Ti gode råd til en bedre søvn i varmen - og to ting der ikke virker
Foto: Anja Bundgaard / Seerfoto / TV2
Sommervarmen forstyrrer manges søvn. Her får du 10 gode råd til at sove bedre - og to ting, der ikke virker
Sommervejret er for alvor kommet til Danmark. Udover dage på stranden, solbrændt hud og massevis af is betyder det også varme sommernætter.
Natten til torsdag havde vi tropenat flere steder. En tendens, som kan gøre det svært at falde i søvn i de svedige nattetimer.
Og det solrige vejr og tropenætterne ser ifølge TV 2 Vejret ud til at fortsætte – i hvert fald lidt endnu. Derfor får du herunder søvnvejleder Mikael Rasmussens 10 råd til at sove bedre i varmen.
VEJEN TIL EN BEDRE SØVN I VARMEN
- Hold solen og varmen ude
Hvis du har en ventilator, så kan den også gøre underværker for at holde din temperatur nede - og dermed din søvnkvalitet oppe.
Sov nøgen
Jo mindre tøj, jo mere ventilation. Smid det for din nattesøvns skyld.
- Tag et bad
- Ingen tætte omfavnelser
En svedig person i sengen er slemt nok i sig selv, så to - der endda også varmer hinanden op - er endnu værre og vil med garanti gøre det sværere at sove.
- Sov ude
Vælg det rigtige sengelinned
Et lagen i stedet for en dyne kan give lidt ekstra luft til kroppen og en tjeneste til din nattesøvn. Det kan også hjælpe at sove med et svedabsorberende af slagsen eller en svedabsorberende madras, så du ikke bliver fugtig.
- Slap af
Stå i stedet op, luft ud, gå en tur og gå så i seng igen - så burde det gå over.
- Brug en varmedunk
Er heden helt uudholdelig inden sengetid, kan en midlertidig kulde være løsningen. En kold klud eller en varmedunk - med koldt vand i vel at mærke - kan løse problemet.
- Mørklæg dit soveværelse
Det er ikke bare varmt - det bliver også sent mørkt og lyst igen tidligt om morgenen. Derfor kan du stimulere din krops "sove-indstillinger" ved at mørklægge dit værelse.
- Drik vand
Mange er en smule dehydrerede i varmen, hvilket også kan forstyrre søvnen. Tag et glas vand inden sengetid for at undgå, at kroppen protesterer i løbet af natten.
...og det, der ikke virker
Alkohol: En drink om aftenen vil måske få dig til at slappe af, men det vil give en urolig og kortvarig søvn.
Dynen i fryseren: En kold dyne kan have en effekt, der er modsat det tiltænkte. Ved at køle kroppen helt ned vil den forsøge at varme sig selv op igen.
Kilde: Mikael Rasmussen, søvnvejleder og Jan Ovesen, overlæge og søvnekspert