Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ulovlig adskillelse af asylpar: Her er, hvad Støjberg skal undersøges for

Foto: Niels Mejlvang, Scanpix.

Undersøgelse, der kan vare op til to år, kan blive en belastning for Venstre-profilen fra Hadsund, mener analytiker.

En undersøgelseskommission er på vej for at undersøge sagen om adskillelse af asylpar under VLAK-regeringen. Hadsund-politikeren afviser kritik.

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal undersøges for ulovlig adskillelse af mindreårige asylpar, og nu står det klart, hvad der præcist skal ses nærmere på.

Det skyldes, at regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet tirsdag er blevet enige om, hvad en ny undersøgelseskommission skal beskæftige sig med.

Konkret handler det om, at den nye kommission, der hedder 'instrukskommissionen', skal undersøge lovligheden af myndighedernes administration af mindreårige asylpar samt den information, der er videregivet til Folketingets Ombudsmand og Folketinget.

Det betyder groft sagt, at myndighederne skal undersøge, hvorfor der fandt en ulovlig adskillelse sted, og om det skete på foranledning af Inger Støjberg.

Glæde i rød blok

De røde partier har tidligere lovet, at de ville nedsætte en kommission for at undersøge Inger Støjbergs ageren i den omdiskuterede sag, og derfor glæder de sig over, at det nu snart sker.

- Med undersøgelseskommissionen skal vi til bunds i sagen og undersøge, hvad der skete i forbindelse med instruksen. Der skal placeres et ansvar. Ingen er hævet over loven, siger Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard.

Der lægges op til, at kommissionen får to år til at aflevere sin beretning.

Forstå sagen:

Sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar har kørt i flere år og begyndte i starten af 2016.

10. februar udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en instruks om, at alle asylansøgende par, hvor den ene er under 18 år, skulle adskilles. Det er imidlertid ulovligt, da alle sager skal behandles individuelt.

 

Inger Støjberg har dog forklaret flere gange efterfølgende, at hun samtidig med den skriftlige instruks gav Udlændingestyrelsen en mundtlig besked om, at den skulle gøre individuelle undtagelser og ikke adskille samtlige par.

 

Siden er der dog sået stor tvivl om, hvorvidt den mundtlige instruks overhovedet blev givet. Der er ingen dokumentation for den, og flere dokumenter peger på, at den ikke er givet.

Inger Støjberg har forklaret, at hun under et møde med den daværende chef for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, 10. februar 2016 forklarede, at der skulle laves individuelle undtagelser. Men ifølge Information viser en hemmelig mail fra Henrik Grunnet, afsendt få timer efter mødet, at opfattelsen hos Udlændingestyrelsen var, at ”INGEN barnebrude må bo med ægtefælle”.

 

Siden har Information så fortalt, at en hidtil hemmeligholdt PowerPoint-præsentation sår yderligere tvivl om Støjbergs forklaring. PowerPoint-præsentationen er lavet af Udlændingestyrelsen og blev fremlagt på et møde med landets asylcentre 23. februar 2016. Den viser sort på hvidt, at parrene skulle adskilles. Ifølge flere juridiske eksperter og oppositionspolitikere gennemhuller det Støjbergs forklaring.

Folketingets ombudsmand har flere gange kigget på sagen. For to år siden kaldte han ministeriets fremgangsmåde ulovlig. I sidste måned kritiserede han, at Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen ikke gav ham den mail fra Henrik Grunnet, Information siden har fået adgang til.

Der er siden blevet rettet op på den ulovlige adskillelse af mindreårige asylpar, og et syrisk par har fået erstatning.

Kan lægge pres på Støjberg

Den nye 'Instrukskommission' kan ikke fælde dom over Inger Støjberg, men alene undersøge og beskrive, hvad der er foregået.

Et flertal i Folketinget kan dog på baggrund af undersøgelsen vælge at indlede en rigsretssag mod Inger Støjberg, som i yderste konsekvens kan betyde fængselsstraf og et farvel til dansk politik. Det er dog meget sjældent, det sker, men mindre kan også blive et problem for Inger Støjberg, der i dag er næstformand for Venstre.

Ifølge TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen kan undersøgelsens konklusioner lægge pres på Inger Støjberg, selvom hun ikke længere er minister.

Analytikeren drager en parallel til december 2011, hvor den dengang forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) tog orlov fra Folketinget. Det gjorde han, fordi Københavns Politi på det tidspunkt undersøgte hans rolle i sagen om læk af Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag.

Peter Lautrup-Larsen siger, at sagen var en stor belastning for Troels Lund Poulsen og Venstre, og det kan en undersøgelse af Inger Støjberg også blive, hvis den klart viser, at hun har løjet, lyder det.

- En sammenligning med Troels Lund er nærliggende, fordi hun kan komme til at miste muskler. Men Venstre har gjort hende til næstformand vel vidende, at kommissionen var på vej, så det samlede billede er, at Venstre - ligesom Støjberg - formentlig vil sige, at der ikke er noget at komme efter. Men selvfølgelig svækker det hende, siger Peter Lautrup-Larsen.

Støjberg afviser ulovlig instruks

Inger Støjberg afviser over for TV 2, at hun har bedt nogle i embedsværket om at gøre noget ulovligt. Det har hun også tænkt sig at forklare den nye kommission.

Den tidligere udlændinge- og integrationsminister tror ikke, det bliver en stor politisk belastning for hende at være genstand for en undersøgelse de kommende år.

- Jeg har aldrig nogensinde mødt en Venstre-mand, der har sagt, at jeg bare skulle lade stå til. Tværtimod er vi inderligt imod barnebrude i Venstre, siger Inger Støjberg.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der det første halve år i 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.