Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se regnestykket: Skatteregel kan spare Aalborg for millioner i Mikkel Hansen-aftale

Den såkaldte forskerordning er helt afgørende, hvis de danske sportsklubber skal tiltrække de største stjerner.

Eksempler er der nok af.

Morten Olsen tog til udlandet i 2010 - kom hjem 10 år senere i 2020.

Jesper Nøddesbo drog ud i 2007 - vendte hjem i 2017.

Mandag havde Mikkel Hansen første arbejdsdag i Aalborg Håndbold efter 10 år i franske Paris Saint-Germain, og næste år vender store profiler som Niklas Landin, Rasmus Lauge og Henrik Toft Hansen hjem til dansk håndbold og henholdsvis Aalborg, Bjerringbro-Silkeborg og Mors-Thy.

Alle tre vender hjem efter 10 år eller mere uden for Danmarks grænser, hvilket betyder, at de kan blive ansat på den danske 'forskerordning', som giver virksomheder mulighed for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet på en lukrativ aftale, hvor de kun skal betale 27 procent i skat. Hvis medarbejderen vel og mærke tjener mindst 70.400 kroner i gennemsnit om måneden.

Ordningen blev første gang indført i 1992 og er siden blevet tilpasset flere gange. Oprindeligt var den ikke tiltænkt sportsklubber, men de har alligevel brugt den flittigt.

Ifølge tal fra Skattestyrelsen var 156 sportsudøvere sidste år ansat på forskerordningen. Heraf var 126 fodboldspillere, mens 27 var håndboldspillere.

Herunder kan du se, hvor mange atleter der har været på forskerordningen de seneste 15 år. Øverst i boksen kan du klikke dig rundt mellem forskellige sportsgrene.

Og ordningen er helt afgørende for danske håndboldklubbers mulighed for at tiltrække sportens største stjerner til den danske liga.

- Det er ingen hemmelighed, at det er en kæmpe fordel, erkender Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

- Det er jo - hvis det er nogen, der har den kvalitet, at de kan komme hjem på forskerordning - et bedre regnestykke for os at gøre det på den måde. Fordi spillerne skal betale mindre i skat simpelthen, forklarer Jan Larsen til TV 2 SPORT.

Kan vi stille det så hårdt op, at Aalborgs håndboldhold ikke havde set ud, som det ser ud nu, hvis den ordning ikke fandtes?

- Det kan du faktisk have en pointe i, ja. Det kunne sagtens have været en anderledes verden, hvis det var. Forskerordningen er vigtig for sportsklubber for at kunne rekruttere de største profiler til klubben. Den gør det selvfølgelig nemmere. Det siger sig selv, siger Jan Larsen.

Kan spare millioner

Et regnestykke viser da også, hvor stor en fordel ordningen er for klubberne - og spillerne.

Selv om Mikkel Hansens kommende løn i Aalborg er hemmelig, ved vi med sikkerhed, at den danske landsholdstjerne - fordi han er på forskerordning - får minimum 70.400 om måneden og altså 844.800 om året. Ifølge kilder med indsigt i lønninger i håndboldsporten er Mikkel Hansens løn formentlig langt større. Den skal tælles i millioner.

Og jo større lønnen, jo mere sparer klubberne - i dette tilfælde Aalborg - på grund af forskerordningen. Det viser et regnestykke, som skatteekspert og chefkonsulent Henning Boye Hansen fra revisorselskabet BDO har lavet for TV 2 SPORT.

Hvis Mikkel Hansen for eksempel får én million kroner udbetalt netto om året, sparer Aalborg Håndbold cirka 540.000 kroner på, at spilleren er ansat på forskerordningen i stedet for efter de "almindelige" skatteregler med topskat.

Er nettolønnen to millioner kroner, vil besparelsen være cirka 1.160.000 kroner om året for Aalborg.

Henning Boye Hansen understreger, at beregningerne er ret forsimplede, fordi mange ting afgør den enkeltes skatteprocent. Eksempelvis om du er gift eller medlem af folkekirken. Men tendensen er åbenlys.

- Jo højere hans nettoløn er, jo mere sparer klubben ved, at han kan bruge forskerordningen, forklarer Henning Boye Hansen til TV 2 SPORT.

Fordelen ligger hos klubben

Og nettoløn er det tal, som spillere, der kommer til Danmark fra udlandet, oftest forholder sig til.

- De fleste spillere taler i nettokroner, når vi snakker løn. De er sådan set ligeglade med, hvad de skal betale i skat. Så er vi jo nødt til at regne baglæns, forklarer Aalborg-direktør Jan Larsen.

Og derfor er forskerordningen ofte en større fordel for klubberne end for spilleren, understreger eksperten.

- Mange opfatter det sådan, at det er brugeren af ordningen – i dette tilfælde Mikkel Hansen – som opnår en fordel, men reelt er det arbejdsgiveren, som gør det, understreger Henning Boye Hansen.

En af de spillere, der gennem årene er vendt hjem til Danmark på forskerordningen, er den tidligere landsholdspiller Claus Møller Jakobsen, der i dag er ansat som ekspert på TV 2 SPORT.

Han mener, at forskerordningen er en gevinst for dansk håndbold, fordi det giver mulighed for at tiltrække nogle af sportens største stjerner.

- Der er heller ikke noget i min moral, der siger, at det skulle være helt forkasteligt eller forkert. Vi er i underholdningsbranchen, og vi underholder en masse mennesker og skaber nogle fantastiske oplevelser ude i hallerne for det danske publikum. Jeg kan overhovedet ikke se problemet i det, så længe reglerne er, som de er, siger Claus Møller Jakobsen.

- Selvfølgelig er det noget, spillerne har med i ligningen, når de tænker på, om de skal hjem. Det ville være mærkeligt andet, vil jeg mene. Selv om du er blevet verdens bedste håndboldspiller tre gange, kan du altså stadig ikke leve resten af livet for de penge, der er kommet på kontoen i din karriere, understreger den tidligere landsholdsspiller.

Mikkel Hansen har underskrevet en treårig kontrakt med Aalborg Håndbold.


AaB-træner afviser: - Jeg vil ikke snakke om placering

AaB's cheftræner Menno van Dam i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.

AaB fik fire på stribe, da det er den fjerde kamp i streg, hvor klubben tager ét point med sig.

AaBs hollanske cheftræner vælger dog den positive vinkel på pointet - trods AaB i nu seks kampe, ikke har vundet:

- Hvis de andre hold taber fire kampe, og man ser på det ud fra det, så har vi vundet fire point. Ét point er bedre end nul.

En kedelig affære

Søndagens opgør endte nemlig 0-0 mod Viborg FF i en kedelig affære, hvor det var udeholdet, der dominerede.

Dermed missede AaB chancen for at nå næsten op på siden af Viborg - i stedet hedder afstanden nu fire point.

Men den snak preller af på AaB-træneren:

- Jeg vil ikke snakke for meget om placering. I dag tager jeg et rent bur med fra kampen. Vi forsvarede os godt, og vi er generelt blevet bedre i vores spillestil de sidste uger.

Især i første halvleg holdt udeholdet fra domkirkebyen AaB i et jerngreb, og i starten af anden halvleg måtte AaB's målmand, Vincent Müller, diske op med en mirakelredning.

Trods dominansen fra Viborg, mener AaB's cheftræner dog ikke, at der kun var tale om envejstrafik.

- Hvis man ser på de sidste 25 minutter af anden halvleg, så var det også god fodbold, siger den hollandske cheftræner.

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.


Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening

Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.

Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.

Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.

I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.

- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.

- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.

Mødte OL-svømmer

De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.

Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.

- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.

Stor interesse

Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.

En stigning på 10 procent på fem år.

- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.

Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.

- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.

OL-drømmene spirer stadig

Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.

- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.

Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.

- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.

- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.


AaB-talismand blev "udsultet", mener ekspert

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaBs offensive es var helt ude af kampen. - Så må man switche.

Der er to alternativer til uafgjort, siger Morten Bruun ofte.

I dag måtte AaB derfor være glade for det ene point, der var tættest på at blive konverteret til nul af de to duellanter søndag eftermiddag, AaB og Viborg.

Så meget køber AaB's anfører, Mathias Jørgensen også ind på.

- Jeg er rimelig godt tilfreds med det point, vi får lavet i dag. Det er ikke vores bedste kamp. Når vi har sådan en dag på kontoret, er det godt at komme herfra med et point, siger han og roser samtidig modstanderholdet Viborg.

Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, vandt AaB 3-2 i Viborg, hvor selvsamme Jørgensen scorede et af sæsonens mål. Dengang var det begge hold, der var farlige kampen igennem.

- Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater

Denne søndag i november var trafikken på hovedvej 13 mellem Aalborg og Viborg noget mere envejs.

Især blev talismanden Jørgensen holdt mere eller mindre væk.

- En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet, skrev Morten Bruun, TV 2 Sports ekspert i sin karaktergivning.

- Der er ingen tvivl om, at i dag er jeg slet ikke lige så meget på bolden, som jeg gerne vil. Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater, så det går ud over ens egen indsats, at vi ikke har bolden så meget. Så er man nødt til at switche oppe i hovedet. At tage arbejdshandskerne på og prøve at tage så mange defensive meter som muligt, erkender angriberen efter nullerten.

Aalborgs Vincent Müller leverede en vild redning på Viborgs Ibrahim Saids skud og hjalp holdet med at holde sig inde i kampen.

Frustrationerne var tydelige i første halvleg, hvor Menno van Dam gestikulerede højlydt over Viborgs jerngreb. Det blev da også bedre i anden halvleg, mener Mathias Jørgensen.

- Vi snakkede om, at vi var bedre på bolden end det, vi viste i første halvleg, og det syntes jeg også, vi går ud og viser i dele af anden halvleg.

AaB-topscoreren kunne dog ikke føje flere mål til statistikken søndag, og når man ikke selv leverer i den ene ende, må rosen nødvendigvis sendes ned i den anden. I hvert fald uddeler anføreren store roser til sin målmand, Vincent Müller, der blandt andet leverede en gigantisk feberredning i starten af anden halvleg.

- Det var dejligt, siger anføreren om det alternativ til uafgjort, der blev sikret.


Fra druk og hor til småkager og sang: Sådan har julen ændret sig gennem årene

Hjemmelavet snaps er stadig et hit til julefesten.

Engang var julen og juleaften en vild og våd fest for tjenestefolk.

At "Trille Julekage" er en leg fra 1700-tallet, da det gik vildt for sig blandt tjenestefolkene på gårdene.

En pige og en fyr lagde sig oven på hinanden på et bord, mens de andre i selskabet æltede dem. Det blev kaldt julelege og involverede masser af alkohol og erotik. Skiftende danske konger fik nok, og med tiden blev julelegene forbudt.

Ind kom 1800-tallet og de traditionerne, vi kender i dag.

- Man rydder op i nogle af de gamle ting, som måske var mere vilde, end den måde, vi gør det på i dag, og så bliver familien også lidt mere central i den måde, vi fejrer julen på, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen, der er leder af museet Herregården Hessel ved Hvalpsund.

Anderledes julemarked

Om præcis en uge er det første december. En måned fuld af traditioner. De fleste af dem stammer fra 1800-tallet. Det fejrede de i weekenden med julemarked på Herregården Hessel.

- Vi synes, vi som museum har en forpligtelse til at vise, hvorfor vi gør de her ting, og det kan vi gøre ved at vise, at det skete i 18 hundredetallet. Vi synger sange, vi spiser småkager, og vi spiser grisemad. Alle sådan nogle ting, som er vigtige i forhold til at huske, hvorfor vi fejrer jul, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.

Kom med på julemarked og hør om traditionerne, der i den grad skiftede karakter.

Den bagte småkage kom i i midten af 1800-tallet, da vi begyndte at få de første ovne. Juletræet holdt sit indtog fra Tyskland i starten af 1800-tallet, og en sang som "Højt fra træets grønne top" kom i 1847.

- Det betyder rigtig meget, og nogle af vores sange handler om, hvordan familien fejrer jul sammen. Julen bliver noget, man rigtig gerne vil være sammen om, siger Elisabeth Barfod Carlsen.

På Herregården Hessel blev der i weekenden holdt julemarked med traditionerne fra 1800-tallet.

Stop for de vilde julefester

Det lykkedes altså at få stoppet de vilde julefester dengang i 1800-tallet, hvor nationalisme og Grundtvig var i førersæddet.

- Det var ikke nogen kristen måde at holde jul på, påpeger Elisabeth Barfod Carlsen.

Men helt ærligt. I stedet for fest med druk og hor, så holder vi hinanden i hænderne, mens vi danser rundt om et juletræ, og spiser små tørre kager?

- Det kan godt være, det var lidt bedre før, men det var også mere syndigt, så det har man haft travlt med - i hvert fald fra kirkens side - at få forbudt, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen.

Museumslederen fortæller, at i dag har de mange julefrokoster op til juletid taget over, hvor julelegene slap. Så i virkeligheden er vi så privilegerede, at vi på selve juleaften kan hylde vores traditioner fra 1800-tallet, og i alle weekenderne op til kan dyrke de uartige julelege fra Christian den 4. tid, selv om kongen faktisk selv forsøgte at komme dem til livs med et forbud i 1629.

I øvrigt hvis du godt kan lide gløgg? Den varme, søde drik blev serveret for første gang på Sydtyske slotte i 1400-tallet. Vil du gerne vide endnu mere om de gamle, syndige julelege, så kan du læse mere her på Vindenskab.dk's hjemmeside.


Biler i frontalt sammenstød: To kvinder kørt på hospitalet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

De er begge til behandling, men det er ikke livstruende ifølge vagtchefen.

Nordjyllands Politi kørte klokken 17.13 til et alvorligt færdselsuheld, som skete på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup.

TV2 Nord kunne som de første fortælle om uheldet, og på daværende tidspunkt oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, at det var to biler, som var kørt frontalt sammen, og at en kvinde var fastklemt.

Klokken 18.30 oplyser vagtchefen, at det var en 88-årig kvinde og en kvinde, som man endnu ikke kender alderen på, der var involveret i ulykken.

De to kvinder er kørt til tjek på sygehuset. De var begge vågne og ved bevidsthed ifølge vagtchefen, men deres tilskadekomst er foreløbig ukendt.

- De er begge til behandling, men det er dog ikke livstruende, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det formegentlig den 88-årig kvinde, der af endnu uvisse årsager var kørt over i den modsatte vejbane. Her forsøgte den anden kvinde at undvige, men de to endte med at køre sammen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord