Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

For tre år siden var han fanget i sin stammen – nu er hans liv helt forandret

Foto: Carsten Overbye / TV 2

Stammeren Peter Nielsen blev landskendt i 2019, da han fortalte om de store udfordringer, hans talehandikap gav ham. I dag er meget forandret for Peter.

Peter Nielsen har haft svært ved at få kærester og flytte hjemmefra på grund af sit talehandikap, men for to år siden ændrede én besked det hele.

Peter Nielsen lyser op i et stort smil, da vi får forbindelse via Facetime.

Det er anden gang, jeg møder ham.

Men da vi i 2019 mødtes første gang, var smilet svært at spore.

Dengang havde Peter Nielsen været rastløs og nervøs og haft svedige håndflader flere dage op til vores møde.

For Peter Nielsen er stammer.

Og på det tidspunkt havde han kæmpet med sit talehandikap i 25 år. Og det var en næsten uoverskuelig opgave at skulle tale en hel time med en journalist.

Peter Nielsen har stammet hele sit liv. Det har været så voldsomt, at han kunne bruge over et minut på at få et ord ud over sine læber. Foto: TV 2

Men i 2019 blev han landskendt i programmet ’Jeg er stammer’, hvor han gennemgik et intenst kursus for at få hjælp til sin stammen.

Peter Nielsen stammer stadigvæk.

Men det er faktisk også det eneste i hans liv, der ikke er drastisk forandret.

Og i det helt nye program ’Stammer på frierfødder’ fortæller Peter Nielsen om flere af de forandringer.

Den svære kærlighed

Peter Nielsens talehandikap har været så massivt, at det i mange år har holdt ham fra at leve det liv, de fleste andre unge kaster sig ud i.

Som 25-årig boede Peter Nielsen således stadigvæk hjemme hos sin mor og far på Mors. Han arbejdede i trygge rammer på nabogården. Og kærester havde der ikke været mange af.

Peter Nielsens forældre blev for alvor opmærksomme på hans stammen, da han begyndte i skole. Peter er blevet mobbet hele sin skoletid på grund af sin tale, også selvom han skiftede skole flere gange. Foto: Privatfoto

Og de, der var, endte altid med at gå fra Peter på grund af hans stammen.

- De kunne ikke leve med min stammen og sagde, at de ikke havde tålmodighed til det, fortæller Peter Nielsen, der i nogle tilfælde kan være et helt minut om at få et ord over læberne.

Men i sommeren 2020 tikkede der en besked ind på Messenger hos Peter Nielsen, som ændrede det hele.

Beskeden kom fra Laura Tronsen, som Peter havde kendt længe gennem nogle fælles venner.

I beskeden skrev hun, at hun var blevet single, og om han ville med hende ud at køre en tur.

- Og så har det faktisk bare kørt fra dag et, lyder det fra Peter.

Laura havde længe haft et godt øje til Peter Nielsen, og efter kort tid blev de kærester.

Peter Nielsen faldt for Laura Hyldgaard Tronsens personlighed. Parret har også flere fælles interesser – blandt andet elsker de at tage på ture sammen. Foto: Privatfoto

Peter forklarer, at han de første måneder var meget nervøs for, om hans stammen nu igen ville spænde ben for forholdet, men det er ikke sket.

- Han er sød, kærlig, og jeg synes mere, hans stammen er cute, siger 24-årige Laura Tronsen.

Men der er også en anden grund til, at parret passer godt sammen, mener Peter Nielsen.

De har nemlig hver sin ting at ”slås med”.

Og her kan de støtte hinanden.

Den helt rigtige

Laura Tronsen lider nemlig af posttraumatisk stress. Hun er vokset op med vold i hjemmet og har senere været i et voldeligt parforhold, hvilket gør, at hun i dag både kan få angst og blive meget ked af det.

Og de to forsøger at støtte hinanden bedst muligt, når de får det svært på hver sin måde.

Således kan Peter Nielsen støtte Laura, når hun bliver ked af det. Ligesom hun kan støtte ham og for eksempel lægge en hånd på Peters, når han får en blokering og har svært ved at sige ordene.

Det hjælper.

Parret havde det så godt sammen, at de efter bare fire måneder valgte at flytte sammen i Lauras lejlighed i Thisted.

Det betød, at Peter i en alder af 26 år skulle flytte hjemmefra.

På egne ben

Indtil da havde det været nødvendigt for Peter Nielsen at bo derhjemme.

For hans stammen gjorde helt almindelige hverdagsting, som for eksempel indkøb, svære for ham. Og derfor føltes det lettere at blive hjemme med mor og far.

Peter Nielsen med sin far på familiegården på Mors. Peters forældre er meget glade for, at Peter er flyttet hjemmefra og står på egne ben nu. Foto: Dokumentar Kompagniet / TV 2

For hvordan skulle han komme i kontakt med viceværten, når det kunne tage ham et helt minut at få sagt et ord?

De første måneder hjemmefra var ikke helt nemme for Peter Nielsen.

For når han for eksempel skulle ned og handle, kunne han have svært ved at få sagt noget, og så oplevede han, at folk i køen grinede ad ham.

Blev du ked af det, når det skete?

- Kun indvendigt. Jeg er god til at skjule det, siger Peter og smiler, mens han trækker på skuldrene.

Det går dog bedre med indkøbene i dag, fortæller han. Alligevel fik han sin sag for, da han for et år siden befandt sig i en smykkeforretning.

For i sommeren 2021 valgte Peter Nielsen at fri til sin kæreste. Et år efter de mødte hinanden første gang.

I butikken skulle han beslutte sig for, om ringen skulle være af sølv eller guld, og hvilken størrelse den skulle være.

- Jeg har det svært med alle s-ord. Så det var svært at skulle sige ”størrelse” og ”sølv” flere gange, siger han.

Til trods for talevanskelighederne kom Peter Nielsen derfra med to ringe. Og 9. august gik han på knæ for Laura, der sagde ja.

Peter Nielsen og Laura Hyldgaard Tronsen viser stolt deres forlovelsesringe frem. Foto: Privatfoto

Der er ikke sat en dato for brylluppet endnu, men:

- Det bliver i kirke i hvert fald, det er helt sikkert, lyder det fra Peter Nielsen.

Nyt job og store drømme

Også på jobfronten er der sket nye ting for Peter Nielsen. Han er nemlig rykket væk fra nabogården på Mors og passer tyrekalve og slagtesvin på en gård i Vang nær Thisted.

Det var grænseoverskridende for den 28-årige stammer at skifte job. Men han klarede det.

For selvom Peter Nielsen stadigvæk stammer, er der sket noget fundamentalt anderledes inden i ham, efter at han var på stammekursus og blev landskendt. Han er blevet mere rolig og modig.

- Før følte jeg mig helt alene med min stammen. Det gør jeg ikke længere, fortæller han.

Peter Nielsen er uddannet landsbrugsmedhjælper. Oprindeligt ville han gerne have været kvægrådgiver, men da det både indebar telefonopringninger og foredrag, måtte han droppe det. Foto: TV 2

Han øver sig stadigvæk på at blive bedre til at tale og har også færre blokeringer og problemer med sin tale end tidligere. Men han skal øve sig noget mere. Det ved han godt.

Men hans stammen generer ham ikke på samme måde længere.

Det er ikke bare et handikap, han har lært at leve med, men også et, han har valgt at omfavne.

- Hvis nogen tilbød mig, at jeg kunne komme af med min stammen, ville jeg sige nej, siger han og tilføjer med et velfornøjet smil:

- Stammen er min.

Du kan se 'Stammer på frierfødder' torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.