Stigende energipriser rammer skævt mellem land og by
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen for "skræmmende" og en afspejling af, hvor slemt det står til i provinsen.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag udskrev valg til Folketinget, betonede hun behovet for at hjælpe danskere, der var ramt af de buldrende prisstigninger.
- Socialdemokratiet vil hjælpe jer, som krisen rammer hårdest – og de dele af Danmark, som den tynger mest, lød ordene.
Og noget kan tyde på, at der er et akut behov for at se på, netop hvor krisen rammer hårdest.
For i en ny analyse, som Finans Danmark har udarbejdet for TV 2, er det tydeligt, at danskere i provinsen bliver langt hårdere ramt af den nuværende energikrise end danskere i de større byer og hovedstadsområdet.
Energipriserne har de seneste måneder været på en sand himmelflugt, og det kan særligt mærkes på pengepungen i flere danske familier, som bor i kommunerne i landets yderområder.
Analysen ser på andelen af danske familier, der risikerer en ekstra månedlig varmeregning på mere end ti procent af deres disponible indkomst. I udregningen indgår priser på gas, el og fjernvarme, men ikke træpiller.
Forskel mellem land og by
Stevns Kommune topper listen, hvor mere end 40 procent af familierne hver måned skal bruge ti procent – eller mere – af deres disponible indkomst på varmeregningen.
I bunden af listen ligger Albertslund, hvor det tilsvarende scenarie kun er tilfældet for fem procent.
I landets største kommuner er tallene til sammenligning 10, 8, 8 og 12 procent i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommune.
Forskellen mellem land og by er tydelig, da færre familier er ramt af de stigende priser på gas, el og fjernvarme i landets største byer samt hovedstadsområdet.
Omvendt kan en langt større andel af familierne i eksempelvis kommunerne Odsherred, Morsø og Lejre se frem til at betale en ekstraordinær stor varmeregning.
Top-ti over kommuner med familier, der risikerer en ekstra månedlig varmeregning på mere end ti procent af deres disponible indkomst:
1. Stevns 42 procent
2. Odsherred 39 procent
3. Læsø 38 procent
4. Morsø Kommune 36 procent
5. Lejre 32 procent
6. Nordfyn 31 procent
7. Faaborg-Midtfyn 31 procent
8. Holbæk 30 procent
9. Ærø Kommune 29 procent
10. Faxe 28 procent
Kilde: Finans Danmark
Desværre er det landdistrikterne, der samlet set er hårdest ramt af prisstigningerne på energi
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Opvarmningstype er afgørende
Analysen viser, at den ekstra varmeregning er afhængig af boligernes størrelse og energimæssige stand.
De store merregninger ses især i områder, hvor mange huse er opvarmet af et gasfyr. Det gælder eksempelvis Dragør, Lejre og flere kommuner ved Køge Bugt.
Familier er særlig ramt, hvis de bor i huse, der er bygget før 1960 og som ikke er blevet efterisoleret, og samtidig er på 150 kvadratmeter eller derover.
Disse familier risikerer en merregning ved et uændret varmeforbrug på 5000 kroner eller mere om måneden.
Andelen af danske familier, der vil opleve en sådan prisstigning på energi til at opvarme husstanden udgør 14 procent, viser tallene.
Yderområderne ramt ekstra hårdt
Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, kalder over for TV 2 resultaterne af analysen for "den skræmmende virkelighed" på, hvor slemt det står til i provinsen.
- Desværre er det landdistrikterne, der samlet set er hårdest ramt af prisstigningerne på energi, siger han til TV 2.
Formanden fremhæver, at de større byer typisk har flere stabile varmekilder, mens landets yderdistrikter typisk er afhængige af små varmeværker, hvor prisstigningerne rammer hårdest.
Prognosen viser ifølge Steffen Damsgaard, at energiprisernes himmelflugt rammer yderområderne ekstra hårdt. Og derfor er der behov for en økonomisk håndsrækning, hvis samfundet vil undgå yderligere urbanisering.
- Vi har den seneste tid set mange eksempler på lokalsamfund i landdistrikterne, hvor vigtige funktioner såsom dagligvarebutikken, bageren og bussen er lukningstruede som følge af de eksplosive prisstigninger på energi, forklarer formanden.
Ikke nok med vinterpakke
Steffen Damsgaard efterlyser politisk handling og frygter, at den såkaldte Vinterpakke, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i september, ikke er nok.
Her blev det blandt andet muligt for danskere og virksomheder at udskyde deres betaling af elregninger i op til fire år, elafgiften blev midlertidig sænket, og der blev fundet penge til at udskifte gasfyr og udrulle fjernvarme.
Steffen Damsgaard frygter, at Vinterpakken ikke er nok til at holde hånden under arbejdspladser og andre vigtige funktioner i landdistrikterne.
- På den korte bane bør man reducere afgifterne på naturgas til et minimum. Det vil hjælpe mange danskere, siger formanden og tilføjer:
- Der skal også flere penge i puljen til at udskifte oliefyret – samt gives statsgaranti til boliglån i visse yderområder.
