En 16-årig libanesisk pige fra Aalborg fik ved Retten i Aalborg tirsdag en dom på 30 dages betinget fængsel for at hylde Hamas i en Facebook-kommentar.

Det fortæller specialanklager Kim Kristensen.

Den dengang 15-årige pige skrev i en kommentar på Facebook 'Yass' efterfulgt af en blinkesmiley og et Palæstinensisk flag. Kommentaren postede hun på Ekstra Bladets Facebook-side til en artikel med overskriften 'Live: Israel angrebet med missiler'.

Derfor indkasserede hun en sigtelse for terrorbilligels af det angreb, der blev begået mod Israel 7. oktober 2023.

Krævede fire måneders fængsel

Den 16-årige pige erkendte i retten at have lavet opslaget, men hun forklarede, at hun ikke vidste, at et terrorangreb havde fundet sted, da hun skrev kommentaren.

Derudover forklarede den 16-årige, at hun qua sin familiemæssige baggrund med familie i det konfliktramte område, havde sympati for palæstinensernes sag. Hun forklarede ydermere, at hun ikke vidste Hamas var en terrororganisation.

Men det friholder hende ikke, forklarer specialanklageren.

- Man kan ikke bare straffrit skrive alt muligt, uden at undersøge hvad man kommenterer. Det har man en pligt til at gøre, før man bare taster løs.

Den dag, hun skrev kommentaren, var den dengang 15-årige pige på arbejde, forklarede hun i retten. Da hun så artiklen i sit Facebook-feed, skrev hun en hurtig kommentar, som hun efterfølgende slettede. Hun vidste ikke, at hendes handling var strafbar.

- Retten brugte tid på at finde ud af, hendes forsæt var; altså hvad måtte hun have vidst, da hun skrev kommentaren? fortæller specialanklageren.

Og retten fandt, at hun havde forsæt, og derfor indkasserede hun en dom på 30 dages betinget fængsel.

Pigen har nu to uger til at overveje, om dommen skal ankes til landsretten.

- Det er lidt uhyggeligt.

Sådan siger det fra pensionist Georg Larsen fra Lønstrup.

Han er en af dem, der er faldet over menneskelige rester i form af knogler på stranden ved Lønstrup. For når havet æder af klinten ved den tidligere Mårup Kirke, så bliver knoglerne fra dem, der er begravet på kirkegården, synlige.

De ender til sidst på stranden, hvor de bliver fundet af forbipasserende som Georg Larsen.

- Det har jeg prøvet flere gange. De kommer jo ned, når der har været storm, siger pensionisten.

De knogler, der bliver fundet på stranden, bliver ofte afleveret og genbegravet på et gravsted ved Lønstrup Kirke, hvor Laila Hyldgaard Tronsen er graver.

- Jeg synes jo, det er rart, de bliver indleveret her, i stedet for at de ligger som inventar hjemme på hylderne i de danske hjem. Jeg synes jo, at vi skal genbegrave med værdighed.

I 2008 begyndte man at tage middelalderkirken Mårup Kirke ned mursten for mursten, fordi kirken dengang lå bare ni meter fra skrænten. Siden er der sket mange skred i området, og der er blandt andet på grund af dem, at der falder knogler ned på stranden.

Forsøger at redde gravstenene

Det er kun en uge siden, at graveren sidst har begravet en knogle i gravstedet.

- Der var faktisk en knogle, der blev indleveret til Nordjyllands Politi. Men det sker også sommetider, at de bliver afleveret her, fortæller hun.

Graveren forsøger faktisk at redde gravstenene på kirkegården ved Mårup Kirke ved at flytte dem bagerst på kirkegården, når de kommer for tæt på kanten.

Men det er ikke alle, de får fat i, så nogle af dem ender nede på stranden.

- De er jo også blevet reddet fra at falde i havet. For det er jo ikke kun knoglerne, der falder ud over, det er alle gravstenene, hvis ikke vi får dem reddet i tide, siger Laila Hyldgaard Troensen.

Og skulle du gå tur på strækningen og finde en knogle, opfordrer graveren til, at man samler dem op og afleverer dem.

- Der er sådan nogle fine havmiljøvogterposer nede ved stranden. Ellers kan man have en pose i lommen, når man går tur. Så tager man poser udover hånden, samler knoglen op og gør ligesom hvis, man samler op efter sin hund. Så kan man lægge dem foran kirkedøren, og så sørger vi for, at de bliver begravet igen, lyder opfordringen.

Der vil fremover stadig dukke nye knogler op på stranden, indtil kirkegården til sidst er helt væk, opslugt af havet.

- Det er jo sådan, det er. Det kan vi jo ikke gøre noget ved. Men de er jo døde, siger Georg Larsen.

Flere tidligere medlemmer af havnens bestyrelse og den tidligere havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen fortæller til TV2 Nord, at de tager ikke tager i mod invitationen om at deltage i advokatundersøgelsen.

De frygter, at Frederikshavn Kommune ikke fremlægger alle dokumenter i sagen til undersøgelsen.

- Der er jo ikke nogen af os, som tror på, at de fremlægger alle dokumenter. Det her er ligesom et puslespil, hvor man har 25 brikker, og så får vi lov til at se de fem. De 20 andre har de fravalgt, så det er klart, at det kan man ikke have tillid til, siger tidligere bestyrelsesmedlem, Leif Midtgaard Pedersen.

Leif Midtgaard Pedersen og de øvrige tidligere bestyrelsesmedlemmer må nemlig ikke få adgang til den bestyrelsesportal, hvor blandt andet bestyrelsesreferater og dokumenter med kommunikation mellem havnen og kommunen er gemt.

Kommunen siger nej til adgang

Af en mail fra advokatfirmaet Bech Bruun, som står for advokatundersøgelsen, fremgår det, at det er Frederikshavn Kommune, som har besluttet, at de ikke kan få adgang til portalen.

- Det er jo helt utroværdigt den måde, som de har ageret på. Det er jo helt uacceptabelt, og det viser også, at man ikke kan spille med dem. De er ikke ærlige i deres måde at gøre det på, siger Leif Midtgaard Pedersen.

Her på TV2 Nord har vi via en hemmelig lydoptagelse afsløret, hvordan Frederikshavn Kommune sorterer i dokumenter, som udleveres til pressen i aktindsigter, og dermed mørklægges for offentligheden.

Og det er også dokumenteret, at heller ikke alle rapporter og dokumenter, som sendes til byrådet, kommer frem.

Blandt andet har et fortroligt notat, som Frederikshavn Kommune selv udarbejdede i januar 2022 om havnens økonomi, aldrig været forelagt for hele byrådet, og en rapport med seks forslag til at sikre havnens dårlige økonomi nåede først byrådet 15 måneder efter, den blev sendt til forvaltningen og daværende borgmester Birgit S. Hansen (S).

De tidligere bestyrelsesmedlemmer frygter, at det samme nu sker med dokumenterne til advokatundersøglsen.

- Det er kommunens billede, som vi får frem. Det er jeg helt overbevist om, siger Leif Midtgaard Pedersen.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen siger i dag til TV2 Nord, at han ikke kender til sagen, men vil nu undersøge, hvorfor det forholder sig sådan at de tidligere bestyrelsesmedlemmer ikke må få adgang til bestyrelsesportalen.

Det er ikke gået stille for sig i Vendsyssel FF det seneste døgn.

Mandag bekræftede klubben, at nye ejere snart ville blive præsenteret. Om aftenen selvsamme dag annoncerede den colombianske rapper Blessd på sine sociale medier, at han har købt sig ind klubben, hvilket har gjort, at det nordjyske hold har fået tusindvis af nye følgere på Instagram og overgår AaB på platformen målt på følgere.

Og tirsdag, midt i al postyret, havde Mads Kristensen første arbejdsdag som ny cheftræner i den kriseramte klub.

- Det har været super positivt. Det er ikke så tit, jeg er kommet nordpå, men nu har jeg bosat mig her. Jeg har lige set spillerne træne, og nu skal jeg have endnu et møde med dem. Jeg har fået et godt indtryk, fortæller den nye cheftræner i kølvandet på første træning til TV2 Nord.

Da den nye træner trådte ud på træningsanlægget i Vrå for første gang, skulede han dog lidt ud på banen, hvor der flere steder lå vandpytter. Trods det er Mads Kristensen meget tilfreds med faciliteterne i det nordjyske.

- De er i top, det kan vi ikke brokke os over. Hold kæft, der er er meget plads, lyder det med et grin fra Mads Kristensen.

50 minutters træning blev det til for spillerne på Mads Kristensens første dag på job, som altså sluttes af med et møde med spillertruppen.

Det er ikke gået som håbet for Vendsyssel FF i denne sæsons NordicBet Liga, hvor man inden sæsonen havde håbet at kæmpe med om oprykning.

Efter de første 14 runder ligger klubben fire point over HB Køge og nedrykningsstregen. Vendsyssel FF har dog kun seks point op til top-seks og oprykningsspil. Mads Kristensens første kamp som cheftræner bliver 2. november mod netop HB Køge. Kampen spilles klokken 15 i egen hule.

Det har ligget der siden 2016. Det beton, sand og de 650 tons norsk granit, som fire sommerhusejere er blevet dømt for at hælde ud over skrænten ved Lønstrup i et desperat forsøg på at forhindre havet i at æde mere af skrænten, og deres sommerhuse i at dratte i vandet.

De fire sommerhusejere fik i august i år et påbud fra Hjørring Kommune, der sagde, at den ulovlige kystsikring skulle være fjernet inden 28. oktober, men dagen efter påbuddet skulle være imødekommet, ligger den ulovlige kystsikring fortsat på skrænten.

Det får nu Hjørring Kommune til at overveje at politianmelde de fire sommerhusejerne.

- Jeg tænker, det er rigtigt ærgerligt, fordi der ingen vindere er i den her sag. Vi står jo alle sammen tilbage som tabere. Det, der er faktum er, at når det (kystsikringen red.) bliver kendt ulovligt, så skal det ryddes op, og når man får et påbud fra kommunen, så skal man jo efterkomme det. Hvis man vælger ikke at følge det påbud, som kommunen giver, så kan det jo gå hen og være en politianmeldelse for at få det færdiggjort, lyder det fra Søren Homann (K), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune.

- Det er jo et udvalg, der skal snakke om, hvad er det næste skridt i det her, men det er jo nu engang sådan, at det er forureneren, der betaler her i Danmark, og det er jo ikke kommunekassen og fællesskabet, der skal betale for oprydningen.

De fire sommerhusejere er af flere omgange blevet dømt for at foretage den ulovlige kystsikring. Senest i januar 2023 stadfæstede Vestre Landsret byrettens dom, og de fire personer blev dømt til at betale i alt 425.000 kroner i bøde for at overtræde kystbeskyttelsesloven.

Skrænten, som de i sommeren 2016 og december 2017 hældte granit og beton ned af, var nemlig en fredet Natura 2000-klint samtidigt med, at der ikke var tilladelse til at foretage den form for kystsikring, der betegnes som hård kystsikring.

Virker det?

Hvis man i dag kaster et blik på skrænten nedenfor det område, hvor der er blevet lavet den ulovlige kystsikring, ser det ud til, at den ulovlige kystsikring virker. Der er i hvert fald spist mere af stranden både nord og syd for området.

Men det gør den ikke ifølge udvalgsformanden.

- Når man laver en kystsikring, flytter den kraft, der kommer ind mod kystsikringen, ud til begge sider, og det betyder så, at der bliver spist en smule mere af klinten ved siden af det her ulovlige anlæg, så det er rigtig ærgerligt.

Kan man så ikke bare lave det her langs hele kysten?

- Det, vi gerne vil have, det er en stor, flot strand, hvor man kan komme på som gæst i vores kommune. Vi har lidt andre ambitioner med vores strande, siger udvalgsformanden.

Men hvorfor egentlig ikke? Hvis norsk granit er det, der gør, at kysten ikke bliver spist?

- For det første, så er norsk granit rigtigt, rigtigt dyrt at lægge op. Kystsikring generelt er dyrt. Men det vi egentlig rigtig gerne vil have, det er, at der kommer meget mere sand på vores strande, i stedet for at vi kommer til at lave det her. Uanset hvad vi gør, så kommer havet jo til at æde af vores strand.

Men hvis det er vigtigt nok, så skal det vel ikke handle om penge?

- Det er jo bare sådan, at i kommunaløkonomi, der handler det jo om penge. Og vi har altså ikke penge afsat til at skride op efter andres favorit. Altså jeg synes jo, at vi har brugt rigtig mange år på det her. Jeg håber, at vi forholdsvis hurtigt kan komme videre. Nu er der jo afsagt en dom, der er fundet ud af, hvem det er, der har gjort det her. Nu er der kommet et påbud. Nu står vi med næste skridt. Jeg håber, det kan komme til at gå stærkt det her, slutter Søren Homann.

- Det her er ikke en opgave for fællesskabet at skulle betale for den her oprydning. Det er dem, der forurener, altså laver den her ulovlige kystsikring. Det er dem, der skal betale for at rydde op.