Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Camilla var vidne til 'dyremishandling' hos Helgstrand: - Vi skulle være hårde ved hestene

Foto: TV2 Nord

Camilla Christensen er en af dem, der stod frem i TV2's program Operation X, der omhandler Andreas Helgstrands hårde metoder mod hestene.

I en lille privat stald i Hjørring har Camilla Christensen sin hest opstaldet. 

Camilla Christensen begyndte som 17-årig som det, der hedder groom - altså hestepasser - hos internationale hestavler Andreas Helgstrand. Her var hun i to og et halvt år fra 2017 til 2019.

- Jeg ser jo allerede efter et par dage, at mange heste bliver behandlet rigtig hårdt med pisk, sporer og glidetøjle. Og vi grooms fik også at vide, at vi skulle være hårde ved hestene, fordi det som sagt ikke var en hundehvalp, som vi gik med. Vi fik af vide, at vi skulle proppe hingstekæde igennem munden på hestene og så have en pisk med, når vi gik med dem, fortæller hun til TV2 Nord. 

Mærker stadig konsekvenser i dag

Camilla Christensen er en af de tidligere grooms, der er stået frem i TV2's program Operation X, der omhandler hestemilliardæren. 

I dag fire år senere er hun stadig påvirket af sin tid hos Helgstrand Dressage. Hun er sygemeldt med stress, og det stammer fra tiden i den nordjyske stald.  

-  Jeg er blevet hobbyrytter nu, for jeg har ikke lyst til at ride på høj plan, fordi jeg har set, hvor meget der skal til, og hvor stor et pres der ligger på de her mennesker. Hvis de ikke præsterer, så får de pænt af vide, at det var noget lort. Og den del har jeg ikke lyst til at være med på, og det kan jeg heller ikke holde til mentalt, konstaterer Camilla Christensen.

Derudover efterlod årene i Helgstrand Dressage også Camilla Christensen med en følelse af at have glemt sig selv og sine holdninger til hestevelfærd. 

- Jeg var der i to og et halvt år, men da jeg rejste derfra, så var jeg simpelthen så nedbrudt, at jeg ikke vidste, hvad der var rigtig og forkert længere. Den virkelige verden var forsvundet for mig og som person var jeg ikke til stede i min egen krop. Derfor opdager du heller ikke de ting, og du accepterer det bare og siger "okay, det er sådan her, det er", forklarer hun.

Skulle rette ind og holde mund

I dokumentaren taler TV2's Muldvarp med nogle af de andre grooms omkring de hårde metoder, og det lyder som om, det bare er sådan, det er. Sådan nogle snakke havde Camilla Christensen også i sin tid. 

- Det var præcis det samme, vi gik og snakkede om, Men vi lærte ligesom bare, at vi skulle lukke øjnene for det og acceptere det. For det var bare hverdag derude, pointerer hun.

Var der på noget tidspunkt, hvor du sagde det højt til en rytter eller til andre, at det ikke var okay? 

- Jeg sagde til min egen rytter, at jeg ikke syntes, det var okay, at personen red på hesten i to og en halv time, og at den allerede var helt nedbrudt og ikke havde lyst til at være hest, fortæller Camilla Christensen.

Var der nogen undervejs i din tid, der sagde fra, sådan for alvor?

- Ja, vi havde nogle stykker, der sagde fra. Og de blev fyret med det samme, fordi det ikke blev accepteret, at man svarede igen. Du skulle bare rette ind, og sådan var det, påpeger Camilla Christensen.

Efter Operation X om Andreas Helgstrand har ramt TV2 Play, siger hovedpersonen lige i en skriftlig kommentar til TV2, at optagelserne "gør stort indtryk på ham":

- Den måde at træne vores heste på er ikke i orden. Der er tale om dårlig og alt for hård ridning, som ikke lever op til vores retningslinjer og værdier over for vores heste.

Helgstrand fortæller derudover, at det er "helt centralt for vores arbejde, at heste trives". Derfor fortæller han, at Helgstrand Dressage har indført en række tiltag, der skal styrke blandt andet hestevelfærden.

- Som ledelse tager vi det fulde ansvar på os, lyder det fra Andreas Helgstrand.

Se hele interviewet med hende herunder: 

Kan få konsekvenser at stå frem

I sin kontrakt med Helgstrand Dressage underskriver man som ansat under på en tavshedspligt. Derfor kan det komme til at få konsekvenser for Camilla Christensen, at hun er stået frem. 

- Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at det her kommer frem. Vi er mange, som egentlig gerne vil have, at det kommer frem, og jeg tror bare, at jeg har fulgt mit hjerte og sagt, at det er jeg bare nødt til. Og så må jeg tage konsekvenserne af det, konstaterer Camilla Christensen. 

Hun har i skrivende stund ikke hørt noget, derfor venter hun nu bare. Dog håber hun, at det gør en forskel, at hun er stået frem. 

- Jeg håber, det får nogle konsekvenser på den måde, de arbejder med hestene på. Jeg går selvfølgelig ikke efter manden personligt, men jeg håber på, at metoderne overfor både medarbejderne, og hestene bliver lavet om, understreger Camilla Christensen.

- Det er ikke værdigt, og det får store konsekvenser for mange af os efterfølgende, som har et rigtigt svært ved at stå og tale om de her ting, fordi det gør så ondt, og det vækker jo selvfølgelig nogle minder, som vi endelig bare har prøvet at lægge på hylden og glemme, afslutter hun.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.