Birgitte Feldtmann peger på ét springende punkt i Kuttersagen. Foto: Nanna Lykke Smidt Rasmussen, TV MIDTVEST + privatfoto. Grafik: Claus Klok, TV MIDTVEST
Det var et enigt nævningeting, der frifandt de fem tiltalte mænd i Kuttersagen.
"Hold da op igen et lallende retssystem", "Utroligt, at de er frifundet" og "Sørgeligt retssystem vi har nu til dags".
Det er bare nogle af de kommentarer, der er kommet på TV MIDTVESTs Facebookside, efter fem fiskere ved Retten i Holstebro onsdag blev frifundet for drab på 41-årige Alf Villum Jensen.
Et enigt nævneting bestående af tre dommere og seks nævninge har lagt til grund, at de fem fiskere alle er uskyldige i manddrab i den såkaldte Kuttersag.
Ifølge Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet og straffeproces på Aalborg Universitet, der har fulgt sagen igennem medierne, er der en helt central årsag til, at de fem fiskere ikke er blevet dømt.
Hvad er et nævningeting?
Birgitte Feldtmann forklarer her, hvad et nævningeting er:
- I Danmark har vi et grundprincip om, at almindelige mennesker medvirker i straffesager sammen med uddannede dommere. Og det er både når det kommer til skyldkendelsen og en eventuel strafudmåling.
- Vi har så to måder at gøre det på, enten med domsmænd eller et nævningeting. Og nævneting bruger vi typisk i de mere alvorlige strafsager med en mulig straf på over fire års fængsel.
I sager ved byretten med domsmænd er der én dommer og to domsmænd. I landsretten afvikles en domsmandssag af tre juridiske dommere og tre domsmænd.
Ved sager i byretten med nævningeting er der tre dommer og seks nævninge. Ved sager i landsretten er der ni nævninge.
Domsmænd og nævninge kaldes for lægdommere, og deres stemmer tæller i en sag på lige fod med de juridiske dommere.
- Man kan kun dømme dem, hvis det er bevist uden en hver rimelig tvivl, at de har begået en strafbar handling.
- De er blevet frifundet, fordi man ikke med sikkerhed har kunnet bevise, at pacificeringen er dødsårsagen. Så der mangler bevis for et helt centralt element i sagen, før de kan dømmes for drab. Når dødsårsagen er uklar, så er der en rimelig tvivl om, hvorvidt de er skyld i hans død, forklarer hun.
Døde af "drankergalskab"
I retten har fiskerne blandt andet forklaret, at den 41-årige Alf Villum Jensen måtte overmandes. Overmandingen var dog ikke skyld i hans død ifølge nævningetinget.
- Nævningetinget finder det bevist, at Alf Villum Jensen ikke afgik ved døden som følge af at blive overmandet på kutteren, lød det i retten.
I stedet døde fiskeren fra Ringkøbing-kanten antageligt som følge af et anfald af delirium tremens, der i daglig tale også kaldes "drankergalskab", og som er en abstinenstilstand, der kan ramme alkoholafhængige.
I retten lød det videre, at nævningetinget fandt det sandsynligt, at besætningen følte sig truet af Alf Villum Jensens opførsel.
- Det findes berettiget, at de tiltalte overmandede og i en vis grad udsatte Alf Villum Jensen for vold og frihedsberøvelse for at blive under deres opsyn, idet han under de beskrevne forhold ikke kunne bevæge sig frit omkring.
Ifølge Birgit Feldtmann er det den væsentligste årsag til, at nævningetinget heller ikke dømte de fem fiskere for vold.
- De har vurderet, at de var berettiget til at pacificere ham, fordi han havde en farlig adfærd. De går måske for vidt, men det var rimelig begrundet og derfor stadig inden for rammerne. Så det, at de udøver en vis form for vold og frihedsberøvelse, er dækket af retten til nødværge, siger professoren.
Anklagemyndigheden har mulighed for at anke frifindelsen til landsretten.
