Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Øboere vil bruge knortegås til at stoppe aftale om ny motorvej

Foto: GRAFIK TV2 Nord

Tusindvis af nordjyder er gået til kamp mod udskældt motorvejsforbindelse. TV 2 har besøgt øen, der udstiller dilemmaet mellem natur og vækst.

Der står seks amerikanske mormoner og venter på overfarten fra Aalborg til den lille ø Egholm midt i Limfjorden.

Jeremiah Johnson fra Salt Lake City har i ti måneder forkyndt det kristne budskab i Danmark, og nu har han inviteret vennerne med til den seks kvadratkilometer lille ø.

- Jeg har været her før, og øen har en særlig rolig atmosfære. It is "hyggelig", som han formulerer det på en blanding af dansk og engelsk.

Dermed har han gjort som cirka 100.000 andre turister årligt, der besøger Egholm for at koble af fra Aalborgs stress og jag fem minutters sejlads væk.

Men hyggen er tilsyneladende truet på Egholm. I hvert fald hvis man spørger de lokale beboere og en hastigt voksende borgerbevægelse, der på Facebook har samlet knap 6200 støtter.

Den her sag vil komme til at præge Nordjylland, indtil vejen står færdig

Noa Redington, politisk kommentator

For et bredt politisk flertal indgik sidste år en infrastrukturaftale, hvor man besluttede, at der skal anlægges en firesporet motorvejsforbindelse over Limfjorden, der vil gå hen over Egholm.

Første spadestik i den egholmske muld skal tages i 2025, men indtil det er gjort, vil de 49 Egholm-beboere sammen med tusinder af støtter fra begge sider af fjorden forsøge at få politikerne overbevist i 11. time.

Blandt andet er det håbet, at en EU-beskyttet fugl kan redde Egholm fra at ændre sig for altid, lyder det fra beboerne, men intet er givet.

Natur eller vækst?

Samtlige borgmestre i de nordjyske kommuner støtter den nye, 3. Limfjordsforbindelse, og det samme gør vægtige stemmer i det nordjyske erhvervsliv.

Den såkaldte "komité for 3. Limfjordsforbindelse" mener, at den nye motorvej vil sikre et Nordjylland, der hænger sammen og kan udvikle sig på begge sider af Limfjorden. Lige så mener Aalborg-alliancen, der er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og flere hundrede nordjyske virksomheder, at den "trafikale forbindelse over Limfjorden ubetinget er den største udfordring for fortsat vækst i Aalborg og Nordjylland".

Men kampen om motorvejsforbindelsen på Egholm er også det seneste af en lang række eksempler på to interesser, som politikerne skal balancere:

På den ene side vil man gerne være grøn, klimavenlig og bæredygtig.

På den anden vil man fra politisk side også sikre bedst mulige vilkår for virksomheder og produktionsdanmark. Det mener politisk kommentator Noa Redington i hvert fald, der har udpeget Egholmforbindelsen som et af de emner i valgkampen, han vil holde særligt øje med.

Det kan nemlig eksplodere i hænderne på de politikere, der går ind for projektet.

Han minder om, at socialdemokraterne allerede fik en "kommunal kajeryster" ved kommunalvalget sidste år i Aalborg Kommune, hvor de gik 11,8 procent tilbage. Blandt andet fordi Aalborgs socialdemokratiske borgmester stod på mål for Egholmforbindelsen.

- Vælgerne er blevet klar over, at natur er en knap ressource, og når det kommer til infrastruktur er det meget lettere at mobilisere modstandere end tilhængere. Og så har politikerne det på spil, at de siger, at naturen er vigtig, men mener de det, hvis de er klar til at buldre motorvej hen over en ø, når man kunne finde en anden, men dyrere løsning? spørger Noa Redington.

Illustration af motorvejen ved Egholm.

Han ser diskussionen om Egholm-forbindelse som den seneste i rækken af politiske hovedpiner, hvor naturen spiller hovedrollen. Først satte fundet af stor vandsalamander en kæp i hjulet på opførelsen af boliger på naturområdet Amager Fælled i København. Siden droppede partierne bag Lynetteholm dumpning af mudder i Køge Bugt efter store protester.

- Den her sag vil komme til at præge Nordjylland, indtil vejen står færdig. Særligt hos Socialdemokraterne, der har to dårlige sager i Nordjylland; Minksagen og Egholm. Minkene kan Mette Frederiksen ikke gøre noget ved, men det kan hun med Egholm, siger Noa Redington.

"Der findes ikke grønne motorveje"

Valgkampen var da også dårligt nok kommet i omdrejninger, da statsministeren mødte de utilfredse egholmere. På hjemmebanen i Aalborg blev den sædvanlige socialdemokratiske roseceremoni mødt af protestbevægelsen imod Egholmforbindelsen.

Med bannere med teksten "Der findes ikke grønne motorveje" sang de fremmødte demonstranter taktfast "Vi siger nej, til Egholm Motorvej", så fremmødte DSU'ere måtte skrue ekstra højt op for Birthe Kjærs 'Vi maler byen rød'.

Statsministeren selv blev konfronteret af en af ildsjælene i borgerbevægelsen, der ville vide, om hun kendte til asbest-problematikken i forbindelse med anlæggelsen af Egholm-forbindelsen. Det gjorde Mette Frederiksen ikke:

- Nej, men du kan altid sende en mail til Statsministeriet, lød det afvæbnende svar fra statsministeren.

En ø med en landforbindelse er ikke en ø. Så bliver vi bare en bydel opslugt af Aalborg

Henrik Mørch, formand i Egholms Venner

Protestbevægelsen mod motorvejen mener at kunne dokumentere, at en anlæggelse af Limfjordsforbindelsen vil gå igennem et gammelt deponi for asbest, der risikerer at blive frigivet. Daværende transportminister Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet har dog på et samråd tidligere sagt, at man ikke forventer at finde asbest i linjeføringen.

Med gåsen som våben

Ved demonstrationen var også Henrik Mørch, formand for Egholms Venner, der er født og opvokset på øen og atter bosiddende der igen siden 2003.

TV 2 møder ham få dage efter lørdagens demonstration på overfarten mellem Egholm og Aalborg, hvor vi sammen med de seks amerikanske mormoner er de eneste ombord på M/F Egholm.

Det tager fem minutter med overfarten fra Aalborg til Egholm. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Den 68-årige mand med lysblond hår og ring i begge ører er på vej hjem fra en arbejdsdag på Aalborg Portland, hvor han til dagligt er elektriker.

- Jeg flyttede herover for at få ro og fred, men det fik jeg ikke, for så kom Egholmforbindelsen, siger han med henvisning til, at Nordjyllands Amt i 2003 vedtog et regionplantillæg for en 3. Limfjordsforbindelse med en motorvej vest om Aalborg i Egholmlinjen.

Med Christiansborgs infrastrukturaftale fra sidste år mangler kun anlægsloven at blive vedtaget før forbindelsen bliver en realitet.

Den udgør det retlige grundlag for den nye limfjordsforbindelse og skulle have været stemt igennem dette efterår. Forligskredsen på Christiansborg udskød dog beslutningen i juni for at fremrykke undersøgelser om miljøskadelige stoffer i havbunden og sedimentanalyser i Limfjorden.

Det er disse undersøgelser, der får motorvejsmodstanderne til at vejre morgenluft.

Hvis bare der findes asbest i havbunden, bliver anlægsloven ikke til noget, og så er det slut med Egholmforbindelsen, lyder rationalet.

Lige så satser protestbevægelsen på sedimentanalyserne. Et ord der dækker over, at der frigøres mudder ved udgravningen af Egholmforbindelsen. Sedimentspildet kan påvirke ålegræsset, der naturligt gror ved Egholm, og som den fredede og EU-beskyttede lysbuget knortegås mæsker sig i.

I Vejdirektoratets miljøkonsekvensundersøgelse har man afvist, at et byggeri vil true fuglens muligheder for at finde mad.

- Der er tilstrækkeligt med fødemuligheder inden for Natura 2000-området, lyder det med henvisning til, at fuglen kan være i fred.

Men modstanderne køber ikke myndighedernes vurdering, og de er klar til at tage sagen til EU, så snart anlægsloven er vedtaget.

De lysbugede knortegæs lever især i den nordlige del af Jylland og i den nordlige del af Vadehavet, hvor de spiser ålegras, der blandt andet er på Egholm.

- Vi kan ingenting gøre før, der er vedtaget en anlægslov. Men så vil vi kunne klage til EU, og det vil vi gøre, siger Henrik Mørch.

Nogle vil skyde dig i skoene, at du bruger gæssene som et våben?

- Ja, det gør vi da også. Alle er begyndt at holde øje med dem, siger Henrik Mørch.

- Ikke meget sjælefred i en motorvej

Det er en samlet ø, der går imod motorvejen.

Beboerformand og økologisk landmand Ove Axelsen har sammen med den lokale kroejer kastet sig ud i et ølbrygningsprojekt. Man producerer "Strandengen Classic" og "Nørredybet IPA".

Lykkes politikerne med at gennemføre motorvejsforbindelsen, vil øen aldrig blive det samme.

- Der er en sjælefred herovre, der aldrig vil kunne genoprettes. Det er det, turisterne kommer herover for. Der er da ikke meget sjælefred i en motorvej, siger han og beretter om, hvordan at øllet går som varmt brød og blandt andet er en populær firmagave i Aalborg.

Henrik Mørch indskyder:

- En ø med en landforbindelse er ikke en ø. Så bliver vi bare en bydel opslugt af Aalborg.

Undgå ansigtstab

Det er ved at være skumringstid, men Henrik Mørch har lovet at vise et af de områder, hvor den lysbugede knortegås normalt fouragerer. Her feder den sig op, inden den flyver på træk til Svalbard.

Der er hjejler og viber, men gæssene er fløjet for i dag.

I stedet besøger TV 2 Gitte Røndrup, der potentielt bor i første parket til den nye motorvej. Hun kan se frem til en seks meter høj betonmur og lyden af pendlende biler, hvis forbindelsen anlægges.

Vil du flytte, hvis motorvejen kommer?

- Kan jeg overhovedet det? Hvem vil købe et hus her med en motorvej i baghaven? Så vil vi da være stavnsbundet, siger hun.

Regnen har taget til, da TV 2s udsendte igen står nede ved færgelejet og venter på færgen, der sejler hver halve time.

Mormonerne, der sejlede med over, står i læ i for regnen. De har været inde at se trætroldefiguren Pil Tusindtunge og venter på færgeovergangen, da de hører om den planlagte motorvejsforbindelse.

De kender ikke til problematikken, men kan ikke skjule deres kollektive overraskelse i deres reaktion:

- Åh, wow. Det lyder skørt. Som en dårlig idé.

Den 3. Limfjordsforbindelse via Egholm ventes at stå klar til indvielse i 2032.


AaB-træner afviser: - Jeg vil ikke snakke om placering

AaB's cheftræner Menno van Dam i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.

AaB fik fire på stribe, da det er den fjerde kamp i streg, hvor klubben tager ét point med sig.

AaBs hollanske cheftræner vælger dog den positive vinkel på pointet - trods AaB i nu seks kampe, ikke har vundet:

- Hvis de andre hold taber fire kampe, og man ser på det ud fra det, så har vi vundet fire point. Ét point er bedre end nul.

En kedelig affære

Søndagens opgør endte nemlig 0-0 mod Viborg FF i en kedelig affære, hvor det var udeholdet, der dominerede.

Dermed missede AaB chancen for at nå næsten op på siden af Viborg - i stedet hedder afstanden nu fire point.

Men den snak preller af på AaB-træneren:

- Jeg vil ikke snakke for meget om placering. I dag tager jeg et rent bur med fra kampen. Vi forsvarede os godt, og vi er generelt blevet bedre i vores spillestil de sidste uger.

Især i første halvleg holdt udeholdet fra domkirkebyen AaB i et jerngreb, og i starten af anden halvleg måtte AaB's målmand, Vincent Müller, diske op med en mirakelredning.

Trods dominansen fra Viborg, mener AaB's cheftræner dog ikke, at der kun var tale om envejstrafik.

- Hvis man ser på de sidste 25 minutter af anden halvleg, så var det også god fodbold, siger den hollandske cheftræner.

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.


Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening

Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.

Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.

Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.

I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.

- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.

- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.

Mødte OL-svømmer

De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.

Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.

- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.

Stor interesse

Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.

En stigning på 10 procent på fem år.

- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.

Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.

- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.

OL-drømmene spirer stadig

Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.

- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.

Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.

- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.

- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.


AaB-talismand blev "udsultet", mener ekspert

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaBs offensive es var helt ude af kampen. - Så må man switche.

Der er to alternativer til uafgjort, siger Morten Bruun ofte.

I dag måtte AaB derfor være glade for det ene point, der var tættest på at blive konverteret til nul af de to duellanter søndag eftermiddag, AaB og Viborg.

Så meget køber AaB's anfører, Mathias Jørgensen også ind på.

- Jeg er rimelig godt tilfreds med det point, vi får lavet i dag. Det er ikke vores bedste kamp. Når vi har sådan en dag på kontoret, er det godt at komme herfra med et point, siger han og roser samtidig modstanderholdet Viborg.

Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, vandt AaB 3-2 i Viborg, hvor selvsamme Jørgensen scorede et af sæsonens mål. Dengang var det begge hold, der var farlige kampen igennem.

- Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater

Denne søndag i november var trafikken på hovedvej 13 mellem Aalborg og Viborg noget mere envejs.

Især blev talismanden Jørgensen holdt mere eller mindre væk.

- En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet, skrev Morten Bruun, TV 2 Sports ekspert i sin karaktergivning.

- Der er ingen tvivl om, at i dag er jeg slet ikke lige så meget på bolden, som jeg gerne vil. Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater, så det går ud over ens egen indsats, at vi ikke har bolden så meget. Så er man nødt til at switche oppe i hovedet. At tage arbejdshandskerne på og prøve at tage så mange defensive meter som muligt, erkender angriberen efter nullerten.

Aalborgs Vincent Müller leverede en vild redning på Viborgs Ibrahim Saids skud og hjalp holdet med at holde sig inde i kampen.

Frustrationerne var tydelige i første halvleg, hvor Menno van Dam gestikulerede højlydt over Viborgs jerngreb. Det blev da også bedre i anden halvleg, mener Mathias Jørgensen.

- Vi snakkede om, at vi var bedre på bolden end det, vi viste i første halvleg, og det syntes jeg også, vi går ud og viser i dele af anden halvleg.

AaB-topscoreren kunne dog ikke føje flere mål til statistikken søndag, og når man ikke selv leverer i den ene ende, må rosen nødvendigvis sendes ned i den anden. I hvert fald uddeler anføreren store roser til sin målmand, Vincent Müller, der blandt andet leverede en gigantisk feberredning i starten af anden halvleg.

- Det var dejligt, siger anføreren om det alternativ til uafgjort, der blev sikret.


Fra druk og hor til småkager og sang: Sådan har julen ændret sig gennem årene

Hjemmelavet snaps er stadig et hit til julefesten.

Engang var julen og juleaften en vild og våd fest for tjenestefolk.

At "Trille Julekage" er en leg fra 1700-tallet, da det gik vildt for sig blandt tjenestefolkene på gårdene.

En pige og en fyr lagde sig oven på hinanden på et bord, mens de andre i selskabet æltede dem. Det blev kaldt julelege og involverede masser af alkohol og erotik. Skiftende danske konger fik nok, og med tiden blev julelegene forbudt.

Ind kom 1800-tallet og de traditionerne, vi kender i dag.

- Man rydder op i nogle af de gamle ting, som måske var mere vilde, end den måde, vi gør det på i dag, og så bliver familien også lidt mere central i den måde, vi fejrer julen på, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen, der er leder af museet Herregården Hessel ved Hvalpsund.

Anderledes julemarked

Om præcis en uge er det første december. En måned fuld af traditioner. De fleste af dem stammer fra 1800-tallet. Det fejrede de i weekenden med julemarked på Herregården Hessel.

- Vi synes, vi som museum har en forpligtelse til at vise, hvorfor vi gør de her ting, og det kan vi gøre ved at vise, at det skete i 18 hundredetallet. Vi synger sange, vi spiser småkager, og vi spiser grisemad. Alle sådan nogle ting, som er vigtige i forhold til at huske, hvorfor vi fejrer jul, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.

Kom med på julemarked og hør om traditionerne, der i den grad skiftede karakter.

Den bagte småkage kom i i midten af 1800-tallet, da vi begyndte at få de første ovne. Juletræet holdt sit indtog fra Tyskland i starten af 1800-tallet, og en sang som "Højt fra træets grønne top" kom i 1847.

- Det betyder rigtig meget, og nogle af vores sange handler om, hvordan familien fejrer jul sammen. Julen bliver noget, man rigtig gerne vil være sammen om, siger Elisabeth Barfod Carlsen.

På Herregården Hessel blev der i weekenden holdt julemarked med traditionerne fra 1800-tallet.

Stop for de vilde julefester

Det lykkedes altså at få stoppet de vilde julefester dengang i 1800-tallet, hvor nationalisme og Grundtvig var i førersæddet.

- Det var ikke nogen kristen måde at holde jul på, påpeger Elisabeth Barfod Carlsen.

Men helt ærligt. I stedet for fest med druk og hor, så holder vi hinanden i hænderne, mens vi danser rundt om et juletræ, og spiser små tørre kager?

- Det kan godt være, det var lidt bedre før, men det var også mere syndigt, så det har man haft travlt med - i hvert fald fra kirkens side - at få forbudt, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen.

Museumslederen fortæller, at i dag har de mange julefrokoster op til juletid taget over, hvor julelegene slap. Så i virkeligheden er vi så privilegerede, at vi på selve juleaften kan hylde vores traditioner fra 1800-tallet, og i alle weekenderne op til kan dyrke de uartige julelege fra Christian den 4. tid, selv om kongen faktisk selv forsøgte at komme dem til livs med et forbud i 1629.

I øvrigt hvis du godt kan lide gløgg? Den varme, søde drik blev serveret for første gang på Sydtyske slotte i 1400-tallet. Vil du gerne vide endnu mere om de gamle, syndige julelege, så kan du læse mere her på Vindenskab.dk's hjemmeside.


Biler i frontalt sammenstød: To kvinder kørt på hospitalet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

De er begge til behandling, men det er ikke livstruende ifølge vagtchefen.

Nordjyllands Politi kørte klokken 17.13 til et alvorligt færdselsuheld, som skete på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup.

TV2 Nord kunne som de første fortælle om uheldet, og på daværende tidspunkt oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, at det var to biler, som var kørt frontalt sammen, og at en kvinde var fastklemt.

Klokken 18.30 oplyser vagtchefen, at det var en 88-årig kvinde og en kvinde, som man endnu ikke kender alderen på, der var involveret i ulykken.

De to kvinder er kørt til tjek på sygehuset. De var begge vågne og ved bevidsthed ifølge vagtchefen, men deres tilskadekomst er foreløbig ukendt.

- De er begge til behandling, men det er dog ikke livstruende, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det formegentlig den 88-årig kvinde, der af endnu uvisse årsager var kørt over i den modsatte vejbane. Her forsøgte den anden kvinde at undvige, men de to endte med at køre sammen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord