Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regeringen: Landbruget skal skære 7,1 millioner tons CO2 frem mod 2030

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

- Vi står et super spændende sted i Danmark lige nu. Ikke ulig hvor vi stod for 20-30 år siden med vindmøller, siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til TV 2.

Målet er ikke højt nok, lyder det fra støttepartierne. Og den egentlige effekt af forslagene ligger alt for langt ude i fremtiden.

Når vi rammer 2030, skal landbruget have reduceret dets CO2-udledning med 7,1 millioner tons.

Sådan lyder det overordnede mål i det landbrugsudspil, som regeringen fremlægger onsdag formiddag, og som TV 2 har set en del af.

- Vi står et super spændende sted i Danmark lige nu. Ikke ulig hvor vi stod for 20-30 år siden med vindmøller, siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til TV 2.

Han henviser til, hvordan Danmark i dag er kendt for at være førende indenfor vindenergi og har revolutioneret området.

Den succes håber ministeren nu at kunne genskabe, og det skal ske gennem tiltag, der kan inddeles i tre kategorier:

Tiltag, der vil kunne iværksættes her og nu: Herunder blandt andet skovrejsning, kvælstofreduktion og udtagning af lavbundsjord, hvilket konkret betyder, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur (1,6 millioner tons)

Vedtagne tiltag: Allerede på finansloven for 2021 blev der sat penge af til at omlægge lavbundsjord til fri natur. CO2-reduktionen derfra tæller regeringen med i dens udspil (0,5 millioner tons)

Udvikling af nye tiltag: Herunder blandt andet en fordobling af det økologiske areal, forbedret gyllehåndtering og måder at udnytte biomasse bedre (kaldet bioraffinering, red.) - for eksempel ved hjælp af en ny pyrolyse-teknologi (5 millioner tons)

Hvordan kan pyrolyse gavne klimaet?

  • Pyrolyse-teknologien bruger landbrugets halm og gylle til dels at binde kulstof i jorden ved hjælp af forkullet restmateriale fra plante- eller dyrebiomasse kaldet biokul. 
  • Biokullet kan spredes på landmændenes marker, hvor det gøder og forbedrer landbrugsjorden samtidig med, at det lagrer kulstof og dermed reducerer landbrugets miljø- og klimaaftryk.

"Skrabet" og tøvende

Målet om en reduktion på godt syv millioner tons svarer til lige knap 70 procent af den udledning, landbruget står for i dag. Det er dog langt fra nok for støttepartierne, som samlet har stillet krav om at reducere CO2-udledningen med otte millioner tons i 2030.

Blandt andet ved at producere mindre kød og ved at omlægge store lavtliggende landbrugsarealer til fri natur.

Derfor høster regeringen hverken opbakning til selve reduktionsmålet, eller måden CO2'en skal spares på.

Signe Munk, klimaordfører for SF, kalder udspillet "skrabet" og er særlig skeptisk over for det faktum, at størstedelen af reduktionen står til at blive fundet gennem udvikling af nye tiltag.

Det er under den kategori, at regeringen blandt andet foreslår en forbedring af måden, gylle håndteres, og at satse på udviklingen af pyrolyse.

- Man må aldrig lægge alle sine æg i en kurv, når det gælder klimapolitik. De teknologiske tiltag kan i sig selv være gode, men her spiller de en for stor rolle. Reduktionerne kommer til at ligge for sent, og er samtidig usikre, siger SF-ordføreren til TV 2.

Samme toner lyder fra både de radikale og Enhedslisten, som ligesom SF er utilfredse med målet om de 7,1 millioner tons. Fra alle sider lyder, at reduktionen af de fem millioner tons i udviklingssporet slet ikke kan tælles med på den måde, som regeringen lægger op til.

- Vi kender ikke potentialet i de her teknologier, og vi mangler simpelthen en beskrivelse af, hvordan vi får dem ud at virke. Skal vi betale landmændene for det, eller skal vi regulere?, siger den radikale ordfører Zenia Stampe.

- Jeg er bange for, at det meste af det kan ende i et rent fatamorgana, fordi det er værktøjer, som vi ikke ved om vil virke, siger Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Må ikke frygte innovation

At mere end halvdelen af CO2-besparelsen i regeringsudspillet skal hentes i potentielle besparelser, møder også kritik hos Danmarks Naturfredningsforening. Der er simpelthen for mange fugle på taget, siger interesseorganisationens præsident, Maria Reumert Gjerding:

- Det er helt vildt bekymrende og uambitiøst, fordi regeringen læner sig op ad teknologi, som jo slet ikke er på plads endnu.

Men man må ikke være bange for innovation, lyder modsvaret fra Landbrug & Fødevarer, som umiddelbart ser meget positivt på regeringens prioritering.

Organisationens klimadirektør understreger dog det forbehold, at han endnu ikke har set det fulde udspil, men kun den del, som regeringen tirsdag har valgt at dele.

- Det allervigtigste for Danmark er, at vi udvikler os. Vi er et lille land, som ikke betyder meget i det store klimaregnskab. Derfor er det, vi bedst kan gøre, at udvikle teknologier, som vi kan eksportere og dermed gøre en rigtig stor forskel, siger klimadirektør Niels Peter Nørring til TV 2.

Uenighed om lavbundsjorde

De to interesseorganisationer stillede i februar 2019 et fælles forslag om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord fra landbrugsproduktionen og omlægge det til fri natur.

Et forslag, som støttepartierne bød varmt velkommen, men som for eksempel Enhedslisten ønsker at tage længere endnu.

I det samlede regeringsudspil vil der dog ifølge TV 2s oplysninger kun blive lagt op til at udtage eller braklægge 88.500 hektar svarende til et område lidt større end Bornholm og Langeland.

En ambition, der altså langt fra lever op til krav og ønsker fra støttepartier såvel som naturfredningsforeningen.

- Nogle taler om at tage 100.000 hektar ud, men indtil nu er der taget 1500 hektar ud, så vi bliver nødt til at holde tungen lige i munden og komme med noget, der er realistisk, siger Rasmus Prehn:

- Vi har kun det ønske, at vi skal tage så meget lavbundsjord ud som muligt, men vi tillader os bare i al beskedenhed også at tænke ny teknologi ind.

Fakta om lavbundsjorde

  • Cirka 20,5 procent af Danmarks areal er lavbundsjorde. Det er cirka 900.000 hektar
  • Ud af de 900.000 hektar er 290.700 hektar lavbundsjorde med et højt indhold af kulstof
  • Syv procent af landbrugets arealer er lavbundsjorde, det svarer til 171.000 hektar
  • De dyrkede lavbundsjorde står for 50 procent af landbrugsarealernes CO2-udledning

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Noget af det, der også efterlyses fra både naturfredningsforeningen og støttepartierne, er en landbrugsafgift.

Den del er placeret i Skatteministeriet og vil derfor ifølge Rasmus Prehn ikke være en del af det samlede udspil, der præsenteres onsdag.


Forbrugerfesten er i gang Pakkerne hober sig op hos Anette

Foto: SuperBrugsen Sæby

Pakkeansvarlig kommer med opfordring - husk nu at hente dine pakker hurtigt.

Måske har du bemærket, at du alle steder kan få et godt tilbud i denne måned.

Der er Black November, Black Week, Black Friday, Cyber Monday. Ja, navnene er mange.

Det får danskerne til at købe julegaver (og andre ting og sager, de ikke kan undvære) allerede nu. Det er noget man mærker ved de mange pakkeshops.

En af dem er SuperBrugsen i Sæby.

- Normalt får vi i gennemsnit 42 pakker om dagen. Men i de her dage omkring Black Friday kan vi komme op på 300 pakker dagligt, så det fylder altså lidt! lyder det fra Anette Læsø Madsen, der er pakkeansvarlig i SuperBrugsen i Sæby.

Hun er efterhånden vant til, at det er sådan, det er i forbindelse med Black Friday, og der er da også sat ekstra reoler op i butikken til de mange pakker, der hver eneste dag kommer ind. I butikken kommer der både pakker fra GLS og Postnord.

- Det vil være dejligt, hvis vores kunder afhenter så hurtigt som muligt, så vi kan få lettet hylderne, for vi har ikke så meget plads, forklarer hun.

Flere store pakker

I forbindelse med den store forbrugerfest og de mange pakker i butikken, sker det, at der er kø i butikken, når folk skal hente deres pakker. Derfor har det i Sæby været nødvendigt med ekstra bemanding i disse dage, så der er ressourcer nok til både at fylde pakkerne ind på hylderne og udlevere dem.

- Jeg synes heldigvis, at folk tager det pænt. De bærer over med, at det nærmest er tetris for os og hjælper med at fortælle. om det er en stor eller lille pakke, vi skal lede efter, fortæller Anette Læsø Madsen.

Og store pakker er der nok af.

- Jeg ved ikke helt hvorfor, men mange pakker er bare større i år - måske fordi det er gratis at få det sendt herned? gætter hun og fortsætter med at fortælle:

- Men ellers er det faktisk bedre end sidste år, for det virker til, at de store mængder af pakker er spredt ud over hele måneden. Så det letter meget for butikken, at det ikke er det hele på én gang, lyder det.

Hun spår dog, at næste uge bliver slem i forhold til antallet af pakker, da der naturligvis vil være mange køb på Black Friday, der falder nu på fredag.


Politikere sagde nej tak til en mindre kommunalbestyrelse

Et flertal i kommunalbestyrelsen på Mors har afvist et forslag om at gå fra 21 til 19 lokalpolitikere.

Kun syv af Morsøs 21 kommunalpolitikere gik ind for at skære kommunalbestyrelsen ned med to medlemmer.

Et flertal af politikerne i Morsø Kommune afviste tirsdag aften et forslag om at skære antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen ned fra 21 til 19.

Forslaget faldt med syv stemmer for og 14 imod. Socialdemokraterne og Demokratisk Balances enlige medlem stemte for.

Det var blandt andet det faldende indbyggertal på øen, der blev brugt som argument for at skære. Morsø Kommune er nu under 20.000 indbyggere – seneste opgørelse viste 19.575 indbyggere – og så siger styrelsesloven, at man kan gå helt ned til ni medlemmer i en kommunalbestyrelse.

- I tider hvor indbyggertallet falder – og det har det gjort de sidste mange år – synes vi, at der er behov for, at vi som politikere også kigger indad. Vi skærer på skoler, plejehjem og alle de der klassiske ting, men ikke på os selv. Og det synes vi socialdemokrater faktisk, at vi skal gøre, siger socialdemokraternes gruppeformand Jens Dahlgaard.

Hvis der kun skulle vælges 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen ved valget i 2021, var Ellen Philipsen Dahl fra Demokratisk ikke kommet ind. Alligevel stemte hun tirsdag for forslaget om at skære.

- Hvis folk gør deres arbejde og møder op, er det ligegyldigt, om man er 19 eller 21. Så sparer man nogle penge, og dem kan man så bruge til noget andet. Eller højere løn til de 19, der er tilbage, siger hun.

Nu kommer turen til Lemvig

Blandt modstanderne var borgmester Hans Ejner Bertelsen og dermed limfjordsøens største parti Venstre.

Bertelsen peger på, at man kun sparer cirka 200.000 kroner ved at sige farvel til to politikere - og fastholder, at 21 medlemmer er et passende antal.

- Det giver god mening, at vi har en fin geografisk spredning ud over øen. Det giver mulighed for, at mindre partier kan komme til orde. Det synes jeg er vigtigt, når vi taler nærdemokrati, siger Hans Ejner Bertelsen.

Mens forslaget faldt i Morsø Kommune, kan politikerne i Lemvig se frem til også at skulle tage diskussionen. 

På et temamøde onsdag kommer fremtidens kommunalbestyrelse på dagsordenen, og socialdemokraternes 1. viceborgmester Lone Pilgaard Sørensen har på forhånd meldt ud, at hun går ind for at skære - ikke alene i antallet af politikere, men også antallet af udvalg.

-  Når vi med en tættekam kigger på, hvordan vi kan trimme vores kommunale administration, så har vi også en pligt til som kommunalpolitikere at kigge på, hvordan kan vi spare på os selv, siger hun.


Politikere nægter at skrive under: Nu skal styrelse afgøre det

Økonomiudvalgt i Frederikshavn Kommune nægter at skrive under på regnskabet for Frederikshavn Havn. Onsdag besluttede et enigt byråd, at Trafikstyrelsen skal afklare det.

Et enigt økonomiudvalg ville for en uge siden ikke skrive under på Frederikshavn Havns regnskab for 2023, fordi regnskabet er fra perioden, hvor havnen var kommunal selvstyre havn med egen ledelse og bestyrelse.

Det har økonomiudvalget ikke haft andel i.

Et notat fra Frederikshavn Kommunes revisionsselskab, BDO, som politikerne modtog kort tid før byrådsmødet skulle have afklaret spørgsmålet om, hvorvidt politikerne kunne undlade at skrive under på regnskabet, men notatet skabte under debatten flere uklarheder og tvivl.

- Vi vælger at sige, at vi ikke vil skrive under. Det er der ikke noget utrygt ved. Jeg går ud fra, at dem som har udarbejdet regnskabet, har styr på regnskabet, men jeg sad ikke dernede, så derfor vil jeg ikke skrive under, sagde socialdemokraternes gruppeformand Gitte Kiilerich.

Et cirkus

Det blev startskuddet på en mere end time lang debat om, hvorvidt regnskabet skulle skrives under af politikerne eller ej.

- Det er et kæmpe signal, at man ikke vil skrive under, sagde Venstres Mette Hardam.

Hun blev bakket på af partikollegaen Lone Haugaard.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at den her kommunalbestyrelse igen og igen kommer til at optræde som et cirkus, sagde hun.

Fra flere sider i byrådet blev det pointeret, at BDO i deres notat til politikerne ikke med sikkerhed kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt der skulle underskrift på regnskabet, og at man kunne vælge at afklare spørgsmålet hos Trafikstyrelsen, som er myndighed på havneområdet.

Venstres Mette Hardam bragte derfor et ændringsforslag på banen, om at sagen skulle sendes tilbage til økonomiudvalget, som så skulle afklare spørgsmålet med Trafikstyrelsen.

Tilbage til økonomiudvalget

Forslaget så ikke ud til at have flertal, da Socialdemokraterne ikke bakkede op, og efter en længere debat, hvor argumenterne fløj fra side til side i byrådssalen, tog SFs Christina Lykke Eriksen ordet.

- Vi bør sende sagen tilbage til økonomiudvalget. Vi skal ikke lave flere fejl i den her sag. Når SF og helt over til Danmarksdemokraterne, så må alle dem hen over midten, da også kunne være med. Det handler om at gøre det bedste for alle, sagde Christina Lykke Eriksen.

Med pres fra både højre og venstre side af byrådssalen lignede det pludselig også opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, da Gitte Kiilerich tog ordet.

-  Vi vil gerne sende sagen tilbage til økonomiudvalget, som skal afklare med Trafikstyrelsen om økonomiudvalget skal skrive under, sagde den socialdemokratiske gruppeformand, inden hun blev afbrudt af borgmester Karsten Thomsen.

Borgmesteren annoncerede, at byrådet skulle holde 10 minutters time out, inden man stemte om ændringsforslaget.

Herefter hastede de 16 medlemmer af den socialdemokratiske gruppe ind i et tilstødende lokale for at holde møde om sagen, mens de øvrige byrådsmedlemmer tog en pause.

Efter en kort pause blev mødet genoptaget, og her var hele byrådet enige om at nikke ja til ændringsforslaget.

Det betyder, at sagen med de manglende underskrifter nu sendes tilbage til økonomiudvalget, som nu skal afklare med Trafikstyrelsen, om politikerne kan undlade at skrive under på regnskabet, uden at det har konsekvenser.


Nour kan ånde lettet op: Nu skal hun ikke længere frygte for sin familie

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Nour Quibassi har fulgt meget med i medierne den sidste tid.

Da Nour Quibassi stod op til en våbenhvile mellem Hizbollah og Israel, krammede hun som det første sine forældre.

60 dage.

Det er foreløbigt varigheden af den våbenhvile, der trådte i kraft klokken 03.00 dansk tid, og som Israel indgik med den libanesiske, militante bevægelse Hizbollah.

Våbenhvilen markerer et potentielt vendepunkt efter mere end et års kampe i Libanon mellem Israel og Hizbollah.

Og det får Nour Quibassi fra Aalborg til at ånde lettet op.

- Det er jeg meget glad for, og jeg er rigtig taknemmelig over, at det endelig er sket. Jeg havde et håb om, det ville ske, fortæller den butiksansatte, der er af libanesisk afstamning.

Frygt og stress

Den seneste tid har været præget og frygt og stress over, at der skulle ske hendes familiemedlemmer noget. Familien har været nødt til at flygte, fordi der er blevet smidt bomber i de byer, de bor i.

Derfor har hun i den sidste tid haft et ekstra vågent øje på telefonen for at holde kontakten med de familiemedlemmer i Libanon, der var i fare som følge af kampene.

- Vi har selvfølgelig været meget nervøse, og hele tiden opmærksom på medierne. Og tjekker telefoner, og skriver og ringer til familie, for ligesom at høre om alt er vel, om de mangler noget, og om de har det okay. Det har virkelig været hårdt, fordi man går altid med tanken om, hvad nu hvis der sker noget, og mister jeg nu en familiemedlem? Man er virkelig gået og stresset rigtig meget, siger Nour Quibassi.

Se hele interviewet med Nour Quibassi her.

Hun håber, at våbenhvilen kommer til at række ud over de 60 dage, som parterne foreløbigt er blive enige om.

- Det håber jeg. Da jeg gik i seng i går, tænkte jeg ikke, at jeg ville vågne op til en våbenhvile, men det er jeg så evigt taknemmelige for.

Nu skal familien tilbage til deres hjem og finde fodfæstet igen.

- Altså, nu er meget af det også udover, hvor de arbejder, og de skal til at finde ud af, hvordan de skal reparere det hele, og få alle de skader, der er sket, fikset. De kommer jo selvfølgelig ikke tilbage til den samme hverdag, de har været vant til, men de behøver ikke frygte krigen længere, siger Nour Quibassi.


Arkiv. C. W. Obels Plads, hvor det hele startede.

5.700.000.000 kroner. Men så får du også en Strandvejs-adresse, blandt andet.

Det er immervæk en sjat.

5,7 milliarder kroner.

Men så er der også papir på 105 ejendomme.

De er nu handlet i det, der er i fagsprog hedder "et skøde", og forklaringen er at sælger og køber kender hinanden særdeles godt.

Det er nemlig den Aalborg-etablerede og særdeles kendte, tidligere tokaksgigant C.W. Obels ejendomsinvesteringsfirma, der både er køber og sælger.

- Der sker nogle ret store interne ændringer i forhold til vores ejendomsportefølje. Handlen er led i en omstrukturering i Obel-koncernen, oplyser administrerende direktør, Jan Kristensen til TV2 Nord.

Disse matrikler er handlet i milliardhandlen

I alt er der handlet over 100 - helt præcist 105 - ejendomme i 5,7 milliarder kroners handlen, fordelt på københavnske og nordjyske matrikler:

o Amaliegade, 1256 København K

o Badehusvej, 9000 Aalborg

o C.A. Olesens Gade, 9000 Aalborg

o Gammeltorv, 1457 København K

o Gasværksvej, 9000 Aalborg

o Halfdansgade, 2300 København S

o Hillerødgade, 2200 København N

o Kastetvej, 9000 Aalborg

o Langebrogade, 1411 København K

o Nimbusparken, 2000 Frederiksberg

o Overgaden Neden Vandet, 1414 København K

o Philip Heymans Alle, 2900 Hellerup

o Regnbuepladsen, 1550 København V

o Rued Langgaards Vej, 2300 København S

o Ryesgade, 2200 København N

o Stigsborgvej, 9400 Nørresundby

o Strandboulevarden, 2100 København Ø

o Strandgade, 1401 København K

o Strandvejen, 2900 Hellerup

o Strandvejen, 9000 Aalborg

o Synergivej, 9000 Aalborg

o Trekronergade, 2500 Valby

o Tuborg Parkvej

o Vestergade, 1456 København K

o Visionsvej, 9000 Aalborg

o Wildersgade, 1408 København K

Kilde: Tinglysningen

Det betyder at Den Obelske Familiefond, der årligt uddeler store beløb til nordjyske formål, samler sine ejendomsaktiver i et selskab ejet direkte af fonden.

Kort sagt betyder det, at sælger af de 105 ejendomme, hvoraf nogle har prominente placeringer som Strandvejen, Amaliegade og Overgaden Neden Vandet i København, nu ejes af C.W. Obel Ejendomme fra 1. januar 2024, som er et anpartsselskab under stiftelse. Sælger er Obel Ejendomsinvest.

Det fremgår af Tinglysningen.

- Omstruktureringen giver en mere simpel og fri adgang til midler til anvendelse i fondets uddelingsaktiviteter, forklarer Jan Kirstensen.

Det er altså mere formalia, der er tale om. Direktøren forsikrer da også om driften fortsat vil blive betjent af samme medarbejdere som altid. Rent formelt skal alle privat- og erhvervslejere i C.W. Obel Ejendomme bare have skriftlig meddelelse om, at deres lejekontrakt er overført til et nyt selskab.

- Det medfører ingen formålsændringer i Det Obelske Familiefond, der som led i deres almennyttige virke blandt andet indgår større partnerskaber med kulturelle og sociale fyrtårne i Nordjylland, lyder det videre.

C. W. Obels historie går helt tilbage til 1787, hvor Christen Winther med kongeligt privilegium fik lov til at anlægge ”en fuldkommen og komplet tobaksfabrik i Aalborg”. Samme år begynder produktionen i en købmandsgård beliggende på det, der i dag kendes som C.W. Obels Plads i Aalborg.

Den nøjagtige pris for de 105 matrikler lyder på 5.741.383.000 kroner.