Eksamensform fungerer ikke: Forkerte karakterer til 87 elever på én skole
I dag er det kun censor som retter skriftlige opgaver i folkeskolen, og det er en kilde til fejl. Sådan lyder kritikken fra Dueholmskolen på Mors. Foto: Martin Sylvest Andersen
I dag er det kun censor som retter skriftlige opgaver i folkeskolen, og det er en kilde til fejl. Sådan lyder kritikken fra Dueholmskolen på Mors.
Når et hold afgangselever i folkeskolen afleverer skriftlige opgaver, har der siden 2015 kun været ét sæt øjne til at rette dem igennem - nemlig censors. Det har givet anledning til problemer på Dueholmskolen på Mors.
Her blev omkring halvdelen af de opgaver, der i sommer blev afleveret på skolen, nemlig fejlvurderet.
- De skal måske på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse bagefter, og der betyder det jo noget, om man har fået 4 eller 7 eller 02. Det betyder virkelig noget, forklarer Peter Mehl, som er matematiklærer på Dueholmskolen på Mors.
Skolen fattede mistanke, da karaktererne i mange tilfælde lå under det forventede niveau, og efter at en stikprøve på 16 opgaver viste en klar tendens til fejl i bedømmelserne, bad skolen Børne- og Undervisningsministeriet om en revurdering.
Fejlen kommer af ændrede regler
I 2015 besluttede Thorning-regeringen, at kun censor skulle bedømme de skriftlige prøver, og elevernes egne lærere er således ikke længere med til bedømmelsen.
- Det er elevernes retssikkerhed, at de kan være sikre på, at der ikke er noget tilfældigt over det her. Det her er en eksamen, og det er noget, der betyder noget for dem, forklarer Peter Mehl.
Selvom bedømmelsesfejlen er begået af censor, mener Dueholmskolens ledelse, at problemet ligger i ordningen med kun en enkelt bedømmer.
- Vi har et rigtig dygtigt censorkorps til at rette i den danske folkeskole. Men det er mennesker, og mennesker begår fejl. Derfor vil vi rigtig gerne på elevernes vegne - og lærernes vegne - have et ekstra sæt øjne på, forklarer Nina Kristensen, som er udskolingsleder på Dueholmskolen.
Skaber bekymring
Det er ikke kun på Dueholmskolen, at en-bedømmelsesordningen skaber bekymring. En rapport fra Forskningscenteret for Velfærd viser, at over 80 procent af folkeskolernes ledere føler sig mere usikre på, at bedømmelsen af skriftlige prøver er pålidelig.
Og hos Enhedslisten mener de der er noget om snakken.
Som det er nu, håber matematiklærer Peter Mehl, at alle elever har fået den karakter, de fortjener. Men med kun to øjne på hver opgave, frygter han stadig, at der bliver begået fejl.
- De har jo gået 10 år i folkeskole nu her, og lige pludselig bliver 10 års arbejde bedømt på den måde sådan lidt tilfældigt. Det er overhovedet ikke ordentligt, afslutter Peter Mehl.