Tre nordjyske banker fører an i image-måling
Foto: Spar Nord
Mens de regionale banker har et godt image, kæmper de store store med deres. De kan hurtigt blive meget upersonlige, siger bankprisportalen Mybanker.
Bankdirektør i Ringkøbing Landbobank, John Fisker, kan roligt trække på smilebåndet. Han er nemlig chef i den bank, danskerne bedst kan lide. Det skriver Jyllands-Posten.
I en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for avisen, er 39.000 danskere blevet spurgt om, hvad de synes om 20 danske banker.
Her scorer Ringkøbing Landbobank højest. De fik 2547 point over nummer to, Arbejdernes Landbank, som fik 2320 point.
Storbankerne har det dårligste ry
Nordea og Danske Bank er blandt bundskraberne i undersøgelsen som henholdsvis nummer sidst og tredje sidst.
En af årsagerne til, at nordens største bank, Nordea, og Danmarks største, Danske Bank, scorer så lavt, er, at de langt mere er i offentlighedens søgelys og derfor også fylder mere i medierne og i folks bevidsthed.
- Derfor er det også mere tydeligt, når folk er utilfredse med dem.
Sådan lyder forklaringen fra Ulrik Marschall, kommunikationschef hos bankprisportalen Mybanker.
- Vi laver jo vores egen undersøgelse en gang om året, og der kan vi godt genkende billedet.
Keep it simple
En populær vending lyder: Keep it simple – hold tingene simple. Og her finder man ifølge Ulrik Marschall en anden forklaring på, hvorfor de små og mellemstore banker klarer sig markant bedre end storbankerne.
- De små banker har et enkelt setup, som er meget populært hos kunderne. Og med enklere løsninger er der færre forventninger til banken, som dermed har mindre, den skal leve op til, siger Ulrik Marschall.
Fordelen for de små og mellemstore banker er derfor også, at de i højere grad end storbankerne kan fokusere deres strategi og markedsføring mere lokalt, forklarer Ulrik Marschall.
- Storbankerne vil selvfølgelig også være kendt for at være lokale, men de har også deres nationale platform, hvor de skal slå sig på at være store og kunne tilbyde privatkunder og virksomheder en bred vifte af løsninger.
Kunderne prioriteres forskelligt
Først og fremmest adskiller Nordea og Danske Bank sig fra landets øvrige banker ved, at de har et internationalt islæt, og dermed fylder investeringsdelen og betjeningen af større virksomheder rigtig meget i storbankernes forretninger.
- Det betyder, at de har et større setup, de skal forholde sig til, og en anderledes måde at prioritere på end de mindre banker, forklarer kommunikationschefen fra Mybanker.
Det ses eksempelvis afspejlet i, at nogle privatkunder ikke føler, at deres interesser bliver så godt varetaget hos de store banker. Hvorimod kunderne hos de mindre banker oplever en højere kundeservice, da disse banker er afhængige af, at kunderne føler sig godt tilpas.
- De store banker har en størrelse, der gør, at de bliver nødt til at strømline deres produkter og tjenester meget mere for at kunne styre det. Og her kan det være, at noget af det personlige går tabt, siger Ulrik Marschall og fortsætter:
- Samtidig er dette et område, hvor de mindre banker har større mulighed for at gøre sig lidt mere umage og strække sig lidt ekstra for at beholde den enkelte kunde.
Finanskrisen ændrede alt
Før 2008 – hvor finanskrisen ramte – havde danskerne generelt meget større tillid til storbankerne. Det forklarer administrerende direktør Christian Stjer fra Voxmeter, som har lavet image-undersøgelsen siden 2008.
Voxmeter nåede derfor at få året med, før det hele kollapsede.
- Finanskrisen vendte op og ned på det hele, og storbankerne mistede en stor del af befolkningens tillid, som de hidtil havde nydt godt af. Og deres dårlige ry er sidenhen blev styrket af dårlige sager om dem i pressen. Senest Nordeas skattelysag og Danske Banks hvidvaskskandale, siger Christian Stjer.
Finanskrisen ændrede også på, hvordan bankerne fremover har organiseret deres forretninger. De skal nemlig leve op til en række nye og skrappere krav.
For storbankerne betyder det, at de har en tendens til at være mere rigide i forhold til, hvem de vil låne penge til eller give en kassekredit.
Mens de mindre banker, som er meget mere orienteret mod de enkelte kunder, bliver nødt til at være mere pragmatiske, forklarer Ulrik Marschall.
Opkræver gebyr for netbank
Kommunikationschefen understreger, at uanset om det drejer sig om store eller små banker, handler det i sidste ende om, at de skal tjene penge.
- Så hvis banken ikke tjener på dig som kunde, så vil den heller ikke investere så meget i dig. I stedet vil de eksempelvis begynde at opkræve penge for, at du har en netbank.
Her er det en klar tendens til, at bankerne eksempelvis favoriserer dem med huslån, mens dem, der blot har en lønkonto, kommer bagerst i køen.