud af enhver algoritmisk proces, der resulterer i ulovlig forskelsbehandling iht. gældende lovgivning.

• Krav om at tech-firmaer blokerer mindreåriges adgang til sociale medieplatforme såsom Instagram, TikTok og SnapChat, medmindre de har udtrykkelig tilladelse fra deres forældre.

• Krav om at tech-firmaer blokerer adgangen til pornografisk materiale for mindreårige.

Kilde: www.borgerforslag.dk

Jeppe Søe peger på Gurli Gris som et eksempel på.

- Hvis man kigger på, hvem der ser Gurli Gris, er det kvinder mellem 25-40 år. Jeg tror ikke, de ser det. Jeg tror, det er fordi, de låner deres iPad ud til børnene.

At forældrene har et ansvar er der bred enighed om blandt både ministeren, Jeppe Søe og deres politiske kollega fra SF, Karina Lorentzen.

Men hos sidstnævnte er der et større ønske om politisk hjælp.

Det har nemlig længe været på tapetet i partiet.

- Vi har faktisk sagt, vi er nødt til at bakke forældrenes opdragelse på det her område op af noget regulering. De kan ikke være tilstede 24/7, der hvor børnene er digitalt. Så vi synes, det er tid til at gribe ind og der er rigtig mange gode takter i det forslag og også forslag vi selv har sørget for, lyder det fra SFs digitaliseringsordfører. 

Klogere til sommer

Om det er tid til regulering i form af lovgivning vil ministeren ikke svare direkte på.

Hun henviser i stedet til det arbejde, der foregår i EU, hvor man ligeledes er ved at se på udviklingen på de digitale platforme.

Derudover så har man også noget på vej.

- Vi har nedsat en ekspertgruppe, der ser nærmere på tech-giganterne, der kommer med nogle resultater til sommer, så vi kan se på, hvad vi kan gøre fra dansk side, lyder det fra Marie Bjerre (V).

EU kigger også på regulering på området, ligesom de også ser nærmere på udviklingen indenfor kunstig intelligens, der ligeledes er et varmt emne.

Men det er forældrene, der står med det største ansvar, hvis man spørger ministeren.

- Jeg er enig med Jeppe Søe (M) om, at der er et forældreansvar. Måske kan vi også gøre noget politisk i form af nogle politiske kostråd så at sige til forældrene, lyder det fra Marie Bjerre. 


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.