Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Derfor sværmer hvepsene omkring dig lige nu

Hvepsene har ikke længere noget formål, derfor går de til angreb på vores mad. Det er vejret, der gør, at vi er plaget af hvepsene, fortæller ekspert.

Sensommervejr er hvepsevejr, og måske der sidder mange med en følelse af, at de i år har været særligt plaget af de små dyr.

Insekterne, der klækker om foråret, arbejder hele forsommeren og sommeren på at gøre familien større og fodre larverne.

Men nu er boene gået i opløsning, og hvepsene er blevet arbejdsløse og også hjemløse.

Derfor flakker de nu rundt og spiser, hvad de kan komme til. Det nemmeste måltid er din og min aftensmad.

Sådan lyder det fra museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Århus, Morten D. D. Hansen.

- Nu har de ikke længere et formål. De er på jagt efter sukker og let energi, siger han.

Ikke flere hvepse end der plejer

Men der er altså ikke flere af de gul- og sortstribede insekter, end der plejer at være.

Måske aftensmaden indtages på terrassen, mens folk suger de sidste sommersolstråler til sig. Men det betyder også konflikter med hvepsene, der inviterer sig selv med som buffetgæster.

Morten D. D. Hansen mener, at det er det nyligt opståede sommervejr, der er årsagen til følelsen af de mange hvepse.

- Jeg tror, at vi lægger mere mærke til dem nu, fordi vejret er godt, og vi er udenfor, lyder det fra museumsinspektøren.

Med få redskaber kan man dog narre hvepsene i en lille fælde

Et egentligt formål

Det er praktisk talt umuligt at nyde sin mad eller drikke uden konstant at blive forstyrret af hvepse, der forsøger at tage del i gildet. Måske du alligevel tænker, om ikke hvepsene må være godt for noget i det mindste?

Nej, lyder meldingen. Hvepse og alle andre dyr er sat i verden for at formere sig og for at overleve.

Det er en illusion at naturriget passer sammen i et stort tandhjul.

Morten D. D. Hansen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Århus

- Arternes formål er at være sig selv. Hvepse er skidegode til at være hvepse, siger Morten D. D. Hansen

Skulle eksperten komme med én ting, som hvepsene gør godt, så er de med til at holde bestanden af kålorme nede, der også kan være en plage for især køkkenhaveejerne. Hvepsene er rovdyr og spiser kålormelarverne, mens de stadig hænger som æg.

Det er dog ikke nok til at museumsinspektøren ville mene at hvepsene har et egentligt formål her i livet. Det er fejlfortolket, at arterne kan nyde gavn af hinanden, mener Morten D. D. Hansen.

- Det er ét langt egotrip. Det er en illusion at naturriget passer sammen i et stort tandhjul, lyder det fra museumsinspektøren, siger han. 

Hvad skal du gøre, hvis du oplever hvepsestik

  • Fjern brodden:

    Brodden bliver ved med at pumpe gift ud, indtil den fjernes. Den kan skrabes ud med en negl

  • Smertelindring:

    Afkøl området evt. med en frostpose

  • Ved stik i munden, svælget eller halsen:

    Søg da altid læge, da det er særligt udsatte områder


Verdens første oppustelige drone fløj over Frederikshavn

Nordjylland får 70 nye jobs, når droner skal flyve fra landsdelen. Onsdag var det store testdag på Flådestation Frederikshavn.

Selvom vi nærmer os sidste efterårsmåned, og dermed vinter, var der alligevel masser af summen over Flådestation Frederikshavn.

Den skyldes dog hverken bier, fluer eller andre insekter, men derimod droner. Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), brugte nemlig onsdagen på at teste droner fra forskellige producenter.

Her skulle dronerne vise, at de kan bidrage effektiv til forskellige opgaver der foregår til søs.

En af de producenter der var til stede, var franske DIODON, med verdens første vandtætte og oppustelige drone.

- Den kan bruges til efterretning, overvågning og rekognoscering, særligt i det maritime miljø, forklarer salgsansvarlig i DIODIN, Quentin Bizot.

Selvom dronen både er oppustelig og måske ikke er verdens største drone, kan den alligevel flyve i vindstød svarende til 25-28 knob, eller 12-14 meter i sekundet.

- Den minder om et cykeldæk, så den er ret holdbar. Selve dronen er af karbon og kevlar. Så den skal nok klare sig, medmindre man skyder efter den. Og man skal være en dygtig skytte, forklarer Quentin Bizot.

Se hele indslaget her.

Begyndelsen på noget større

Til fremvisningen var der også soldater til stede fra militærpolitiet. Soldaterne, der er knyttet Trænregimentet i Aalborg, fik før testen fremvist dronen af DIADON.

Da droner bliver brugt mere og mere af Forsvaret til diverse opgaver, er det derfor også vigtigt, at de bliver testet igennem. Og selvom man især kigger på dronernes ydeevne til søs, er det ikke det eneste, som spiller en rolle i et eventuelt køb.

- Der er så meget udvikling, når det kommer til droner. Man skal sørge for, at købe noget der kan opdateres løbende, og der er forskellige værktøjer, som kan bruges. Så kan man hele tiden følge med i udviklingen og i virkeligheden udskifte udstyret, efterhånden som det opdateres, lyder det fra oberst i Flyvevåbnet og købsansvarlig i FMI, Klaus Qvist.

Dagens test er ikke den første af sin slags. Og hvis det står til Klaus Qvist, kan denne slags test føre til noget større.

- De kan give grundlag for, at vi køber flere droner til tests. Når vi har udvalgt de rigtige værktøjer, kan vi måske skalere op og købe hundredvis af droner ad gangen til forskellige enheder i Forsvaret.


Havnesikkerhed: Ekspertgruppe vil fjerne bænke fra havn, men Aalborg tøver

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Ulykker, hvor unge drukner i havnebassinet kan ifølge en statslig ekspertgruppe muligvis forhindres. Mor til druknet mand bakker op om forslaget.

I februar 2022 mistede 19-årige Oliver Ibæk Lund livet, efter han faldt i havnebassinet og druknede.

Men ifølge en statslig ekspertgruppe kan den slags ulykker muligvis undgåes, hvis man blandt andet indretter havnefronten sådan, at borde, bænke og andre objekter ikke inviterer til, at man kommer for tæt på kajkanten.

Og det forslag bakkes op af moderen til Oliver Ibæk Lund, Bente Lund.

- Måske skal man tænke mere i, at vi ikke skal prøve at få folk helt ned till havnekanten.

Ekspertgruppens anbefalinger blev onsdag præsenteret på et pressemøde i Københavns Kanal.

- Vi har identificeret tre risikofaktorer, som er vigtige, når vi skal forebygge ulykker i havnemiljøer. Det handler om adfærd, det handler om indretning og det handler om redningsudstyr, siger René Højer, der er projektchef ved Trygfonden.

Og der kan måske være noget om snakken. Tilbage i september faldt en 25-årig mand i havnen, og selvom der var vidner til ulykken, så turde de ikke springe i vandet, fordi de ikke kunne de redningskranse, der er på havnefronten.

- Hellere de sidder her en på kajkanten

På række flere steder langs havnefronten står liggestole og bænke og indbyder til at komme tættere på vandet.

Og ved Utzon Centret i Aalborg er borde og bænkesættene flittigt brugt.

- Det er dejligt at kunne sidde her og nyde havudsigten, siger Sarina Pedersen, der er gymnasieelev i Aalborg.

Foto: TV 2 Grafik

Hun er ikke sådan klar til, at de mange rekreative muligheder langs havnen forsvinder.

- Jeg kan godt forstå deres behov. Jeg kan også godt forstå deres bekymringer, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bliver fjernet. Fordi det er et dejligt sted at sidde og være, lyder det fra gymnaiseeleven.

Og i Aalborg Kommune er man ikke sådan lige parat til at ændre på indretningen på havnen i Aalborg, når det kommer til borde- og bænkesæt.

- Vi skal også tilbyde nogle rekreative muligheder - hellere at de sidder her, end at man sidder på kajkanten med benene udover, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for by- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Kunne man ikke have rykket de her bord -bænke -sæt ind i parken bagved dig, så man ikke frister folk her helt ned til kajkanten?

- Nu har vi jo også lidt herinde i parken bagved, men jeg tror, at man specielt om sommeren vil se, at folk alligevel vil rykke herned tættere på vandet, og det vil de gerne kunne blive ved med, siger råmanden.


Lises mand døde pludseligt: - Jeg vil godt være lidt mere forberedt

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I Jammerbugt var der onsdag foredrag om livets helt svære emne: døden. For hvis vi gerne vil have indflydelse på den sidste tid, skal vi tage stilling.

- Jeg har været udsat for ikke at være forberedt på, at der var en, der var død.

Sådan fortæller Lise Simonsen fra Aabybro.

- Min mand døde bare lige sådan med et knips, og så var han væk. Så jeg vil godt være lidt mere forberedt og få involveret mine børn i det.

Hun er derfor til foredrag om noget, der er noget af det mest naturlige i verden, og som rammer os alle: nemlig døden.

For selvom de fleste af os gør os tanker om den sidste tid, så er det ikke altid, vi får åbnet munden og snakket med andre om det.

- Både min kæreste og mine voksne døtre synes, det var fantastisk at få snakket om, selvom vi fik tudet lidt i løbet af den aften, siger overlæge Ove Gaardboe, der er vokset op i Brønderslev, og som turnerer landet rundt med et klart budskab: Husk at få styr på døden og den sidste tid i livet.

Se hele indslaget her.

Onsdag var turen kommet til Aabybro, hvor han var blevet inviteret af seniorrådet i Jammerbugt Kommune.

- Det er så vigtigt, at få snakket om, hvad man ønsker, og det er uanset, hvilken alder man har. Der er jo ingen af os, der aner, hvornår det bliver nødvendigt, siger Birgitte Kvist der er formand for seniorrådet.

For mange nordjyder får ikke talt med deres pårørende i tide. Det gælder både de ønsker, man måtte have for den sidste tid.

Tag børnene med på råd

Men det gælder også det rent praktiske med at få underskrevet de nødvendige dokumenter omkring slutningen af livet, hvad enten det er fremtidsfuldmagter eller behandlingstestamenter.

For vil man genoplives, hvis det er muligt? Hvor vil man gerne dø? Og hvor skal begravelsen eller bisættelsen foregå?

Fuldmagter

Fremtidsfuldmagt

Med en fremtidsfuldmagt kan du på forhånd bestemme, hvem du vil have til at repræsentere dig og handle på dine vegne, hvis du i fremtiden får brug for det.

Hvis du på et tidspunkt bliver mentalt eller fysisk svækket, så du ikke selv kan administrere din økonomi eller dine personlige forhold, kan du få brug for hjælp. I en fremtidsfuldmagt kan du bestemme, hvem du vil give fuldmagt til hvad - og under hvilke omstændigheder.

Behandlingstestamente

Du kan selv bestemme, om du ønsker livsforlængende behandling, genoplivning eller behandling med tvang i særlige situationer, ved at registrere dine ønsker i et behandlingstestamente.

Du har mulighed for at oprette et behandlingstestamente, hvor du kan registrere dine ønsker i forhold til livsforlængende behandling herunder genoplivning, i tilfælde af at du på et tidspunkt ligger for døden og ikke selv vil kunne give besked om, hvad du ønsker. Du opretter et behandlingstestamente ved at tilmelde dig Behandlingstestamenteregisteret.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Domstole

Derfor er det også en god ide at få involveret sine børn i snakken, fordi det ofte er dem, der skal føre ønskerne ud i livet.

- Jeg er også indstillet på at tale med mine børn om det. Fordi det bliver jo dem, der skal være med til at foranledige det, der skal ske efter, man er død.

Flere af dagens tilhørere har allerede forberedt den sidste tid og deres sidste vilje.

- Vi vil gerne i samme urne, og så vil vi gerne hældes ud i en å. Lyder det ikke smukt? Spøger Eva Risager fra Aabybro retorisk.

På ældresagens hjemmeside kan man læse mange flere gode råd om den sidste tid, og hvordan man kan forberede sig på sin egen død.


Niklas Landin gør comeback i vild afslutning

Det er Niklas Landins første kamp i Champions League i denne sæson.

Efter knap to måneder på sidelinjen gjorde Niklas Landin onsdag aften comeback for Aalborg Håndbold.

Landin blev skiftet ind på et straffekast med syv sekunder tilbage af Champions League-opgøret mod Kolstad, hvor han skulle forsøge at sikre et dansk point.

Den danske målvogter formåede ikke at forhindre Sigvaldi Guðjónsson i at score, derfor slog Kolstad Aalborg med 25-24.

Foto: TV 2 Sporten

Niklas Landin så de første 59 minutter fra bænken, hvor Fabian Norsten ellers stod en god kamp, men Landin fik comeback til sidst.

Og det er altafgørende for Aalborgs sæson, at Maik Machulla nu igen råder over Niklas Landin.

- Det betyder alverden, at Landin er tilbage. Først og fremmest fordi han er en fremragende målmand, men også fordi han betyder utrolig meget på det mentale plan, siger håndboldekspert Bent Nyegaard og tilføjer:

- Selvfølgelig skal han have tid til at finde tilbage, men uanset om han rammer topniveau eller ej, så kommer hans erfaring og hans psykologiske betydning til at være en fordel. Han får forsvaret til at blive bedre bare af, at der står en kapacitet som ham inde bagved.

Niklas Landin nåede kun at spille to kampe i sæsonen, før klubben meldte ham ude i to måneder.

Hentede erstatning i Kolding

Landin skulle opereres i det ene knæ, efter han vendte hjem fra OL med en skade, som man i første omgang løste med en blokade.

En operation var efterfølgende nødvendig, hvorfor Aalborg-målmanden ikke har spillet siden ligakampen mod Ribe-Esbjerg i starten af september måned.

Det betød, at Aalborg Håndbold kun rådede over svenske Fabian Norsten i målet samt U19-målmanden Tobias Bugge.

De danske mestre følte sig derfor nødsaget til at hente i en ny keeper ind, hvorfor klubben hentede Anton Hellberg i KIF Kolding.

Hellberg blev lejet frem til den 12. november, og han var også rejst med Aalborg-truppen til Kolstad, men han måtte se kampen fra tilskuerpladserne.


Carl-Gustav er mødt op i al slags vejr: Belønningen var en aflyst tur

Foto: (Privatfoto)

Selvom politikerne lover, at turen bliver til noget alligevel, så tror Carl-Gustav ikke helt på det.

- Jeg tror ikke helt på det. Jeg synes, de var meget hurtige til at vende, efter de sagde, at skiferien var aflyst.

Skepsissen kommer fra Carl-Gustav Bisbjerg Christensen, der går i 8. klasse på Sæby skole. Han har de seneste to år været med i skolepatruljen på skolen, og derfor var han en af de mange unge, der tirsdag blev skuffet, da den årlige skitur blev aflyst af kommunen på grund af besparelser.

- Vi blev kaldt op på kontoret, og jeg troede først ikke på det. Jeg var chokeret, vred og skuffet, konstaterer han.

- De havde lovet det, og vi har overholdt vores aftale, mens de voksne og ansvarlige ikke kunne overholde deres. Det er chokerende.

Det er et helt år, hvor man skal op før og stå ude uanset vejret, hvilket jeg har gjort, og så får man ikke lønnen for det som aftalt

Carl-Gustav Bisbjerg Christensen

'Det har fyldt meget'

Efter forældrenes og de unges reaktioner og store frustrationer over den aflyste tur kunne udvalgsformand for børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune, Christina Lykke (SF), fortælle, at man nu forsøger at sende de unge afsted på den planlagt skitur alligevel.

- Jeg vil gerne love, selvom man skal passe på det som politiker, at de får deres tur, lød det tidligere fra udvalgsformanden.

Sagen skal politisk behandles igen i forligskredsen bag budgettet, hvor der skal findes penge til alligevel at holde en skitur i begyndelsen af 2025.

Det er dog ikke godt nok.

- Det fyldte meget for os, da de aflyste den. Efter skole snakkede vi sammen om det, og det fyldte meget i vores verden, at vi blev lovet det og havde glædet os til en hyggelig tur, hvor der er meget socialt, og så ændrer man det to måneder før, vi skal afsted, påpeger han.

Ville ikke gøre det igen

Grunden til, at han er skolepatrulje for andet år i træk, er, at han blev spurgt, om han ville taget et år mere, hvilket han takkede ja til.

- Jeg var ikke gået med til det, hvis jeg havde vidst alt det her. Det er et helt år, hvor man skal op før og stå ude uanset vejret, hvilket jeg har gjort, og så får man ikke lønnen for det som aftalt.

Han påpeger dog, at han godt kan forstå, at kommunen vil lave en ny belønning, som ikke er så dyr som skiferien er.

- Det er okay, men man skal ikke gøre det halvvejs i skoleåret, man skal vente til det nye skoleår, afslutter han.