Måske har du bemærket, at du alle steder kan få et godt tilbud i denne måned.

Der er Black November, Black Week, Black Friday, Cyber Monday. Ja, navnene er mange.

Det får danskerne til at købe julegaver (og andre ting og sager, de ikke kan undvære) allerede nu. Det er noget man mærker ved de mange pakkeshops.

En af dem er SuperBrugsen i Sæby.

- Normalt får vi i gennemsnit 42 pakker om dagen. Men i de her dage omkring Black Friday kan vi komme op på 300 pakker dagligt, så det fylder altså lidt! lyder det fra Anette Læsø Madsen, der er pakkeansvarlig i SuperBrugsen i Sæby.

Hun er efterhånden vant til, at det er sådan, det er i forbindelse med Black Friday, og der er da også sat ekstra reoler op i butikken til de mange pakker, der hver eneste dag kommer ind. I butikken kommer der både pakker fra GLS og Postnord.

- Det vil være dejligt, hvis vores kunder afhenter så hurtigt som muligt, så vi kan få lettet hylderne, for vi har ikke så meget plads, forklarer hun.

Flere store pakker

I forbindelse med den store forbrugerfest og de mange pakker i butikken, sker det, at der er kø i butikken, når folk skal hente deres pakker. Derfor har det i Sæby været nødvendigt med ekstra bemanding i disse dage, så der er ressourcer nok til både at fylde pakkerne ind på hylderne og udlevere dem.

- Jeg synes heldigvis, at folk tager det pænt. De bærer over med, at det nærmest er tetris for os og hjælper med at fortælle. om det er en stor eller lille pakke, vi skal lede efter, fortæller Anette Læsø Madsen.

Og store pakker er der nok af.

- Jeg ved ikke helt hvorfor, men mange pakker er bare større i år - måske fordi det er gratis at få det sendt herned? gætter hun og fortsætter med at fortælle:

- Men ellers er det faktisk bedre end sidste år, for det virker til, at de store mængder af pakker er spredt ud over hele måneden. Så det letter meget for butikken, at det ikke er det hele på én gang, lyder det.

Hun spår dog, at næste uge bliver slem i forhold til antallet af pakker, da der naturligvis vil være mange køb på Black Friday, der falder nu på fredag.

Et flertal af politikerne i Morsø Kommune afviste tirsdag aften et forslag om at skære antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen ned fra 21 til 19.

Forslaget faldt med syv stemmer for og 14 imod. Socialdemokraterne og Demokratisk Balances enlige medlem stemte for.

Det var blandt andet det faldende indbyggertal på øen, der blev brugt som argument for at skære. Morsø Kommune er nu under 20.000 indbyggere – seneste opgørelse viste 19.575 indbyggere – og så siger styrelsesloven, at man kan gå helt ned til ni medlemmer i en kommunalbestyrelse.

- I tider hvor indbyggertallet falder – og det har det gjort de sidste mange år – synes vi, at der er behov for, at vi som politikere også kigger indad. Vi skærer på skoler, plejehjem og alle de der klassiske ting, men ikke på os selv. Og det synes vi socialdemokrater faktisk, at vi skal gøre, siger socialdemokraternes gruppeformand Jens Dahlgaard.

Hvis der kun skulle vælges 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen ved valget i 2021, var Ellen Philipsen Dahl fra Demokratisk ikke kommet ind. Alligevel stemte hun tirsdag for forslaget om at skære.

- Hvis folk gør deres arbejde og møder op, er det ligegyldigt, om man er 19 eller 21. Så sparer man nogle penge, og dem kan man så bruge til noget andet. Eller højere løn til de 19, der er tilbage, siger hun.

Nu kommer turen til Lemvig

Blandt modstanderne var borgmester Hans Ejner Bertelsen og dermed limfjordsøens største parti Venstre.

Bertelsen peger på, at man kun sparer cirka 200.000 kroner ved at sige farvel til to politikere - og fastholder, at 21 medlemmer er et passende antal.

- Det giver god mening, at vi har en fin geografisk spredning ud over øen. Det giver mulighed for, at mindre partier kan komme til orde. Det synes jeg er vigtigt, når vi taler nærdemokrati, siger Hans Ejner Bertelsen.

Mens forslaget faldt i Morsø Kommune, kan politikerne i Lemvig se frem til også at skulle tage diskussionen. 

På et temamøde onsdag kommer fremtidens kommunalbestyrelse på dagsordenen, og socialdemokraternes 1. viceborgmester Lone Pilgaard Sørensen har på forhånd meldt ud, at hun går ind for at skære - ikke alene i antallet af politikere, men også antallet af udvalg.

-  Når vi med en tættekam kigger på, hvordan vi kan trimme vores kommunale administration, så har vi også en pligt til som kommunalpolitikere at kigge på, hvordan kan vi spare på os selv, siger hun.

Et enigt økonomiudvalg ville for en uge siden ikke skrive under på Frederikshavn Havns regnskab for 2023, fordi regnskabet er fra perioden, hvor havnen var kommunal selvstyre havn med egen ledelse og bestyrelse.

Det har økonomiudvalget ikke haft andel i.

Et notat fra Frederikshavn Kommunes revisionsselskab, BDO, som politikerne modtog kort tid før byrådsmødet skulle have afklaret spørgsmålet om, hvorvidt politikerne kunne undlade at skrive under på regnskabet, men notatet skabte under debatten flere uklarheder og tvivl.

- Vi vælger at sige, at vi ikke vil skrive under. Det er der ikke noget utrygt ved. Jeg går ud fra, at dem som har udarbejdet regnskabet, har styr på regnskabet, men jeg sad ikke dernede, så derfor vil jeg ikke skrive under, sagde socialdemokraternes gruppeformand Gitte Kiilerich.

Et cirkus

Det blev startskuddet på en mere end time lang debat om, hvorvidt regnskabet skulle skrives under af politikerne eller ej.

- Det er et kæmpe signal, at man ikke vil skrive under, sagde Venstres Mette Hardam.

Hun blev bakket på af partikollegaen Lone Haugaard.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at den her kommunalbestyrelse igen og igen kommer til at optræde som et cirkus, sagde hun.

Fra flere sider i byrådet blev det pointeret, at BDO i deres notat til politikerne ikke med sikkerhed kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt der skulle underskrift på regnskabet, og at man kunne vælge at afklare spørgsmålet hos Trafikstyrelsen, som er myndighed på havneområdet.

Venstres Mette Hardam bragte derfor et ændringsforslag på banen, om at sagen skulle sendes tilbage til økonomiudvalget, som så skulle afklare spørgsmålet med Trafikstyrelsen.

Tilbage til økonomiudvalget

Forslaget så ikke ud til at have flertal, da Socialdemokraterne ikke bakkede op, og efter en længere debat, hvor argumenterne fløj fra side til side i byrådssalen, tog SFs Christina Lykke Eriksen ordet.

- Vi bør sende sagen tilbage til økonomiudvalget. Vi skal ikke lave flere fejl i den her sag. Når SF og helt over til Danmarksdemokraterne, så må alle dem hen over midten, da også kunne være med. Det handler om at gøre det bedste for alle, sagde Christina Lykke Eriksen.

Med pres fra både højre og venstre side af byrådssalen lignede det pludselig også opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, da Gitte Kiilerich tog ordet.

-  Vi vil gerne sende sagen tilbage til økonomiudvalget, som skal afklare med Trafikstyrelsen om økonomiudvalget skal skrive under, sagde den socialdemokratiske gruppeformand, inden hun blev afbrudt af borgmester Karsten Thomsen.

Borgmesteren annoncerede, at byrådet skulle holde 10 minutters time out, inden man stemte om ændringsforslaget.

Herefter hastede de 16 medlemmer af den socialdemokratiske gruppe ind i et tilstødende lokale for at holde møde om sagen, mens de øvrige byrådsmedlemmer tog en pause.

Efter en kort pause blev mødet genoptaget, og her var hele byrådet enige om at nikke ja til ændringsforslaget.

Det betyder, at sagen med de manglende underskrifter nu sendes tilbage til økonomiudvalget, som nu skal afklare med Trafikstyrelsen, om politikerne kan undlade at skrive under på regnskabet, uden at det har konsekvenser.

60 dage.

Det er foreløbigt varigheden af den våbenhvile, der trådte i kraft klokken 03.00 dansk tid, og som Israel indgik med den libanesiske, militante bevægelse Hizbollah.

Våbenhvilen markerer et potentielt vendepunkt efter mere end et års kampe i Libanon mellem Israel og Hizbollah.

Og det får Nour Quibassi fra Aalborg til at ånde lettet op.

- Det er jeg meget glad for, og jeg er rigtig taknemmelig over, at det endelig er sket. Jeg havde et håb om, det ville ske, fortæller den butiksansatte, der er af libanesisk afstamning.

Frygt og stress

Den seneste tid har været præget og frygt og stress over, at der skulle ske hendes familiemedlemmer noget. Familien har været nødt til at flygte, fordi der er blevet smidt bomber i de byer, de bor i.

Derfor har hun i den sidste tid haft et ekstra vågent øje på telefonen for at holde kontakten med de familiemedlemmer i Libanon, der var i fare som følge af kampene.

- Vi har selvfølgelig været meget nervøse, og hele tiden opmærksom på medierne. Og tjekker telefoner, og skriver og ringer til familie, for ligesom at høre om alt er vel, om de mangler noget, og om de har det okay. Det har virkelig været hårdt, fordi man går altid med tanken om, hvad nu hvis der sker noget, og mister jeg nu en familiemedlem? Man er virkelig gået og stresset rigtig meget, siger Nour Quibassi.

Hun håber, at våbenhvilen kommer til at række ud over de 60 dage, som parterne foreløbigt er blive enige om.

- Det håber jeg. Da jeg gik i seng i går, tænkte jeg ikke, at jeg ville vågne op til en våbenhvile, men det er jeg så evigt taknemmelige for.

Nu skal familien tilbage til deres hjem og finde fodfæstet igen.

- Altså, nu er meget af det også udover, hvor de arbejder, og de skal til at finde ud af, hvordan de skal reparere det hele, og få alle de skader, der er sket, fikset. De kommer jo selvfølgelig ikke tilbage til den samme hverdag, de har været vant til, men de behøver ikke frygte krigen længere, siger Nour Quibassi.

Det er immervæk en sjat.

5,7 milliarder kroner.

Men så er der også papir på 105 ejendomme.

De er nu handlet i det, der er i fagsprog hedder "et skøde", og forklaringen er at sælger og køber kender hinanden særdeles godt.

Det er nemlig den Aalborg-etablerede og særdeles kendte, tidligere tokaksgigant C.W. Obels ejendomsinvesteringsfirma, der både er køber og sælger.

- Der sker nogle ret store interne ændringer i forhold til vores ejendomsportefølje. Handlen er led i en omstrukturering i Obel-koncernen, oplyser administrerende direktør, Jan Kristensen til TV2 Nord.

Det betyder at Den Obelske Familiefond, der årligt uddeler store beløb til nordjyske formål, samler sine ejendomsaktiver i et selskab ejet direkte af fonden.

Kort sagt betyder det, at sælger af de 105 ejendomme, hvoraf nogle har prominente placeringer som Strandvejen, Amaliegade og Overgaden Neden Vandet i København, nu ejes af C.W. Obel Ejendomme fra 1. januar 2024, som er et anpartsselskab under stiftelse. Sælger er Obel Ejendomsinvest.

Det fremgår af Tinglysningen.

- Omstruktureringen giver en mere simpel og fri adgang til midler til anvendelse i fondets uddelingsaktiviteter, forklarer Jan Kirstensen.

Det er altså mere formalia, der er tale om. Direktøren forsikrer da også om driften fortsat vil blive betjent af samme medarbejdere som altid. Rent formelt skal alle privat- og erhvervslejere i C.W. Obel Ejendomme bare have skriftlig meddelelse om, at deres lejekontrakt er overført til et nyt selskab.

- Det medfører ingen formålsændringer i Det Obelske Familiefond, der som led i deres almennyttige virke blandt andet indgår større partnerskaber med kulturelle og sociale fyrtårne i Nordjylland, lyder det videre.

C. W. Obels historie går helt tilbage til 1787, hvor Christen Winther med kongeligt privilegium fik lov til at anlægge ”en fuldkommen og komplet tobaksfabrik i Aalborg”. Samme år begynder produktionen i en købmandsgård beliggende på det, der i dag kendes som C.W. Obels Plads i Aalborg.

Den nøjagtige pris for de 105 matrikler lyder på 5.741.383.000 kroner.