Foto: GRAFIK TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Øboere vil bruge knortegås til at stoppe aftale om ny motorvej

Tusindvis af nordjyder er gået til kamp mod udskældt motorvejsforbindelse. TV 2 har besøgt øen, der udstiller dilemmaet mellem natur og vækst.

Der står seks amerikanske mormoner og venter på overfarten fra Aalborg til den lille ø Egholm midt i Limfjorden.

Jeremiah Johnson fra Salt Lake City har i ti måneder forkyndt det kristne budskab i Danmark, og nu har han inviteret vennerne med til den seks kvadratkilometer lille ø.

- Jeg har været her før, og øen har en særlig rolig atmosfære. It is "hyggelig", som han formulerer det på en blanding af dansk og engelsk.

Dermed har han gjort som cirka 100.000 andre turister årligt, der besøger Egholm for at koble af fra Aalborgs stress og jag fem minutters sejlads væk.

Men hyggen er tilsyneladende truet på Egholm. I hvert fald hvis man spørger de lokale beboere og en hastigt voksende borgerbevægelse, der på Facebook har samlet knap 6200 støtter.

Den her sag vil komme til at præge Nordjylland, indtil vejen står færdig

Noa Redington, politisk kommentator

For et bredt politisk flertal indgik sidste år en infrastrukturaftale, hvor man besluttede, at der skal anlægges en firesporet motorvejsforbindelse over Limfjorden, der vil gå hen over Egholm.

Første spadestik i den egholmske muld skal tages i 2025, men indtil det er gjort, vil de 49 Egholm-beboere sammen med tusinder af støtter fra begge sider af fjorden forsøge at få politikerne overbevist i 11. time.

Blandt andet er det håbet, at en EU-beskyttet fugl kan redde Egholm fra at ændre sig for altid, lyder det fra beboerne, men intet er givet.

Natur eller vækst?

Samtlige borgmestre i de nordjyske kommuner støtter den nye, 3. Limfjordsforbindelse, og det samme gør vægtige stemmer i det nordjyske erhvervsliv.

Den såkaldte "komité for 3. Limfjordsforbindelse" mener, at den nye motorvej vil sikre et Nordjylland, der hænger sammen og kan udvikle sig på begge sider af Limfjorden. Lige så mener Aalborg-alliancen, der er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og flere hundrede nordjyske virksomheder, at den "trafikale forbindelse over Limfjorden ubetinget er den største udfordring for fortsat vækst i Aalborg og Nordjylland".

Men kampen om motorvejsforbindelsen på Egholm er også det seneste af en lang række eksempler på to interesser, som politikerne skal balancere:

På den ene side vil man gerne være grøn, klimavenlig og bæredygtig.

På den anden vil man fra politisk side også sikre bedst mulige vilkår for virksomheder og produktionsdanmark. Det mener politisk kommentator Noa Redington i hvert fald, der har udpeget Egholmforbindelsen som et af de emner i valgkampen, han vil holde særligt øje med.

Det kan nemlig eksplodere i hænderne på de politikere, der går ind for projektet.

Han minder om, at socialdemokraterne allerede fik en "kommunal kajeryster" ved kommunalvalget sidste år i Aalborg Kommune, hvor de gik 11,8 procent tilbage. Blandt andet fordi Aalborgs socialdemokratiske borgmester stod på mål for Egholmforbindelsen.

- Vælgerne er blevet klar over, at natur er en knap ressource, og når det kommer til infrastruktur er det meget lettere at mobilisere modstandere end tilhængere. Og så har politikerne det på spil, at de siger, at naturen er vigtig, men mener de det, hvis de er klar til at buldre motorvej hen over en ø, når man kunne finde en anden, men dyrere løsning? spørger Noa Redington.

Illustration af motorvejen ved Egholm.

Han ser diskussionen om Egholm-forbindelse som den seneste i rækken af politiske hovedpiner, hvor naturen spiller hovedrollen. Først satte fundet af stor vandsalamander en kæp i hjulet på opførelsen af boliger på naturområdet Amager Fælled i København. Siden droppede partierne bag Lynetteholm dumpning af mudder i Køge Bugt efter store protester.

- Den her sag vil komme til at præge Nordjylland, indtil vejen står færdig. Særligt hos Socialdemokraterne, der har to dårlige sager i Nordjylland; Minksagen og Egholm. Minkene kan Mette Frederiksen ikke gøre noget ved, men det kan hun med Egholm, siger Noa Redington.

"Der findes ikke grønne motorveje"

Valgkampen var da også dårligt nok kommet i omdrejninger, da statsministeren mødte de utilfredse egholmere. På hjemmebanen i Aalborg blev den sædvanlige socialdemokratiske roseceremoni mødt af protestbevægelsen imod Egholmforbindelsen.

Med bannere med teksten "Der findes ikke grønne motorveje" sang de fremmødte demonstranter taktfast "Vi siger nej, til Egholm Motorvej", så fremmødte DSU'ere måtte skrue ekstra højt op for Birthe Kjærs 'Vi maler byen rød'.

Statsministeren selv blev konfronteret af en af ildsjælene i borgerbevægelsen, der ville vide, om hun kendte til asbest-problematikken i forbindelse med anlæggelsen af Egholm-forbindelsen. Det gjorde Mette Frederiksen ikke:

- Nej, men du kan altid sende en mail til Statsministeriet, lød det afvæbnende svar fra statsministeren.

En ø med en landforbindelse er ikke en ø. Så bliver vi bare en bydel opslugt af Aalborg

Henrik Mørch, formand i Egholms Venner

Protestbevægelsen mod motorvejen mener at kunne dokumentere, at en anlæggelse af Limfjordsforbindelsen vil gå igennem et gammelt deponi for asbest, der risikerer at blive frigivet. Daværende transportminister Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet har dog på et samråd tidligere sagt, at man ikke forventer at finde asbest i linjeføringen.

Med gåsen som våben

Ved demonstrationen var også Henrik Mørch, formand for Egholms Venner, der er født og opvokset på øen og atter bosiddende der igen siden 2003.

TV 2 møder ham få dage efter lørdagens demonstration på overfarten mellem Egholm og Aalborg, hvor vi sammen med de seks amerikanske mormoner er de eneste ombord på M/F Egholm.

Det tager fem minutter med overfarten fra Aalborg til Egholm. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Den 68-årige mand med lysblond hår og ring i begge ører er på vej hjem fra en arbejdsdag på Aalborg Portland, hvor han til dagligt er elektriker.

- Jeg flyttede herover for at få ro og fred, men det fik jeg ikke, for så kom Egholmforbindelsen, siger han med henvisning til, at Nordjyllands Amt i 2003 vedtog et regionplantillæg for en 3. Limfjordsforbindelse med en motorvej vest om Aalborg i Egholmlinjen.

Med Christiansborgs infrastrukturaftale fra sidste år mangler kun anlægsloven at blive vedtaget før forbindelsen bliver en realitet.

Den udgør det retlige grundlag for den nye limfjordsforbindelse og skulle have været stemt igennem dette efterår. Forligskredsen på Christiansborg udskød dog beslutningen i juni for at fremrykke undersøgelser om miljøskadelige stoffer i havbunden og sedimentanalyser i Limfjorden.

Det er disse undersøgelser, der får motorvejsmodstanderne til at vejre morgenluft.

Hvis bare der findes asbest i havbunden, bliver anlægsloven ikke til noget, og så er det slut med Egholmforbindelsen, lyder rationalet.

Lige så satser protestbevægelsen på sedimentanalyserne. Et ord der dækker over, at der frigøres mudder ved udgravningen af Egholmforbindelsen. Sedimentspildet kan påvirke ålegræsset, der naturligt gror ved Egholm, og som den fredede og EU-beskyttede lysbuget knortegås mæsker sig i.

I Vejdirektoratets miljøkonsekvensundersøgelse har man afvist, at et byggeri vil true fuglens muligheder for at finde mad.

- Der er tilstrækkeligt med fødemuligheder inden for Natura 2000-området, lyder det med henvisning til, at fuglen kan være i fred.

Men modstanderne køber ikke myndighedernes vurdering, og de er klar til at tage sagen til EU, så snart anlægsloven er vedtaget.

De lysbugede knortegæs lever især i den nordlige del af Jylland og i den nordlige del af Vadehavet, hvor de spiser ålegras, der blandt andet er på Egholm.

- Vi kan ingenting gøre før, der er vedtaget en anlægslov. Men så vil vi kunne klage til EU, og det vil vi gøre, siger Henrik Mørch.

Nogle vil skyde dig i skoene, at du bruger gæssene som et våben?

- Ja, det gør vi da også. Alle er begyndt at holde øje med dem, siger Henrik Mørch.

- Ikke meget sjælefred i en motorvej

Det er en samlet ø, der går imod motorvejen.

Beboerformand og økologisk landmand Ove Axelsen har sammen med den lokale kroejer kastet sig ud i et ølbrygningsprojekt. Man producerer "Strandengen Classic" og "Nørredybet IPA".

Lykkes politikerne med at gennemføre motorvejsforbindelsen, vil øen aldrig blive det samme.

- Der er en sjælefred herovre, der aldrig vil kunne genoprettes. Det er det, turisterne kommer herover for. Der er da ikke meget sjælefred i en motorvej, siger han og beretter om, hvordan at øllet går som varmt brød og blandt andet er en populær firmagave i Aalborg.

Henrik Mørch indskyder:

- En ø med en landforbindelse er ikke en ø. Så bliver vi bare en bydel opslugt af Aalborg.

Undgå ansigtstab

Det er ved at være skumringstid, men Henrik Mørch har lovet at vise et af de områder, hvor den lysbugede knortegås normalt fouragerer. Her feder den sig op, inden den flyver på træk til Svalbard.

Der er hjejler og viber, men gæssene er fløjet for i dag.

I stedet besøger TV 2 Gitte Røndrup, der potentielt bor i første parket til den nye motorvej. Hun kan se frem til en seks meter høj betonmur og lyden af pendlende biler, hvis forbindelsen anlægges.

Vil du flytte, hvis motorvejen kommer?

- Kan jeg overhovedet det? Hvem vil købe et hus her med en motorvej i baghaven? Så vil vi da være stavnsbundet, siger hun.

Regnen har taget til, da TV 2s udsendte igen står nede ved færgelejet og venter på færgen, der sejler hver halve time.

Mormonerne, der sejlede med over, står i læ i for regnen. De har været inde at se trætroldefiguren Pil Tusindtunge og venter på færgeovergangen, da de hører om den planlagte motorvejsforbindelse.

De kender ikke til problematikken, men kan ikke skjule deres kollektive overraskelse i deres reaktion:

- Åh, wow. Det lyder skørt. Som en dårlig idé.

Den 3. Limfjordsforbindelse via Egholm ventes at stå klar til indvielse i 2032.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.