Tillidsrepræsentant på Hurup Skole, Heidi Ahlers, og elevrådsformand, Sara Brun Olesen, er umiddelbart positiv over dagens udspil til den nye folkeskole.
En fremtid med kortere skoledage og mere selvbestemmelse hos elever og lærere vækker glæde på skolen i Hurup. Men de bekymrer sig over, om pengene følger med.
Rundt på landsdelens lærerværelser er den nye fremtid for folkeskolen blevet diskuteret i stor stil, efter undervisningsminister Mattias Tesfaye onsdag morgen kom med regeringens forslag til, hvordan en ny folkeskolereform skal se ud.
Og på Hurup Skole er førstehåndsindtrykket positivt.
- Det lyder spændende. Jeg hæfter mig ved, at der er rigtig meget frihed i det her, og det kan jeg godt lide, lyder det fra lærer og tillidsrepræsentant Heidi Ahlers.
Det samme gælder hos elever og deres forældre.
- Vi får lov til at bestemme mere selv, og det kan give os mere lyst til at gå i skole, forklarer Sara Brun Olesen, som går i 9. klasse på Hurup Skole.
- Jeg håber, det kommer til at give en masse ro i folkeskolen både til lærerne og eleverne, så de får mulighed for at fordybe sig, siger Lise Christiansen, der er formand for skolebestyrelsen.
Det vil regeringen lave om på i folkeskolen
Regeringen er kommet med en lang række forslag til ændringer, men her er tre hovedpointer:
Færre mål
I dag er der over 4.300 bindende mål for undervisningen, men 9 ud af 10 af dem skal væk, det lovede statsministeren i sin åbningstale til det nye folketingsår.Kortere skoledage
Eleverne skal gå færre timer i skole. Regeringen foreslår, at et barn i løbet af sin skoletid fra 0. til 9. klasse skal undervises i omkring 190 klokketimer mindre.
Mere praktisk undervisning
De ældste elever skal have mere valgfrihed og mere praktisk undervisning. Det betyder konkret, at eleverne i 8. og 9. klasse kan vælge et forløb med en eller to dage om ugen i juniormesterlære ude på en virksomhed, hvor de så slipper for at sidde og svede på skolebænken.
Er der penge til det?
Men. Ja, der er ofte et men, når nye reformer bliver præsenteret. For med det nye forslag til ændringer i folkeskolen følger også en del bekymringer.
Som det er nu, oplever både elever, lærere og forældre i Hurup en skole, der er presset på økonomien, hvor der ikke længere er råd til dagsture og lignende. Det frygter de også kan blive fremtiden, for det kommer til at koste at lave ændringer.
- Man skal ikke stå og sige, man vil en helt masse, og "Vi vil verdens bedste folkeskole", samtidigt med at man udhuler den økonomisk, forklarer lærer Heidi Ahlers.
Hun uddyber:
- Jeg tror altid, man ønsker sig, at man får en bedre folkeskole, og på tegnebrættet ser det også vældig godt ud. Men kommunernes økonomi, tænker jeg, kan blive den helt store joker i det her.
Kan give gladere elever
Lykkes de nye planer for folkeskolen, så er elever og forældre på Hurup Skole ikke i tvivl om, at det kommer til at blive godt.
- Jeg tror, der er mange, som hellere vil ud at løbe, lave mad eller banke med en hammer end at sidde og skrive stil. Jeg vil eksempelvis gerne være kok, så det vil hjælpe mig meget, siger Sara Brun Olesen, som går i 9. klasse på Hurup Skole.
Forældrene håber også, at de vil se mere overskud hos deres børn.
- Jeg tror, vi vil se nogle børn, som bliver gladere og måske igen vil begynde til fritidsaktiviteter, forklarer Lise Christiansen, der er formand for skolebestyrelsen.
Flere artikler fra TV MIDTVEST
