Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Baggrund: Sådan er historien om modstandsmanden Jens Rølle blevet til

Foto: Morten Lyngsø

Journalist Pernille Rølle forsøger i dokumentarserien "Min modstandskamp" at finde svar på, hvordan hendes morfar Jens Rølle døde.

Skaberen af dokumentarserien "Min Modstandskamp" fortæller i artiklen her, hvad der fik hende til at kaste sig over historien, og hvordan hun har båret sig ad.

Se første del af serien nederst i artiklen eller se med på TV2 Nord Salto mandag klokken 19.50. Husk, at du altid kan se vores programmer på tv2nord.dk/tv. 

Jeg hedder Pernille Rølle. Jeg er 40 år og uddannet journalist. Dokumentaren "Min Morfars Modstandskamp" handler om min morfar Jens Rølle.

Han døde længe før, jeg blev født. Han blev derfor aldrig den morfar, andre har. Sådan en med spejderhagl i lommen, der ville tage min lille hånd i sin under en gåtur og fortælle eventyrlige historier fra et langt liv.

Hør historien som podcast

Historien "Min morfars Modstandskamp" kan også høres som podcast. Der er lavet fire afsnit, og du kan høre første afsnit HER. De kommende dage vil de næste afsnit komme på. 


Podcasten kan også findes på Podimo. 

Sådan en morfar nåede han ikke at blive.

I stedet blev han i min barndom hovedperson i en fortælling fra 2. Verdenskrig. En historie, der primært handlede om hans død.

Det eneste, jeg vidste om ham, var, at han var død på flugt til Sverige i 1943, og at han var blevet skudt af tyskerne. Men i virkeligheden var vi ikke sikre.

Der var en vis uvished om dødsårsagen. Måske netop derfor blev hans skæbne ved med at være et stille spørgsmålstegn i vores families fælles hukommelse.

Min Modstandskamp

I dokumentarserien "Min Modstandskamp" undersøger Pernille Rølle, hvordan hendes morfar, den danske modstandsmand Jens Rølle, mistede livet.


Jens Rølle blev fundet død på en strand i Sydsverige under 2. Verdenskrig. Ifølge de svenske myndigheder, var han druknet, men et øjenvidne kunne fortælle, at Jens Rølle var blevet skudt.

Da jeg i 2018 for alvor gik i gang med at undersøge, hvordan min morfar var død, vidste jeg meget lidt om, hvad der var sket.

Jeg vidste kun, at han havde været ombord på et skib, og at han var død, da han forsøgte at komme i land i Sverige.

Jeg vidste også, at familien ikke troede på den officielle forklaring fra de svenske myndigheder om, at han var druknet. Han var nemlig en exceptionel dygtig svømmer. Desuden havde han redningsvest på, da han blev fundet.

Familiens mistanke om, at myndighederne dækkede over den virkelige dødsårsag, blev styrket, fordi den svenske konge havde været indblandet i sagen. Selveste Kongen af Sverige havde afslået familiens ønske om, at Jens Rølles lig kunne komme hjem til Danmark og blive stedt til hvile i dansk jord.

På jagt i historien

Gennem det seneste år har jeg gravet i Rigsarkivet i Danmark og i Landsarkiverne i Sverige for at få svar på, hvad der skete med min morfar, Jens Rølle, frem til den dag, hvor han blev fundet på stranden i Sydsverige.

Min søgning har bragt mig vidt omkring.

Jeg har talt med familiemedlemmer og holdt overleverede fortællinger op imod, hvad der kunne dokumenteres.

Jeg har nærstuderet breve, billeder og gamle aviser i både Danmark og Sverige. Jeg har talt med en retsmediciner, kirkegårdspersonale, lokalarkivarer, forfattere og historikere med forstand på både svensk militærhistorie og den danske modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig.

Det startede med et være en mission, der gik ud på at opklare, hvordan han var død.

Undervejs kom historien imidlertid i højere grad til at handle om det liv, Jens Rølle nåede at leve, inden han døde 25 år gammel.

Jeg er blevet klogere på hans overbevisninger og handlinger. Fra at savne en morfar som barn, fik jeg nu en næsten moderlig omsorg for den unge mand, der nåede at pådrage sig så store ar på sjælen, inden sin død som 25-årig.

For eksempel fandt jeg ud af i Rigsarkivet, at han havde fået en dom på 20 dage for uagtsomt manddrab efter motorcykelulykken, hvor han mistede sin bedste ven. Og oplysningen om, at han havde sejlet på et engelsk handelsskib, der smuglede våben til fraktionen, der bekæmpede Franco under den spanske borgerkrig stammer også fra rigsarkivet.

På det Kongelige Bibliotek fandt jeg frem til ejendommen i Haderis, hvor han havde boet med sin hustru og sine to små børn – altså min mor og hendes bror.

Alt sammen blev det brikker, der tilsammen har skabt en mosaik af, hvem han var som menneske.

Brobygning over en længselsfuld kløft

Ønsket om at finde svar på hvordan han døde, er altså trådt lidt i baggrunden, efter jeg er blevet klogere på Jens Rølles liv.

Så overvejelsen, vi havde fra start, om at åbne hans grav og få en retsmediciner til at undersøge kraniet, er lagt væk. Jo mere turbulent, hans liv har vist sig at være, jo mere rigtigt føles det at lade ham ligge i fred. 

Da jeg gik i gang med at undersøge omstændighederne om min morfar Jens Rølle liv og død, var han en ukendt skikkelse i min families fælles bevidsthed. Den uvished kastede en skygge ned gennem generationerne på grund af det ubesvarede spørgsmål om hans skæbne.

I dag er han snarere blevet et menneske, vi har lært at kende.

Han er blevet en slags følgesvend, vi nu bedre kan spejle vores egne karaktertræk i.

For mig er der skabt en bro. Og på den anden side er nu konturerne af et rigtigt menneske. Et temperamentsfuldt, hjerteligt, stædigt, charmerende og modigt menneske.

En ung mand, der, som mange unge mænd, både før og efter ham, havde brug for at lægge nederlag og sorger bag sig og komme hjem som en helt.

Og som måske også følte sig overbevist om sin egen udødelighed.

Som min morbror Kalle Rølle sagde: ”Tiden læger alle sår, men tiden var der ikke for Jens Rølle. Han nåede dog at sætte et spor, og det spor, er jeg gået i.

Det har betydet, at jeg selv har fundet frem til de historier, han kunne have fortalt mig.

Så på den måde har jeg lært min morfar lidt bedre at kende.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus.