Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sofie og Niels Peter bor i et økosamfund: - Pissebesværligt, men det er dét værd

Ti familier bør i det bæredygtige økosamfund - heriblandt familien Trolle Thomassen.

Bæredygtighed, alternative energiformer, affaldssortering og økologi er overskrifterne i økosamfundet Himmerlandsbyen.

Se ”Drømmen om et grønt liv” nederst i artiklen eller på TV 2 PLAY.

Når Niels Peter og Sofie Trolle Thomassen trådte ud af opgangen til deres lejlighed i Aalborg, var det med konstante formaninger til sønnen Knud-Bastian om at passe på bilerne.

Parret blev hurtigt trætte af følelsen af hele tiden at skulle være på vagt.

Drømmen om et hjem, hvor deres søn – og siden også datteren Agnes-Tikki – kunne løbe frit omkring, voksede sig større og større.

Foto: Daniel Mikkelsen

Ofte havde de haft samtaler med folk i deres vennekreds om at leve mere bæredygtigt, og da de faldt over Himmerlandsbyen ved Aarestrup, der beskriver sig selv som ”Et øko-samfund i Nordjylland”, gik alting op i en højere enhed.

Så de købte et hus i Himmerlandsbyen.

- Vi tog en beslutning om at gøre det, som samfundet taler om hele tiden, siger Niels Peter Trolle Thomassen, der er rytmisk kirkemusiker ved Vor Frelsers Kirke i Aalborg.

Finn og Marianne byggede selv hus

I Himmerlandsbyen forsøger beboerne at mindske deres CO2-aftryk. De anvender ressourcerne så klimavenligt som muligt og lever et giftfrit og bæredygtigt liv.

Et af leveprincipperne i økosamfundet er selvvirksomhed, som for eksempel at bygge sit eget hus eller starte eget erhverv.

Parret Finn og Marianne har selv bygget et bæredygtigt hus. En proces, de forventede ville tage et halvt år, men som endte med at tage 15 år:

- Vi boede i Godthåb med en køkkenhave, der ikke var ret stor. Vi var enige om, at vi gerne ville have noget mere jord, så vi kunne dyrke vores egne grøntsager, siger Finn Grøn Nielsen.

Parret var nogle af de første, der flyttede ind i Himmerlandsbyen i 2006.

- Vi ville gerne bo i nærheden af andre mennesker, og da vi så, at der var nogen, der var ved at bygge Himmerlandsbyen, tænkte vi, at det så spændende ud, siger Finn Grøn Nielsen.

Krav og kompromiser

For at leve i overensstemmelse med økosamfundets leveprincipper bruger Sofie Trolle Thomassen, der er musiker og tekstforfatter, meget tid på at handle ind.

Maden skal helst være økologisk eller fra Danmark. Allerhelst lokal - og gerne uden emballage.

- Det er megasvært, især fordi vi bor på landet. Og samtidig skal det være bæredygtigt for vores økonomi – tingene er jo steget sindssygt meget, siger hun.

KRAV TIL BEBOERNE

Vedvarende energi: At bruge så få ressourcer som muligt til opvarmning, el og vandforbrug

Billig husleje: At bo billigt, bruge sine ressourcer på at leve og ikke kun arbejde for en husleje

Selvvirksomhed: At drive selv-virksomhed, for eksempel bygge eget hus, være selvforsynende, drive erhverv med mere

Fællesskab: At dyrke fællesskabet

Naturgenopretning: At fremme biodiversitet og skabe et giftfrit miljø at leve i for mennesker og dyr

CO2-bevidst forbrugeradfærd: At mindske kødforbruget

Genbrug: At affaldssortere, genbruge og upcycle

Mens nogle krav er ufravigelige, er andre principper mere elastiske. Hos Finn og Marianne er det for eksempel ikke al mad, der er økologisk.

- Der er nogle ting, hvor vi siger, at det er for dyrt. Vi er pensionister og er nødt til at se på vores økonomi. Der vil være ting, hvor vi går på kompromis for at få det hele til at hænge sammen, siger Finn Grøn Nielsen.

I Himmerlandsbyen har de også høns.

Der er dog et sted, hvor beboerne i økosamfundet ikke går på kompromis. Rengøringsmidler skal være nedbrydelige, fordi den lille by har et rodzoneanlæg, der går i stykker, hvis der kommer kemikalier i det.

- Hvis det går i stå, får vi ikke renset vores vand, siger Finn Grøn Nielsen.

"Vi skal blive gråhårede her"

Det kan kræve tilvænning at bo i et forpligtende økosamfund, hvor fællesskab og bæredygtighed er i centrum. Det kan Sofie og Niels Peter Trolle Thomassen godt mærke efter at have boet i Himmerlandsbyen i et år.

- Det er nogle gange pissebesværligt, siger Sofie og griner.

- Hvis vi gerne ville have ting på en helt særlig måde, så skulle vi jo ikke bo her. Der er nogen, der ryger i svinget på den konto, for man skal have lyst til fællesskabet, siger hun.

De gode sider vejer dog tungere end de dårlige, og den lille familie trives i Himmerlandsbyen, hvor især Niels Peter forestiller sig, at de skal bo i mange år.

- Jeg synes, at vi skal blive gråhårede her, siger han og smiler til Sofie.

- Det har været helbredende for os som familie, fordi vi har fået tid, rum og plads. Vi har også fået mange udfordringer, men det er okay, der Sofie Trolle Thomassen.

Se ”Drømmen om et grønt liv” lige herunder eller på TV 2 PLAY.

Afsnit 1:

Afsnit 2:


Billigt flyselskab trækker sig: Populær flyrute i fare for at lukke

Foto: Josep Lago, Scanpix

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

Det kan efter nytår være slut med at tage en smuttur til den populære storby London fra Aalborg.

Ifølge flymediet Check-in, er lørdag 29. marts nemlig sidste dag, hvor flyselskabet flyver mellem Aalborg og London efter syv og et halvt år.

Lufthavnsdirektør, Niels Hemmingsen, kan endnu ikke be- eller afkræfte, om flyselskabet stopper sine ruter fra lufthavnen. Han påpeger dog, at der ikke er flere billetter til salg til London og til Girona fra marts næste år.

- Jeg har ikke fået en endelig bekræftelse fra Ryanair, men der er nok en overvejende sandsynlighed for, at de lukker dem, konstaterer han til TV2 Nord.

Er i dialog med andre

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

- Det er altid ærgerligt at miste stabiliteten til to destinationer, og London ligger jo højt på listen og er attraktivt, siger han.

Selvom det endnu ikke er bekræftet hvorvidt det irske lavprisflyselskab lukker sine ruter, er Aalborg Lufthavn allerede nu i gang med at finde alternative flyselskaber til ruten til London.

- Vi er i fuld gang med at være i dialog med andre, for at få et overblik over hvilke muligheder, der er for at genetablere forbindelsen, forklarer han.

Lufthavnsdirektøren er træt af, at han endnu ikke har hørt noget, men han påpeger, at luftfarten generelt er udfordret for tiden.

- Mange flyselskaber mangler kapacitet, fordi der generelt mangler kapacitet i markedet, og så har vi også den her passagerafgift, der træder i kraft 1. januar næste år, som får store konsekvenser, afslutter han.


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.