Endnu et år med røde tal: Minkavlerne er i knæ
Foto: René Ryom
De kronede dage er slut for minkavlerne, der kan se frem til store tab på de kommende auktioner.
Lave priser og overproduktion af minkskind skærper krisen hos minkavlerne som sætter penge til på pelsen.
Efter flere år med lave priser og overproduktion er situationen for landsdelens minkavlere nu særdeles kritisk. Hver tredje minkavler i Thy og på Mors er nu så hårdt presset økonomisk, at det kan blive nødvendigt at sige stop. Sådan lyder den dystre spådom fra formanden for områdets pelsdyravlere.
- Vi hænger rigtig med mulen alle sammen, siger Ole Bakke der er minkavler i Snedsted og formand for Thy-Mors Pelsdyravlerforening.
Normalt er den årlige pelsning en slags højtid for minkavlerne, men stemningen i branchen rammer lige nu bunden. Priserne på minkskind er fladet så voldsomt de senere år, at avlerne sætter penge til, hver eneste gang, de producerer et skind.
- Det ligger nok omkring de 50 kroner pr. skind, som det ser ud lige nu, siger Ole Bakke.
For en gennemsnitavler betyder det et økonomisk tab på mellem 700-800.000 kroner årligt.
- Det har jo den konsekvens, at hvis ikke de kan overleve, så er de nødt til enten at reducere eller lukke, siger Ole Bakke.
Røde tal og ramt følgeindustri
Her i landsdelen er der allerede lukket minkfarme, og der kan komme flere til i de kommende måneder, vurderer pelsavlerformanden i Thy.
- Det har jeg det rigtig dårligt med, at der er så mange, der bliver nødt til at sige stop til et erhverv og et arbejde, de har været rigtig glade for, siger Ole bakke.
Også hos den lokale landboforening er der stor bekymring for økonomien hos minkavlerne.
- Vi kommer ud med røde tal på samtlige regnskaber hos minkavlerne i 2018, siger afdelingsleder hos Landbo Thy, Karsten Knudsen.
Også de virksomheder, der leverer til minkfarmene lider under prisdykket.
- Der er meget lidt omsætning i minkinventar og maskinerne dertil. De har dårlige dage kan man sige, de får ikke omsat noget som helst, siger Karsten Knudsen
- Jeg håber, jeg har en forstående sparekassen, som jeg kan støtte mig til, og så må vi ellers prøve at spare, hvor vi kan spare og prøve at komme igennem på bedst mulige måde, siger Ole Bakke.