Foto: TV2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skjulte optagelser afslører hest få ulovlig bedøvelse hos Helgstrand Dressage

Bedøvelsen foregår ulovligt og kan få alvorlige konsekvenser for både heste og mennesker, vurderer flere fagfolk.

Du kan se alle videoerne i den originale artikel her.

En hest skal klippes, men står lidt uroligt og rokker frem og tilbage.

Lidt efter går en mand op til hesten med en kanyle i hånden. Hurtigt giver han hesten et stik med kanylen og forlader så rummet igen.

Stikket tager få sekunder og fremgår af de skjulte optagelser, som TV 2s journalist har optaget tidligere i år på træningscentret Helgstrand Dressage, der ejes og drives af den kendte dressurrytter Andreas Helgstrand.

Eksperter mener, at episoden er under al kritik.

Der er tale om en gruppe stoffer, der absolut kun hører til i en dyrlæges hænder

Mette Uldahl, hestedyrlæge

Ifølge lovgivningen er det kun autoriserede dyrlæger, der må bruge receptpligtig medicin – og dermed bedøve hesten.

Manden på TV 2s optagelser er dog ikke dyrlæge, men afdelingsleder på Helgstrand Dressage.

- Der er ingen tvivl om, at der foregår noget, der ikke er lovligt. En person, der ikke er dyrlæge, må aldrig bedøve en hest på den måde, siger Mette Uldahl, der er fagdyrlæge i sygdomme vedrørende heste og Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent.

Kan være farligt for mennesker og dyr

I dokumentaren 'Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder' vises klip fra episoder, som fagfolk og eksperter kalder vold, tvang og mishandling af hestene.

Dette klip er ikke en del af dokumentaren, men er optaget i samme måned, hvor TV 2s muldvarp var på Helgstrand Dressage.

TV 2 har vist optagelsen af bedøvelsen til tre fagfolk, der alle konstaterer, at måden, bedøvelsen foregår på, ikke kun er ulovlig, men også farlig for både heste og mennesker.

Det siger blandt andre hestedyrlæge, Heidi Nielsen.

Ifølge hende skal en hest undersøges af en dyrlæge, inden den bedøves. Der skal blandt andet tages højde for, om hesten har nogle sygdomme og kan tåle medicinen.

- Det er helt galt. Det er ikke ufarligt at bedøve en hest, og det er vigtigt at vide, om den får andet medicin, for de ting kan interagere med hinanden og blive farlige for hesten, siger hun.

Ginnie Hørning, fagdyrlæge i hestesygdomme og formand for hestedyrlægerne hos Dyrlægeforeningen, vurderer, at en bedøvelse, som den på optagelserne, kan ende "fatalt".

Det, vi ser på klippet, er alvorligt

Andreas Helgstrand, dressurrytter og ejer af Helgstrand Dressage

Hun forklarer, at medicinen skal gives i venen på hesten, men at der med en ikke-uddannet dyrlæge er risiko for at stikke forkert.

- Hvis en hest får en fejlinjektion i arterien eller en forkert dosering, så vil hesten kunne kollapse, gå i chok eller i værste fald dø, siger hun.

Dyrlæge Mette Uldahl hæfter sig ved, at det ikke fremgår, hvilken medicin der er brugt til at bedøve hesten. Men der er gode grunde til, at den type medicin kun må håndteres lovligt af dyrlæger, siger hun.

- Når man giver midler i så høj en koncentration, at de kan berolige en stor hest på 600 kilo, så er det klart, at man ved et uheld og manglende indsigt i håndteringen af medicinen kan risikere alvorlige bivirkninger hos både mennesker og heste.

Hun understreger, at den ulovlige bedøvelse er "meget alvorlig".

- Der er tale om en gruppe stoffer, der absolut kun hører til i en dyrlæges hænder.

Ejer Andreas Helgstrand kalder klippet "alvorligt", mens den pågældende afdelingsleder ikke har ønsket at besvare TV 2s spørgsmål.

- Virker rutinepræget

TV 2s optagelse bekymrer især eksperterne, fordi de får indtryk af, at det er en almindelig procedure, at afdelingslederen bedøver heste.

På optagelserne ses inden indsprøjtningen en samtale mellem en rytter og en hestepasser på Helgstrand Dressage. Hestepasseren og rytteren står foran hesten, der er urolig, fordi den skal klippes. Det får rytteren til at foreslå, at hesten skal have noget mere bedøvelse.

Hestepasseren svarer med det samme, at hun ikke kan finde afdelingslederen. Derfor beder rytteren TV 2s journalist – der arbejder som muldvarp under dække af at være hestepasser – om at hente afdelingslederen på hans kontor.

Afdelingslederen sidder midt i en samtale med en staldchef, da TV 2s journalist siger, at der mangler noget bedøvelse til en hest.

Foran både staldchefen og TV 2s journalist siger afdelingslederen så:

- Okay. Så bedøver jeg lige en hest.

Forløbet giver Ginnie Hørning fra Dyrlægeforeningen en fornemmelse af, at der er tale om en almindelig procedure på Helgstrand Dressage.

- Det virker relativt rutinepræget, for han går direkte i gang med det. Optagelserne giver en mistanke om, at det ikke er første gang, han bedøver en hest, siger hun.

Heidi Nielsen gør sig en lignende observation.

- Det chokerer mig. Jeg får netop indtryk af, at midlet er let og tilgængeligt, og at man bare lige kan hente det, uden at der behøver være en dyrlæge involveret, siger hun.

Kan være farligt for mennesker

Den observation bakkes op af Silje Smevik, der tilbage i 2018 arbejdede som staldchef hos Helgstrand Dressage i ti måneder.

Ifølge hende var det langt fra et sjældent syn, at heste blev bedøvet af personer, der ikke var dyrlæger. Hun fortæller, at hun flere gange om ugen overværede det ske.

- Det var meget ofte. Specielt når hesten skulle klippes inden et stævne eller et arrangement, så blev den bedøvet, for hesten skulle jo stå stille. Jeg blev bekymret for, at de ikke havde kontrol med, hvor meget de gav hesten, for de var jo ikke dyrlæger, siger hun.

Silje Smevik fortæller, at medicinen dengang var i et aflåst rum, som det var hendes indtryk, at ledere og enkelte medarbejdere havde adgang til.

- Det er grotesk, og det er derfor, at jeg står frem, for det har irriteret mig hele tiden. Jeg kunne ikke komme væk derfra hurtigt nok, fordi der foregik så mange ting, siger hun.

Det er potentielt farligt for mennesker

Heidi Nielsen, hestedyrlæge

Eksperterne hæfter sig også ved, at afdelingslederen, som ikke er dyrlæge, har mulighed for at hente medicinen.

- Den type medicin må han under ingen omstændigheder have adgang til og have stående i stalden, det må kun være i en dyrlæges besiddelse, siger Mette Uldahl.

Også dyrlæge Heidi Nielsen er kritisk over for måden, medicinen virker til at være frit tilgængeligt på.

- Det kan potentielt være farligt for mennesker, hvis ikke det håndteres korrekt, siger hun.

Kritiserer brug af beroligende middel

Mette Uldahl bemærker også, at hesten har en såkaldt brems på mulen, mens den bliver klippet.

En brems er et hjælpemiddel, der i få minutter frigiver endorfiner og kortvarigt virker beroligende på hesten.

Men det er også et værktøj, der hurtigt bliver et “tvangsmiddel”, siger hun, da den beroligende effekt hører op, og så er det ubehageligt for hesten at have afsnøret mulen.

På Operation X's optagelse spørger TV 2s journalist rytteren og hestepasseren, om de ikke skal tage bremsen af, men hun får at vide, at den bare skal blive siddende.

- Når man tager den der på, udsender den en masse rolige signaler til kroppen, siger rytteren og tilføjer:

- Det kan jo kun være godt for den, indtil den er bedøvet noget mere.

Det fremgår ikke af klippet, hvor længe hesten har brems på.

Ifølge Mette Uldahl er der grund til at tro, at personalet kunne være mere opmærksomme på brugen af den.

- En brems skal bruges med varsomhed, og kun hvis der ikke er andre bedre løsninger, da den efter kort tid vil give hesten ubehag, siger Mette Uldahl.

Ginnie Høring peger på, at en dyrlæge – når en hest skal bedøves – normalt vil vurdere hestens helbred, inden den får en brems på. Men på optagelserne ser vi ikke nogen vurdering af hesten.

- Hesten har allerede fået lagt en brems på, og det vil sige, at det er svært at vurdere hestens mentale og fysiske tilstand, og dermed om den er egnet til at få medicin, siger hun.

Har dyrlæge tilknyttet

Helgstrand Dressage har et samarbejde med Højgaard Hesteklinik, som dagligt har dyrlæger tilstede i klinikfaciliteter på dressurcentret. En af de tilknyttede dyrlæger er Jonas Rasmussen.

I september i år kom han i vælten, da han havde medicineret Andreas Helgstrands hest Jovian imod reglerne ved DM i dressur.

Læs hele historien om, da Helgstrands dyrlæge kom i vælten

Andreas Helgstrands dyrlæge, Jonas Rasmussen, er ikke helt ukendt. I september i år kom han i vælten, da han havde medicineret Andreas Helgstrands hest Jovian imod reglerne ved DM i dressur.

Under mesterskabet havde hesten fået koliksymptomer, og Jonas Rasmussen havde derfor medicineret hesten. Men Jonas Rasmussen havde ikke på forhånd fået godkendt medicineringen hos Dansk Ride Forbund, som reglerne foreskriver.

Det ene præperat blev desuden givet med sonde i næsen, hvilket også er et brud på reglerne, da heste ved ridestævner ikke må få væske tildelt i nogen form, udover hvad de selv frivilligt indtager, fremgår det af en kendelse fra Dansk Ride Forbund.

Derfor fik Andreas Helgstrand frataget sin bronzemedalje og blev idømt en bøde på 5000 kroner. Men ifølge Andreas Helgstrand selv, havde Jonas Rasmussen ikke fortalt ham om koliksymptomerne eller medicineringen.

Jonas Rasmussen sagde dengang, at han burde “have underrettet Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent før indgivelsen af stofferne”, men at behandlingen af hesten derudover var korrekt.

Kilde: DR og Dansk Ride Forbund

TV 2 har sendt Jonas Rasmussen optagelsen af bedøvelsen og givet ham mulighed for at se den igennem.

Jonas Rasmussen fortæller, at han ikke er klar over, at personer, der ikke er dyrlægeuddannede, giver injektioner til heste på Helgstrand Dressage.

- Det er ikke noget, der skal forekomme, siger han over telefonen.

Jonas Rasmussen siger også, at han ikke ved, hvor medicinen kommer fra.

Dyrlægen lukkede hurtigt ned for flere spørgsmål og har ikke ønsket at svare på, hvad han tror, sprøjten kunne indeholde.

- Alvorligt, siger Helgstrand

TV 2 har også spurgt ejer og direktør Andreas Helgstrand, hvad sprøjten kunne indeholde, hvor bedøvelsesmedicinen kommer fra, og hvor ofte den slags indsprøjtninger er blevet foretaget på Helgstrand Dressage, uden at dyrlæger er involveret.

Det har han ikke svaret på. Men efter at have set TV 2s optagelse, er han vendt tilbage med en skriftlig kommentar, hvor han konstaterer, at det, han ser, er “alvorligt”.

- Det, vi ser på klippet, er alvorligt. Vi skal naturligvis overholde alle krav til ordinering og brug af medicin til heste, og det gælder også i dette tilfælde, skriver han.

Andreas Helgstrand tilføjer videre, at han ikke ønsker at uddybe de ansættelsesmæssige konsekvenser i medierne, men at virksomheden vil tage sagen op med den pågældende og undersøge forløbet til bunds.

- Herudover kommer vi naturligvis til at stille os fuldt til rådighed for de ansvarlige myndigheder, så vi sammen kan få undersøgt sagen, skriver han.

Han skriver yderligere, at det er normalt at en hest bliver urolig under klipning og kan være “til fare for sig selv og sine omgivelser”, og at de derfor bruger næsebremsen “kortvarigt”.

- Her er det naturligvis vores ansvar at sikre, at den ikke bliver brugt i for lang tid af gangen.

TV 2 har også kontaktet den pågældende afdeldingsleder hos Helgstrand Dressage, som giver hesten injektionen. Han har ikke ønsket at fortælle, hvad der var i sprøjten eller svare på andre spørgsmål overfor TV 2.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.